Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del Bilag 161
Offentligt
2790317_0001.png
Europaudvalget
Referat af 4. europaudvalgsmøde
Mødedato:
fredag den 3. november 2023
Tidspunkt:
kl. 08.30
Sted:
vær. 2-133
Dagsorden
1. Modtagelse af deputation fra Legebranchen vedr. revision af legetøjsdirektivet
KOM (2023) 0462
L
Den 2. november 2023
2. Godkendelse af brev vedr. ordningen for bevillinger til EU-oplysning og
–debat
gennem
Europa-Nævnet
EUU alm. del (20231)
Bilag 88 (udkast til brev til Kulturministeriet)
3. Drøftelse af redegørelsesdebat om udviklingen i EU-samarbejdet
EUU alm. del (20231)
Bilag 79 (brev fra Folketingets formand om nye
behandlingsformer for redegørelser)
4. Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023
Forelæggelse ved økonomiministeren
EUU alm. del (20231)
Bilag 89 (kommenteret dagsorden)
5. Rådsmøde nr. 3981 (økonomi og finans
budget) den 10. november 2023
Forelæggelse ved finansministeren
EUU alm. del (20231)
Bilag 89 (kommenteret dagsorden)
6.
Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 4 til EU’s budget for 2023
Forelæggelse ved finansministeren
Orientering
KOM (2023) 0530
KOM (2023) 0530
Bilag 2 (samlenotat)
EUU alm. del (20231)
Bilag 89 (kommenteret dagsorden)
L
Side 1
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
FO
7. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om kørekort
Forelæggelse ved transportministeren
Nyt forhandlingsoplæg
KOM (2023) 0127
KOM (2023) 0127
Bilag 5 (samlenotat)
KOM (2023) 0127
Bilag 6 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231)
Bilag 89 (kommenteret dagsorden)
KOM (2023) 0127
Bilag 4 (henvendelse af 23/10-23 fra Danmarks Frie
Autocampere)
EUU alm. del (20222)
Bilag 589 (udvalgsmødereferat side 894, deputation fra
Optikerforeningen og side 917, senest behandlet i EUU 26/5-23)
8. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 96/53/EF
om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og
største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet
Forelæggelse ved transportministeren
Nyt forhandlingsoplæg
KOM (2023) 0445
KOM (2023) 0445
Bilag 2 (samlenotat)
KOM (2023) 0445
Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231)
Bilag 89 (kommenteret dagsorden)
9. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 minimumskravene for minimumspauser og daglig
og ugentlig hviletid i sektoren for lejlighedsvis kørsel med personer
Forelæggelse ved transportministeren
Nyt forhandlingsoplæg
KOM (2023) 0256
KOM (2023) 0256
Bilag 2 (samlenotat)
KOM (2023) 0256
Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231)
Bilag 89 (kommenteret dagsorden)
10. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om opgørelse af
drivhusgasemissioner fra transporttjenester
Forelæggelse ved transportministeren
Nyt forhandlingsoplæg
KOM (2023) 0441
KOM (2023) 0441
Bilag 2 (samlenotat)
KOM (2023) 0441
Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231)
Bilag 89 (kommenteret dagsorden)
FO
FO
FO
Side 2
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
11. Siden sidst
Orientering ved transportministeren
EUU alm. del (20231)
Bilag 89 (kommenteret dagsorden)
a) Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om anvendelse af
jernbaneinfrastrukturkapacitet i det fælles europæiske jernbaneområde
KOM (2023) 0443
b) Traktatkrænkelsessag C-167/22 om maksimalt 25 timer parkering på danske
motorvejsrastepladser på statslige veje
EUU alm. del (20211)
Bilag 502 (notat om afgivelse af indlæg)
L
12. Drøftelse af Kommissionens arbejdsprogram for 2024
KOM (2023) 0638
EU-note (20231)
E 6 (EU-nyt af 18/10-23 om arbejdsprogrammet)
13. Udvalgets videre behandling af følgende forslag
a) Forordningsforslag om planter frembragt ved nye genomteknikker
KOM (2023) 0411
KOM (2023) 0411
Bilag 4 (udkast til fælles udtalelse)
b) Direktivforslag om et EU-handicapkort og EU-parkeringskort for personer med handicap
KOM (2023) 0512
KOM (2023) 0512
Bilag 3 (Socialudvalgets udtalelse)
L
14. Eventuelt
L
Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkterne 4-5 nævnte møder.
Praktiske oplysninger:
Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske
senest kl. 12.00 dagen inden mødet
ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).
Der vil være pladsbegrænsning.
Anvendte forkortelser:
FF =Forventet forhandlingsoplæg
FO =Forhandlingsoplæg
FL =Forventet lukket behandling
L
=Lukket behandling
Side 3
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023
1.
Reform af EU’s finanspolitiske regler
Orientering
KOM (2023) 0241, KOM (2023) 0240, KOM (2023) 0242
Rådsmøde 3980
Bilag 1 (samlenotat side 2)
EU-note (20222)
E 21 (EU-Nyt om reform af EU's finanspolitiske regler)
EUU alm. del (20222)
Bilag 627 (udvalgsmødereferat side 1071 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 14/6-23)
2. Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine
Orientering
KOM (2023) 0338
Rådsmøde 3980
Bilag 1 (samlenotat side 29)
EUU alm. del (20231)
Bilag 71 (udvalgsmødereferat side 1270 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 29/9-23)
3. Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)
Orientering
KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0231, KOM (2023) 0673, KOM (2023) 0674, KOM (2023)
0671, KOM (2023) 0685
Rådsmøde 3980
Bilag 1 (samlenotat side 34)
EUU alm. del (20222)
Bilag 544 (udvalgsmødereferat side 778 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 12/5-23)
EUU alm. del (20222)
Bilag 36 (udvalgsmødereferat side 14 FO,
forhandlingsoplæg vedr. REPowerEU forelagt 22/11-22)
EUU alm. del (20211)
Bilag 718 (udvalgsmødereferat side 1272, samråd 16/6-
21 om Danmarks konvergensprogram)
EUU alm. del (20201)
Bilag 401 (udvalgsmødereferat side 1098 FO,
forhandlingsoplæg vedr. genopretningsfaciliteten forelagt 16/6-20)
*
4. Evaluering af det europæiske semester 2023
Orientering
Rådsmøde 3980
Bilag 1 (samlenotat side 48)
5. Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken
Orientering
Rådsmøde 3980
Bilag 1 (samlenotat side 56)
6. Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsrapport 2023
Orientering
Rådsmøde 3980
Bilag 1 (samlenotat side 61)
*
*
Side 4
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
7. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2022
Orientering
Rådsmøde 3980
Bilag 1 (samlenotat side 67)
8. Eventuelt
9. Siden sidst
Dagsordenspunkt 2 hører under Finansministeriet, Udenrigsministeriet og Økonomiministeriets
ressort.
