SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Notits om 1. delrapport fra ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte

Skatteudvalget 2023-24
SAU Alm.del Bilag 188
Offentligt

Notits om 1. delrapport fra ekspertgruppen for fremtidens

erhvervsstøtte

Det Internationale Sekretariat

Sammenfatning

Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte offentliggjorde d. 19. februar

2024 deres første rapport:

” Fremtidens erhvervsstøtte – kortlægning, princip-

per og sanering”.

Nedenfor gives et kort referat af rapporten, og de økonomi-

ske konsulenter motiverer følgende 13 spørgsmål.

Forslag til spørgsmål 1.

Erhvervsministeren bedes bekræfte, at det vil give

anledning til et merprovenu på 3,4 mia. kr. årligt og ikke 2,3 mia. kr. at sanere

de 58 ordninger, som ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte anbefaler

saneret.

Forslag til spørgsmål 2.

Tilsyneladende er der en uoverensstemmelse mel-

lem antallet af ordninger i de forskellige tabeller i rapporten: ” Fremtidens er-

hvervsstøtte – kortlægning, principper og sanering”. Erhvervsministeren be-

des redegøre for sammenhængen mellem tabel 1 side 128 ”Samlet sane-

ringsoverblik” samt de øvrige tabeller i bilag 2 til kapitel 5. Af tabellen side

128 fremgår det, at der er 11 ordninger under ”Eksportfremme, internationale

forhold og turisme”, der anbefales saneret. Der fremgår imidlertid alene 10

ordninger, der enten foreslås saneret eller delvist saneret, af de efterfølgende

tabeller side 129. En lignende problematik gør sig gældende for ”Kultur og al-

mennyttige formål” samt ”Landbrug”.

Forslag til spørgsmål 3:

Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte eva-

luerer alene ordninger, der karakteriseres som erhvervsstøtteordninger. Er-

hvervsministeren bedes oversende en liste over skatteudgifter, som ikke ind-

går i ekspertgruppens arbejde.

Forslag til spørgsmål 4:

Erhvervsministeren bedes angive de erhvervsstøt-

teordninger, som ekspertgruppen i rapporten har kategoriseret under det så-

kaldte relevans kriterium ”A3: Andre samfundshensyn”. Ministeren bedes be-

kræfte, at vurderingen af relevansen af disse ordninger, ifølge ekspertgrup-

pen i praksis er rent politisk, jf. side 12 i rapporten. I den forbindelse bedes

ministeren angive mindreprovenuet efter adfærd og tilbageløb som følge af

ordningen, samt angive ekspertgruppens anbefaling med hensyn til sanering

af de enkelte ordninger.

Forslag til spørgsmål 5:

Kan erhvervsministeren bekræfte, at ekspertgrup-

pen for fremtidens erhvervsstøtte helt generelt overvurderer de positive effek-

21. marts 2024

Kathrine Lange

Økonomisk Chefkonsulent

[email protected]

+ 45 3373 3323

Side 1 | 13

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Notits om 1. delrapport fra ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte

ter af erhvervsstøtte, når den ikke har opgjort de administrative omkostnin-

ger, som erhvervsstøtteordningerne er forbundet med for modtagerne af støt-

ten og staten, jf. side 18 i rapporten ”Fremtidens erhvervsstøtte – kortlæg-

ning, principper og sanering”.

Forslag til spørgsmål 6:

På side 52 i rapporten beskriver ekspertgruppen,

hvorledes de håndterer markedsfejl. Erhvervsministeren bedes redegøre for,

om ekspertgruppen alene kræver, at det sandsynliggøres, at ordning kom-

penserer for en markedsfejl, for at ekspertgruppen vurderer en ordning som

værende relevant, eller om ekspertgruppen også stiller et krav om, at størrel-

sesordenen af støttebehovet skal være sandsynliggjort.

