EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 268
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 13. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 15. december 2023

Tidspunkt:

kl. 08.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

1. Drøftelse af udvalgets ønske om at følge sager efter mandatafgivning

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 185 (notat om opfølgning på sager efter

mandatgivning i Europaudvalget)

2. Henvisning af forslag til direktiv om kombineret godstransport til behandling i

Transportudvalget

KOM (2023) 0702

3. Meddelelser fra formanden

4. Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023

Forelæggelse ved miljøministeren

Rådsmøde 3998

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 184 (kommenteret dagsorden)

Den 18. december 2023

UDG

5. Kommissionens forslag til ændring af direktiver om digitale værktøjer og processer inden

for selskabsret

Forelæggelse ved erhvervsministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0177

–

Bilag 3 (samlenotat)

KOM (2023) 0177

–

Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)

Side 1

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

6. Revision af forordning om finansielle benchmarks

Forelæggelse ved erhvervsministeren

−

Revideret forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0660

–

Bilag 6 (samlenotat)

KOM (2023) 0660

–

Bilag 5 (notat om forhandlingsoplæg)

7. Rådsmøde nr. 3999 (transport, telekommunikation og energi

–

energi) den 19. december

2023

Forelæggelse ved klima-, energi- og forsyningsministeren

Rådsmøde 3999

–

transport, tele og energi

–

Bilag 1 (samlenotat)

KOM (2023) 0762

–

Bilag 1 (notat om forhandlingsoplæg vedr. koordinering af

indkøb af gas)

KOM (2023) 0761

–

Bilag 1 (notat om forhandlingsoplæg vedr.

markedskorrektionsmekanisme)

KOM (2023) 0763

–

Bilag 1 (notat om forhandlingsoplæg vedr. ramme for

vedvarende energi)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 184 (kommenteret dagsorden)

8. Eventuelt

Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkterne 4 og 7 nævnte møder.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FF =Forventet forhandlingsoplæg

FO =Forhandlingsoplæg

FL =Forventet lukket behandling

=Lukket behandling

Side 2

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om emballage og

emballageaffald

−

Generel indstilling

KOM (2022) 0677

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 131 (udvalgsmødereferat side 63 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 13/10-23)

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om

jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed

−

Politisk drøftelse

KOM (2023) 0416

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 58 (udvalgsmødereferat side 1204, senest

behandlet i EUU 15/9-23)

3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om overvågning af

europæiske skove

−

Politisk drøftelse

KOM (2023) 0728

4. Eventuelt

5. Siden sidst

Alle dagsordenspunkterne hører under Miljøministeriets ressort.

Side 3

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

Rådsmøde nr. 3999 (transport, telekommunikation og energi

–

energi) den 19. december

2023

1. Forslag til forlængelse om rådsforordning (EU) 2022/2576 om styrkelse af solidariteten

gennem bedre koordinering af indkøb af gas, udveksling af gas på tværs af grænserne og

pålidelige prisbenchmarks

−

Politisk enighed

KOM (2023) 0762

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 36 (udvalgsmødereferat side 24 FO,

forhandlingsoplæg vedr. det oprindelige forslag forelagt 22/11-22)

2. Forslag til forlængelse af rådsforordning (EU) 2022/2578 om indførslen af en

markedskorrektionsmekanisme til beskyttelse af borgere og økonomien mod

uforholdsmæssigt høje priser

−

Politisk enighed

KOM (2023) 0761

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 128 (udvalgsmødereferat side 234 FO,

forhandlingsoplæg vedr. det oprindelige forslag forelagt 9/12-22)

3. Forslag til ændring og forlængelse af dele af rådsforordning (EU) 2022/2577 om en ramme

for fremskyndelse af vedvarende energi

−

Politisk enighed

KOM (2023) 0763

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 36 (udvalgsmødereferat side 28 FO,

forhandlingsoplæg vedr. det oprindelige forslag forelagt 22/11-22)

4. Eventuelt

5. Siden sidst

Punkt 1-3 hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort.

Side 4

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

Europaudvalget

Referat af 13

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 15. december 2023

kl. 08.30

vær. 2-133

Niels Flemming Hansen (KF) formand, Henrik Møller (S) næstfor-

mand, Kim Valentin (V), Erling Bonnesen (V), Karin Liltorp (M), Jens

Henrik Thulesen Dahl (DD), Alexander Ryle (LA), Marianne Bigum

(SF), Søren Søndergaard (EL), Christian Friis Bach (RV) og Theresa

Scavenius (UFG).

Erhvervsminister Morten Bødskov, klima-, energi- og forsyningsmini-

ster Lars Aagaard og miljøminister Magnus Heunicke

Desuden deltog:

Punkt 1. Drøftelse af udvalgets ønske om at følge sager efter mandatafgivning

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 185 (notat om opfølgning på sager efter

mandatgivning i Europaudvalget)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 5

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

UDG

Punkt 2. Henvisning af forslag til direktiv om kombineret godstransport til behandling i

Transportudvalget

KOM (2023) 0702

Punktet var udgået.

Side 9

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

Punkt 3. Meddelelser fra formanden

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 10

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023

Rådsmøde 3998

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 184 (kommenteret dagsorden)

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om emballage

og emballageaffald

−

Generel indstilling

KOM (2022) 0677

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 131 (udvalgsmødereferat side 63 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 13/10-23)

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Jeg forelagde sagen til forhandlingsoplæg i Europaudvalget

den 13. oktober 2023, hvor vi også havde lejlighed til at gennemgå forslaget og regeringens hold-

ning.

Forhandlingerne har været i gang lige siden og er nu i slutfasen. Der er fortsat en del udeståender,

og meget kan stadig væk nå at ændre sig, men indtil videre er der grund til at være tilfreds med

den vej, teksterne bevæger sig. Det ser ud til, at vi fra dansk side får sat væsentlige aftryk på rigtig

mange områder.

Først og fremmest ser det ud til, at vi lykkes med at opretholde et ambitiøst niveau for genbrug og

for reduktion af emballageaffald. Det er helt i tråd med den politiske aftale herhjemme om udvidet

producentansvar.

Det tegner også til, at vi får mere fleksibilitet ind, både med hensyn til hvordan virksomhederne skal

nå målene for indholdet af genanvendt plastik og til genbrugsmålene for takeawayemballage og

drikkevarer. Vi får også mere fleksibilitet med hensyn til at fastholde velfungerende nationale af-

faldssystemer

–

som vores pant- og retursystem herhjemme.

Det ser også ud til, at der kommer klare regler for grænsepant, som der har været problemer med i

årtier. Problemet har været, at man køber varer uden pant i tyske butikker og tager dem med til

Danmark, og så ender dåserne i vores natur.

Forhandlingerne er endnu ikke færdige, og der er fortsat en del lande, der presser på for udvandin-

ger. Men vi kæmper hele vejen frem til rådsmødet for at fastholde et højt ambitionsniveau.

Christian Friis Bach (RV):

Ministeren siger, at forhandlingerne går den rigtige vej, men det gør det

jo ikke helt. Ifølge Europa-Parlamentets betænkning går forhandlingerne den modsatte vej drevet

af Det Europæiske Folkeparti (EPP). Hvad tænker ministeren om det og de kommende trilogfor-

handlinger? Hvad vil Danmark gøre for at dæmme op for, at forslaget bliver svækket markant?

Side 12

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

Marianne Bigum (SF):

Vi sendte ministeren afsted med et rigtig stærkt og godt forhandlingsoplæg.

Jeg har siden hørt, at forslaget er blevet udvandet ret voldsomt. WasteTech mener, at Europa-Par-

lamentet har vedtaget en stærkt udvandet udgave, og de har udarbejdet en længere liste med ele-

menter, der er blevet udvandet. De pointerer bl.a., at genanvendelse bliver prioriteret frem for gen-

brug, og det var netop det, der ikke skulle ske. Idéen med forslaget er jo at stimulere genbrug. På

hvilken måde vil de ambitiøse mål for genbrug og affaldsforebyggelse stadig kunne blive indfriet?

Jeg har læst, at de kvantitative mål for genbrug blev fjernet i Europa-Parlamentets mandat. Det kan

selvfølgelig være, at Europa-Parlamentet ikke får ret i denne sag.

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Det er fuldstændig korrekt, at Europa-Parlamentets arbejde

i denne sag går i en markant anden retning end den danske. Mange hiver i den modsatte retning

på EU’s grønne indsatser, og Europa-Parlamentet

spiller en særlig rolle i det. Selv i tilfælde, hvor

det lykkes os at få Kommissionen til at stille et forslag, og det lykkes os at komme igennem Rådet

med et nogenlunde intakt ambitionsniveau, så er der på næsten alle områder stærke kræfter i Eu-

ropa-Parlamentet, der hiver i den modsatte retning. Når jeg siger, at forhandlingerne går i den rig-

tige retning, taler jeg om forhandlingerne i Rådet, og det er vigtigt at få det så ambitiøst som muligt,

så man står stærkest, når man skal forhandle med Europa-Parlamentet.

