EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23-2-24

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 399
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 20. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 23. februar 2024

Tidspunkt:

kl. 09.00

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

1. Rådsmøde nr. 4007 (landbrug og fiskeri) den 26. februar 2024

Forelæggelse ved ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Rådsmøde 4007

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 338 (kommenteret dagsorden)

Den 22. februar 2024

2. Rådsmøde nr. 4011 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den

11.-12. marts 2024

Forelæggelse ved beskæftigelsesministeren

Rådsmøde 4011

–

Bilag 1 (samlenotat)

Rådsmøde 4011

–

Bilag 2 (supplerende samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 338 (kommenteret dagsorden)

3. Evaluering af høring om implementering af EU-ret

4. Eventuelt

Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkt 1 og 2 nævnte møder.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 1

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23-2-24

20. europaudvalgsmøde 23/2 2024

Rådsmøde nr. 4007 (landbrug og fiskeri) den 26. februar 2024

1. Behov for svar på aktuelle udfordringer i landbrugssektoren

−

Udveksling af synspunkter

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 307 (udvalgsmødereferat side 23, handelsaftaler

forelagt 19/1-24)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 252 (udvalgsmødereferat side 17,

markedssituationen forelagt 8/12-23)

2. Eventuelt

3. Siden sidst

Dagsordenspunktet hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ressort.

Side 2

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23-2-24

20. europaudvalgsmøde 23/2 2024

Rådsmøde nr. 4011 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den

11.-12. marts 2024

1. Det Europæiske Semester 2024

−

Politisk drøftelse/Vedtagelse

KOM (2023) 0900, KOM (2023) 0901, KOM (2023) 0904

2. Forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkår for platformsarbejde

−

Politisk drøftelse/Vedtagelse

KOM (2021) 0762

EU-note (20211)

–

E 9 (EU-nyt af 10/12-21)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 36 (udvalgsmødereferat side 17 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 22/11-22)

3. Eventuelt

4. Siden sidst

a) Orientering om revision af direktiv om europæiske samarbejdsudvalg

KOM (2024) 0014

b) Orientering om forslag til revision af forordning 883/2004 om koordinering af sociale

sikringsordninger

KOM (2016) 0815

c) Orientering om direktivforslag om bindende standarder for ligestillingsorganer

KOM (2022) 0689, KOM (2022) 0688

d) Orientering om opdatering af rammen for praktikophold

e) Orientering om annullationssøgsmålet om mindstelønsdirektivet

C (2023) 0019

f) Orientering om forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om

ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering

KOM (2008) 0426

g) Orientering om udvidelse af direktiv om etablering af EU-handicapkortet og EU-

parkeringskortet til personer med handicap til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der

har lovligt ophold i en medlemsstat

KOM (2023) 0512

Side 3

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23-2-24

20. europaudvalgsmøde 23/2 2024

Punkt 1 er delt ressort mellem Beskæftigelsesministeriet og Social- og Boligministeriet. Dags-

ordenspunkt 3f og 3g hører under Social-, Boligministeriets ressort. De øvrige punkter hører

under Beskæftigelsesministeries ressort.

Side 4

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23-2-24

Europaudvalget

Referat af 20

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 23. februar 2024

kl. 09.00

vær. 2-133

Niels Flemming Hansen (KF), formand, Henrik Møller (S), næstfor-

mand, Kim Valentin (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Alex Ah-

rendtsen (DF), Marianne Bigum (SF), Victoria Velasquez (EL), Chri-

stian Friis Bach (RV) og Theresa Scavenius (UFG).

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen og be-

skæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 4007 (landbrug og fiskeri) den 26. februar 2024

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 338 (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 4007

–

Bilag 1 (samlenotat)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Jeg forelægger punkterne til ori-

entering.

1. Behov for svar på aktuelle udfordringer i landbrugssektoren

−

Udveksling af synspunkter

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 307 (udvalgsmødereferat side 23, handelsaftaler

forelagt 19/1-24)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 252 (udvalgsmødereferat side 17,

markedssituationen forelagt 8/12-23)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

I den seneste tid har der været

store demonstrationer i en række medlemslande. Utilfredsheden går på en blanding af nationale

forhold, bekymring over nye eller kommende EU-regler og import af fødevarer.

I lyset af demonstrationerne lægger formandskabet op til en drøftelse af, hvilke tiltag der er brug for

i den aktuelle situation. Kommissionen vil også informere om, hvilke tiltag den vil iværksætte.

Kommissionen har allerede vedtaget en ændring af reglerne om brak under den fælles landbrugs-

politik, så medlemslandene får mere fleksibilitet i gennemførelsen af reglerne. Muligheden for det

har været drøftet i forligskredsen bag landbrugsaftalen, hvor der ikke var enighed om at bruge und-

tagelsesmuligheden i Danmark.

Side 5

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23-2-24

20. europaudvalgsmøde 23/2 2024

Derudover har Kommissionens formand meddelt, at Kommissionen trækker sit forslag om bære-

dygtig anvendelse af pesticider tilbage. Forslaget var allerede afvist af Europa-Parlamentet. Sagen

hører under miljøministeren.

Kommissionen vil også foreslå administrative byrdelempelser for landbruget. Konkrete forslag til

forenkling forventes derfor drøftet på rådsmødet. Fokus på forenkling og bedre regulering har vi

netop taget op fra dansk side i september 2023. Det er helt indlysende, at det er vigtigt at se på en

fortsat forenkling af reglerne. Det er nødvendigt for at understøtte sektorens konkurrenceevne og

for at lykkes med den fortsatte grønne omstilling.

