Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 5
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Bilag
1
Sagsnummer
2023-1
KOMITÉSAG
Kontor
EKN
2. oktober 2023
Fornyet godkendelse af aktivstoffet glyphosat
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministe-
riets notat vedrørende udkast til Kommissionens gennemførelsesforord-
ning 2023/1497 af dd.mm.2023 om fornyet godkendelse af aktivstoffet
glyphosat, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om æn-
dring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.
540/2011.
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter,
dyr, fødevarer og foder den 12. og 13. oktober 2023.
Forslaget om fornyelse vil umiddelbart påvirke beskyttelsesniveauet i
Danmark neutralt, da aktivstoffet allerede er godkendt i EU, og der er
godkendte produkter med stoffet i Danmark.
Kommissionen lægger i deres forslag op til en fornyelse i 10 år og en
række forholdsregler, som medlemslandene skal iagttage angående en
enkelt urenhed, rester i fødevarer, vandplanter, hjælpestoffer i produk-
terne og biodiversitet, herunder bufferzoner til natur og vandløb. Rege-
ringen støtter disse forholdsregler. Desuden lægger Kommissionen vægt
på, at anvendelse til nedvisning af afgrøder før høst er i strid med god
landbrugsmæssig praksis, og disse anvendelser bør begrænses i medlems-
landene. Regeringen er enig i dette, og i Danmark er anvendelse til ned-
visning af afgrøder til konsum og foder allerede forbudt. Regeringen ag-
ter at støtte Kommissionens forslag om fornyet godkendelse af glypho-
sat, med de yderligere forholdsregler og forbud mod anvendelse til ned-
visning inden høst. Det vil indebære en nedbringelse af anvendelsen af
glyphosat i EU, men vil fortsat muliggøre pløjefri dyrkning. Pløjefri
dyrkning er klima- og miljømæssigt hensigtsmæssigt, da det nedbringer
CO2 og kvælstofudvaskningen væsentligt. Regeringen finder det endvi-
dere væsentligt, at anvendelse på befæstede arealer med visse undtagelser
skal være forbudt, jf. det danske forbud, og at salg til private af koncen-
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Notat om komitésag om fornyet godkendelse af aktivstoffet glyphosat
2
trerede midler, der indeholder glyphosat forbydes, ligesom det allerede er
i Danmark.
Lars Løkke Rasmussen