Dagsordenspunkt 7 hører under Finansministeriet og Økonomiministeriets ressort.
Dagsordenspunkt 1, 3, 4, 5 og 6 hører under Økonomiministeriets ressort.
* Dagsordenspunktet forventes ikke forelagt mundtligt.
Side 5
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
Rådsmøde nr. 3981 (økonomi og finans
budget) den 10. november 2023
1.
Kommissionens ændringsbrev nr. 1 til EU’s 2024-budget
Orientering
KOM (2023) 0531
Rådsmøde 3981
Bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (20222)
Bilag 678 (udvalgsmødereferat side 1137 FO,
forhandlingsoplæg vedr. EU's budget 2024 forelagt EUU 27/6-23)
2. Eventuelt
3. Siden sidst
Dagsordenspunkt 1 hører under Finansministeriets ressort.
Side 6
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
2790317_0007.png
Referat af 4
.
europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 3. november 2023
kl. 08.30
vær. 2-133
Niels Flemming Hansen (KF), formand, Henrik Møller (S), Karin Lil-
torp (M), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Alex Ahrendtsen (DF),
Marianne Bigum (SF), Søren Søndergaard (EL), Christian Friis Bach
(RV), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) og Theresa Scavenius
(UFG).
Økonomiminister Troels Lund Poulsen, finansminister Nicolai Wam-
men, transportminister Thomas Danielsen samt en deputation fra Le-
gebranchen repræsenteret ved formand Ole Hammer, sekretariats-
chef Betina Schiønning og sikkerhedskonsulent Jon Vastrup.
Desuden deltog:
Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.
Punkt 1. Modtagelse af deputation fra Legebranchen vedr. revision af legetøjsdirektivet
KOM (2023) 0462
Legebranchen
Formand Ole Hammer
Sekretariatschef Betina Schiønning
Sikkerhedskonsulent Jon Vastrup
Ole Hammer:
Tak for muligheden for at opsummere Legebranchens vigtigste synspunkter om
Kommissionens forslag til den nye legetøjsforordning og selvfølgelig også om regeringens forelø-
bige holdning.
Legebranchen er en lille brancheforening, som består af etiske virksomheder, der enten selv pro-
ducerer, importerer eller sælger legetøj til danske forbrugere. Vi arbejder generelt for at højne kvali-
teten og sikkerheden af legeprodukter i Danmark, bl.a. ved til stadighed at sikre, at vores medlem-
mer overholder reglerne. Regeloverholdelse betyder rigtig meget for os. Vi har både meget store
medlemmer
f.eks. LEGO, som jeg selv kommer fra, og Salling Group
og meget små medlem-
mer som enkeltmandsvirksomheder og enkeltmandslegetøjsforretninger.
For så vidt angår legetøjsforordningen vil jeg tillade mig at komme med fire opfordringer til, hvordan
vi mener, at udvalget bør dirigere regeringen i de kommende forhandlinger i Rådet.
Det eksisterende legetøjsdirektiv er, som Kommissionen ser det, ikke godt nok til at beskytte børn
tilstrækkeligt, og der er for meget ulovligt legetøj i EU. Det er vi generelt set enige i, og derfor har vi
budt revisionen velkommen.
Side 7
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
Vi er enige i, at visse kemikaliekrav i det gældende legetøjsdirektiv simpelt hen ikke er stærke nok.
F.eks. er grænseværdierne for især nitrosaminer og CMR-stoffer (C: Carcinogen, M: Mutagen, R:
Reproduktionsskadelig), som er kræftfremkaldende, simpelt hen for høje i dag. Vi mener desuden,
at hormonforstyrrende stoffer, der påvirker mennesker, skal klassificeres på samme niveau som
CMR-stofferne. Det ligger også i forslaget, at grænseværdier for indhold i legetøj til børn over 3 år
løbende bør kunne revideres, og det er vi glade for.
Kommissionens forslag indeholder også en række yderligere krav, som det hverken er muligt at
kontrollere eller dokumentere overholdelsen af, og det bliver lidt svært at håndtere. Det drejer sig
især om forbud imod tilsætning af visse stoffer uden en nedre grænseværdi, altså en nulværdi. De
detektionsmuligheder, vi har i dag, arbejder alle sammen med en nedre værdi, og derfor kan vi al-
drig nå dertil, hvor vi kan dokumentere nulindhold.
Derudover indeholder forslaget også et krav om, at legetøj ikke må skade børns mentale og psyki-
ske sundhed. Vi ved simpelt hen ikke, hvad det betyder. Der er ikke nærmere redegjort for, hvor-
dan man skal kunne godtgøre, at man har testet for mental sundhed og trivsel, så vi mener ikke, at
det krav
uanset at det har en god hensigt
hører til i en ret specifik lovgivning.
Derfor er vores første opfordring, at man bør forpligte regeringen til at arbejde for, at der kun indfø-
res krav til indretning af legetøj, som i praksis kan dokumenteres, hvor virksomhederne kan se
hvordan det gøres, og at det kan håndhæves af myndighederne.
Vi er helt enige i Kommissionens syn på, at der er for meget ulovligt legetøj på markedet i Europa.
Men vi er ret skeptiske over for, om Kommissionens forslag og i særdeleshed de yderligere forslag
fra regeringen faktisk vil skabe forbedring for børns sikkerhed. Legetøj er et af de allermest regule-
rede områder af alle forbrugerprodukter, og det er kun godt og rimeligt. Men hvis man rydder nogle
af uhensigtsmæssighederne i den nuværende lovgivning af banen, f.eks. ændring af grænseværdi-
erne for CMR-stoffer og nitrosaminer, er legetøj faktisk sikkert i dag
vel at mærke hvis man over-
holder de regler, der allerede gælder for både fysisk design og kemisk indhold.
Til gengæld er der en anden stor udfordring, der også tidligere har optaget udvalget, som man fort-
sat skal have fokus på. Det handler om, at alt for meget ulovligt og farligt legetøj kommer fra opera-
tører i tredjelande via onlinemarkedspladser som f.eks. Amazon og Wish, der i dag ikke har noget
ansvar for at sikre overholdelse af reglerne. Ingen kan kontrollere legetøjet, og ingen har ansvaret
for, at det lever op til lovgivningen.