Et eksempel er de uforbrugte landdistriktsmidler i Danmark, som vi ikke fuldt ud kan anvende til be-

stemte tiltag, da det ikke tidligere var defineret som grønt. Vi skal passe på med at kaste den

grønne omstilling overbord. Derfor skal eventuelle undtagelser fra grønne krav være af midlertidig

karakter.

Det er også meget vigtigt, at vi holder fast i et velfungerende indre marked for landbrugsvarer med

de samme rammevilkår på tværs af EU. Ellers risikerer vi at stå i en situation, hvor medlemslan-

dene kæmper om, hvem der kan beskytte eller støtte deres egne sektorer mest.

Endelig mener regeringen, at ambitiøse og bæredygtige handelsaftaler er med til at styrke land-

brugssektoren. Det helt indlysende argument er, at EU i 2022 havde et handelsoverskud på næ-

sten 58 mia. euro, når det kommer til fødevarer. Det er ikke den rigtige vej at gå at lukke os om os

selv i EU.

Kommissionens strategiske dialog om landbruget i EU kan forhåbentlig også skabe en mere nuan-

ceret debat, hvor man ikke kaster sig ud i hurtige løsninger, som ikke er til fordel for EU’s landbrug

på længere sigt.

Theresa Scavenius (UFG):

Hvad er regeringens holdning til, at pesticidforslaget bliver trukket til-

bage?

Vi har alle disse landbrugsprotester, og en del af kritikken er rettet mod handelsaftalerne. Vi har

drøftet det løbende i udvalget, og jeg har flere gange nævnt, at der er inkonsistens mellem vores

handelspolitik og miljø- og klimapolitikken. Den kritik rejser landmændene også. Ministeren forhol-

der sig ikke til den udfordring, at landmændene i EU skal overholde miljølovgivning, samtidig med

at landene, vi indgår handelsaftaler med, ikke overholder de miljøhensyn. Det stiller vores land-

mænd dårligere i konkurrencen, så det er vi nødt til at forholde os til. Enten skal man vælge ikke at

have miljøpolitik i EU, ellers skal man indføre såkaldte spejlbestemmelser. Hvad er regeringens

holdning til det? Arbejder vi for, at alle får det samme niveau? Jeg synes, det ville være det politisk

rigtige at gøre.

I øjeblikket slækker vi på miljøkravene og taler om lempelser og forenkling, men forenkling plejer at

gå ud over miljøreguleringen. Kan vi få et notat med information om, hvad forenklingerne konkret

dækker over? Politiske valg kan blive skjult i den slags forenklinger.

I øjeblikket handler vi meget med Ukraine, hvilket er godt, men det lyder også til, at de eksporterer

virkelig meget. Hvordan er den nationale fødevaresituation og prisudvikling i Ukraine? Importerer vi

mad, der skulle have været spist i Ukraine?

Side 6

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23-2-24

20. europaudvalgsmøde 23/2 2024

På side 5 i samlenotatet står der, at EU har indgået nye handelsaftaler med ambitiøse standarder

for bæredygtighed, dyrevelfærd og fødevaresystemer. Det kan ikke være rigtigt, for det er ikke til-

fældet. Vi har indgået aftaler, som ikke inkluderer disse ting, og der er samarbejde, forskning og

dialog om bæredygtighed osv., men der er ingen krav til det. Formuleringen er misvisende.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Forslaget om pesticider har tidli-

gere været blokeret i Rådet og Parlamentet, og derfor trækker Kommissionen forslaget tilbage. Jeg

vil ikke gå ind i regeringens holdning til det, da det hører under Miljøministeriets ressort.

Handelsaftaler hører under Udenrigsministeriets ressort, men jeg vil gerne nævne, at det for rege-

ringen handler om at indgå aftaler, så vi kan åbne op for eksport af fødevarer, hvilket er en central

del af vores økonomi. Derfor er det vigtigt for os at indgå den slags aftaler. Man kan selvfølgelig

diskutere, hvilke krav og samarbejdsniveauer disse aftaler indgås på. Det er altid en forhandling,

som vi også har talt om tidligere i udvalget. Der er en klar opfordring og profil i forhandlingerne fra

EU’s side om at stræbe efter at inkludere visse krav i aftalerne. Det er også noget, vi fra dansk side

kan bidrage til, især når det handler om at producere fødevareprodukter med et stadig mindre

miljø- og klimaaftryk. Men når vi indgår aftaler, kræver det, at begge parter er enige.

Det gælder også i forhold til spørgsmålet om lempelser. Fra dansk side handler det ikke om at

lempe kravene, men snarere om at gøre det lettere at opfylde dem, både hvad angår klima og

miljø. Der er mange bump på vejen, og nogle af de kritiske røster handler også om, at der er

mange svære regler at leve op til. Det hører vi også fra danske landmænd. De vil gerne leve op til

miljøkravene, men visse regler kan ikke virke ude i den virkelige verden.

Hvad angår handel med Ukraine er der udfordringer af forskellig art, som fortsat skal tackles. Vi

mener, at vi skal opretholde de frie handelsveje, så ukrainsk korn kan nå frem til de markeder, hvor

der er efterspørgsel, såsom i Mellemøsten og Nordafrika. Det vil også understøtte den ukrainske

økonomi. Vi arbejder fortsat på at åbne handelskorridorerne. Det hjælper ikke at indføre lokale til-

tag, og det har vi talt imod fra dansk side.