Forslag til spørgsmål 7:

Erhvervsministeren bedes angive de erhvervsstøt-

teordninger, som ekspertgruppen ikke anbefaler at sanere, og som samtidig

giver anledning til en merudgift for den danske stat på mere end 10 mio. kr.

efter tilbageløb og adfærd. For den del af ordningerne, der kompenserer for

markedsfejl, bedes ministeren oplyse, om ekspertgruppen har sandsynliggjort

størrelsesordenen af støttebehovet.

Forslag til spørgsmål 8:

Såvel De Økonomiske Råd som ekspertgruppen

for fremtidens erhvervsstøtte gør opmærksom på, at der er behov for at af-

klare, om det nuværende støtteniveau til privat finansieret forskning og udvik-

ling er tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt set i lyset af eksternalitetens stør-

relse. Finder finansministeren det i det lys hensigtsmæssigt, at en del af pro-

venuet fra saneringen af erhvervsstøtten ifølge regeringsgrundlaget på for-

hånd er disponeret til at forøge merfradraget til selskabernes udgifter til forsk-

ning og udvikling?

Forslag til spørgsmål 9:

Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte skri-

ver på side 190, at de ikke har udarbejdet en anbefaling vedrørende det mer-

fradrag, som selskaber i dag kan opnå i selskabsskatten for deres udgifter til

forskning og udvikling. Erhvervsministeren bedes udarbejde en samlet liste

over de erhvervsstøtteordninger, som ekspertgruppen ikke har udarbejdet en

anbefaling for. Ministeren bedes angive mindreprovenuet efter adfærd og til-

bageløb fra ordningerne.

Forslag til spørgsmål 10:

Skatteministeren bedes kommentere vismænde-

nes kritik af ministeriets beregning af de samfundsøkonomiske effekter af en

ændring af tonnageskatten, jf.

her.

Forslag til spørgsmål 11:

Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte vur-

derer, at den samfundsøkonomiske gevinst pr. støttekrone er større ved en

nedsættelse af tonnageskatten end ved en nedsættelse af den generelle sel-

skabsskat. Kan skatteministeren bekræfte, at såfremt 20 pct. af forvridningen

Side 2 | 13

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Notits om 1. delrapport fra ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte

fra det Skatteministeriet benævner investeringsadfærd, jf.

her,

påvirker ud-

lændinge i stedet for danskere, så vil den samlede samfundsøkonomiske ge-

vinst pr. støttekrone ved at sænke tonnageskatten være mindre end for sel-

skabsskatten. Ministeren bedes også foretage beregningen for det tilfælde,

hvor det alene er 10 pct., der påvirker udlændinge.

Forslag til spørgsmål 12:

Med henvisning til spørgsmål 10 og 11 bedes

skatteministeren redegøre for, om der ikke er så stor usikkerhed forbundet

med beregningen af den samfundsøkonomiske tab ved en forøgelse af ton-

nageskatten, at ekspertgruppen ikke burde have foretaget en egentlig sane-

ringsvurdering af ordningen, men i stedet for i lighed med vurderingen af mer-

fradraget for forskning og udvikling have undladt at foretage en vurdering.

Forslag til spørgsmål 13:

Erhvervsministeren bedes oplyse, om ministeren

mener, at en ophævelse af DIS-ordningen kan stå alene, eller hvordan det i

givet fald kan sikres, at danske søfarendes før-skat indkomst reguleres tilsva-

rende op, når indkomsten bliver skattepligtig?

De økonomiske konsulenter har ved udarbejdelsen af spørgsmålene ovenfor

forudsat, at Folketingets medlemmer ikke kan stille spørgsmålene direkte til

ekspertudvalget. Såfremt det er muligt, kan spørgsmålene eventuelt omfor-

muleres.

Sig endelig til, hvis du ønsker at stille ét eller flere af de 13 spørgsmål eller

ønsker sparring om emnet. Såfremt du ønsker at dykke ned i andre konkrete

erhvervsstøtteordninger, hjælper vi også gerne med det.

