Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 299
Offentligt
2820214_0001.png
Forslag til forordning om indførelse af en tilbagesendelsesprocedure ved
grænserne, og om ændring af forordning (EU) 2021/1148
= Nyt forhandlingsoplæg
KOM nr. foreligger ikke (forslaget indeholder bestemmelser, der tidligere er
fremgået af
KOM(2020) 611 og KOM(2020) 613)
Nyt notat
Sagen er omfattet af retsforbeholdet
1
1. Resumé
Kommissionens forslag til ny Migrations- og asylpagt fra 2020 indeholder
forslag om en ny grænseprocedure for tilbagesendelse. Denne procedure re-
guleres i hhv. forslag til ny asylprocedureforordning og forslag til ny krise-
forordning. Begge disse forslag til forordninger er omfattet af det danske rets-
forbehold. Det belgiske formandskab har d. 3. februar 2024 fremlagt et for-
slag til en ny retsakt, der udskiller og samler bestemmelserne vedr. grænse-
proceduren for tilbagesendelse i de to forordningsforslag til et selvstændig
forordningsforslag, der samler de Schengenrelevante bestemmelser og udgør
en udbygning af Schengenreglerne. Formandskabets forslag følger en anbe-
faling fra Rådets Juridiske Tjeneste og Europa-Parlamentets juridiske tjene-
ste. Forslaget vurderes ikke at forpligte ikke Danmark og de Schengenasso-
cierede lande (Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein) til at indføre græn-
seprocedurer for asyl svarende til den obligatoriske grænseprocedure for
asyl, der indgår i Kommissionens forslag til asylprocedureforordning og ny
kriseforordning som en forudsætning for en efterfølgende grænseprocedure
for tilbagesendelse. Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold, men
udgør en udbygning af Schengenreglerne. Danmark skal derfor inden seks
5. februar 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Internationalt udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
Morten Larsen Nonboe
Tel.
Mail
61 98 33 23
[email protected]
Akt-id
2604127
1
Forslaget er fremsat efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del,
afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anven-
delse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for og ikke finder anvendelse i
Danmark. Da direktivet i imidlertid udgør en videreudvikling af Schengenreglerne, træffer Danmark
inden seks måneder efter vedtagelsen af forslaget afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre
forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.
Side
1/6
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 299: Samlenotat vedr. forslag om indførelse af en tilbagesendelsesprocedure ved grænserne
måneder efter en evt. vedtagelse beslutte, om Danmark vil gennemføre rets-
akten i dansk ret og dermed være bundet på mellemstatsligt grundlag. For-
slaget vurderes på nuværende tidspunkt ikke at have konsekvenser for Dan-
mark, men ventes at blive aktiveret, hvis Danmark på et tidspunkt skulle vælge
nationalt at indføre en grænseprocedure for asyl. Retsakten vurderes i så fald
at kunne få lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Retsakten
indeholder ud over bestemmelserne om grænseproceduren for tilbagesen-
delse tekniske ændringer i forordning 2021/1148 om EU’s instrument for fi-
nansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (BMVI), der også udgør
en Schengenretsakt. Nærhedsprincippet vurderes overholdt. Regeringen kan
støtte forslaget.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde i september 2020 forslag til en ny Migrations- og
asylpagt. Der indgår i Migrations- og asylpagten bl.a. et forslag til en ny asyl-
procedureforordning. Forslaget til en asylprocedureforordning indeholder
bl.a. obligatoriske grænseprocedurer for asyl- og tilbagesendelse. Grænsepro-
cedurerne for asyl og tilbagesendelse i forslaget til asylprocedureforordning
medfører, at tredjelandsborgere ikke formelt anses som indrejste på en med-
lemsstats område og skal opholde sig i nærheden af medlemsstatens ydre
grænser, mens procedurerne pågår. Forslaget til asylprocedureforordning er
omfattet af det danske retsforbehold.
Kommissionen har med Migrations- og asylpagten også fremlagt forslag til
ny forordning om håndtering af krisesituationer og force majeure på migrati-
ons- og asylområdet. Denne forordning er som asylprocedureforordningen
omfattet af det danske retsforbehold. Danmark kan dog tilslutte sig visse be-
stemmelser i relation til Dublin-samarbejdet på baggrund af Danmarks paral-
lelaftale om deltagelse i Dublin-samarbejdet. Efter kriseforordningen kan
medlemsstaterne i tilfælde af en krisesituation få tilladelse til at fravige visse
regler om grænseprocedurerne for asyl og tilbagesendelse.
3. Formål og indhold
Det belgiske formandskab har den 3. februar 2024 fremlagt forslag til at ud-
skille og samle bestemmelserne om grænseproceduren for tilbagesendelse fra
forslagene til asylprocedureforordning og kriseforordning i en selvstændig
Schengenretsakt vedr. grænseproceduren for tilbagesendelse. De øvrige be-
stemmelser i begge forordningsforslag fastholdes uændret.