Christian Friis Bach (RV):

Hvad angår handelsaftalerne og den grønne profil

–

især med det kom-

mende europaparlamentsvalg for øje

–

er det afgørende, at regeringen står fast på de grønne krav

og den grønne omstilling. Vi ser en tendens til, at den grønne profil kan blive svækket i Parlamen-

tet, og derfor håber jeg virkelig, at ministeren vil understrege betydningen af at fastholde de grønne

krav i sit indlæg på mødet.

Desuden er jeg bekymret for situationen i Ukraine, og jeg håber, at regeringen tydeligt vil fastholde

en politik, der støtter og åbner op for samarbejde med Ukraine i denne svære tid.

Theresa Scavenius (UFG):

Ministeren adresserer ikke rigtig den store frustration, der er i hele EU.

Man må forstå landbrugssituationen og økonomien i øjeblikket. Tænketanken Europa har udarbej-

det en rapport om, at miljøreglerne og klimatiltagene bliver udvandet, samtidig med at vi oplever en

vækst inden for landbrugssektoren, som er lavere end inden for sektorer som kunst og underhold-

ning. Vi står altså med en sektor, som er døende. Det er en industri, der ikke er bæredygtig økono-

misk set. Hvordan hjælper vi dem, samtidig med at vi har handelsaftaler, som netop åbner op for at

handle med lande, hvor der ikke er nogen bæredygtighedstiltag? Det er vigtigt at erkende, at for at

Side 7

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23-2-24

20. europaudvalgsmøde 23/2 2024

kunne konkurrere globalt med bedre landbrugsprodukter, skal vi opretholde de samme bæredyg-

tighedskrav.

Jeg vil stadig gerne bede om et skriftligt notat angående lempelserne i miljøreglerne og klimatilta-

gene

Hvilke blokader taler ministeren om i forbindelse med Ukraine? Det er vigtigt at forstå både de glo-

bale og nationale konsekvenser af vores politikker, især når det handler om fødevareforsyningen

og økonomien i Ukraine.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Til Christian Friis Bach: Jeg kan

garantere, at regeringen vil fortsætte med at være en stærk fortaler for den grønne omstilling. Det

er afgørende for landbrugets fremtid, vores klima og vores miljø, og vi vil fortsat arbejde for at ud-

vide vores grønne positioner og vise resten af verden vejen frem. Jeg tror ikke, at mine kollegaer i

EU er i tvivl om, hvor vi ligger på den skala i forhold til de andre medlemslande.

Vores holdning til Ukraine er også klar. Vi vil fortsat stå for åbenhed og samarbejde med Ukraine i

en svær tid. Det er afgørende for Ukraine at kunne eksportere, og de har selv et stort fokus på selv-

forsyning, især i lyset af den delvise besættelse af deres territorium.

Når det gælder blokaderne ved den polsk-ukrainske grænse, har der været forskellige situationer

og årsager til disse blokader. Det har bl.a. været en del af den politiske dagsorden op til det polske

valg. Nogle gange er det lokale, nationale hensyn, ud over at der er en landbrugsfrustration i disse

lande. Vi kan også se, at blokaderne har handlet om, at man ikke ønsker, at kornet skal lande i

nærmarkedet og presse priserne, bl.a. på det polske marked. Men det er vigtigt at forstå, at natio-

nale blokader ikke er løsningen. Det vil kun eskalere situationen og gavne ingen.

Theresa Scavenius spørger ind til handelsaftaler og bæredygtighed. Vi forsøger altid at inkludere

bæredygtighedskrav i vores handelsaftaler, f.eks. som vi gjorde med New Zealand for nylig. Men

det er en balance, og det kræver to parter at indgå en aftale. Man kan vælge slet ikke at indgå en

aftale, men jeg mener, at det er bedre at indgå en aftale, som trækker i en retning, også selv om

man ikke kommer helt i mål. Ved at indgå handelsaftaler kan vi være med til at understøtte et lokalt

marked.

Når jeg taler om forenklinger, handler det ikke om at skrue ned for de grønne krav. Det handler om

at gøre reglerne mere klare og enkle, så landmændene bedre kan leve op til de grønne krav.

Side 8

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23-2-24

20. europaudvalgsmøde 23/2 2024

2. Eventuelt

UK’s beslutning om at forbyde tobisfiskeri

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

UK besluttede i slutningen af ja-

nuar 2024 at forbyde tobisfiskeri i britisk farvand. Forbuddet træder i kraft lige før tobisfiskeriets be-

gyndelse den 1. april.

UK’s beslutning er både disproportional og diskriminerende mod danske fiskere, der har stort set

hele tobiskvoten.

Efter UK’s beslutning har jeg igen sendt et brev til den britiske fiskeriminister. Jeg har kraftigt opfor-

dret dem til omgående at indgå i en dialog for at undersøge alternativer til en fuld lukning.

Jeg har også skrevet til den skotske fiskeriminister og til fiskerikommissæren.

Ministeriet er i løbende kontakt med Kommissionen om deres håndtering af sagen. Kommissionen

er i gang med en analyse af de juridiske aspekter i forhold til brexitaftalen. Jeg har understreget, at

sagen haster.

Beslutningen

om lukning er blot ét eksempel på UK’s ensidige tiltag, som rammer fiskerne. Derfor

vil jeg rejse sagen på rådsmødet den 26. februar 2024 under »Eventuelt«.