Et kort resume af rapporten

Ekspertgruppen

for fremtidens erhvervsstøtte har ifølge

kommissoriet

i før-

ste omgang fået til opgave at finde 2 mia. kr. Midlerne skal ifølge regerings-

grundlaget anvendes til at finansiere at et permanent F&U-fradrag samt for-

bedringer af generationsskifteskatten.

Udvalget har vurderet knap 200 eksisterende erhvervsstøtteordninger. Ord-

ningerne medfører samlet set en umiddelbar statslig udgift på knap 40 mia.

Ekspertgruppen består af Christian Frigast (formand), bl.a. bestyrelsesformand for Axcel og Ak-

tive Ejere, Niels Johannesen, Professor of Economics and Business, Oxford University, Jeppe

Druedahl, lektor i økonomi, Københavns Universitet samt Lise Kaae, CEO i Heartland. Ekspert-

gruppen har været betjent af et sekretariat med medarbejdere fra Erhvervsministeriet, Finans-

ministeriet, Skatteministeriet, Kulturministeriet og Økonomiministeriet.

Heraf anvendes �½ mia. kr. til at nedsætte bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af er-

hvervsvirksomheder fra 15 pct. til 10 pct., og �½ mia. kr. anvendes til at skabe en ny model for

værdiansættelse. Endvidere anvendes 1 mia. kr. bl.a. til et F&U-fradrag.

Side 3 | 13

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Notits om 1. delrapport fra ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte

kr. årligt. Den egentlige merudgift opgøres imidlertid efter såkaldt tilbageløb

og adfærd og beløber sig derfor til godt halvdelen, dvs. 21 mia. kr. i 2030.

Ekspertgruppen vurderer erhvervsstøtteordningerne med afsæt i en række

principper, som udvalget selv har opstillet. Udvalget anbefaler på den bag-

grund at sanere i alt 58 ordninger. Ses der bort fra ordninger rettet mod søfart

giver det anledning til et merprovenu på i alt 2,3 mia. kr. efter tilbageløb og

adfærd, jf. tabel 1. For et samlet overblik over ordninger, der bidrager til de

2,3 mia. kr. henvises til bilag 1 i dette notat.

Tabel 1. Oversigt over de ordninger, der foreslås sanereret

Merpro-

venu ef-

ter tilba-

geløb

og ad-

færd i

2030

2.348

600

308

300

200

155

104

1. Ordninger, der anbefales saneret, som ikke er rettet

mod søfart

Straksafskrivning af udgifter til computersoftware

Eksport- og investeringsfremme mv. (Trade Council)

Forlængede momskredittider for små og mellemstore virk-

somheder (Saneres delvist)

Straksafskrivning af udgifter til knowhow og patentrettigheder

Skatteudskydelse gennem andelsselskaber

Reserve til afgiftsfritagelse af biogas

Videnbaserede klyngeaktiviteter mv.

Momsfritagelse for bedemandsvirksomhed

Virksomheders afskrivninger på kunstkøb

Promilleafgiftsfonden for landbruget og promille afgiftsfonden

for frugtavlen og gartneribruget (Saneres delvist og sammen-

lægges)

Wonderful Copenhagen

Fonden for plantebaserede fødevarer (Saneres delvist og

sammenlægges)

Pulje under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse (Saneres

delvist)

Lavere ansættelse af grundværdi på produktionsjord (bonde-

gårdsreglen)

Nedskrivning af husdyrbesætning i skattepligtig indkomst

Øvrige ordninger, se bilag 1.

2. Ordninger, der anbefales saneret indenfor søfart

Skattefritagelse for løn ved arbejde om bord på skibe registre-

ret i DIS (DIS-ordning)

Refusionsordning for sandsugere

235

1095

1.050

Heri er der også taget højde for kontraktlige bindinger, som staten ikke umiddelbart kan op-

hæve.