Det var ellers muligt at regulere det, f.eks. gav DSA (Digital Services Act) mulighed for det,
men man valgte ikke at regulere det. Vi ser det som et politisk valg, og derfor vil vi også tillade os at
stille spørgsmålet om, hvorvidt de europæiske forbrugere får mere sikkert legetøj i hænderne, hvis
man strammer reglerne yderligere, når nu onlinemarkedspladser og -platforme har lov til at indføre
legetøj, der er usikkert. Vi mener simpelt hen ikke, at det er rimeligt. De virksomheder, der ønsker
at være ansvarlige, som vi repræsenterer, skal nok overholde lovgivningen, uanset hvor stram den
er, og uanset om kravene giver mening. Men virkeligheden er, at jo flere krav og processer, der
skal overholdes, jo dyrere bliver legetøjet, og jo flere forbrugere vil blive skubbet over på det grå
marked, hvor det bliver billigere, og hvor der ikke er krav til opfyldelse af lovgivningen.
Side 8
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
Vores anden opfordring til jer i dag er derfor, at man bør forpligte regeringen til at arbejde for, at on-
linemarkedspladser og lignende platforme skal være ansvarlige for at sikre, at der er valid og kor-
rekt dokumentation for, at legetøjet opfylder legetøjsforordningens krav, når de formidler legetøj fra
tredjelande.
Regeringen lægger op til, at der i tillæg til Kommissionens forslag bl.a. skal arbejdes for, at flere far-
lige kemikalier, der ikke har direkte relevans for børns sikkerhed og sundhed, som jo er formålet
med legetøjsforordningen, skal omfattes af generelt forbud. Derudover lægger regeringen op til, at
der indføres en pligt til at deklarere kemikalier på legetøj, som er kemiske blandinger. Der er alle-
rede et meget højt beskyttelsesniveau hvad angår legetøj, når man sammenligner med andre pro-
duktgrupper, som børn til daglig er i kontakt med, f.eks. sengetøj, børnetøj og elektronik, og de le-
ver ikke op til de krav. Alligevel vil vi gerne støtte, at der kommer deklarationer på kemisk legetøj. I
noget legetøj, f.eks. slim og sæbebobler, kommer man i direkte kontakt med kemien, og der giver
det god mening, at der er en form for deklaration på produkterne.
Men det kræver, at deklarationen giver mening for den almindelige borger, så man ikke
behøver en kandidatgrad i kemi for at kunne forstå det, og at der afsættes tilstrækkelige midler til
effektivt at gennemføre markedskontrol af, at deklarationerne er korrekte og ægte. Regeringen øn-
sker også at lade flere stoffer være omfattet af det generelle forbud, og det mener vi er uproportio-
nalt og konkurrenceforvridende. For det skal igen understreges, at alt det legetøj, der i forvejen skal
gennemgå en stor risikovurdering, også skal vurderes kemisk. Derfor er stoffer, der udsætter børn
for risiko, allerede i dag forbudt.
Regeringen foreslår nu, at legevirksomhederne som den eneste branche, der sælger forbrugerpro-
dukter, skal tage ansvar for at stoppe brugen af en række stoffer, som ikke har direkte betydning
for børns sikkerhed og sundhed, men som har en indvirkning på miljøet. Selv om vi er enige i, at vi
skal beskytte miljøet, og at vi for den sags skyld også skal regulere indhold, mener vi ikke, at det
hører til i en specifik lovgivning, men at det skal være generelt, f.eks. i REACH-lovgivningen, så det
dækker alle produkter.
Derfor er vores tredje opfordring til udvalget, at man bør forpligte regeringen til at vente med at ar-
bejde for yderligere restriktioner af kemiske stoffer, til det kan ske i en horisontal regulering, der
gælder for alle forbrugerprodukter. Hvis regeringen ønsker at arbejde for deklarationer på kemisk
legetøj, hvilket vi også går ind for, skal det gøres på en måde, som giver mening, så myndighe-
derne både kan kontrollere det, og deklarationerne kan forstås af almindelige mennesker.
Det er et nationalt anliggende at håndhæve EU-reglerne, og det ligger legebranchen meget på
sinde, at håndhævelsen af legetøjsreglerne både er effektiv, så den rammer de virksomheder i
Danmark, som ikke ønsker at overholde sikkerhedsreglerne, og at håndhævelsen er proportional
og risikobaseret. Men vi har noteret, at der ikke er allokeret mærkbart flere ressourcer til Kemikalie-
inspektionen, som har haft ansvaret for al kemikaliekontrol i Danmark de sidste mange år, og de
har kun 20 medarbejdere. De har simpelt hen ikke ressourcer til at gennemføre den markedsover-
vågning, som er nødvendig i dag. Vi mener ikke, at det hænger sammen, når regeringen foreslår
vidtgående stramninger af kemikaliereguleringen uden samtidig at tilføre yderligere midler til in-
spektion.
Side 9
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
Vi mener, at markedsovervågning er essentielt, men det skal gennemføres af myndighe-
der. Der har været tradition for, at Forbrugerrådet Tænk har overtaget en del af det, og vi mener, at
man skal sikre, at det er myndigheder, der gennemfører den form for inspektion af hensyn til både
kompetencer og kvalitet, og at det i øvrigt ikke overlades til en ngo.
Derfor er den sidste opfordring, at udvalget under alle omstændigheder bør pålægge regeringen at
sikre, at der afsættes mærkbart flere midler til effektiv og grundig kontrol af legetøjsreglerne. Det er
desuden afgørende, at kontrollen udføres af myndigheder og udføres proportionalt og risikobaseret
med henblik på at ramme de virksomheder, som faktisk ikke ønsker at overholde lovgivningen, og
de produkter, som er til størst skade for børn.
Søren Søndergaard (EL):
Jeg er fuldstændig enig i, at vi har oplevet et kæmpe problem via onli-
neplatformene. Det er også fuldstændig korrekt, at det er et politisk valg, at man har valgt ikke at
regulere dem. Har I nogen fornemmelse af, hvorfor man har valgt at ikke regulere dem?
Christian Friis Bach (RV):
Har I en europæisk brancheorganisation, og ligger I på linje med dem,
eller er der store europæiske forskelle i, hvordan branchen tilgår det?
Theresa Scavenius (UFG):
Hvad angår nedre grænser og børns mentale sundhed synes jeg
netop, at det interessante ved forslaget er, at man vender bevisbyrden om. Hvis der bare er en ri-
siko, bliver vi nødt til at sørge for, at vi har børnenes sikkerhed i mente, og så skal man ikke bevise,
at det ikke påvirker dem. Det synes jeg personligt er meget stærkt ved forslaget.