Det seneste kompromisforslag er fra den 12. december 2023, og der er møde i Coreper i dag. Den

store knast er netop ambitionsniveauet for genbrug. Vi står ikke alene i Danmark

–

Nederlandene

og Østrig har også et højt ambitionsniveau for genbrug. Men lande som Italien og Finland trækker i

den anden retning. Man kan ane store industriinteresser, da disse lande har stor produktion af de

papirmaterialer, der bruges til papemballage, som ikke kan bruges i den form for genbrug. Vi har

ikke en konkret melding fra Tyskland endnu, som jo har en stor industri og er et stort eksportland.

Vi får muligvis først en melding fra Tyskland lige inden rådsmødet.

Vi er ikke blevet tilgodeset på alle områder i forhandlingerne i Rådet. Det er desværre lykkedes en

række lande at fjerne genbrugskrav for vinflasker, og det er dybt skuffende. Det giver en dårlig kon-

kurrencesituation, og det savner logik. Der er kommet evalueringsklausuler, som vi mener er fine

nok, og vi har fået ind i teksten, at vi kan bevare vores pantsystem, hvilket vi er meget tilfredse

med.

Man vil stadig som medlemsland vil kunne indføre mere ambitiøse genbrugsmål nationalt. Det har

vi i Danmark. Vi taler om mindstekrav her.

Karin Liltorp (M):

Jeg har besøgt virksomheden RE-ZIP i Aarhus, som har etableret et pantsystem

for papkasser for at styrke den cirkulære økonomi. Der bliver brugt 2 milliarder papkasser om året i

Europa. RE-ZIP er meget bekymret for, at man stiller krav til, hvor mange gange en papkasse som

minimum skal genbruges, før det er bæredygtigt, for hver eneste gang, den bliver genbrugt, er det

faktisk positivt i klimaregnskabet. Har det været diskuteret? Hvordan sikrer vi, at de kan få udbredt

deres fantastiske virksomhed, som allerede opererer i flere lande i Europa? Er der noget i forslaget,

som vil stikke en kæp i hjulet for dem?

Niels Flemming Hansen (KF):

Jeg blev glad, da ministeren nævnte, at vi kan bevare vores pant-

system. Der er kommet en norsk LCA-rapport (livscyklusvurdering) i begyndelsen af december

2023, som bekræfter, at netop det system er det bedste.

Side 13

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

Det spanske formandskab har forsøgt at tilføje, at man ikke længere må producere papkartoner til

f.eks. juice og mælk. Hvad er status på det?

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Til Karin Liltorp: Jeg kender desværre ikke den virksom-

heds setup. Det er rigtigt, at det er godt, hver gang man genbruger noget. Der er krav om, at vi skal

nå et mål om at genbruge en vis mængde gange, fordi der findes forskellige regnskaber for miljø

og klima. Det kan ikke betale sig at oprette et genbrugssystem for at genbruge en ølflaske 1 gang,

men kan man genbruge den 20 gange, kan det godt betale sig. Det er de overvejelser, Kommissio-

nen sidder med. Hvad angår pap er det ikke 10 gange, men 5 gange. Det kan være, at virksomhe-

den vil føle sig lidt kommet i møde.

Til Niels Flemming Hansen: Der stilles ikke særlige krav til mad- og drikkekartoner. Emballage til

mælkeprodukter er ikke omfattet af genbrugsmål for drikkevarer. Det er der mange fornuftige

grunde til. Mange ville f.eks. have ønsket, at Cocioflasken var en del af pantsystemet, men pantsy-

stemerne ville lynhurtigt blive ødelagt af at få mælkeprodukter ind i maskineriet.

Theresa Scavenius (UFG):

Hvordan sørger vi for, at økologien ikke bliver stillet dårligere?

Karin Liltorp (M):

Må jeg sende noget skriftligt over til ministeriet? Det lyder til, at idéen i RE-ZIP er

rigtig god, og jeg vil sikre mig, at deres pointer bliver taget med i det videre arbejde. Jeg er glad for,

at jeg har gjort opmærksom på, at vi har denne virksomhed.

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Til Theresa Scavenius: Vi lagde netop stor vægt på fleksibi-

liteten i undtagelsesbestemmelserne for frisk frugt i forhandlingsoplægget. Det er lykkedes. Økolo-

gisk frugt har en anden form for indpakning for at sikre, at økologi er økologi. Det vil kræve en und-

tagelse for økologi, så der ikke er nogen negative konsekvenser på udbud af økologi, og det ligger

nu i Rådets forslag. Det er godt at få fremhævet det, for det ville blive taget virkelig dårligt imod,

hvis vi på grund af upræcist arbejde ville få sådanne negative konsekvenser.

Til Karin Liltorp: Jeg vil meget gerne se på den konkrete situation. Send det endelig til os. Der er

store interesser på spil, og det er vigtigt, at vi ikke kun lytter til de virksomheder, som arbejder imod

forordningen, men også til dem, som har løsninger.

Side 14

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om

jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed

−

Politisk drøftelse

KOM (2023) 0416

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 58 (udvalgsmødereferat side 1204, senest

behandlet i EUU 15/9-23)

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Kommissionen foreslår, at der etableres et overvågningssy-

stem, der skal indsamle data og give overblik over jordbundens tilstand i EU. Sunde jordøkosyste-

mer er en væsentlig understøttende faktor for bl.a. biodiversiteten, klimaet og fødevareproduktio-

nen. Kommissionen vurderer, at ca. 60 til 70 pct. af jordbunden i EU er i dårlig tilstand. Ved at etab-

lere et overvågningssystem for jordbunden kan man bedre identificere årsagerne til jordbundsfor-

ringelse og dermed få et grundlag for at gribe ind og forebygge yderligere forringelser af jordbun-

den.

Forslaget indeholder ingen bindende delmål eller genopretningskrav, men alene en overordnet

målsætning om at sikre en sund jordtilstand i EU i 2050.

Ud over overvågning, vurdering og rapportering af jordbundens tilstand indeholder forslaget nogle

principper for bæredygtig jordforvaltning og krav om kortlægning og risikobaseret vurdering af jord-

forurening.

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkommen og bakker op om, at man styrker jordbun-

dens sundhedstilstand i EU. I den henseende giver det god mening at have en fælles overvågning

af jordbundens tilstand. Det er i den forbindelse også vigtigt, at overvågningsindsatsen bliver om-

kostningseffektiv og fleksibel.

Forhandlingerne er i den indledende fase, og Miljøministeriet er i gang med at analysere forslaget

og dets konsekvenser. Jeg regner derfor med at vende tilbage til udvalget med sagen i 2024.

Christian Friis Bach (RV):

Det er en monitoreringsramme, og i en række af høringssvarene opfor-

drer man til, at man tager et skridt videre og indfører bestemmelser med konkrete krav, i hvert fald

når det gælder beskyttelsen af grundvand. Støtter Danmark den idé?

Marianne Bigum (SF):

Jeg synes, det er enormt spændende. Det er dejligt, at vi får en certifice-

ringsramme, og at vi får kigget på overvågning og vurderingen af tilstanden, så vi har et godt

grundlag for, hvilke initiativer der skal igangsættes. Jeg kan også se, at der ikke kommer mål for at

genoprette de steder, der ikke er i sund tilstand, men at der skal komme nationale initiativer inden

for 4 år, dér hvor man vurderer, at der er behov for det. Er det korrekt, at man har 6 år til at udar-

bejde vurderingen, og derefter har man 4 år til at genoprette nationalt? Vi kan jo se, at vi har pro-

blemer med jordbunde i EU, så det måtte gerne gå stærkere.

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Til Christian Friis Bach angående grundvand: Formålet med

direktivet er primært at sikre et bedre vidensgrundlag, som så bagefter kan understøtte eventuelle

opfølgende tiltag. En forbedring af jordbundstilstanden vil helt entydigt have en positiv effekt på vo-

res mulighed for at udøve grundvandsbeskyttelse. Det er positivt. Det er altså et redskab, vi kan

Side 15

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

bruge til at beskytte vores danske drikkevand, som er blandt verdens bedste. Det er en kæmpe op-

gave at beskytte det. Vi har et lovforslag om at beskytte grundvandet yderligere i Danmark, og for

os at se vil et bedre datagrundlag give mulighed for at få et bedre overblik over, hvordan vi kan be-

skytte grundvandet bedre. Men der er ikke noget i dette forslag, som vil gå videre med det, da det

ikke er formålet med direktivet.

Til Marianne Bigum: Kommissionen foreslår en trinvis tilgang, hvor man efter 6 år skal vurdere, om

der er behov for yderligere regulering. Der kan komme konkrete regler til den tid. Der er ingen bin-

dende delmål eller krav om genopretningstiltag i dette forslag. Hvis Kommissionen har ret i, at 60 til

70 pct. af vores jordbunde i EU er i dårlig tilstand, kan det ikke afvises, at der bliver indført regule-

ringstiltag efter de 6 år.

Der er stor forskel på landenes viden om jordbundsforholdene. Vi har i Danmark meget mere over-

blik over jordbundene end så mange andre lande. Derfor er det godt at få etableret et overvåg-

ningssystem i EU.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er ærgerligt, at det kun handler om monitorering og data. Vi har jo

meget viden om det. Hvis vi implementerede vores natur- og miljødirektiver og vandrammedirekti-

vet, ville vi måske have en bedre jordbund, og så var der slet ikke behov for dette forslag. Vi får

ekstra administration af noget, hvor vi i virkeligheden godt kender problemet og ved, hvordan vi lø-

ser det.