Side 4 | 13

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Notits om 1. delrapport fra ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte

Særligt fradrag for søfolk (sømandsfradrag)

3. Større ordninger med saneringspotentiale

Fradrag for fondes almennyttige uddelinger og hensættelser

Selskabers fradrag for gaver til almennyttig forskning

4. I alt (4 = 1.+2.+3.)

0-4.000

0-3.600

0-400

3.443-

7.443

Kilde: Egen beregning på baggrund af

” Fremtidens erhvervsstøtte – kortlægning,

principper og sanering”.

Det fremgår ikke helt klart af teksten, om ekspertgruppen også anbefaler at

sanere ordningerne rettet mod søfart eller ej. Foruden de ordninger, der bi-

drager med 2,3 mia. kr., peger udvalget således også på, at der kan opnås

en besparelse på i alt 1.095 mio. kr. ved at afvikle en række erhvervsstøtte-

ordninger til søfarten.

Forslag til spørgsmål 1.

Erhvervsministeren bedes bekræfte, at det vil give

anledning til et merprovenu på 3,4 mia. kr. årligt og ikke 2,3 mia. kr. at sanere

de 58 ordninger, som ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte anbefaler

saneret.

Endelig peger ekspertgruppen på, at en sanering af fradragsreglerne for fon-

des og selskabers almennyttige uddelinger og hensættelser kan give et yder-

ligere provenu på i størrelsesorden 0-4 mia. kr., men det kræver en politisk

prioritering.

Alt i alt giver det samlet set et saneringspotentiale på mellem 3,4 og 7,4 mia.

kr., jf. sidste række i tabel 1.

De økonomiske konsulenter vil gerne pege på, at det ikke er helt klart hvilke

konkrete 58 ordninger, ekspertgruppen anbefaler at sanere. På den bag-

grund kunne udvalget stille følgende spørgsmål.

Forslag til spørgsmål 2.

Tilsyneladende er der en uoverensstemmelse mel-

lem antallet af ordninger i de forskellige tabeller i rapporten: ” Fremtidens er-

hvervs-støtte – kortlægning, principper og sanering”. Erhvervsministeren be-

des redegøre for sammenhængen mellem tabel 1 side 128 ”Samlet sane-

ringsoverblik” samt de øvrige tabeller i bilag 2 til kapitel 5. Af tabellen side

128 fremgår det, at der er 11 ordninger under ”Eksportfremme, internationale

forhold og turisme”, der anbefales saneret. Der fremgår imidlertid alene 10

ordninger, der enten foreslås saneret eller delvist saneret, af de efterfølgende

Ekspertgruppen konklusion er således, at der ikke med afsæt i de principper de har opstillet

kan peges på en entydig konklusion om sanering eller ej, idet det fordrer en politisk afvejning af

argumenter for og imod.

Side 5 | 13

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Notits om 1. delrapport fra ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte

tabeller side 129. En lignende problematik gør sig gældende for ”Kultur og al-

mennyttige formål” samt ”Landbrug”.

Ekspertgruppen har alene vurderet erhvervsstøtteordninger. Derfor afhænger

deres anbefalinger af den måde, hvorpå erhvervsstøtteordninger afgrænses.

Eksempelvis fremgår det på side 35, at skattemæssigt favorable ordninger

rettet mod medarbejderaktier ikke indgår, idet de primært vurderes at komme

medarbejderne til gode.

Forslag til spørgsmål 3:

Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte eva-

luerer alene ordninger, der karakteriseres som erhvervsstøtteordninger. Mini-

steren bedes oversende en liste over skatteudgifter, som ikke indgår i ek-

spertgruppens arbejde.

Ekspertgruppens metode

Ekspertgruppen har valgt tre overordnede principper til vurdering af erhvervs-

støtteordningerne: Dvs. om ordningen er

A) relevant

B) indrettet bedst muligt samt

C) om administrationen af ordningen er hensigtsmæssig.