Ved vi noget om størrelsesforholdet imellem, hvor meget legetøj der kommer ind gennem online
platforme fra tredjelande, i forhold til hvad der bliver købt på europæisk plan?
Betina Schiønning:
Til Søren Søndergaard: Jeg var i Europaudvalget den 4. november 2021 på
vegne af Dansk Erhverv for at fortælle om DSA’en, og hvordan vi både fra Dansk Erhvervs og fra
legebranchens side så på, at man valgte at behandle onlinemarkedspladser, som formidler fysiske
produkter, på linje med f.eks. Facebook, hvor man havde et hensyn at tage til ytringsfriheden. Det
var vi stærkt fortørnede over, for vi mener ikke, at de to ting overhovedet er sammenlignelige.
Christel Schaldemose var rapporteur for Europa-Parlamentet, og hun kæmpede en brav kamp
tak til hende for det
men onlinemarkedspladser og -platforme nyder som udgangspunkt ansvars-
frihed som formidler. Jon Vastrup har været kvalitetsansvarlig i det gamle Top Toy og ved, at der er
mange, der tilbyder legetøj f.eks. fra Kina. Det bliver sorteret fra, når man importerer korrekt og på
den traditionelle vis via containere. Det bliver ikke sorteret fra, når købet foregår gennem en online-
markedsplads, fordi de har fri adgang til at komme ind, og onlinemarkedspladsen har ikke et incita-
ment til at stoppe det, fordi de ikke har det ansvar, en importør har.
Det forsøgte vi at få igennem med DSA’en. Det fik vi ikke, og en af begrundelserne var, at
det kunne man altid gøre senere. Nu henviser Kommissionen så til, at man ikke kan regulere mar-
kedsplatformenes ansvar i den sektorspecifikke legetøjslovgivning, fordi man har nogle horisontale
principper. Men disse principper stammer jo alene fra DSA’en. Vi mener, at det er muligt at regu-
lere onlinemarkedspladsernes ansvar i legetøjsdirektivet. Det er et politisk valg, at man ikke gør
det, og vi forstår ikke, at man ikke gør det, når Kommissionen siger, at det vigtigste for dem er, at
børns sikkerhed ikke trædes under fode. På det punkt er den europæiske brancheorganisation Toy
Industries of Europe fuldstændig på linje med os, hvilket Christian Friis Bach spurgte til. Der er små
Side 10
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
forskelle i vores holdninger, bl.a. om deklarationer, som den danske regering foreslår. Det er kun
den danske nationale brancheforening, der er indforstået med det.
Jon Vastrup:
Til Theresa Scavenius hvad angår nulindhold og dokumentation af fravær af risiko:
Det er et helt generelt princip i risikovurdering, at det ikke kan lade sig gøre at dokumentere fravær
af risiko. Man kan forsøge at kvantificere den risiko, der måtte være, og det skal man allerede i en
sikkerhedsvurdering, men man kan aldrig dokumentere, at der er nulrisiko, ligesom man heller ikke
kan dokumentere, at der er nul indhold af kemikalier i et produkt. Der findes ikke nogen testmeto-
der, som går ned til nul
alle testmetoder har en detektionsgrænse. Hvis man pålægger virksom-
hederne at dokumentere det, kan det ikke lade sig gøre, fordi man kan ikke teste for det. Myndig-
hederne kan heller ikke bagefter håndhæve det, for de har heller ikke en testmetode, der går ned til
nul. Det er fra et teknisk synspunkt ikke en gangbar tilgang til problemstillingen. Man må sætte et
niveau, hvor det er så og så sikkert, og så kan man skrive det ind i lovgivningen.
Betina Schiønning:
Theresa Scavenius spurgte, hvor mange procent af det ulovlige legetøj, der
kommer ind fra tredjelande. Vi ved det ikke, for vi ved ikke præcis, hvor tingene kommer fra. Der
bliver ikke ført statistik, men ud fra undersøgelser af, hvad der bliver solgt på onlinemarkedsplad-
ser, er 90 pct. af det legetøj, der bliver købt fra tredjelandssælgere, ulovligt. Den procentsats svarer
overhovedet ikke til det, man finder i markedskontrollen i Europa på de traditionelle virksomheder.
Ole Hammer:
Vi sender selvfølgelig opfordringerne til jer. De er ret tekniske, så det kan være rart
at have dem på skrift.
Side 11
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
L
Punkt 2. Godkendelse af brev vedr. ordningen for bevillinger til EU-oplysning og
–debat
gennem Europa-Nævnet
EUU alm. del (20231)
Bilag 88 (udkast til brev til Kulturministeriet)
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
Side 12
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
L
Punkt 3. Drøftelse af redegørelsesdebat om udviklingen i EU-samarbejdet
EUU alm. del (20231)
Bilag 79 (brev fra Folketingets formand om nye
behandlingsformer for redegørelser)
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
Side 13
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3980 (økonomi og finans) den 9. november 2023
EUU alm. del (20231)
Bilag 89 (kommenteret dagsorden)
Økonomiministeren (Troels Lund Poulsen):
Jeg forelægger alle sager til orientering. Jeg henvi-
ser generelt til samlenotatet.
1. Reform af
EU’s finanspolitiske
regler
Orientering
KOM (2023) 0241, KOM (2023) 0240, KOM (2023) 0242
Rådsmøde 3980
Bilag 1 (samlenotat side 2)
EU-note (20222)
E 21 (EU-Nyt om reform af EU's finanspolitiske regler)
EUU alm. del (20222)
Bilag 627 (udvalgsmødereferat side 1071 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 14/6-23)
Økonomiministeren (Troels Lund Poulsen):
Ecofin-rådet skal drøfte reformen af de finanspoliti-
ske regler. Formandskabet ventes snart at præsentere konkrete kompromisforslag, muligvis forud
for dette ecofinrådsmøde.
Formandskabets kompromisforslag ventes generelt at fastholde centrale elementer i Kommissio-
nens forslag fra april 2023. Det gælder bl.a. forslaget om, at landene skal fremlægge nationale mel-
lemfristede planer med en sti for de offentlige nettoudgifter samt reformer og investeringer. Pla-
nerne skal indeholde en tilpasningsperiode for udgiftsstien, hvorefter høj gæld skal begynde at
falde. Tilpasningsperioden er 4 år, men kan forlænges til op til 7 år, hvis landet forpligter sig til refor-
mer og investeringer, der bl.a. styrker vækstpotentialet og den finanspolitiske holdbarhed.