Formandskabets forslag følger en anbefaling fra Rådets Juridiske Tjeneste og
Europa-Parlamentets juridiske tjeneste. De juridiske tjenester anbefaler, at
bestemmelserne vedr. tilbagesendelse fremgår af en Schengenretsakt, fordi
tilbagesendelse udgør en del af Schengenreglerne og ikke EU’s asylregler.
Bestemmelser fra asylprocedureforordningen
Forslaget til den særskilte Schengenretsakt indeholder bestemmelser fra for-
slaget til asylprocedureforordning vedrørende grænseproceduren for tilbage-
Side
2/6
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 299: Samlenotat vedr. forslag om indførelse af en tilbagesendelsesprocedure ved grænserne
sendelse. Det fremgår blandt andet af disse bestemmelser, at tredjelandsbor-
gere i grænseprocedure for tilbagesendelse efter afslag i grænseprocedure for
asyl i henhold til forslaget til asylprocedureforordning ikke anses for indrejste
på en medlemsstats område. Medlemsstaterne skal kræve, at tredjelandsbor-
geren i en periode på maksimalt 12 uger opholder sig på et bestemt område i
nærheden af en ekstern grænse
eller andre områder, hvis medlemsstaten
ikke har kapacitet til dem ved den eksterne grænse
uden at dette anses for
tilladelse til formel indrejse. Hvis grænseproceduren for tilbagesendelse ikke
kan gennemføres inden for 12 uger, overgår tredjelandsborgeren til alminde-
lige tilbagesendelsesprocedurer i henhold til tilbagesendelsesdirektivet
(Schengenretsakt).
Det fremgår endvidere, at tredjelandsborgere i grænseproceduren for tilba-
gesendelse, der har været frihedsberøvet under grænseproceduren for asyl i
henhold til asylprocedureforordningen, fortsat kan frihedsberøves. Det frem-
går videre, at tredjelandsborgere, der ikke har været frihedsberøvet under en
grænseprocedure for asyl i henhold til asylprocedureforordningen, kan fri-
hedsberøves i henhold til tilbagesendelsesdirektivet. Frihedsberøvelse skal
ske så kortvarigt som muligt og ikke længere end 12 uger.
Bestemmelse fra kriseforordningsforslaget
Forslaget indeholder desuden bestemmelser, der tidligere har indgået i krise-
forordningsforslaget. Det fremgår blandt andet af disse, at fristen på 12 uger
i krisesituationer kan forlænges med yderligere seks uger. Det fremgår end-
videre, at fristen for frihedsberøvelse på 12 uger ligeledes kan forlænges med
yderligere seks uger i krisesituationer.
Bestemmelse vedr. ændring i forordning 2021/1148 af om instrumentet for
finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (BMVI)
Det indgår desuden i forslaget tekniske ændringer til gældende forordning
2021/1148 om
EU’s
instrument for finansiel støtte til grænseforvaltning og
visumpolitik (BMVI) som del af
EU’s Fond
for Integreret Grænseforvaltning.
BMVI udgør en udbygning af Schengenreglerne.
Ændringerne i BMVI-forordningen har tidligere under forhandlinger om Mi-
grations- og asylpagten været indsat i forslaget til forordning om asyl- og mi-
grationsforvaltning (AMMR). Kommissionen fremlagde oprindeligt også for-
slaget til denne forordning i september 2020 ved lancering af forslaget til Mi-
grations- og asylpagten. AMMR er omfattet af Danmarks retsforbehold. Dan-
mark deltager imidlertid i Dublin-samarbejdet på mellemstatsligt grundlag
via en parallelaftale. Da dele af AMMR, der udgør en ændring af Dublin-
forordningen, vil Danmark skulle give Europa-Kommissionen meddelelse
om, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre disse dele af forordningen i
dansk ret inden for 30 dage efter vedtagelsen. Resten af forordningen kan
Danmark ikke deltage i.
Side
3/6
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 299: Samlenotat vedr. forslag om indførelse af en tilbagesendelsesprocedure ved grænserne
Formandskabet har indsat ændringsbestemmelserne i den nye særskilte
Schengenretsakt i stedet for asylretsakten AMMR. Bestemmelserne vedrører
BMVI-finansiering af solidaritetstiltag under AMMR og har ikke betydning
for reglerne vedrørende grænseproceduren for tilbagesendelse.