Jeg vil her understrege nødvendigheden af, at EU står sammen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 9

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23-2-24

20. europaudvalgsmøde 23/2 2024

Punkt 2. Rådsmøde nr. 4011 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse) den 11.-12. marts 2024

Rådsmøde 4011

–

Bilag 1 (samlenotat)

Rådsmøde 4011

–

Bilag 2 (supplerende samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 338 (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Alle sager forelægges til orientering.

Jeg vil også benytte lejligheden til at give udvalget en status på en række aktuelle sager på be-

skæftigelsesområdet. Jeg vil også kort orientere om to sager på vegne af social- og boligministe-

ren.

1. Det Europæiske Semester 2024

−

Politisk drøftelse/Vedtagelse

KOM (2023) 0900, KOM (2023) 0901, KOM (2023) 0904

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Drøftelsen vil tage udgangspunkt i en ud-

talelse fra Beskæftigelseskomitéen (EMCO) og Komitéen for Social Beskyttelse (SPC) om fremti-

den for EU’s sociale søjle, som vi skal vedtage på mødet. Søjlen består af

20 overordnede og ikke-

juridisk bindende principper for social- og beskæftigelsespolitikken i EU. Vi skal desuden vedtage

to analytiske dokumenter, nemlig den fælles beskæftigelsesrapport og Kommissionens årlige stra-

tegi for bæredygtig vækst. Endelig skal vi vedtage hovedbudskaber fra Beskæftigelseskomitéen

om implementeringen af ungegarantien.

Beskæftigelsesrapporten og strategien for bæredygtig vækst

Overordnet tegner rapporterne et billede af en europæisk økonomi og et arbejdsmarked, der efter

genopretningen efter covid-19 har udviklet sig positivt i langt de fleste medlemslande. Beskæftigel-

sen er nu mange steder højere end før pandemien. I beskæftigelsesrapporten påpeges også en

udbredt mangel på arbejdskraft i EU, og det anbefales, at medlemslandene derfor prioriterer op-

kvalificering og videreuddannelse.

Mangel på arbejdskraft

–

særlig i visse sektorer

–

er også en udfordring i Danmark. Derfor er det

vigtigt for regeringen, at så mange som overhovedet muligt bliver en del af arbejdsmarkedet.

Regeringen kan bakke op om analysen af europæisk økonomi og arbejdsmarked og af de overord-

nede anbefalinger til løsninger i rådskonklusionerne, som ligger i fin forlængelse af regeringens po-

litik. Derfor vil jeg støtte vedtagelsen af den fælles beskæftigelsesrapport og godkendelsen af råds-

konklusionerne på mødet. Det forventer jeg også, at alle mine ministerkollegaer vil.

Udtalelsen fra EMCO og SPC

Det er også min forventning, at der vil være opbakning til udtalelsen om den sociale søjle fra Be-

skæftigelseskomitéen og Komitéen for Social Beskyttelse. Udtalelsen er udarbejdet efter ønske fra

det belgiske formandskab som en del af en drøftelse af retningen for beskæftigelses- og socialom-

rådet for den kommende Kommission. Det er en prioritet for det belgiske formandskab, at den soci-

ale søjle skal stå centralt i den kommende valgperiode i EU.

Side 10

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23-2-24

20. europaudvalgsmøde 23/2 2024

Fra regeringens side bakker vi op om den sociale søjles grundlæggende formål om at skabe frem-

gang på beskæftigelses- og socialområdet. Men det er vigtigt for os at minde om, at søjlen ikke er

juridisk bindende, og at det fortsat er EU’s medlemslande, der har det primære ansvar for at træffe

beslutninger på beskæftigelses- og socialområdet. Det er budskaber, jeg vil fremhæve under den

politiske drøftelse.

Komitéernes udtalelse bekræfter den kompetencedeling, og at implementering af søjlens initiativer

skal tage hensyn til nationale arbejdsmarkeds- og velfærdsmodeller samt arbejdsmarkedets par-

ters rolle. Det er vigtigt for regeringen. Derfor vil vi kunne bakke op om at vedtage udtalelsen.

Det er også vigtigt, at EU-samarbejdet fokuserer på de områder, hvor der er europæisk merværdi

–

som f.eks. arbejdsmiljøområdet og det aktuelle platformsdirektiv.

Theresa Scavenius (UFG):

Vi har tidligere diskuteret relationen mellem den sociale søjle, euro-

pæisk konkurrenceevne og en stærk økonomi globalt set. Regeringens officielle holdning er, at vi

ikke skal arbejde for meget med det i europæisk sammenhæng. Men hvad er stemningen i EU?

Ser vi en stigende opbakning til at adressere emnerne inden for den sociale søjle på europæisk ni-

veau?

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Min fornemmelse er, at positionerne ikke

rykker sig så meget. Nogle lande ser vejen til at få gennemført nationale mål gå via EU. En række

andre lande

–

herunder Danmark

–

mener, at det er godt, at vi har fælles årlige statusrapporter og

fælles anbefalinger, men at de enkelte lande i sidste ende selv skal definere områderne.

Christian Friis Bach (RV):

Idéen om en EU-ramme for social konvergens er et pilotprojekt, og jeg

oplever, at regeringen springer ned i en grøft med det samme og påpeger den danske model. Men

er der ikke gode perspektiver i at styrke den sociale konvergens og sætte fokus på udfordringer for

arbejdstagere og de mest udsatte i samfundet på tværs af EU-landene? Det undrer mig, at man

går så kritisk til værks med en national vinkel frem for at lægge vægt på, at det også tjener det dan-

ske samfund og danske virksomheders interesser. Jeg vil opfordre til en mere positiv og konstruktiv

linje i debatten.