Side 16

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om

overvågning af europæiske skove

−

Politisk drøftelse

KOM (2023) 0728

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Der er tale om et helt nyt forslag fra Kommission, som blev

præsenteret i slutningen af november 2023. Formålet med forslaget er at introducere en styrket og

mere harmoniseret tilgang til overvågning af skovenes tilstand og udvikling i EU. Forslaget skal

sikre et bedre datagrundlag, der kan bruges til at understøtte en bæredygtig forvaltning og en lang-

sigtet planlægning på skovområdet i medlemslandene.

Regeringen hilser fremsættelsen af forslaget velkommen. Vi er enige i, at der er behov for en bedre

belysning af skovenes tilstand og udvikling, især for at understøtte indsatserne for klima og biodi-

versitet, hvor skovene spiller en afgørende rolle. I den forbindelse er det selvfølgelig også vigtigt, at

vi sikrer, at de eksisterende nationale overvågningsprogrammer udnyttes bedst muligt.

Vi er meget tidligt i processen og er først lige gået i gang med at analysere forslaget og dets konse-

kvenser. På den baggrund vil vi udvikle en mere detaljeret holdning til forslagets enkelte elementer.

Jeg ser frem til at drøfte forslaget med udvalget i 2024, når vi er kommet i gang med forhandlin-

gerne.

Christian Friis Bach (RV):

Dansk Skovforening peger på, at indikatorerne er alt for forsimplede,

og at de ikke kan komme til at favne mangfoldigheden i EU. Andre påpeger, at indikatorerne ikke

kan hjælpe os til at opfylde vores biodiversitetsstrategi og naturgenopretningsforordningen, fordi de

netop er for simple til at kunne udarbejde en ordentlig overvågningsramme. Hvad mener ministeren

om det?

Det bliver en frivillig ordning. Kan vi tage et skridt videre og gøre overvågning af skovenes tilstand

til et krav?

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Jeg vender tilbage og drøfter sagen mere i dybden, når jeg

forelægger forhandlingsoplæg i 2024. Vi kan hurtigt blive enige om, at det er vigtigt at styrke over-

vågningen af situationen i vores skove. Dansk Skovforening er bekymret for indikatorerne. Som vi

læser forslaget i denne tidlige fase, vil medlemslandene selv kunne inddrage de indikatorer, som

man hver især tillægger betydning for at bedømme og fremme bæredygtig multifunktionel udnyt-

telse af skove. Så det mener vi godt kan lade sig gøre.

Theresa Scavenius (UFG):

Ligesom med direktivet om jordbundsovervågning mener jeg, at det er

ærgerligt, at det kun handler om monitorering og data. Vi har jo meget viden om det. Hvis vi imple-

menterede vores natur- og miljødirektiver og vandrammedirektivet, ville vi måske have bedre

skove, og så var der slet ikke behov for dette forslag. Vi får ekstra administration om noget, hvor vi i

virkeligheden godt kender problemet og ved, hvordan vi løser det.

Side 17

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Kommissionens forslag til forordning om plastikpellets

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Afslutningsvis vil jeg kort orientere om endnu et nyt forslag

fra Kommissionen. Det drejer sig om et forslag til forordning om såkaldte plastikpellets. Plastikpel-

lets er de små plastikkugler, der bruges til at producere plastikprodukter.

Formålet med forslaget er at reducere mikroplastforureningen ved at forebygge tab af plastikpellets

i transport- og produktionskæden.

Forslaget kom i dansk sprogversion den 23. november 2023, og udvalget vil derfor snart modtage

et grund- og nærhedsnotat. Jeg forventer at skulle forelægge forhandlingsoplæg i 2024.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 18

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

Punkt 5. Kommissionens forslag til ændring af direktiver om digitale værktøjer og

processer inden for selskabsret

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0177

–

Bilag 3 (samlenotat)

KOM (2023) 0177

–

Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Forslaget blev fremsat den 29. marts 2023.

Forhandlingerne har hidtil været meget fredelige. Det var forventningen, at Rådet ville behandle for-

slaget færdigt i løbet af foråret 2024, men Bruxelles kører på speed lige nu. Der er på meget kort

tid opstået rygter om, at forslaget lukker hurtigst muligt i 2024. Derfor har jeg set mig nødsaget til at

forelægge forhandlingsoplægget i dag for at bestræbe mig på, at udvalget inddrages rettidigt. Det

har betydet, at I har modtaget materialet til forelæggelsen sent. Det beklager jeg.

Baggrunden for forslaget og indhold

Kommissionens forslag har til formål at fremme digitaliseringen af det indre marked og at gøre det

nemmere for virksomheder at operere på tværs af grænserne i EU, bl.a. ved hjælp af digitale værk-

tøjer. Verden bliver mere og mere digital. Den stigende digitalisering giver mange nye og smarte

løsninger for virksomhederne. Det betyder, at de kan optimere deres arbejde, og at det bliver nem-

mere at drive virksomhed på tværs af grænser. Den udvikling skal vi selvfølgelig understøtte, for

det bidrager i sidste ende til EU's konkurrenceevne.

I forslaget lægges der bl.a. op til, at virksomhederne kan bruge en EU-fuldmagt. Fuldmagten skal

gøre det muligt for en person at repræsentere en virksomhed. Det synes jeg grundlæggende er

godt, for digitale værktøjer er vejen frem i en verden, der bliver mere og mere digital. Men vi skal

sikre os, at værktøjerne kan fungere i praksis, ellers bliver omkostningerne meget store for staten

og virksomhederne.

Det foreslås også, at der skal flere oplysninger om virksomhederne i vores registre. Flere tilgænge-

lige og troværdige oplysninger kan gøre det nemmere for virksomheder at operere på tværs af

grænser, for det gør det nemmere at spotte relevante samarbejdspartnere. Men det er samtidig

vigtigt, at der ikke stilles urimelige krav til virksomhederne. Virksomhederne skal ikke drukne i pa-

pirarbejde, som ikke skaber nogen reel værdi. Der lægges eksempelvis op til, at virksomheder skal

registrere oplysninger om deres datterselskaber. Den byrde mener jeg ikke står mål med gevin-

sterne, for vi har allerede nogle gode regler for det i dag i Danmark. Det vil derfor blive tungt og dyrt

for virksomhederne, hvis de skal registrere nærmest de samme oplysninger, bare på en ny måde.

Vi har derfor fokus på at begrænse byrderne i forslaget. Vi arbejder på, at der kommer en balance-

ret tilgang til kravene til virksomhederne.

Jeg synes, det er positivt, at man ønsker at kigge på, om man kan forenkle formaliteter for virksom-

hederne. Det gælder bl.a. noget så simpelt som at kunne downloade et EU-certifikat, der beviser,

at virksomheden eksisterer. En forenkling af reglerne vil gøre det nemmere for virksomhederne at

drive forretning på tværs af grænser, og det vil komme danske virksomheder til gavn.

Side 19

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

Regeringens indstilling

Regeringen støtter forslagets formål om et mere integreret og digitaliseret indre marked, da forsla-

get forventes at være til gavn for danske og europæiske virksomheder, idet det vil blive nemmere

for virksomheder at operere på tværs af medlemsstaterne.

Regeringen

•

lægger stor vægt på, at virksomhederne ikke vil blive pålagt administrative byrder, som

ikke er proportionelle med forslagets formål, herunder registrering af oplysninger om kon-

cernforhold.

lægger stor vægt på, at forslaget ikke påfører staten urimelig store byrder eller udgifter.

lægger stor vægt på, implementeringsfrister for samt anvendelsen af EU-fuldmagten sam-

mentænkes med den digitale identitetstegnebog.

lægger vægt på, at formelle proceskrav forenkles i virksomhedernes aktiviteter på tværs af

EU-medlemsstater.

•

Søren Søndergaard (EL):

Ministeren har ret i, at materialet kom meget sent.

Er der tale om totalharmonisering?

Ministeren sagde, at vi registrerer væsentlige oplysninger i Danmark, men at det ville være be-

sværligt også at skulle lægge dem ind i det europæiske register. Hvis oplysningerne er væsentlige

for Danmark, er de vel også væsentlige for andre. De skal vel netop ligge i EU-registret, fordi de

skal kunne bruges på tværs af grænserne.

Kan der på nogen måde blive tale om en lavere oplysningsgrad i Danmark, hvis dette forslag ved-

tages?

Efter hvilke regler vil forslaget blive vedtaget?

Christian Friis Bach (RV):

Jeg er stærk fortaler for fælleseuropæiske registre. Jeg har stor fornø-

jelse af økologierklæringsregisteret, som har lettet byrderne for min virksomhed. Kunne man ar-

bejde hen imod, at det fælleseuropæiske register erstatter CVR-registret?

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Forslaget er minimumsharmonisering og vedtages ved

flerstemmighed.

Regeringen har påpeget, at man bør gøre mere ud af den data, der allerede findes i selskabsregi-

stret. Det er ud fra en byrdetankegang. Vi skal passe på med at kræve nye registreringer, når der

allerede ligger data, som kan anvendes.

Vi mener bestemt ikke, at vi svækker oplysningskravene. Forslaget har rigtig gode formål, men vi

skal sørge for, at vi ikke opfinder noget, som allerede findes.