I forbindelse med evalueringen af relevanskriteriet, dvs. A ovenfor, inddeler

ekspertgruppen samtlige ordninger i tre kategorier alt efter, om ordningen har

til hensigt at:

A1) Øge den samlede samfundsøkonomiske velfærd

A2) Bidrage til en omkostningseffektiv indfrielse af de politisk vedtagne

nationale klimamål

A3) Har et andet mere politisk bestemt samfundshensyn.

Vurderingen af relevansen af ordninger under kategorien A3: Andre sam-

fundshensyn fordrer en egentlig politisk vurdering, hvorfor ekspertgruppen

alene forslår at sanere disse ordninger, såfremt de ikke opfylder kriterie B el-

ler C, dvs. hensynet til indretning og administration.

Side 16 i rapporten understreger ekspertgruppen, at dette ikke nødvendigvis er det samme

som en stigning i BNP. Samfundsøkonomiske gevinster er et begreb, der dækker over alle

samfundets tab og gevinster ved et tiltag. Meget groft skitseret opgør økonomer de samfunds-

økonomiske gevinster summen af gevinster og tab for henholdsvis det offentlige, virksomhe-

derne og husholdningerne. Vurderingen siger ikke noget om fordelingen. Hvis en gruppe taber,

mens en anden gruppe får en tilsvarende gevinst, er de samfundsøkonomiske gevinster uæn-

drede.

Eksempelvis anbefaler ekspertgruppen momsfritagelse for bedemandsvirksomhed saneret,

fordi det fordelingspolitiske hensyn bedre varetages gennem begravelseshjælp.

Side 6 | 13

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Notits om 1. delrapport fra ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte

De ordninger, der anbefales saneret, er dermed primært ”faldet” for relevans-

kriteriet A1 og til dels A2. Det fremgår blandt andet af figur 1.3. i rapporten.

Forslag til spørgsmål 4:

Erhvervsministeren bedes angive de erhvervsstøt-

teordninger, som ekspertgruppen i rapporten har kategoriseret under det så-

kaldte relevans kriterium ”A3: Andre samfundshensyn”. Ministeren bedes be-

kræfte, at vurderingen af relevansen af disse ordninger, ifølge ekspertgrup-

pen i praksis er rent politisk, jf. side 12 i rapporten. I den forbindelse bedes

ministeren angive mindreprovenuet efter adfærd og tilbageløb som følge af

ordningen, samt angive ekspertgruppens anbefaling med hensyn til sanering

af de enkelte ordninger.

Samtidig skal udvalget være opmærksom på, at ekspertgruppen ikke har op-

gjort de administrative omkostninger ved ordningerne.

Forslag til spørgsmål 5:

Kan erhvervsministeren bekræfte, at ekspertgrup-

pen for fremtidens erhvervsstøtte helt generelt overvurderer de positive effek-

ter af erhvervsstøtte, når den ikke har opgjort de administrative omkostnin-

ger, som erhvervsstøtteordningerne er forbundet med for modtagerne af støt-

ten og staten, jf. side 18 i rapporten ”Fremtidens erhvervsstøtte – kortlæg-

ning, principper og sanering”.

Hvorledes vurderes ordninger rettet mod markedsfejl?

Ordninger, der kompenserer for såkaldte markedsfejl, evaluerer ekspertgrup-

pen efter relevanskriterie A1 – dvs. efter om ordningen øger den samfunds-

økonomiske velstand. Ekspertgruppen skriver på side 52 i rapporten om

dette: ”

Et synspunkt kunne være, at det taler for en tilgang, hvor der kun bør

gøres brug af erhvervsstøtte, hvis der faktisk er tale om en markedsfejl, og

størrelsesordenen af støttebehovet er sandsynliggjort (et strengt krav). Et an-

det (noget mindre strengt) synspunkt kunne være, at en hypotese om en

markedsfejl er tilstrækkeligt til at kunne begrunde erhvervsstøtte.”