Kompromisforslaget ventes også at lægge op til en procedure for store underskud på linje med de
gældende regler, hvor lande med underskud over 3 pct. af bnp får en henstilling med anbefalinger
om at rette op på finanspolitikken.
Kompromisforslaget ventes samtidig at lægge op til justeringer i forhold til Kommissionens forslag
på nogle områder, som er centrale i forhandlingerne. Det gælder især bestemmelserne vedrørende
gældsreduktion. Nogle lande
herunder Danmark
lægger stor vægt på, at der skal være mini-
mumskrav om, hvor meget og hvor hurtigt høj gæld skal nedbringes. Dvs. krav, som er mere kon-
krete end Kommissionens forslag om, at lande med høj gæld blot skal sikre, at gælden sandsynlig-
vis falder under forskellige antagelser om vækst og renter m.v.
Kompromisforslagene ventes også at indeholde bestemmelser, der skal fremme reformer og inve-
steringer. Det kan bl.a. dreje sig om præciseringer af kriterier for reformer og investeringer, som et
land skal gennemføre for at få forlænget sin tilpasningsperiode fra 4 til 7 år, inden gælden skal
falde. Danmark arbejder her for, at et land skal gennemføre reformer, der styrker de offentlige fi-
nanser og deres holdbarhed på lang sigt, hvis landet skal have længere tid til tilpasning af finans-
politikken på kort sigt.
Side 15
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
Kompromisforslagene ventes også at indeholde bestemmelser om de såkaldte relevante faktorer,
som indgår i vurdering af, om underskud lige over 3 pct. af bnp er uforholdsmæssig store og derfor
skal føre til en henstilling. Formandskabet ventes bl.a. at foreslå, at forøgelser af forsvarsudgifter
kan udgøre en formildende omstændighed i vurderinger vedrørende behovet for henstillinger.
Hvad angår den institutionelle balance ventes formandskabet bl.a. at lægge op til, at der generelt
ikke ændres ved rollen for de uafhængige finanspolitiske institutioner i implementeringen af reg-
lerne sammenlignet med i dag.
Formandskabet vil muligvis også lægge op til justeringer af de foreslåede bestemmelser om hånd-
hævelsen af reglerne. Det kan bl.a. dreje sig om mere specifikke bestemmelser for brug af kontrol-
kontoen, der skal registrere afvigelser fra udgiftsstierne, f.eks. ved at proceduren vedrørende hen-
stillinger automatisk åbnes, hvis et land har flere mindre årlige overskridelser af udgiftslofterne, der
tilsammen overskrider en vis grænse.
Formandskabet ventes at arbejde for fremskridt og om muligt enighed om nogle af de store
spørgsmål på dette ecofinrådsmøde med henblik på enighed om et samlet kompromisforslag i de-
cember.
Fra dansk side spiller vi fortsat en konstruktiv rolle i forhandlingerne. Vi har bl.a. foreslået et kom-
promis på det store spørgsmål om minimumskrav til gældsreduktionen i lande med høj gæld, som
er mere konkrete end Kommissionens forslag. Vi har således foreslået, at gælden skal reduceres
med 1-1,5 pct. af bnp per år i gennemsnit over en 4-årig periode efter planens tilpasningsperiode,
hvor det præcise krav afhænger af især niveauet for landets gæld.
Forslaget skal ramme en balance mellem ambition og realisme. Kravet sikrer således en
konkret og væsentlig gældsreduktion samt moderate underskud på sigt. Men det giver samtidig
landene tid til at lave tilpasninger af finanspolitikken i form af realistiske udgiftslofter og gennemføre
sunde reformer i løbet af tilpasningsperioden, inden minimumskravet til gældsreduktionen binder.
En række lande og formandskabet har støttet eller været åbne over for det danske forslag,
herunder på det seneste ecofinrådsmøde. Vi ved ikke, hvordan kompromisforslaget vil se ud på
dette centrale punkt, men selve ideen om, at kravene til gældsreduktion skal være konkrete og må-
les som gennemsnit over en periode, har fået ret bred støtte.
Vi vurderer løbende sagen i lyset af udvalgets mandat fra den 14. juni 2023, herunder når vi ser
nogle kompromisforslag. Vi kommer tilbage til sagen i udvalget inden en eventuel enighed i decem-
ber. For regeringen er det centralt, at vi får en reform med realistiske og ambitiøse regler, der sikrer
lavere gæld og sundere offentlige finanser i EU.
Christian Friis Bach (RV):
Vi bakker op om regeringens linje.
Kommissionen foreslår at udvide det europæiske semester, så det også kan bidrage til at overvåge
implementeringen af nationale mellemfristede planer. Bakker vi op om det fra dansk side?
Hvad er ministerens vurdering af muligheden for at opnå enighed hurtigt, og kan vi gøre noget for
at fremskynde processen? Det er vigtigt at opnå enighed i en tid med økonomisk krise og et euro-
paparlamentsvalg rundt om hjørnet.
Side 16
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
Theresa Scavenius (UFG):
Overordnet er det en god linje for de nationale mellemfristede planer
og for at nedbringe gæld hurtigt. Hvad er holdningen blandt landene med høj gæld? Vi kan jo godt
blive enige om her, at det er en god idé ikke at have høj gæld, men det vil have konsekvenser for
nogle landes samfundsøkonomi. Ved vi noget om risici for fattigdom samt sociale-, miljø- og kli-
mamæssige udfordringer, som vi skal forholde os til for at sikre den europæiske sammenhængs-
kraft?
Økonomiministeren (Troels Lund Poulsen):
Til Christian Friis Bach: Regeringen kan godt støtte,
at det europæiske semester udvides, så det også omfatter fremlæggelsen, vurderingen og godken-
delsen af landenes mellemfristede planer samt overvågningen af implementeringen af planerne.
NOT
Der bliver i hvert fald ikke opnået enighed på mødet i næste uge. Det er ambitionen, at man skal nå
det i december, men det er en svær politisk sag med mange forskellige interesser. Vi står over for
at europaparlamentsvalg, så man skal ikke langt ind i 2024, inden Europa-Parlamentet ikke er be-
slutningsdygtigt. Jeg vil have et bedre indtryk af det efter mødet i næste uge, og jeg giver gerne en
skriftlig orientering af min vurdering, så I ikke skal vente på en orientering indtil ecofinrådsmødet i
december. Men for at være helt transparent, ser man potentielt ind i at blive forsinket her.