Søren Søndergaard (EL):

Enhedslisten støtter forhandlingsoplægget, på baggrund af at ministe-

ren siger, at forslaget ikke på nogen måde forhindrer Danmark i at stille de krav, vi synes er rigtige.

Side 20

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

Jeg kan dog stadig væk ikke forstå, at man ikke arbejder for, at alle relevante oplysninger skal regi-

streres i det fælles EU-register. Hvis de er relevante i Danmark, er de vel også relevante i andre

lande.

Christian Friis Bach (RV):

Er det en langsigtet strategi, at det fælleseuropæiske register erstatter

CVR-registret? Det mener jeg, det bør være, da det ville lette de administrative byrder, fordi man

ikke skal søge i flere registre, når man skal finde oplysninger om andre virksomheder. Jeg er enig

med Søren Søndergaard i, at det fælleseuropæiske register bør omfatte de samme oplysninger,

som CVR-registret omfatter.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Vi ser det som et supplement til CVR-registret, så vores

erhvervsliv kan få bedre muligheder for at få adgang til oplysninger, som kan styrke deres konkur-

renceevne, men det er ikke en erstatning af CVR-registret. Vi skal passe på med at pålægge virk-

somhederne byrder, som betyder, at de skal registrere på nye måder om nye forhold, som kan

gøre, at omkostningerne for virksomhederne ikke står mål med gevinsterne.

Vi sikrer, at oplysninger, vi allerede har i dag, bliver gjort tilgængelige på tværs af grænser. Effekten

skulle meget gerne være, at vi får stillet danske og europæiske virksomheder bedre i konkurren-

cen, og at vi bruger registreringer og data på en bedre og nemmere måde.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg synes, der er en logisk brist i argumentationen. Ministeren siger nu,

at det gælder om at dele oplysninger på tværs af grænserne. Det er forståeligt, det er derfor, vi

støtter forslaget. Men samtidig siger man, at nogle oplysninger ikke skal deles, fordi det vil pålægge

administrative byrder. Det er for mig meget uklart.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Det handler om måden, hvorpå registreringerne foregår.

Vi har oplysninger i dag, og vi skal sørge for, at de bliver bedre, mere anvendelige og kan indgå i

det nye fælleseuropæiske register. Vores bekymring er, hvis man opfinder nye måder at registrere

på. Vi har lært af erfaring, at det skaber tvivl og bøvl for vores erhvervsliv, når vi opfinder registre på

europæisk plan med oplysninger, der allerede findes,. Man skal lige tænke sig om en ekstra gang,

men vi er helt enige om værdien af at dele oplysninger.

Christian Friis Bach (RV):

Mit formål er ikke at indføre yderligere administrative byrder ved at

skulle registrere i to forskellige systemer, tværtimod. Mit formål er at arbejde hen imod et fælleseu-

ropæisk register, så der er én platform med ens oplysninger. Det vil jo lette de administrative byr-

der. Som virksomhed søger man i registre hver eneste dag for at finde oplysninger om eventuelle

leverandører, kommanditselskaber og alt muligt.

Det er samme strategi, man har på økologiområdet med økologicertifikater. Det er et nemt, tilgæn-

geligt europæisk register. Vil regeringen ikke også gå den vej og melde det ind i forhandlingerne

om dette forslag?

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Det er en postgang for tidligt at diskutere en ny europæ-

isk vision for registrering på virksomhedsområdet, men du tager fat i kernen i et velfungerende in-

dre marked. Man kan altid diskutere ambitionsniveauerne, men idéen er klar: Vi skal gøre data

mere tilgængelige på tværs af grænser, og det er trods alt et skridt i den rigtige retning. Om vi lan-

der præcis der, hvor De Radikal ønsker, ved jeg ikke.

Side 21

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

Formanden (Niels Flemming Hansen):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.

Side 22

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

Punkt 6. Revision af forordning om finansielle benchmarks

−

Revideret forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0660

–

Bilag 6 (samlenotat)

KOM (2023) 0660

–

Bilag 5 (notat om forhandlingsoplæg)

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Jeg forelægger et revideret forhandlingsoplægget på

vegne af økonomiministeren, da hun holder en længe planlagt afskedsreception i Region Syddan-

mark.

Forslaget blev fremsat den 17. oktober 2023 med forventning om en hurtig behandling og hurtigt

forsøg på at opnå enighed i Rådet. Formandskabet ventes i næste uge at søge enighed i Rådet

om et kompromisforslag.

Økonomiministeren præsenterede regeringens forhandlingsoplæg på mødet i Europaudvalget 1.

december 2023. På et rådsarbejdsgruppemøde efter økonomiministerens forelæggelse er regerin-

gen imidlertid blevet gjort opmærksom på, at Danmark

–

ligesom en række andre lande

–

har fejl-

læst et element i Kommissionens forslag. Det er vurderingen, at fejllæsningen er af en sådan ka-

rakter, at der er behov for et revideret samlenotat og forhandlingsoplæg, inden Danmark tilslutter

sig et kompromis i Rådet.

Fejllæsningen vedrører en eksisterende undtagelse for rente- og råvarebenchmarks fra de gene-

relle regler i samspil med ændringerne i Kommissionens revisionsforslag. Samlet set er konse-

kvensen, at rente- og råvarebenchmarks med Kommissionens forslag kun vil være omfattet af EU-

reglerne, hvis de kategoriseres som kritiske benchmarks, som er den kategori af benchmarks, der

stilles størst krav til.

Kategoriseres et rente- eller råvarebenchmark ikke som kritisk, vil det ikke være underlagt reglerne,

og et rente- eller råvarebenchmarks kan ikke

–

i modsætning til andre typer af benchmarks

–

kate-

goriseres som væsentlige, som er en kategori for bechmarks af mindre økonomisk betydning end

kritiske benchmarks, hvor der stilles færre krav end til kritiske benchmarks.

Dette fremgik som følge af fejllæsningen ikke af det oprindelige samlenotat og forelæggelse i Euro-

paudvalget. Jeg beklager naturligvis fejllæsningen og takker for, at vi hurtigt, efter den er konstate-

ret, kan drøfte sagen på ny.

Jeg vil derfor på ny beskrive forslaget og derefter præsentere regeringens reviderede forhandlings-

oplæg.

Baggrunden for forslaget og indhold

Der findes mange typer af finansielle benchmarks. Nogle af de mest udbredte er rentebenchmarks.

I Danmark har vi f.eks. referencerenten CIBOR (

Copenhagen Interbank Offered Rate)

. Den be-

nyttes til at bestemme renten på mange boliglån, der f.eks. kan være en CIBOR-rente plus 0,5 pro-

centpoint. Den danske virksomhed DFBF (Danish Financial Benchmark Facility) er autoriseret som

administrator af bl.a. CIBOR-renterne og indsamler derfor data fra banker for at fastsætte disse

renter.

Side 23

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

Kommissionens forslag justerer den forordning, der fastsætter regler for benchmarks og deres ad-

ministratorer. Forslaget sigter efter at lette byrder for virksomheder, som administrerer mindre, ikke-

væsentlige benchmarks. Kun benchmarks, der bruges i finansielle instrumenter med en samlet

værdi over 50 mia. euro, skal med forslaget være omfattet af EU-reglerne.

For rente- og råvarebenchmarks gælder den generelle tærskel på 50 mia. euro dog ikke. Disse

benchmarks værdi vil således skulle overstige en højere tærskel på i udgangspunktet 500 mia.

euro, og dermed være såkaldte kritiske benchmarks, hvis de fortsat skal være underlagt EU-reg-

lerne.

CIBOR er i dag ikke kategoriseret som kritisk og vurderes ikke at overstige tærsklen på 500 mia.

euro. Den seneste vurdering fra 2021 er således på ca. 200 mia. euro. CIBOR vil derfor i udgangs-

punktet ikke være omfattet af EU-reglerne med Kommissionens forslag.

De nationale tilsynsmyndigheder har med forslaget mulighed for at udpege nationalt vigtige bench-

marks til at blive omfattet af EU-reglerne, selv om de ikke overstiger de kvantitative tærskler. Gene-

relt kan benchmarks blive underlagt EU-reglerne ved at blive udpeget som væsentlige bench-

marks. For rente- og råvarebenchmarks gælder dog, at de ikke kan udpeges som væsentlige.

Disse vil derfor skulle udpeges som kritiske benchmarks for at være underlagt EU-reglerne.

Kritiske benchmarks er den mest regulerede kategori, der er underlagt de største krav og giver

størst tilsynsbeføjelser til myndighederne. Dermed vil f.eks. den danske referencerente CIBOR

med forslaget ikke kunne omfattes af reglerne, medmindre det bliver defineret som et kritisk bench-

mark og dermed omfattes af mere omfattende krav.

For klimabenchmarks, der bruges i investeringsøjemed, hvor aktier og andre aktiver skal opfylde

specifikke mål relateret til udledninger, gælder, at de vil være underlagt EU-reglerne uanset stør-

relse.

Forslaget indebærer også, at benchmarks fra administratorer i tredjelande omfattes af EU-reglerne

på lige fod med administratorer fra EU-lande.