Forslag til spørgsmål 6:

På side 52 i rapporten beskriver ekspertgruppen,

hvorledes de håndterer markedsfejl. Ministeren bedes redegøre for, om ek-

spertgruppen alene kræver, at det sandsynliggøres, at ordning kompenserer

for en markedsfejl, for at ekspertgruppen vurderer en ordning som værende

relevant, eller om ekspertgruppen også stiller et krav om, at størrelsesorde-

nen af støttebehovet skal være sandsynliggjort.

Forslag til spørgsmål 7:

Erhvervsministeren bedes angive de erhvervsstøt-

teordninger, som ekspertgruppen ikke anbefaler at sanere, og som samtidig

giver anledning til en merudgift for den danske stat på mere ned 10 mio. kr.

efter tilbageløb og adfærd. For den del af ordningerne, der kompenserer for

markedsfejl, bedes ministeren oplyse, om ekspertgruppen har sandsynliggjort

størrelsesordenen af støttebehovet.

Side 7 | 13

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Notits om 1. delrapport fra ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte

Kommentarer til enkelte ordninger

Nedenfor følger de økonomiske konsulenters kommentarer til ekspertgrup-

pens vurdering af tre specifikke ordninger. Sig endelig til, såfremt du ønsker

vores kommentarer til vurderingen af andre ordninger.

Merfradrag for forskning og udvikling

Ekspertgruppen skiver på side 190, at de ikke har udarbejdet en anbefaling

vedrørende det merfradrag som selskaber i dag kan opnå i selskabsskatten

for deres udgifter til forskning og udvikling. Det hænger netop sammen med,

at ekspertgruppen ikke har kunnet bedømme størrelsen af de positive spillo-

vereffekter, som der er forbundet med forskning og udvikling i danske selska-

ber for danskerne.

På den baggrund anbefaler ekspertgruppen, at der foretages en opfølgning

på baggrund af de senere års forøgelse af støtten samt samspillet til øvrig

støtte til forskning og udvikling. Hensigten er at afklare, hvorvidt støtteni-

veauet er hensigtsmæssigt i lyset af eksternalitetens størrelse, og hvordan

støtten til virksomhedernes forskning og udvikling kan gives mest målrettet,

så støttespild i videst muligt omfang undgås. Det skal i den forbindelse frem-

hæves at de økonomiske vismænd har rejst samme problematik, jf.

Dansk

Økonomi, forår 2023.

Forslag til spørgsmål 8:

Såvel De Økonomiske Råd som ekspertgruppen

for fremtidens erhvervsstøtte gør opmærksom på, at der er behov for at af-

klare, om det nuværende støtteniveau til privat finansieret forskning og udvik-

ling er tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt set i lyset af eksternalitetens stør-

relse. Finder finansministeren det i det lys hensigtsmæssigt, at en del af pro-

venuet fra saneringen af erhvervsstøtten ifølge regeringsgrundlaget på for-

hånd er disponeret til at forøge merfradraget til selskabernes udgifter til forsk-

ning og udvikling?

Forslag til spørgsmål 9:

Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte skri-

ver på side 190, at de ikke har udarbejdet en anbefaling vedrørende det mer-

fradrag, som selskaber i dag kan opnå i selskabsskatten for deres udgifter til

forskning og udvikling. Erhvervsministeren bedes udarbejde en samlet liste

over de erhvervsstøtteordninger, som ekspertgruppen ikke har udarbejdet en

anbefaling for. Ministeren bedes angive mindreprovenuet efter adfærd og til-

bageløb fra ordningerne.

Side 8 | 13

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Notits om 1. delrapport fra ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte

Vurderingen af tonnageskatteordningen er usikker

Ekspertudvalget har også vurderet den såkaldte tonnageskat,

som de imid-

lertid ikke anbefaler at ændre.