Theresa Scavenius spørger, hvad landene med høj gæld mener. De lægger vægt på, at det skal
ske i et realistisk tempo, og at der er en grad af mulighed for politisk råderum. Der er også forskel-
lige positioner, alt efter hvordan gælden er opstået. Derfor nævner jeg det, der handler om forsvar.
Jeg havde et møde i marts med den polske finansminister, Magdalena Rzeczkowska, som lagde
vægt på, at nogle helt særlige udfordringer gør sig gældende hvad angår forsvar, som burde være
en formildende omstændighed, når man taler om gæld. Andre mener, at den grønne omstilling
burde være en formildende omstændighed. De hensyn skal man prøve at balancere. Jeg synes, at
det danske mandat med bred opbakning i Folketinget giver os en god mulighed for at påvirke for-
handlingerne.
Side 17
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
2. Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine
Orientering
KOM (2023) 0338
Rådsmøde 3980
Bilag 1 (samlenotat side 29)
EUU alm. del (20231)
Bilag 71 (udvalgsmødereferat side 1270 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 29/9-23)
Økonomiministeren (Troels Lund Poulsen):
Vi kender endnu ikke det konkrete fokus for drøftel-
sen, men et tema kan blive mulighederne for at anvende et eventuelt afkast fra immobiliserede rus-
siske aktiver til at støtte Ukraines genopbygning. På anmodning fra stats- og regeringscheferne på-
går på teknisk niveau i EU et arbejde med at kortlægge juridisk gangbare muligheder for at an-
vende afkastet fra immobiliserede aktiver. Der er endnu ikke konkluderet på dette arbejde. Det sker
i koordination med internationale partnere, især i G7-regi.
Det er også muligt, at man vil gøre status på EU’s finansielle assistance til Ukraine. Forslaget om
en Ukrainefacilitet på 50 mia. euro
forhandles aktuelt som led i midtvejsevalueringen af EU’s fler-
årige finansielle ramme (MFF-revisionen).
Regeringen støtter, at der findes løsninger på at anvende immobiliserede russiske aktiver til at
støtte genopbygningen af Ukraine, ligesom vi støtter forslaget om en Ukrainefacilitet på 50 mia.
euro.
Christian Friis Bach (RV):
Risikerer man, at bundne midler fra danske og europæiske virksomhe-
der i Rusland kan komme i fare, hvis man bruger konfiskerede russiske midler til Ukraines genop-
bygning? De har jo lovet at retaliere, hvis vi rør russiske midler.
Økonomiministeren (Troels Lund Poulsen):
Det, man drøfter nu, er at anvende et ekstraordi-
nært overskud fra immobiliserede russiske centralbankaktiver, som tilfalder europæiske finansielle
virksomheder. Det betyder ikke, at man ikke risikerer en potentiel reaktion fra russisk side. Vi må
vurdere det, når vi ser det konkrete forslag. Hele konflikten er meget besværlig, og Rusland vil reta-
liere, hvis de vurderer, at det er muligt.
Side 18
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
3. Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)
Orientering
KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0231, KOM (2023) 0673, KOM (2023) 0674, KOM (2023)
0671, KOM (2023) 0685
Rådsmøde 3980
Bilag 1 (samlenotat Side 34)
EUU alm. del (20222)
Bilag 544 (udvalgsmødereferat side 778 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 12/5-23)
EUU alm. del (20222)
Bilag 36 (udvalgsmødereferat side 14 FO,
forhandlingsoplæg vedr. REPowerEU forelagt 22/11-22)
EUU alm. del (20211)
Bilag 718 (udvalgsmødereferat side 1272, samråd 16/6-
21 om Danmarks konvergensprogram)
EUU alm. del (20201)
Bilag 401 (udvalgsmødereferat side 1098 FO,
forhandlingsoplæg vedr. genopretningsfaciliteten forelagt 16/6-20)
Økonomiministeren (Troels Lund Poulsen):
Ecofin-rådet skal godkende reviderede rådsbeslut-
ninger om opdaterede genopretningsplaner fra fire lande. Det er Danmark, Litauen, Sverige og
Østrig. Alle planerne indeholder et REPowerEU-kapitel med tiltag, der skal styrke landenes uaf-
hængighed af russiske fossile brændsler.
Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering til hver af de fire planer, herunder til de fastsatte
vurderingskriterier. Det gælder bl.a. kravene vedrørende klimatiltag og »do no significant harm«-
princippet samt opfølgning på landeanbefalinger under det europæiske semester. Det konkluderes
ligeledes, at landenes REPowerEU-kapitler generelt ventes at bidrage effektivt til energisikkerhe-
den i EU og diversificering af EU’s energiforsyning.
Endelig er det værd at nævne, at Kommissionen har lagt op til nye eller reviderede revisions- og
kontrolmilepæle i genopretningsplaner for Østrig, Sverige og Danmark. Det er vigtigt med stærke
systemer for kontrol med EU-midler i de enkelte lande, og regeringen vil arbejde for at indfri disse
nye milepæle i den danske plan.
Regeringen kan derfor på basis af det generelle mandat fra Europaudvalget af 12. maj 2023 til-
slutte sig rådsbeslutningerne, som der ventes bred støtte til i Ecofin-rådet.
Hvad angår det nærmere indhold af den danske reviderede plan, forstår jeg, at finansministeren i
marts deltog i en drøftelse i Europaudvalgets og Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets fælles ar-
bejdsgruppe for EU’s klima-
og energipolitik, hvor han orienterede om regeringens tilgang til det
nye REPowerEU-kapitel. Arbejdsgruppen blev også orienteret om det danske REPowerEU-kapitel
forud for offentliggørelsen 31. maj.
Theresa Scavenius (UFG):
Min holdning er, at vi ikke udnytter det fulde potentiale i den mulighed,
der ligger i REPowerEU-kapitlerne. Det er rigtig ærgerligt. Men jeg har også en bekymring for, om
vores planer kan retfærdiggøre de udbetalinger, der kommer. Har regeringen den samme bekym-
ring om, at EU på et tidspunkt opdager, at nogle af vores planer måske ikke har de effekter, som er
hensigten med hele genopretningsfaciliteten?
Side 19
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
Kunne vi for at sætte turbo på den grønne omstilling bruge de lånemuligheder, som EU stiller til rå-
dighed? Jeg kan forstå, at flere andre lande bruger det. Vi har tidligere snakket om det med finans-
ministeren, men det kan være, at økonomiministeren har en anden holdning til det.