Forslagets betydning for Danmark
Det fremgår af forslaget, at henvisninger til asylprocedureforordningen for de
medlemslande, der ikke er omfattet af asylprocedureforordningen, skal for-
stås som henvisninger til tilsvarende nationale regler. Dette vurderes ikke at
medføre et krav om, at Danmark og de Schengenassocierede lande (Norge,
Schweiz, Island og Liechtenstein) skal indføre en grænseprocedure for asyl i
national ret. Retsakten vurderes derfor for Danmark og de Schengenassocie-
rede lande at ville udgøre hvilende bestemmelser, der først vil blive aktiveret,
hvis landene på et senere tidspunkt skulle indføre en grænseprocedure for asyl
efter nationale regler.
Det bemærkes, at såfremt Danmark senere skulle vælge at indføre en lignende
grænseprocedure for asyl, er det vurderingen, at Danmark fortsat alene vil
være bundet af retsaktens bestemmelser vedr. grænseproceduren for tilbages-
endelse og
ikke
af selve asylprocedureforordningen, der er omfattet af rets-
forbeholdet.
Bestemmelserne vedr. BMVI i retsakten har ikke betydning for Danmark.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF art. 294) medlovgiver.
5. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt.
6. Gældende dansk ret
Danmark har ikke en grænseprocedure for asyl, der ligner asylprocedurefor-
ordningens foreslåede grænseprocedure for asyl.
Danmark har ikke en grænseprocedure for tilbagesendelse som den, der fore-
slås med Schengenretsakten om indførelse af en tilbagesendelsesprocedure
ved grænserne.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Vedtagelsen af den foreslåede retsakt udgør en udbygning af Schengenreg-
lerne, hvorfor Danmark inden for seks måneder efter, at Rådet har truffet for-
anstaltning om forslaget, træffer afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre
denne foranstaltning i sin nationale lovgivning
Side
4/6
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 299: Samlenotat vedr. forslag om indførelse af en tilbagesendelsesprocedure ved grænserne
Det vurderes imidlertid at være en forudsætning for, at retsaktens bestem-
melse vedr. grænseproceduren for tilbagesendelse vil kunne finde anvendelse
i Danmark, at Danmark har en procedure, der svarer til grænseproceduren for
asyl i asylprocedureforordningen. Retsakten vil derfor alene aktiveres for
Danmark, såfremt Danmark vælger at etablere en tilsvarende grænseproce-
dure for asyl.
Det bemærkes, at Danmark ikke efter gældende ret har en asylprocedure, der
svarer til grænseproceduren for asyl. Såfremt Danmark senere skulle vælge
nationalt at etablere en lignende ordning, vil det alene fortsat være reglerne
om grænseproceduren for tilbagesendelse, der finder anvendelse for Dan-
mark, da reglerne om grænseproceduren for asyl som reguleret i asylproce-
dureforordningen, under alle omstændigheder vil være omfattet af retsforbe-
holdet.
Den foreslåede retsakts bestemmelser vedr. grænseproceduren for tilbagesen-
delse har derfor som udgangspunkt ingen lovgivningsmæssige konsekvenser
for Danmark for nuværende.
Forslagets bestemmelser vedr. BVMI-forordningen har ligeledes ikke lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser for Danmark.
Økonomiske konsekvenser
Forslagets bestemmelser vedr. grænseproceduren for tilbagesendelse vurde-
res ikke i sig selv at have økonomiske konsekvenser, herunder ifm. en efter-
følgende dansk tilslutning. Såfremt Danmark senere indfører en national
grænseprocedure for asyl og aktivere forordningen om grænseprocedure for
tilbagesendelse, vil det kunne have statsfinansielle konsekvenser. De nær-
mere statsfinansielle konsekvenser heraf vil blive afklaret ifm. evt. beslutning
om indførsel heraf. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følge af
EU-retsakter, afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevil-
lingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Forslagets bestemmelser vedr. BVMI-forordningen har ikke økonomiske
konsekvenser for Danmark.
8. Høring
Sagen har været forelagt Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-
bejde (SPAIS) den 5. februar 2024.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
landes holdning til sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter forslaget om en Schengenforordning om en grænseproce-
dure for tilbagesendelse og ændringer i BMVI-forordningen.
Side
5/6
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 299: Samlenotat vedr. forslag om indførelse af en tilbagesendelsesprocedure ved grænserne
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-
ring den 1. oktober 2020 og 11. november 2020 for så vidt angår forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndtering af krisesituationer
og force majeure på migrations- og asylområdet og om ny asylprocedurefor-
ordning, samt den 2. december 2022 for så vidt angår forslag til Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning om håndtering af tilfælde af instrumentalise-
ring på migrations- og asylområdet. Forordningen om asyl- og migrationsfor-
valtning (AMMR) blev forelagt til forhandlingsoplæg den 17. maj 2023. For-
slaget om forordning om håndtering af krise, instrumentalisering og force ma-
jeure blev forelagt til forhandlingsoplæg den 27. juni 2023.
Side
6/6