Når ekspertudvalget ikke anbefaler at sanere tonnageskatteordningen sker

det på baggrund af en beregning fra Skatteministeriet, der viser, at det sam-

fundsøkonomiske tab ved at ophæve tonnageskatten er større end en tilsva-

rende stigning i selskabsskatten, se

her.

Med andre ord evaluerer ekspertud-

valget ordningen ud fra en vurdering af, om midlerne var bedre anvendt til ge-

nerelle selskabsskattelettelser.

Og her konkluderer ekspertgruppen så, at

tonnageskatten i princippet er mere forvridende end selskabsskatten, hvorfor

det er hensigtsmæssigt at anvende midler på at holde tonnageskatten på et

lavt niveau fremfor at nedsætte selskabsskatten.

De økonomiske konsulenter vil imidlertid gerne gøre opmærksom på, at re-

sultatet i meget høj grad drives af en antagelse om, at 50 pct. af rederiernes

aktivitet vil blive udflyttet, samt at de danske lønninger falder med skattevær-

dien af dette udflyttede grundlag.

Begge antagelser stiller de økonomiske

vismænd spørgsmålstegn ved.

Forslag til spørgsmål 10:

Skatteministeren bedes kommentere vismænde-

nes kritik af ministeriets beregning af de samfundsøkonomiske virkninger af

tonnageskat, jf.

her.

Forslag til spørgsmål 11:

Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte vur-

derer, at den samfundsøkonomiske gevinst pr. støttekrone er større ved en

nedsættelse af tonnageskatten end ved en nedsættelse af den generelle sel-

skabsskat. Kan ministeren bekræfte, at såfremt 20 pct. af forvridningen fra

det Skatteministeriet benævner investeringsadfærd, jf.

her,

påvirker udlæn-

dinge i stedet for danskere, så vil den samlede samfundsøkonomiske gevinst

pr. støttekrone ved at sænke tonnageskatten være mindre end for selskabs-

skatten. Ministeren bedes også foretage beregningen for det tilfælde, hvor

det alene er 10 pct., der påvirker udlændinge.

I stedet for at anvende de almindelige selskabsskatteregler kan der ved rederivirksomhed an-

vendes den såkaldte tonnageskatteordning. Med ordningen opgøres den skattepligtige ind-

komst på baggrund af skibenes lasteevne (nettotonnage) og ikke på baggrund af det drifts-

mæssige overskud, som skibene genererer. Der er således tale om en form for vægtafgift/rum-

afgift, som er uafhængig af størrelsen af rederiernes skattemæssige resultat. Skatteudgiften ud-

gøres af forskellen mellem tonnageskatten og den selskabsskat, rederivirksomhederne alterna-

tivt skulle have betalt, hvis de i stedet var underlagt de almindelige regler for betaling af sel-

skabsskat.

Se eventuelt begrundelsen for dette side 14 i rapporten.

Skatteværdien beregnes dog ud fra gennemsnittet af satsen før og efter.

Side 9 | 13

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Notits om 1. delrapport fra ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte

Forslag til spørgsmål 12:

Med henvisning til spørgsmål 10 og 11 bedes mi-

nisteren redegøre for, om der ikke er så stor usikkerhed forbundet med be-

regningen af den samfundsøkonomiske tab ved at øge tonnageskatten, at

ekspertgruppen ikke burde have foretaget en egentlig saneringsvurdering af

ordningen, men i stedet for i lighed med vurderingen af merfradraget for

forskning og udvikling have undladt at foretage en vurdering.

Hvordan ophæve DIS-ordningen uden at ramme danske søfarende?

Ekspertgruppen fremhæver et saneringspotentiale i DIS-ordningen. DIS-ord-

ningen indebærer, at lønindkomst, der erhverves på et skib, under visse be-

tingelser er skattefritaget. Ekspertgruppen forudsætter, at gevinsten ved dette

tilfalder rederierne, dvs. at søfolkenes før-skat-indkomst er sat tilsvarende

ned. Hvis DIS-ordningen øjeblikkeligt ophæves, vil det imidlertid umiddelbart

gå ud over de søfarende, hvis løn jo er fastsat i allerede indgåede overens-

komster.