Økonomiministeren (Troels Lund Poulsen):
Der har været en drøftelse om kapitlet, og hvordan
man kan udnytte de muligheder. Det har Danmark gjort, men den grønne omstilling kommer med
en pris
den kræver investeringer. Der er ikke en one size fits all-løsning. Nogle er meget langt
med den grønne omstilling, andre har mange store investeringer foran sig. Jeg er altid åben over
for at udnytte de muligheder, som man på europæisk niveau har for at fremme den grønne omstil-
ling.
*
4. Evaluering af det europæiske semester 2023
Orientering
Rådsmøde 3980
Bilag 1 (samlenotat side 48)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
*
5. Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken
Orientering
Rådsmøde 3980
Bilag 1 (samlenotat side 56)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
*
6. Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsrapport 2023
Orientering
Rådsmøde 3980
Bilag 1 (samlenotat side 61)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 20
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
7. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2022
Orientering
Rådsmøde 3980
Bilag 1 (samlenotat side 67)
Økonomiministeren (Troels Lund Poulsen):
Revisionsretten ventes at præsentere sin årsberet-
ning om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2022.
Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen, dvs. godken-
delse af budgetgennemførelsen. Forinden giver Rådet en henstilling til Europa-Parlamentet med
bemærkninger, som Kommissionen skal følge op på. Ecofin-rådet ventes at vedtage denne henstil-
ling om decharge i marts 2024.
Revisionsrettens resultater
Revisionsretten giver for 16. år i træk en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og konklu-
derer dermed, at regnskabet i al væsentlighed er retvisende. Revisionsretten giver ligeledes en po-
sitiv erklæring om EU’s indtægter.
I Revisionsrettens undersøgelse af de bagvedliggende transaktioner er billedet dog væsentlig mere
kritisk. Revisionsretten estimerer, at fejlforekomsten i betalingerne fra EU-budgettet udgør 4,2 pct i
2022. Det er en stor stigning fra 2021, hvor fejlforekomsten var 3,0 pct. På baggrund af fejlforekom-
sten giver Revisionsretten for 4. år i træk en negativ erklæring om udgifternes lovlighed og rigtig-
hed.
Retten giver derudover en erklæring med forbehold om genopretningsfaciliteten. Retten vurderer,
at der er problemer med opfyldelsen af 15 ud af 281 mål og milepæle, som indgår i revisionen.
Regeringens holdning
Regeringen finder det endog meget utilfredsstillende, at den overordnede fejlrate igen er steget og
fortsat er over væsentlighedstærsklen på 2 pct. Fejlraten er nu på det højeste niveau i 8 år, hvilket
regeringen naturligvis ser på med stor alvor. Vi finder det ligeledes utilfredsstillende, at Revisions-
retten har afgivet en erklæring med forbehold for udgifterne under genopretningsfaciliteten.
Jeg forelægger sagen til orientering nu, da præsentationen er på dagsordenen til ecofinrådsmødet.
Jeg forventer dog ingen substansdrøftelser. Indholdet af henstillingen kendes heller ikke på nuvæ-
rende tidspunkt. Finansministeren vil senere
formentlig i begyndelsen af 2024
forelægge et for-
handlingsoplæg om sagen.
Christian Friis Bach (RV):
Det er stærkt utilfredsstillende, og vi håber, at regeringen vil lægge af-
gørende vægt på, at det er stærkt utilfredsstillende. Vil regeringen udfærdige et meget grundigt no-
tat om, hvad der gør, at fejlforekomsten er så høj? Vi vil gerne kunne forstå det
der kan jo være
formildende omstændigheder.
Søren Søndergaard (EL):
Det er altid en festdag, når Revisionsretten kommer med sin beretning.
Jeg forstår fuldstændig, at regeringen glæder sig over, at tallene er lagt rigtigt sammen i regnska-
bet. Det glæder jeg mig også over. Jeg havde været stærkt bekymret, hvis man havde konstateret,
at to og to er fem. Så lad os holde fast i det positive: Tallene er lagt rigtigt sammen. Derefter er det
en katastrofe. En stigning på 40 pct. siden sidste år. Hvis den stigning fortsætter, går der ikke
Side 21
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
mange år, før samtlige udgifter i EU er fejlbehæftede.
Man har de sidste i hvert fald 3 år sagt, at der var forbedring undervejs, men nu kan vi kon-
statere, at det går endnu mere i den forkerte retning. Man har haft 3 års advarsel om, at det gik i
den forkerte retning, og nu er det eksploderet. Derfor handler det her også om, at regeringer igen-
nem en årrække reelt ikke har taget problemet alvorligt. Hvad er ministerens egen refleksion over
det? Regeringen har været med til alle de foregående år at acceptere, at denne proces kørte vi-
dere. Ellers er vi i en situation, hvor Rådet ikke har nogen som helst indflydelse i EU, og det er jo
ikke være en særlig god konklusion.
Theresa Scavenius (UFG):
Ja, det er rigtig bekymrende med de mange fejl og mangler, og noget
af det hænger sammen med f.eks. genopretningsfaciliteten. Et er, hvorvidt pengene bliver udbetalt
rigtigt, og at to plus to er fire. Noget andet er, hvorvidt pengene bliver udbetalt til de rigtige formål.
Kan vi øge den uafhængige faglige revision med, hvordan pengene bliver brugt? Jeg kan se det
f.eks. i forbindelse med genopretningspakken, hvor pengene måske stemmer, men de bliver brugt
til nogle formål, som ikke var hensigten.
Økonomiministeren (Troels Lund Poulsen):
Der er en klar udfordring. Vi kan godt have en poli-
tisk diskussion om emnet, men hvis vi skal have en mere substantiel diskussion, er det måske godt
at kende årsagerne til fejlraterne. Jeg vil derfor gerne foranstalte en teknisk gennemgang, og så
kan vi derefter diskutere graden af alvorlighed. Enhver fejl er jo alvorlig, men der kan være forskel-
lige aspekter af, hvor alvorlig kritikken er, men derfor er det stadig væk en kritik.
Søren Søndergaard spørger, hvad regeringen mener. Jeg kan genopfriske udvalgets hukommelse:
Sidste år stemte vi imod rådshenstillingen. Det er et eksempel på, at man ikke bare siger, at to og
to er fem. Men hvis jeg skal sige det meget klart, er regeringen nødt til at have et bedre blik for den
udfordring, som vi står over for. Vi ser nu en meget substantiel stigning, og det skal vi selvfølgelig
diskutere, og jeg synes også, at Danmark skal være kritisk. Vi lægger ikke op til bare at sige, at det
er lige meget. Jeg ser på det med meget stor alvor.