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Jeg synes, der er noget principielt i an-

svarsfordelingen, men jeg mener ikke, at den danske regering springer ned i grøften. Vi har faktisk

sagt o.k. til at teste noget af i en pilotfase, men jeg vil fastholde, at der allerede i dag er en god ba-

lance mellem den økonomiske og den sociale dimension i instrumenterne under semesteret, og

hvordan vi monitorerer både beskæftigelses- og socialområdet. Det afgørende har været at holde

fast i, at der skal være merværdi, der faktisk gør en forskel for mennesker, når vi indfører yderligere

rapporteringsforpligtelser. Vi går med til et pilotprojekt, og så får vi afgjort, om der faktisk er mere

værdi i denne yderligere rapportering eller ej.

Side 11

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23-2-24

20. europaudvalgsmøde 23/2 2024

2. Forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkår for platformsarbejde

−

Politisk drøftelse/Vedtagelse

KOM (2021) 0762

EU-note (20211)

–

E 9 (EU-nyt af 10/12-21)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 36 (udvalgsmødereferat side 17 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 22/11-22)

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

I onsdags besluttede Coreper at tilføje

sagen til dagsordenen for EPSCO-rådsmødet med henblik på drøftelse og eventuel vedtagelse.

Derfor skyndte vi os i går at oversende et revideret samlenotat.

Drøftelsen kommer på dagsordenen, fordi belgisk formandskab ønsker at gøre et nyt forsøg på at

finde et kvalificeret flertal for en aftale med Europa-Parlamentet om platformsdirektivet.

Der er blevet afholdt 15 triloger om sagen og opnået to foreløbige aftaler mellem formandskabet og

Europa-Parlamentet. Det har dog ikke været muligt at opnå det nødvendige kvalificerede flertal i

Rådet for aftalerne. Senest måtte belgisk formandskab i Coreper den 16. februar 2024 erkende, at

det ikke kunne lykkes.

Det belgiske formandskab arbejder dog videre for at forsøge at finde det nødvendige flertal i Rådet.

Det er derfor, at de med relativt kort varsel har besluttet at sætte sagen på EPSCO-rådsmødet. Jeg

tør ikke spå om, om det vil lykkes. Det har hele vejen igennem været vanskelige forhandlinger, og

formandskabet har et meget begrænset råderum

–

både internt i Rådet og i forhold til Europa-Par-

lamentet.

Den foreløbige aftale, som Rådet afviste i fredags

–

men som der nu alligevel arbejdes videre ud

fra

–

betyder som noget nyt, at alle EU-medlemslandene bliver forpligtet til at etablere en effektiv

national formodningsregel, der hjælper til at afgøre beskæftigelsesstatus for personer, der arbejder

for en digital arbejdsplatform. Medlemslandene skal med denne model selv beslutte formodnings-

reglens konkrete indhold og udformning. Det vil sige, at det er op til medlemsstaterne at definere,

hvornår platformen foretager så meget kontrol og instruktion af arbejdet, at der er formodning om

lønmodtagerstatus.

Derudover indfører aftalen krav til de digitale platforme om gennemsigtighed i forhold til de algorit-

mer, der overvåger og planlægger arbejdet, og et krav om, at det ikke må være en algoritme, der

bestemmer, om en platformsarbejder f.eks. skal fyres

–

det skal i sidste ende besluttes af et men-

neske. Det er ikke nyt i forhold til Kommissionens forslag og Rådets generelle indstilling.

Regeringen har bakket op om at sikre et direktiv, der kan bidrage til at skabe bedre arbejdsvilkår for

platformsarbejdere i hele EU og sikre korrekt beskæftigelsesstatus for personer, der udfører ar-

bejde gennem digitale arbejdsplatforme. Det vurderer vi, at vi har opnået i forhandlingerne. Derfor

kan vi

–

i kompromisets ånd

–

bakke om en aftale på det her grundlag.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er forvirret over den danske regerings position. Der står i samle-

notatet, at regeringen arbejder for, at reelt selvstændige kan forblive selvstændige, at virksomhe-

Side 12

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23-2-24

20. europaudvalgsmøde 23/2 2024

derne ikke pålægges unødigt store byrder, og at der skal være nationalt råderum i implementerin-

gen. Hvad betyder det i praksis for en platformsarbejder i Danmark? Skal vedkommende klassifice-

res som enten selvstændig eller lønmodtager? Det er uklart.

Der står også, at et flertal har ønsket fælles regler på EU-plan, men er det rigtigt forstået, at vi fra

dansk side har modarbejdet det og foretrækker nationale regler?

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

I dag har vi to kategorier

–

enten er man

arbejdstager eller selvstændig. Vi har nu set en ret stor gråzone vokse frem. Platformsdirektivet er

et forsøg på at få klare regler, så man nemmere kan afgøre, om man falder i den ene eller den an-

den kategori

–

ikke at indføre en tredje kategori. Korrekt klassificering er afgørende for at undgå tab

af visse rettigheder, som arbejdsmarkedet generelt tilbyder arbejdstagere. I nogle lande vil det

også påvirke sikringsordninger, som vi i Danmark betaler gennem velfærdsstaten, men som er

knyttet til beskæftigelse i andre lande. Derudover ligger der spørgsmålet om algoritmeledelse osv.,

som selvfølgelig vil påvirke den enkelte platformsarbejder.