Forslag til spørgsmål 13:

Erhvervsministeren bedes oplyse om ministeren

mener, at en ophævelse af DIS-ordningen kan stå alene, eller hvordan det

kan sikres, at danske søfarendes indkomst reguleres tilsvarende op, når den

bliver skattepligtig?

Det skal i den forbindelse fremhæves, at organisationen

Fair Maritim

fremfø-

rer, at da DIS-skatteordningen blev indført i 1988 var det som modvægt til

DIS-lovens §10. DIS-lovens §10 åbnede for, at rederierne fremover kunne

hyre udenlandske søfarende på deres hjemlands vilkår.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 10 | 13

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Notits om 1. delrapport fra ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte

Bilag 1 Ordninger, der bidrager med 2,3 mia. kr. i 2030

Saneringsoverblik over ordnin-

ger med positiv saneringsef-

fekt,

underkategorier sorteret efter

størrelse i 2030

Kategori

Ordninger der anbefales saneret

Straksafskrivning af udgifter til

computersoftware

Eksport- og investeringsfremme

mv. (Trade Council)

Forlængede momskredittider for

små og mellemstore virksomhe-

der (Saneres delvist)

Straksafskrivning af udgifter til

knowhow og patentrettigheder

Skatteudskydelse gennem an-

delsselskaber

Reserve til afgiftsfritagelse af bio-

gas

Videnbaserede klyngeaktiviteter

mv.

Momsfritagelse for bedemands-

virksomhed

Virksomheders afskrivninger på

kunstkøb

Promilleafgiftsfonden for landbru-

get og promille

afgiftsfonden for frugtavlen og

gartneribruget (Saneres delvist

og sammenlægges)

Wonderful Copenhagen

Fonden for plantebaserede føde-

varer (Saneres delvist og sam-

menlægges)

Pulje under Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse (Saneres del-

vist)

Lavere ansættelse af grundværdi

på produktionsjord

(bondegårdsreglen

Statslige

omkostninger

2023

5.468

600

394

2030

4.202

600

308

Sanering

2023

3.314

600

395

2030

2.348

600

308

700

300

200

155

200

155

104

200

155

200

155

104

136

156

298

296

800

700

Side 11 | 13

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Notits om 1. delrapport fra ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte

Nedskrivning af husdyrbesætning

i skattepligtig

indkomst

Pulje til forsøgsvirksomhed i land-

distrikterne og de

små øsamfund (landdistriktspul-

jen)

Turismeudviklingsselskaber

Fælles erhvervsfremstød

Ny pulje til VE på mindre tilgæn-

gelige arealer

Investorfradrag

Afgiftslettelse for små ølprodu-

center (ølmoderation)

Tilskud til Dansk Design Center

Sælgerpantebrevsmodel ved salg

erhvervsejendom

Indsats for små og mellemstore

virksomheder og innovative

vækstvirksomheder og iværksæt-

tere

Tilskud til Copenhagen Capacity

Pulje til lokale og tværgående tu-

rismeprojekter (saneres delvist)

Støtte til små slagterier

Tilskud til standardisering (Dansk

standard) (Saneres delvist)

Det internationale Havundersø-

gelsesråd og

EUROFISH (Saneres delvist

Fonden for økologisk landbrug

(Saneres delvist og sammenlæg-

ges)

Lempelse i spildevandsafgiften

for virksomheder

med store udledninger

Side 12 | 13

SAU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 188: Notits om 1. delrapport fra ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte

Tilskud til markedsføringskonsor-

tier

Fradrag ved påbegyndte hav-

dage for

erhvervsfiskere

Afgiftslettelse for små spirituspro-

ducenter

Tilskud til eksportfremme af

dansk energiteknologi

Side 13 | 13