Præsentation af hovedpointer i kompromisforslag

Det spanske formandskab præsenterede den 12. december 2023 et kompromisforslag, der over-

ordnet fastholder sigtet om en reduktion af, hvilke benchmarks der er underlagt krav og tilsyn, men

som bl.a. justerer afgrænsningen. Det er centralt, at rente-og råvarebenchmarks med kompromis-

forslaget i modsætning til Kommissionens forslag vurderes at kunne blive underlagt forordningen

som væsentlige benchmarks og ikke kun som kritiske benchmarks.

Det er i den forbindelse et krav, at benchmarkets værdi overstiger 50 mia. euro, eller alternativt at

det af andre grunde udpeges som væsentligt af den kompetente myndighed på baggrund af kvali-

tative kriterier for væsentlighed. Det betyder, at disse typer benchmarks med kompromisforslaget

fortsat kan omfattes af regulering i forordningen, men uden nødvendigvis at skulle udpeges som

kritiske, og dermed kan have mere proportionale administrative byrder. Desuden vil visse typer af

råvarebenchmarks, som ikke bygger på regulerede input, også være underlagt forordningen, selv

om de hverken er væsentlige eller kritiske.

Side 24

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

Kompromisforslaget indebærer også andre ændringer, herunder klarere regler for overgangen til

den reviderede benchmarkforordning, et »følg eller forklar«-princip

for ESMA’s

(Den Europæiske

Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) rolle ved udpegning af væsentlige benchmarks, mulig-

hed for levering af klimabenchmarks fra tredjelande og justering af relevant ansøgningsland for

visse administratorer.

Regeringens indstilling

Forhandlingsoplægget svarer med undtagelse af en enkelt justeret vægt til det forhandlingsoplæg,

som udvalget tilsluttede sig den 1. december 2023.

Regeringen støtter generelt forslaget og dets reduktion af byrderne, samtidig med at de største og

de nationalt vigtigste benchmarks fortsat er omfattet af EU-reglerne.

Regeringen finder det vigtigt, at kompromisforslaget gør det muligt nationalt at udpege et bench-

mark, herunder også et rentebenchmark, så det er omfattet af EU-regler og under tilsyn.

Regeringen

•

lægger stor vægt på en balance, så der opnås betydelige byrdereduktioner for administra-

torer af mindre benchmarks, mens store benchmarks og deres administratorer fortsat er

genstand for tilsyn og regulering.

lægger stor vægt på, at forslaget sikrer, at administratorer af benchmarks fra tredjelande

bliver omfattet af tilsyn og regulering på linje med administratorer i EU.

lægger vægt på, at alle klimabenchmarks fortsat vil være omfattet af EU-reglerne og af til-

syn.

•

Den justerede vægt lyder: Regeringen

•

lægger stor vægt på, at EU-landenes kompetente myndigheder kan udpege benchmarks

enten på baggrund af en kvantitativ grænse eller en kvalitativ vurdering

–

herunder også

rentebenchmarks

–

som væsentlige for deres respektive nationale markeder, således at

disse benchmarks omfattes af EU-reglerne og under hensyn til proportionalitet.

Det nye i forhandlingsoplægget er, at også rentebenchmarks skal kunne udpeges som væsentlige

og dermed være omfattet af EU-reglerne.

Jeg håber, at udvalget fortsat vil bakke op om regeringens linje.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg rejste netop spørgsmålet om de kompetente danske myndigheders

mulighed for stadig væk at føre kontrol. Derfor kan jeg kun hilse det velkommen, at man nu lægger

stor vægt på det. Det er rigtig godt. Er der risiko for, at det ikke går igennem? For os er det ret afgø-

rende.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Der ser ikke ud til at være risiko for, at det ikke går igen-

nem.

Formanden (Niels Flemming Hansen):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.

Side 25

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

Punkt 7. Rådsmøde nr. 3999 (transport, telekommunikation og energi

–

energi) den 19.

december 2023

Rådsmøde 3999

–

transport, tele og energi

–

Bilag 1 (samlenotat)

KOM (2023) 0762

–

Bilag 1 (notat om forhandlingsoplæg vedr. koordinering af

indkøb af gas)

KOM (2023) 0761

–

Bilag 1 (notat om forhandlingsoplæg vedr.

markedskorrektionsmekanisme)

KOM (2023) 0763

–

Bilag 1 (notat om forhandlingsoplæg vedr. ramme for

vedvarende energi)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 184 (kommenteret dagsorden)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Alle sager forelægges til forhandlings-

oplæg. Det drejer sig om tre hasteforslag, der blev fremsat den 28. november. Der er tale om tre

forlængelser af tre nødforordninger fra 2022.

Det spanske formandskab lægger op til, at der skal opnås en politisk aftale på rådsmødet for alle

tre forslag. Det har på grund af hasteprocessen i Bruxelles desværre ikke været muligt at fore-

lægge sagerne før nu.

1. Forslag til forlængelse om rådsforordning (EU) 2022/2576 om styrkelse af

solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, udveksling af gas på

tværs af grænserne og pålidelige prisbenchmarks

−

Politisk enighed

KOM (2023) 0762

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 36 (udvalgsmødereferat side 24 FO,

forhandlingsoplæg vedr. det oprindelige forslag forelagt 22/11-22)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Forordningen blev vedtaget i decem-

ber 2022. Forordningen har fokus på at skabe en bedre koordination af gasindkøb mellem de EU-

lande, der er interesseret heri, og samtidig øge solidariteten ved at sikre, at gasforsyningerne i en

nødsituation deles i Europa.

Til trods for fald i gaspriserne sammenlignet med sommeren 2022 befinder Europa sig stadig i en

uvis forsyningssituation. Priserne er fortsat ustabile, og forsyningen af gas til Europa er usikker og

sårbar over for bl.a. et fuldt stop af russisk gasimport.

Regeringen kan derfor ud fra et solidaritetshensyn generelt støtte forslaget om at forlænge nødfor-

ordningen. Der lægges ikke op til substantielle ændringer af forordningen, ud over at forordningen

foreslås forlænget 1 år til udgangen af 2024.

Set i lyset af den fortsat usikre forsyningssituation lægges der stor vægt på, at tiltagene

•

ikke bør øge det europæiske gasforbrug eller kompromittere forsyningssikkerheden.

ikke har uhensigtsmæssige finansielle konsekvenser for medlemsstaterne.

Side 26

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

•

ikke skader integriteten af det indre marked, inklusive den finansielle stabilitet.

ikke mindsker investeringslysten i forhold til den grønne omstilling.

Reglerne om styrkelse af solidariteten mellem medlemsstaterne, i tilfælde af at der opstår en nødsi-

tuation, supplerer alene andre EU-regler. Reglerne finder også kun anvendelse i de tilfælde, hvor

landene endnu ikke har indgået bilaterale solidaritetsaftaler. Regeringen er derfor stadig positiv

over for disse regler og lægger stor vægt på, at

•

der udvises solidaritet på tværs af medlemsstaterne i tilfælde af en situation med gasknap-

hed. Det er dog fortsat vigtigt at holde fast i forrangen til allerede indgåede bilaterale soli-

daritetsaftaler. Danmark har f.eks. allerede indgået aftaler med Tyskland og Sverige.

Vi forstår desuden behovet for at fortsætte muligheden for at have en fælles indkøbsmekanisme for

gas. Set i en europæisk kontekst har den stillet EU i en stærkere position og har været med til at

sikre bedre koordination af gasindkøb og fyldning af gaslagre.

Regeringen lægger dog stadig vægt på, at

•

deltagelse i den fælles indkøbsmekanisme som udgangspunkt baseres på frivillighed. Her-

med sikres det, at kommercielle gasaktører, der selv er i stand til at forhandle gode prisvil-

kår på plads, kan fortsætte hermed. Indkøbsmekanismen må heller ikke sætte markeds-

kræfterne ud af spil.

Vi er desuden positivt indstillet over for krav om øget transparens. Der lægges derfor vægt på, at

•

der sikres øget transparens i gasaktørers større indkøb af gas, så længe det ikke medfører

væsentlige administrative byrder for gashandlere eller myndigheder.

Regeringen lægger derudover vægt på, at

•

implementeringen af en mekanisme til at begrænse udsving i intradaygasprisen fortsat ba-

seres på nøje analyser og overvejelser om konsekvenserne heraf, så mekanismen ikke

begrænser markedets funktionsevne. Det er vigtigt, at mekanismen ikke potentielt risikerer

at flytte handel væk fra de regulerede markeder.

Forslaget viderefører desuden reglerne om at udarbejde et supplerende gasprisindeks for LNG (fly-

dende naturgas). Prisindekset er etableret. Regeringen lægger fortsat vægt på, at

•

et sådant prisindeks ikke skader EU’s forsyningssikkerhed og er med til at sikre oprethol-

delsen af et velfungerende europæisk gasmarked.

Christian Friis Bach (RV):

Ministeren lægger vægt på alle de ting, forslaget ikke må gøre.

Hvordan påvirker forslaget klimaet samt det danske gasforbrug?

Theresa Scavenius (UFG):

Det er et eksempel på, at EU forsøger at tage ansvar for, at markedet

ikke bare løber løbsk. Det er rigtig positivt.

Hvordan vil regeringen bidrage til, at gasforbruget bliver reduceret?