Forhandlingerne rykker sig hele tiden. Der er stor forskel på det, som det spanske formandskab

lagde op til inden jul, og det, som det belgiske formandskab tryktester nu. Det er svært at spå om,

om det lykkes denne gang.

Danmark har arbejdet for en løsning, der lægger sig op ad Kommissionens oprindelige forslag,

som indebærer fælles europæiske regler. Forhandlingsoplægget er dog ret fleksibelt, og derfor lig-

ger det belgiske formandskabs kompromisforslag også inden for rammerne af det. Det eneste, der

lægges afgørende vægt på, er, at det ikke kommer på tværs af vores arbejdsmarkedsmodel, og

det at give mere fleksibilitet til at beslutte flere ting nationalt kan ikke siges at komme på tværs.

Jeg håber, at vi snart kan finde en løsning, så vi kan komme videre, for det er en rigtig vigtig sag.

Victoria Velasquez (EL):

Ser du nogen modsætninger mellem det nuværende forhandlingsbord,

efter mindretallet i Rådet har blokeret for platformsdirektivet og formodningsreglen, og det at ar-

bejde videre på et spor i Danmark? Vi ser allerede nu, at det, der bliver vedtaget, ikke tilnærmel-

sesvis er i overensstemmelse med, hvad et flertal herhjemme ville ønske. Vi ser også, at bæredyg-

tige virksomheder ikke kan modstå den uretfærdige konkurrence på grund af manglen på et plat-

formsdirektiv. Så det haster med at få rettet op på den manglende lovgivning på området.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er stadig uklart, hvad regeringens position er, og hvad det konkret

betyder for den enkelte medarbejder. Skal vi forvente, at vi i Danmark betragter dem som selv-

stændige eller som lønmodtagere?

Ministeren nævner, at det afgørende er, at man ikke kan blive fyret af en algoritme. Har ministeren

en forventning til, hvordan denne nationale formodningsregel vil blive udformet?

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Det afhænger af så meget. Der er et hav

af forskellige tekniske platforme, og hver gang teknologien udvikler sig, ser vi nye forretningsmodel-

ler og nye måder at styre den form for ansættelser og arbejde på. Man vil altså i de enkelte tilfælde

skulle vurdere, hvor meget instruktion man har, i hvilken grad der er rammer for arbejdet, osv. Alt

det vil have indflydelse på, om man betragtes som ansat eller selvstændig. Uanset hvilken model vi

Side 13

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23-2-24

20. europaudvalgsmøde 23/2 2024

ender med, vil der være tale om en vurdering. Til gengæld bliver det lettere at afgøre ud fra det nye

regelsæt. Kompromisforslaget lægger også op til en formodningsregel med omvendt bevisbyrde.

Til Victoria Velasquez: Al min energi går til at bakke op om en europæisk løsning. Det er prioriteten

her og nu, men det er klart, at der enten vil være en diskussion om en national plan eller en natio-

nal implementering af det, der bliver vedtaget.

Theresa Scavenius (UFG):

Er regelsættet blevet udviklet, og kan vi i så fald få det oversendt til

udvalget?

Hvordan kommer vurderingen praktisk til at foregå? Det lyder meget administrativt bøvlet, at vi skal

ind og tjekke hver eneste virksomhed i stedet for at have generelle regler.

Jeg er meget uenig med regeringens politiske linje, som prioriterer at undgå administrative byrder

for virksomhederne i stedet for at fokusere på de problemer, medarbejderne oplever i denne type

nye virksomheder. Det er jeg ærgerlig og skuffet over.

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Det spanske formandskab lagde op til en

konkret model med parametre og kriterier. Det belgiske formandskab har nu lagt op til en ikkekon-

kret model, men en aftale om, at hvert enkelt land skal udarbejde en konkret model nationalt. Der-

for er der ikke svar på disse spørgsmål endnu.

Jeg kan ikke genkende billedet af, at vi i stedet for at varetage medarbejdernes interesser skulle

stille os på virksomhedernes side. Regeringen arbejder faktisk for at få en model

–

gerne i nærhe-

den af Kommissionens forslag

–

hvor der er klare regler, der fjerner gråzoner, så reelle selvstæn-

dige kan forblive selvstændige og reelle medarbejdere kan få de rettigheder, de har krav på som

medarbejdere på det danske arbejdsmarked.

Victoria Velasquez (EL):

Det er dejligt at høre den energi, der bliver lagt i det europæiske spor.

Det bakker vi fuldt op om. Men jeg mangler svar på, om der er noget modstridende i også at løfte

det danske spor. Vi ved, at det bliver et minimumsdirektiv, så vi har mulighed for at gå længere na-

tionalt. Samtidig ved vi også, hvordan det kommer til at lande

–

uanset om belgierne får overtalt

nogle eller ej, kommer det ikke til at blive præcis som Kommissionens oprindelige forslag med klare

regler, der fjerner gråzoner. Vi hører fra branchen, at de har brug for disse regler nu, hvis de bære-

dygtige virksomheder, der behandler deres ansatte ordentligt og undgår social dumping, skal over-

leve. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi kommer i gang med det danske spor. Er der noget mod-

stridende i det?

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Der er både et principielt politisk aspekt

og et lavpraktisk aspekt. Man kan være uenig i min vurdering, men jeg mener, det ville være et ær-

gerligt signal at slå op i banen og begynde at arbejde på en national løsning i stedet for at bakke op

om det belgiske formandskab. Hvis vi ønsker det europæiske spor nu, skal vi signalere det mest af

alt.

