Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del Spørgsmål 593
Offentligt
2840445_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljøministeren
19. marts 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 593
Bilagene til EU’s habitatdirektiv har ikke efter spørgerens viden undergået en samlet
faglig revision siden direktivets vedtagelse i 1992, selvom formålet grundlæggende er
hhv. at sikre beskyttelse af arter der er i tilbagegang eller truede (bilag II og IV) og
muliggøre f.eks. bæredygtig jagt på arter som kan tåle det (bilag V). Er ministeren grund-
læggende enig i, at revision af direktivets bilag bør afspejle arternes bevaringsstatus,
således bilagene opdateres ud fra en tilgang om, at sunde bestande kan være på bilag V,
mens arter der er i tilbagegang eller truede bør omfattes af bilag II og IV? Er ministeren i
bekræftende fald enig i, at en faglig tilgang fra EU-Kommissionens side må være ikke blot
at udvælge en enkelt kontroversiel art og lempe artens beskyttelsesstatus, uden samtidig
at foretage en faglig vurdering af, om der kan være arter, hvor beskyttelsen ud fra en
faglig vurdering bør enten skærpes eller lempes? Er det en fagligt lødig tilgang blot at
gøre ulven jagtbar, uden samtidig at opdatere bilagene med truede arter, der i dag ikke er
beskyttede?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marianne Bigum (SF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1