Side 27

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Naturgasforbruget i Europa er dækket

af klimareguleringskvotesystemet. Det vil sige, at dette forslag ikke vil føre til øget gasforbrug. For-

slaget ændrer nemlig ikke på de europæiske klimareguleringer eller antallet af kvoter.

Denne forordning har til formål at koordinere europæisk gasindkøb for de handlere, der ikke er i

stand til

at gøre det selv. Det styrker EU’s forsyningssikkerhed, da det har medvirket til, at vi har

sikret gasforsyningen og fyldningen af gaslagrene.

Naturgas er et vigtigt brændsel til at undgå det, der er værre

–

i en del europæiske lande vil alter-

nativet til gas om vinteren være kul. Forslaget har altså en positiv strategisk indvirkning på den træ-

desten, som naturgas er, i en del europæiske lande for at mindske deres afhængighed af kul.

Søren Søndergaard (EL):

Enhedslisten støttede nødforordningen i november 2022, og det gør vi

stadig væk, men håret i suppen er øget brug af LNG. Det bliver fremholdt, at brug af LNG reduce-

rer CO

-udledningen med 20 pct. i forhold til brug af diesel, men samtidig er metanudslippet langt

større. Ifølge en rapport fra FN er klimafaktoren af 1 kg metan 34 gange værre end 1 kg CO

over

en periode på 100 år. Det er altså ikke en miljøløsning at øge forbruget af LNG, og det håber vi, at

ministeren vil fremføre i diskussionerne i Rådet.

Alexander Ryle (LA):

Har vi data, der viser, hvorvidt EU er presset på forsyningen af energi og

gas, siden man finder det nødvendigt at forlænge ordningen?

Hvad skal der til, før regeringen mener, at vi skal stoppe denne midlertidige ordning? Det er jo ikke

meningen, den skal være permanent.

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Europa har stadig væk et naturgasfor-

brug og få egne reserver, så Europa er importafhængig. Vi mindsker af naturlige grunde importen

af rørført gas fra Rusland. Der er sket et fald i gasforbruget i Europa, men det opvejer ikke den vo-

lumen, som gassen fra Rusland tidligere udgjorde. Europas importafhængighed har altså flyttet sig

fra rørført gas til LNG.

Vores afhængighed vil stadig væk eksistere i Europa, selv om vi øger produktionen af biogas. LNG

er af flere årsager nødvendigt i en verden, hvor Europa skal have importeret gas, men det er ikke

en langsigtet god løsning, da det er forbundet med højere priser og tungere miljøbelastning. Ker-

nen i at opnå energiafhængighed i Europa er at fortsætte indsatsen for energieffektivitet og at acce-

lerere EU’s evne til at producere grøn energi selv, hvilket punkt 3 på dagsordenen handler om.

Formanden (Niels Flemming Hansen):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.

Side 28

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

2. Forslag til forlængelse af rådsforordning (EU) 2022/2578 om indførslen af en

markedskorrektionsmekanisme til beskyttelse af borgere og økonomien mod

uforholdsmæssigt høje priser

−

Politisk enighed

KOM (2023) 0761

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 128 (udvalgsmødereferat side 234 FO,

forhandlingsoplæg vedr. det oprindelige forslag forelagt 9/12-22)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Markedskorrektionsmekanismen blev

vedtaget i december 2022 som et midlertidigt kriseinstrument. Mekanismen kan aktiveres, når gas-

priserne er ekstraordinært høje og finder anvendelse på TTF (Title Transfer Facility). TTF er et vir-

tuelt handelspunkt for levering af gas, der i vidt omfang bruges som leveringspunkt for indgåede

gastransaktioner i EU. TTF fungerer derfor som det vigtigste benchmark for fastsættelse af gaspri-

sen i EU.

Markedskorrektionsmekanismen har ikke været aktiveret, siden den trådte i kraft i januar 2023.

Kommissionen har dog vurderet, at usikkerhederne på energimarkedet fortsat viser et behov for at

videreføre mekanismen i endnu 1 år for at kunne håndtere mulige markedsforstyrrelser. Forslaget

forlænger derfor alene forordningen indtil udgangen af januar 2025, og der lægges ikke op til andre

substansmæssige justeringer af mekanismen.

Regeringen kan ud fra et solidaritetshensyn generelt støtte forlængelsen af forordningen. Det er

dog samtidig centralt for regeringen, at der ikke ændres på udformningen af den mekanisme, som

Rådet blev enige om sidste år.

Forhandlingsoplæg. Regeringen lægger stor vægt på, at mekanismen

•

ikke bør øge det europæiske gasforbrug.

ikke kompromitterer forsyningssikkerheden.

ikke har uhensigtsmæssige finansielle konsekvenser for medlemsstaterne.

ikke skader integriteten af det indre marked.

ikke påvirker energiderivatmarkedernes stabilitet.

ikke mindsker investeringslysten i forhold til den grønne omstilling.

Den nuværende mekanisme er designet ud fra disse kriterier. Formålet med mekanismen er ikke

at intervenere i priserne og markedet som sådan, men alene at tage hånd om perioder, hvor der er

ekstraordinært høje priser, og hvor der er behov for at sikre gasforbrugerne herimod.

Mekanismen er desuden designet ud fra en række parametre, der omhandler, hvilke områder den

finder anvendelse på, hvornår mekanismen kan aktiveres, og hvornår den kan deaktiveres.

Aktiveringen af mekanismen baseres bl.a. på en totrinsmodel, der omfatter både prisniveauet på

TTF og koblingen til det globale LNG-marked. Deaktiveringen af mekanismen baseres på, at dette

skal ske automatisk, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt, eller hvis man konstaterer, at me-

kanismen alligevel viser sig at skade f.eks. forsyningssikkerheden og øge gasforbruget.

Side 29

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

Regeringen lægger stor vægt på, at

•

indførslen af markedskorrektionsmekanismen på TTF’en tager højde for disse nødbrem-

ser som defineret i den nuværende forordning. Regeringen finder det derfor helt centralt, at

der ikke ændres på aktiverings- og deaktiveringskriterierne i mekanismen, da disse er ud-

tryk for en delikat balance.

I relation til designet af mekanismen lægger regeringen fortsat stor vægt på, at

•

aktivering eller deaktivering af mekanismen skal ske automatisk baseret på objektive krite-

rier, og at beføjelsen hertil skal tilfalde Kommissionen eller ACER (Den Europæiske Uni-

ons Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder).

niveauet for prisloftet fastholdes på et niveau, hvor der i henhold til de seneste års mar-

kedspriser er tale om ekstraordinært høje priser.

tidsintervallet for aktivering fastholdes i tilstrækkeligt omfang til, at mekanismen kun udlø-

ses i tilfælde af vedvarende ekstraordinært høje priser.

aktivering af mekanismen er baseret på både prisniveauet på TTF og koblingen til det glo-

bale LNG-marked.

korrektionsmekanismen som sådan ikke udvides til andre handelsplatforme eller bilaterale

handler, men så vidt muligt afgrænses til TTF.

•

Derudover lægges der stor vægt på, at

•

stabiliteten og funktionen af det finansielle marked, der relaterer sig til energimarkedet, sik-

res på en tilfredsstillende måde.

Hvis det ikke designes rigtigt, kan indgreb i markedet som dette have skadevirkning på forsynings-

sikkerheden og den finansielle stabilitet. Det betyder også, at regeringen fortsat lægger afgørende

vægt på, at

•

de centrale danske prioriteter samlet set vurderes at blive imødekommet tilstrækkeligt som

forudsætning for at støtte forslaget om at forlænge forordningen.

Kim Valentin (V):

Jeg anser energi som en slags finansielt produkt, i hvert fald i prisdannelsen. Ri-

sikoen ved finansielle produkter kan man ikke bare sælge til detailforbrugere. Der er nogle helt

særlige regler for det, som man sagtens kunne indføre for handlere af energi. Den type risiko har jo

vist sig at være uhåndterlig for helt almindelige forbrugere. Man kunne vælge, at man som energi-

handler skal teste, hvorvidt forbrugeren overhovedet er i stand til at overskue den risiko. Det gør

man på det finansielle område, når man f.eks. handler værdipapirer. Det kunne man også sagtens

indføre her. Det ville medføre, at man ville begynde at sælge en lavere risiko, fordi folk finder ud af,

hvordan det egentlig påvirker dem, hvis energiprisen pludselig stiger alt for meget. Så finder man

også ud af, at det også er et produkt at sælge en vare med en lavere risiko til forbrugerne, i stedet

for at man som handler eller mellemhandler smider al risiko over til detailforbrugerne.

Alexander Ryle (LA):

Jeg vil gerne læse et citat op fra den fungerende klima-, energi- og forsy-

ningsminister fra den 22. november 2022:

Side 30

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

»Forestil jer en situation, hvor der er mangel på gas i Europa. Folk fryser og kan ikke betale de-

res regninger. Og så sidder der nogle bureaukrater et eller andet sted og fordeler gassen. Der

er 100 grunde til, hvorfor det er en dårlig idé. Men der er altså mange lande, der går ind for den.