Der har været mange modeller i spil på ganske få måneder, så jeg mener, at det giver mening at

afvente, om der kommer kriterier fra den europæiske aftale, eller om det ender med den belgiske

model. Aftalen giver formentlig et manøvrerum til at gå videre, men spørgsmålet er: videre fra

Side 14

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23-2-24

20. europaudvalgsmøde 23/2 2024

hvad? Vi skal se aftalen, før vi tager hul på det nationale arbejde. Jeg siger det, vel vidende at det

er svært, men også fordi jeg stadig har en tro på, at det kan lade sig gøre.

3. Eventuelt

Dansk ministerbrev

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Danmark har taget initiativ til et minister-

brev til beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit, hvor vi

–

og en række andre lande

–

opfordrer

Kommissionen til at sætte tempoet op i EU’s arbejde med at fastsætte grænseværdier for farlige

stoffer i arbejdsmiljøet.

Selv om EU har taget store og vigtige skridt for et sundt og sikkert arbejdsmiljø, er der fortsat behov

for at gøre langt mere.

Der findes en lang række kemiske stoffer, hvor der er fastsat grænseværdier i medlemslandene,

men ikke på EU-niveau. Det er til skade for europæiske arbejdstageres arbejdsmiljø, og det giver

mulighed for at konkurrere på dårligt arbejdsmiljø. Derfor opfordrer vi Kommissionen til at prioritere

flere ressourcer til området og til at gøre brug af den viden, der allerede findes i medlemslandene

–

f.eks. herhjemme.

Vi forventer støtte til brevet fra en bred gruppe af lande. Jeg ser frem til at tage dette vigtige emne

op med mine kollegaer på rådsmødet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 15

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23-2-24

20. europaudvalgsmøde 23/2 2024

4. Siden sidst

a) Orientering om revision af direktiv om europæiske samarbejdsudvalg

KOM (2024) 0014

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Kommissionen har fremsat et forslag til

revision af direktiv om europæiske samarbejdsudvalg.

Jeg orienterer om sagen allerede nu, da formandskabet har lagt op til en generel indstilling for sa-

gen allerede på EPSCO-rådsmødet i juni 2024. Jeg vender derfor nok tilbage til udvalget for at ind-

hente forhandlingsoplæg i april.

Europæiske samarbejdsudvalg er organer, som repræsenterer arbejdstagere i EU eller EØS (Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde). De arbejder i det, der kaldes fællesskabsvirksom-

heder eller fællesskabskoncerner med mindst 1.000 ansatte. Derudover skal virksomheden have

mindst 150 ansatte i mindst to forskellige lande i EU eller i EØS.

Kommissionen vil med revisionen skabe et mere klart, effektivt og sammenhængende regelsæt.

Formålet er at styrke mulighederne for at arbejdstagere i disse fælleskabsvirksomheder kan få in-

formation og blive hørt om beslutninger, der påvirker deres arbejdsliv.

Direktivet berører ikke nationale regler om information og høring, men udgør et supplement i rela-

tion til beslutninger, der kan berøre arbejdstagere i andre lande.

Regeringen har først fået den danske sprogversion for et par dage siden. Vi forventer inden længe

at kunne oversende grund- og nærhedsnotat om forslaget, som vil uddybe regeringens holdning til

dette.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

b) Orientering om forslag til revision af forordning 883/2004 om koordinering af

sociale sikringsordninger

KOM (2016) 0815

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Sagen er sat på rådsmødedagsordenen

som et informationspunkt under »Eventuelt«.

Det belgiske formandskab har forgæves forsøgt at fremme sagen under formandskabet. Formand-

skabet har derfor oplyst, at man forventeligt ikke vil kunne nå til enighed inden europaparlaments-

valget. Det er derfor usikkert, om og i givet fald hvornår der kan indgås en endelig aftale.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 16

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23-2-24

20. europaudvalgsmøde 23/2 2024

c) Orientering om direktivforslag om bindende standarder for ligestillingsorganer

KOM (2022) 0689, KOM (2022) 0688

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Kort før jul 2023 nåede Rådet og Parla-

mentet frem til en aftale om det ene direktiv. I januar 2024 opnåede Rådet enstemmighed om det

andet direktiv. Begge direktiver ser derfor nu ud til at blive endeligt vedtaget i løbet af de næste par

måneder.

Det er rigtig godt, for det betyder, at vi får et mere ensartet beskyttelsesniveau over for diskrimina-

tion på tværs af hele EU, og vi styrker håndhævelsen af gældende rettigheder.

I Danmark har vi allerede stærke og uafhængige institutioner, der håndhæver lovgivningen og

overvåger udviklingen i forskelsbehandling. Det giver os et godt udgangspunkt, når direktiverne

skal gennemføres i Danmark.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

d) Orientering om opdatering af rammen for praktikophold

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Der er et nyt forslag på vej fra Kommissi-

onen om at opdatere kvalitetsrammen for praktikophold. Det er endnu sparsomt med informationer

om det kommende udspil, men vi forventer, at der vil være tale om et direktiv og en rådshenstilling,

som fremsættes i slutningen af marts 2024.

Formålet med forslaget skulle så vidt oplyst være at adressere problemer med ulige adgang til

praktikophold, uhensigtsmæssig brug af praktikanter og praktikophold af lav kvalitet i EU.