Nogle af mine østeuropæiske kollegaer

–

som ikke går ind for det

–

sagde: Vi har prøvet det der

med at fordele centralt i 1980’erne, før

Muren faldt. Det fungerede ikke så godt.«

Er ministeren enig med den tidligere minister på området i, at forslaget lugter lidt af Østeuropa i

1980’erne?

Er der overhovedet brug for at sætte udbuds- og efterspørgselsmekanismen ud af kraft, når man

kigger på de aktuelle gaspriser? De ligger på omkring 35 euro på nuværende tidspunkt, hvilket sva-

rer til niveauet i juli 2021. Det seneste år har kursen på intet tidspunkt været i nærheden af de 180

euro.

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Til Kim Valentin: Jeg tror ikke, at risiko

i forbindelse med salg af energi skal tages op i denne sammenhæng. Det handler mere om, hvor-

dan vi har indrettet rettighederne for forbrugerne i det europæiske el- og gasmarked samt adgang

til produkter med faste og variable priser osv. Det hører til ude i detailleddet, men jeg har noteret

inputtet.

Til Alexander Ryle: Mekanismen træder i kraft, hvis gaspriserne bliver ekstremt høje i en vis peri-

ode. Det er udtryk for et europæisk kompromis. EU består af flere lande. Dette forslag blev ikke

skabt på dansk initiativ, men vi accepterer, at en meget stor del af landene i EU er meget bekym-

rede over den indvirkning, de høje priser i 2022 har haft på deres kunder og økonomi.

Jeg opfatter det som en lykkelig situation, at gaspriserne ikke er i nærheden af at aktivere mekanis-

men. Mekanismen er sat i verden for at tage hånd om ekstremtilfælde. Håbet er, at mekanismen

aldrig træder i kraft

–

det ville blive betragtet som en succes. Mekanismen kan have den effekt, at

prisen på gas vil blive begrænset i forhold til det, som markedet ville sige var den rigtige pris, og det

kan medføre, at gasforbruget kommer op på et højere niveau, end det ville have gjort, hvis priserne

havde været højere. Det er ikke hensigtsmæssigt. Det er meningen, at gasforbruget skal svinge i

takt med priserne.

Niels Flemming Hansen (KF):

Jeg er enig med det, andre medlemmer af udvalget har sagt. Me-

kanismen tager os tilbage til en tid, som ligger en del år tilbage, og et sted, hvor vi var væsentlig

længere østpå end i dag. Mekanismen forventes at kunne få ret betydelige negative konsekvenser

for energisektorens likviditet og potentielt den bredere finansielle stabilitet. Derfor støtter Det Kon-

servative Folkeparti ikke forhandlingsoplægget.

Søren Søndergaard (EL):

Vil ministeren arbejde for en halvvejsevaluering af markedskorrektions-

mekanismen? Der er behov for at blive klogere på, om den overhovedet er relevant.

Når vi kigger fremad, er det så ikke mere klogt at arbejde med et indtjeningsloft i stedet for et pris-

loft? Vi har jo set kæmpeproblemer med overnormale profitter, som er betalt af den almindelige for-

bruger, på trods af at prisen ikke har været i nærheden af prisloftet. Prisen har vist ikke været over

80 euro i år, så prisloftet er slet ikke relevant. Det relevante er, at der er et led, der tjener fuldstæn-

dig uforholdsmæssigt meget på at sælge energi, hvilket kunne løses med et indtjeningsloft i stedet

for et prisloft.

Side 31

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Den principielle udfordring er, at høje

priser drevet af høje råvarepriser ikke kan sidestilles med høj indtjening. Derfor er det ikke sikkert,

at høje priser altid følges af høj indtjening. Jeg har grundlæggende tillid til, at det europæiske ener-

gimarked er velfungerende, og at konkurrencen sikrer, at overnormale profitter vil forsvinde som

følge af markedsmekanismen. Men derfor kan der godt opstå en helt ekstrem situation, som der

gjorde i 2022, hvor man indførte et krav om at beskatte profitterne. Hvis det bliver aktuelt igen, vil

jeg forvente, at man tager en europæisk drøftelse af, om man skal gøre det midlertidigt, men som

generelt princip er jeg ikke tilhænger af, at man regulerer profitter.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):

I Danmarksdemokraterne er vi enige i, at regulering af mar-

kedspriserne ikke er en god vej som sådan. Samtidig anerkender vi, at der er et ønske om en me-

kanisme. Heldigvis har den ikke været brugt og bliver det forhåbentlig heller ikke. Med den afgø-

rende vægt på, at danske prioriteter kommer igennem, kan Danmarksdemokraterne godt støtte for-

handlingsoplægget.

Kim Valentin (V):

Problemstillingen er, at forbrugerne får stillet priser, som fuldstændig afspejler

markedet. Det svarer til, at alle på rentemarkedet fik stillet dag til dag-renten hver dag. Hvis man vil

komme uden om at blande sig i prisdannelsen

–

hvilket jeg synes, man skal

–

kan man i stedet fo-

kusere på, hvor risikoen ender. Mellemhandlere og handlere af energi vil skulle afdække den risiko,

hvis de skal tilbyde en fast pris som en del af deres produkter på løbende basis. Man kan altså ikke

bare smide en hvilken som helst risiko over på forbrugerne, og man ville opnå en gennemsigtighed

på markedet, som ikke eksisterer i dag. Det ville blive mere sammenligneligt, og det kunne sagtens

træde i stedet for, at man regulerer priserne. Prisregulering går aldrig godt, og slet ikke regulering

af profit

–

det er der, Søren Søndergaard tager fejl, mener jeg. Derfor mener jeg, at risikobetragt-

ningen skal være en del af disse forhandlinger. Jeg mener ikke, at det er rigtigt, at det hører til et

andet sted. Man kan godt sige i forhandlingerne, at vi nu midlertidigt blander os i prisdannelsen,

men at vi på lang sigt skal arbejde med at fjerne risikoen fra forbrugerne.

Alexander Ryle (LA):

Liberal Alliance synes ikke, at forslaget er særlig godt, og derfor kan vi heller

ikke støtte forhandlingsoplægget. Alene det, at man fjerner markedsmekanismerne på et tidspunkt,

hvor der overhovedet ikke er grund til det, er argument nok. Men jeg kunne også høre på ministe-

ren, at man ikke ønsker at gøre brug af mekanismen. Jeg synes, det er mærkeligt, at man alligevel

støtter forslaget.

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Til Søren Søndergaard: Jeg mener,

det er relevant med en halvvejsevaluering, hvis man vil forlænge mekanismen en gang mere. At

evaluere noget, der gælder i 1 og nu måske 2 år, er ikke så afgørende.

Til Kim Valentin: Jeg er sådan set enig i, at forbrugerne skal have mulighed for at have et fastpris-

produkt, hvor handlerne må prissætte den risiko, der ligger i at tilbyde et fastprisprodukt. Jeg er

også tilhænger af

–

fordi jeg er liberal af hjerte

–

at der findes andre typer af produkter, hvor prisen

sættes for et kortere tidsvindue, og at forbrugerne dermed har et åbent og transparent valg. På de

danske detailmarkeder for både el og gas har forbrugerne adgang til begge typer af produkter.

Nogle af fastprisprodukterne vil være hybride, for de vil være indrettet, så man har mulighed for at

ændre i prissætningen, hvis der sker en helt ekstrem udvikling i priserne. Det reguleres et andet

sted end i denne forordning.

Side 32

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

Kim Valentin (V):

Hvis man sammenligner med renten, kan man i dag ikke sælge en variabel

rente til en forbruger, uden at teste på forbrugeren. Det samme kan man indføre på energi, fordi

det er den samme type produkt som en rente. Det påvirker en privat- og en virksomhedsøkonomi

sindssygt meget. Man kan ikke bare smide risikoen over på forbrugeren uden at teste, om den,

man sælger til, rent faktisk kan tåle den risiko.

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Jeg takker for inputtet. I et historisk

perspektiv har det været sådan, at vi i en lang årrække frem til 2022 havde stabile lave priser i

både el- og gasmarkedet. Det betød, at en række forbrugere

–

herunder erhvervsvirksomhederne

–

ikke forholdt sig til risikoen i deres energiindkøb. En variabel pris syntes altså for dem at være en

stabil pris. Jeg har indtryk af, at der skete noget i 2022, der gør, at man både på forbruger- og virk-

somhedssiden har opdaget, at det er en strategisk risiko, når man indgår professionelle energiind-

køb af væsentlig betydning. Man forholder sig nu mere til balancen mellem prissikring kontra vari-

able priser. Prissikring giver stabilitet, men det kommer med en omkostning, og det må den enkelte

virksomhed afveje.

Formanden (Niels Flemming Hansen):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti

har ytret sig imod det.

Side 33

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

3. Forslag til ændring og forlængelse af dele af rådsforordning (EU) 2022/2577 om en

ramme for fremskyndelse af vedvarende energi

−

Politisk enighed

KOM (2023) 0763

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 36 (udvalgsmødereferat side 28 FO,

forhandlingsoplæg vedr. det oprindelige forslag forelagt 22/11-22)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Ud over forlængelsen af forordningen

med 1 år frem til medio 2025 foreslår Kommissionen nogle få ændringer og tilføjelser til forordnin-

gen.

Det vil kun være dele af forordningen, der forlænges, da enkelte af forordningens bestemmelser er

overført til det reviderede VE-direktiv (vedvarende energi). Det drejer sig især om de fastsatte god-

kendelsesfrister for opførelse af solceller og varmepumper.

Kommissionen har derimod vurderet, at der stadig er behov for at videreføre de andre centrale ele-

menter i forordningen, som ikke overføres til VE-direktivet. Det er regeringen enig i. Regeringen

kan derfor overordnet støtte forslaget til forlængelse og ændring, da det vil bidrage yderligere til en

accelereret udbygning af VE i Europa.

Nødforordningen har været hjælpsom for en række EU-lande, der har anvendt forordningen meget

aktivt. Dette skyldes bl.a., at forordningen har været møntet på især mindre VE-projekter. I Dan-

mark har vi især haft fokus på storskalaprojekter som havvindmølle- og solcelleparker. Det analy-

seres i øjeblikket, om forordningen også kan være til gavn der.

Uanset hvad lægger regeringen dog fortsat stor vægt på, at

•

der som opfølgning på forordningen arbejdes videre på at sikre, at godkendelsesproces-

serne for større VE-projekter også accelereres og smidiggøres.

Regeringen finder det desuden vigtigt, at sameksistensen mellem VE-udbygningen og biodiversi-

tetshensyn sikres. De to hensyn er ikke modsatrettede, og det er muligt at etablere VE, samtidig

med at der på anden vis kompenseres for biodiversiteten.

Regeringen lægger derfor stor vægt på, at

•

VE-projekter skal kategoriseres som væsentlig samfundsinteresse

–

også kaldet tungtve-

jende offentlig interesse

–

og tjene folkesundheden og sikkerheden.

Dette er et grundlæggende hensyn, som både VE-direktivet og nødforordningen nu bygger på, og

som er med til at øge muligheden for at anvende undtagelsesbestemmelser i miljølovgivningen.

Dette er dog blot et af flere krav til at kunne anvende undtagelsesbestemmelserne. De andre krav

er i praksis sværere at opfylde, uden at det forsinker projekterne.

Regeringen lægger derfor vægt på, at

•

der bør indføres øget fleksibilitet i de øvrige betingelser, der omhandler fravigelse fra inter-

nationalt beskyttede områder og i forhold til miljøvurdering af VE-projekter og dertilhørende

netinfrastruktur.

Side 34

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

Der er derfor

–

efter dansk ønske

–

blevet indsat en ny artikel i forordningen, som giver mere klar-

hed omkring anvendelsen af ét af kravene

–

nemlig at man skal afsøge alternative løsninger. Dette

krav kan indsnævres til, at der alene skal ses på alternative projekter, som har samme formål som

det konkrete projekt

–

dvs. i forhold til samme tidsramme, pris og teknologi.

Regeringen arbejder også på, at

•

få præciseret, at kompenserende tiltag ved udbygning i områder med beskyttede dyre- el-

ler plantearter kan foregå parallelt med, at et projekt realiseres. Dermed undgår man, at

dette processkridt bliver en forsinkende faktor.

Det er dog vigtigt, at de kompenserende tiltag stadig foretages for at sikre sameksistens med biodi-

versitetshensyn. Regeringen lægger derfor vægt på, at

•

forslaget sikrer tilstrækkelig klarhed om

EU’s miljøregler, og hvilke regler der har forrang.

Der lægges desuden fortsat stor vægt på, at

•

forslagene tager højde for og tilpasses efter, at der kan være stor forskel på, hvordan med-

lemsstaterne har organiseret sig. I Danmark er der flere myndigheder inde over godken-

delsesprocessen for VE-projekter på land. Det gælder bl.a. kommunerne, da især den lo-

kale forankring er vigtig for at sikre lokal opbakning.

Endelig lægges der også vægt på, at

•

forslagene tager højde for og tilpasses efter variationen i VE-projekters kompleksitetsgrad

og medlemsstaternes betingelser. Betingelserne på tværs af landene er således helt for-

skellige. Danmark er eksempelvis et meget tætpakket land med begrænset areal til rådig-

hed.

Søren Søndergaard (EL):

Det er rigtigt, at Danmark er et utrolig opdyrket land. Derfor er der mas-

ser af landbrugsjord, man ville kunne bruge frem for at forgribe sig på Natura 2000-områder. I En-

hedslisten mener vi, at der både er en klimakrise og en biodiversitetskrise. Vi løser ikke proble-

merne med energi og klima ved at ødelægge biodiversiteten. Vil ministeren lægge afgørende vægt

på, at det ikke skal være muligt at anvende undtagelsesmulighederne i miljølovgivningen, og at Na-

tura 2000-områder aktivt beskyttes? Hvis det er tilfældet, kan vi støtte forhandlingsoplægget. Hvis

ikke, må vi konstatere, at det åbenbart ikke er regeringens politik.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er også stærk modstander af, at man gør klima og natur til noget,

der skal konkurrere. Ligesom Søren Søndergaard pointerer, har vi masser af landbrugsjorder, vi

kan bruge til VE-projekter. Jeg er imod forhandlingsoplægget.

Christian Friis Bach (RV):

Forhandlingsoplægget er helt i tråd med den europapolitiske aftale, vi

lige har indgået, som sikrer hurtigere godkendelsesprocedurer. Alvorlige klimaforandringer er noget

af det, der vil have størst påvirkning på vores biodiversitet i fremtiden, og derfor er der behov for at

accelerere godkendelserne. Jeg håber, ministeren vil arbejde aktivt for det og samtidig sikre be-

skyttelsen af natur og biodiversitet.

Side 35

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Jeg vil give Søren Søndergaard point

for kreativiteten, men jeg skal bede om en undtagelse til undtagelsen. Det er ikke regeringens poli-

tik. Vi har ikke anvendt undtagelsesmulighederne endnu i Danmark. Vi er ved at undersøge, hvor-

dan det skal gøres, i fald vi vil bruge mulighederne. Andre lande har anvendt dem. Hvis der er be-

hov for at lave afværgeforanstaltninger, etableres der bl.a. en betalingsordning. Vi skal huske på, at

der er betydelige økonomiske konsekvenser ved at forsinke VE- og infrastrukturprojekter. I forbin-

delse med Baltic Pipe har forsinkelsen i sig selv fordyret projektet betragteligt. Rådgivere, ingeniø-

rer osv. tjener penge på det, men det gør naturen ikke. Det handler også om at bringe os i en situa-

tion, hvor vi kan accelerere VE-udbygning, samtidig med at vi indfører krav om kompenserende til-

tag, så vi ikke taber penge på proces, men at vi til gengæld kan rejse penge til at udvikle naturen.

Det skal vi alle sammen have i baghovedet. Det er alvorligt, når VE-projekter bliver forsinkede. Der

er projekter, der slet ikke bliver gennemført på grund af forsinkelsen. Det ville være dejligt, hvis vi

kunne frigøre en del af de midler til bl.a. at investere i biodiversitet.

Søren Søndergaard (EL):

Det er kun, hvis man udelukker de tætpakkede områder med omfat-

tende dyrkning fra at blive udbygget med VE, at man får modsætningerne. Man kunne overveje

ikke at skabe de modsætninger.

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Regeringen og Enhedslisten har lige

indgået en politisk aftale om energiparker i dansk kontekst. Der har vi sammen vurderet, hvilke

hensyn der skal til, for at man kan udpege et område til en energipark

–

og den aftale respekterer

de hensyn, som Søren Søndergaard peger på. Det håber jeg Enhedslisten er enig i, for vi har lavet

aftalen sammen. Jeg er grundlæggende enig i, at det ikke er et mål i sig selv at opføre VE, hvor vi

har natur. Vi skal så vidt muligt finde andre steder. Men der kan være steder, hvor det ikke kan lade

sig gøre, og der skal vi respektere den politiske aftale, vi har indgået, om energiparker og område-

udpegningen af dem.

Alexander Ryle (LA):

I samlenotatet står der, at det ikke kan udelukkes, at »forslaget potentielt

kan have en negativ påvirkning på miljø- og naturbeskyttelsesniveauet over for en række andre

miljø- og naturbeskyttelsesinteresser, herunder artsfredning.« Det er vi lidt bekymrede for. Der er

en grund til, at vi ikke var med i aftalen om energiparker, for det er ret vigtigt for os, at vi beskytter

den natur, vi har. Kan ministeren betrygge mig i, at det ikke kommer til at gøre væsentlig skade på

danske naturområder?

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Der skal laves en strategisk miljøvur-

dering for de pågældende områder. Det vil sige, at man med dette forslag ikke åbner en ladeport

for at kunne tilsidesætte en række hensyn, uden at det bliver vurderet. Men det er klart, at det

handler om at give mulighed

for, at VE kan udbygges. Det skal hæve VE’s betydning i de særligt

udpegede områder, som skal have strategisk betydning i forhold til at håndtere bl.a. klimaudfordrin-

gen og sikre grøn energi.

Alexander Ryle (LA):

Liberal Alliance støtter ikke forhandlingsoplægget.

Formanden (Niels Flemming Hansen):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Liberal Alliance, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Theresa Sca-

venius (UFG) har ytret sig imod det.

Side 36

EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 268: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/12-23

13. europaudvalgsmøde 15/12 2023

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 10.47.

Side 37