Jeg vil selvfølgelig orientere udvalget, når forslaget er fremsat, og når vi ved mere om sagen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

e) Orientering om annullationssøgsmålet om mindstelønsdirektivet

C (2023) 0019

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Den skriftlige behandling af sagen er nu

afsluttet. Næste skridt er, at EU-Domstolen skal beslutte, om der skal afholdes mundtlig forhand-

ling, dvs. et fysisk retsmøde ved Domstolen i Luxembourg. Alle involverede parter i sagen kan an-

mode om det, og regeringens frist udløber den 11. marts 2024. EU-Domstolen kan også beslutte at

afholde mundtlig forhandling, selv om ingen af de involverede parter har anmodet herom.

Regeringen agter at anmode om en mundtlig forhandling. Det vil vi først og fremmest, fordi mind-

stelønsdirektivet er et stykke lovgivning uden fortilfælde og en helt principiel sag. På den baggrund

ser vi det som et naturligt skridt, at argumenterne på begge sider bliver testet i en mundtlig forhand-

ling. Samtidig vil det give os mulighed for at uddybe vores argumenter over for EU-Domstolen.

Side 17

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23-2-24

20. europaudvalgsmøde 23/2 2024

Hvis EU-Domstolen accepterer anmodningen, vil den mundtlige forhandling formentlig blive afholdt

inden for det næste halve års tid. Senere vil en af EU-Domstolens generaladvokater komme med

et forslag til afgørelse, inden der til sidst afsiges dom.

Vi ved selvsagt ikke, hvornår dommer falder. Men et bud kunne være ultimo 2024 eller primo 2025.

Jeg vil fortsat holde jer orienteret om sagen.

Theresa Scavenius (UFG):

Mange er i arbejde, men der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, og

det diskuteres, om lønniveauet er tilstrækkeligt, og om lønnen bliver udhulet af inflationen. Har man

på baggrund af den nye rapport ændret holdning til modarbejdelsen af mindstelønsdirektivet? Er

der ikke en begyndende forståelse af, at vi bør arbejde for, at vi i fællesskab i EU løfter bunden af

det europæiske samfund?

Uagtet om dommen falder til dansk eller europæisk fordel, hvad vil der så ske i praksis?

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Jeg har tidligere svaret, at det ikke er min

vurdering, at vi møder skepsis over at have anlagt annullationssøgsmålet. Det er fint at få det te-

stet, og det er stadig min vurdering.

Hvad der konkret sker, når dommen falder, afhænger af dommen.

f) Orientering om forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om

ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel

orientering

KOM (2008) 0426

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Nu vil jeg på vegne af social- og boligmi-

nisteren orientere om det såkaldte antidiskriminationsdirektiv.

Forslaget går ud på at gennemføre princippet om ligebehandling af mennesker uden for arbejds-

markedet, uanset deres religion eller tro, handicap, alder eller seksuelle orientering. Der er tale om

et meget bredt direktiv, der spænder over ca. 13 ministres ressortområder.

Forslaget blev fremsat tilbage i 2008, og udvalget er blevet løbende orienteret

–

senest i juni 2023.

Den danske holdning har siden 2008 været, at man støttede forslagets formål, men at det konkrete

forslag gav anledning til store betænkeligheder.

Vedtagelse af forslaget kræver enstemmighed, og forhandlingerne har været blokeret af en række

lande i Rådet siden fremsættelsen.

Imidlertid er det nu regeringens vurdering, at forhandlingssituationen er ved at ændre sig. Af

samme årsag prioriterer det belgiske formandskab sagen højt og har sat det på dagsordenen til et

EPSCO-rådsmøde om ligestilling den 7. maj 2024 med ambition om at opnå generel indstilling. Jeg

skal derfor orientere udvalget om, at social- og boligministeren forventer at tage forhandlingsoplæg

i sagen umiddelbart efter påske.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 18

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 399: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23-2-24

20. europaudvalgsmøde 23/2 2024

g) Orientering om udvidelse af direktiv om etablering af EU-handicapkortet og EU-

parkeringskortet til personer med handicap til at omfatte tredjelandsstatsborgere,

der har lovligt ophold i en medlemsstat

KOM (2023) 0512

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Social- og boligministeren har tidligere

taget forhandlingsoplæg på direktiv om EU-handicapkort og EU-parkeringskort til personer med

handicap.

Kommissionen fremsatte den 31. oktober 2023 et forslag til tillægsdirektiv, som udvider direktivet til

også at omfatte personer fra tredjelande. Det betyder, at personer fra tredjelande med lovligt op-

hold i et EU-land også vil få adgang til EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet til personer med

handicap.

Udvalget har allerede modtaget grund- og nærhedsnotat om forslaget.

Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold, og Danmark er derfor ikke berørt af udvidelsen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

h) Sociale investeringer

–

deltagelse i ECOFIN

Punktet var ikke på dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

På rådsmødets anden dag er EPSCO-

ministrene desuden inviteret til at deltage i en del af ecofinrådsmødet. Formålet er en fælles tvær-

ministeriel drøftelse af sociale investeringer og deres potentiale for at give en samfundsøkonomisk

gevinst. Jeg er glad for, at man også på europæisk plan tænker over sammenhængene mellem

finanspolitik, beskæftigelsespolitik og sociale investeringer i forhold til bæredygtige samfundsøko-

nomier. I Danmark er arbejdsmarkeds- og pensionsreformer en naturlig del af den økonomiske po-

litik, og derfor er jeg glad for at være inviteret til at deltage i ecofinministrenes drøftelse. Økonomi-

ministeren vil i næste uge gå i flere detaljer om drøftelsens indhold under sin forelæggelse af dags-

ordenen for ecofinrådsmødet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 10.15.

Side 19