Søren Søndergaard (EL):
Jeg anerkender fuldt ud, at regeringen sidste år stemte imod, men det
var ikke sidste år, problemerne startede. På det tidspunkt havde regeringen i en årrække været ud-
meldt af den mest kritiske blok. Lavpunktet blev nået i 2017, og siden er det bare gået i den for-
kerte retning.
Jeg vil være bekymret, hvis det bliver et spørgsmål om oplysning. Det er alle tiders, at I vil skrive et
notat om det og give en teknisk gennemgang. Men nogle af os har allerede haft den tekniske gen-
nemgang, da vi var rapporteurs på det i Europa-Parlamentet. Det handler i øvrigt om mere, end
hvorfor tallene er, som de er
det handler også om, at der bliver nødt til at være politisk handling
for at få det stoppet. Det er vanskeligt, fordi der er lande, for hvem det ikke gør så meget, at det
ikke er så præcist. Og der er befolkningsgrupper, hvor ni ud af ti indgav forkerte oplysninger, der
tilfældigvis gjorde, at de skulle have flere og ikke færre penge, indtil der blev indført arealovervåg-
ning fra luften. Så det handler om at have politisk vilje til at bruge de redskaber, der skal til, for at
sætte en stopper for det. Det kræver, at man ikke bare stemmer imod, men at man opbygger alli-
ancer og stiller forslag, og hele den proces efterlyser jeg.
Side 22
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
Økonomiministeren (Troels Lund Poulsen):
Jeg er meget enig i det, Søren Søndergaard giver
udtryk for, og det vil jeg også give videre til finansministeren. Jeg mener, at man af mange forskel-
lige årsager bliver nødt til at have et endnu tydeligere politisk ståsted, når vi nu ser det skred. Jeg
anerkender, at det ikke er nok at stemme imod. Der er brug for konkrete politiske handlinger og for
at gøre noget aktivt for at ændre noget. Det er det, Søren Søndergaard efterlyser
det synes jeg
er meget klogt, og det har vi også tradition for i Danmark. Vi sidder ikke bare og ser på, at tingene
ikke fungerer
der er en forventning om, at man reagerer. Man bliver nødt til at få en rimelig robust
snak om, hvordan vi i højere grad kan spille os selv på banen sammen med andre lande, der har
det samme synspunkt.
Side 23
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
8. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
9. Siden sidst
Økonomiministeren (Troels Lund Poulsen):
Jeg vil orientere om skattesager og finansielle sa-
ger, som vil blive forelagt udvalget med henblik på forhandlingsoplæg forud for et kommende råds-
møde. Det drejer sig om
et forslag om moms i den digital tidsalder, som skal tilpasse momsreglerne i EU til en sti-
gende digitalisering af økonomien.
et forslag, som skal sikre, at investorer i EU hurtigere og mere sikkert får refusion af udbyt-
teskat, når den umiddelbart opkrævede udbytteskat overstiger den korrekte beskatning af
grænseoverskridende investeringer.
et forslag om en digital euro, som skal sikre bred adgang til et simpelt, sikkert og billigt digi-
talt betalingsmiddel i eurolandene, som er udstedt af Den Europæiske Centralbank.
et forslag om at reducere byrder forbundet med brug af finansielle benchmarks. Et finan-
sielt benchmark er et indeks, f.eks. en referencerente, der bruges til at fastlægge betalin-
ger og dermed værdien af f.eks. finansielle instrumenter.
et forslag vedrørende de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder,
de såkaldte ESA’er.
Forslaget styrker myndighedernes muligheder for at udveksle den information, som de
modtager fra finansielle virksomheder.
Christian Friis Bach (RV):
Får den digitale euro betydning for Danmark, og vil den kunne blive an-
vendt i Danmark?
Økonomiministeren (Troels Lund Poulsen):
Vi vender tilbage til disse forslag, og jeg tænker, at
det er bedst at tage en diskussion om det på baggrund af de kommende samlenotater.
Side 24
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
Punkt 5. Rådsmøde nr. 3981 (økonomi og finans
budget) den 10. november 2023
EUU alm. del (20231)
Bilag 89 (kommenteret dagsorden)
Finansministeren (Nicolai Wammen):
Jeg forelægger punktet til orientering.
1.
Kommissionens ændringsbrev nr. 1 til EU’s 2024-budget
Orientering
KOM (2023) 0531
Rådsmøde 3981
Bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (20222)
Bilag 678 (udvalgsmødereferat side 1137 FO,
forhandlingsoplæg vedr. EU's budget 2024 forelagt EUU 27/6-23)
Finansministeren (Nicolai Wammen):
Jeg forelagde EU’s 2024-budget
til forhandlingsoplæg den
27. juni 2023. Med det mandat i ryggen nåede Rådet til enighed om sin position for 2024-budgettet
i juli, hvilket jeg orienterede Europaudvalget skriftligt om den 12. juli. Siden da har Kommissionen
den 9. oktober præsenteret sit ændringsbrev til sit oprindelige 2024-budgetforslag. Jeg vil generelt
henvise til det oversendte samlenotat. Ændringsbrevet skal ses som led i en fast, årlig praksis, hvor
Kommissionen på baggrund af nye informationer justerer deres budgetforslag.
Forslagets indhold
Kommissionens ændringsbrev indebærer et samlet forpligtelsesniveau på ca. 189 mia. euro samt
et betalingsniveau på ca. 143 mia. euro. Det er en reduktion på ca. 67 mio. euro både i forpligtelser
og betalinger sammenlignet med Kommissionens oprindelige budgetforslag. Ændringsbrevet ved-
rører især to primært tekniske forhold:
1. Reduktionen kan især
henføres til opdaterede skøn for renteomkostningerne til EU’s gen-
opretningslån. Disse tekniske skøn nedjusterer forpligtelses- og betalingsniveauet med 74
mio. euro.
2. Kommissionen foreslår, at administrationsområdet tilføres i alt 4,6 mio. euro i forpligtelser
og betalinger. Justeringerne vedrører en tilførsel på ca. 8 mio. euro i forpligtelser og beta-
linger til flere udsendte fra EU’s
Udenrigstjeneste. I modsat retning trækker en mindre re-
duktion på 3,7 mio. euro i forpligtelser og betalinger som følge af ændrede skøn i lønudgif-
ter.
Dertil kommer andre mindre justeringer, som overvejende er udgiftsneutrale.
Forhandlingssituationen
Forhandlingerne går nu ind i sin afsluttende fase. Rådet og Europa-Parlamentet har hver vedtaget
deres positioner, og ifølge traktaten (TEUF) skal der landes en aftale inden den 13. november
2023. Ellers skal Kommissionen fremsætte et nyt budgetforslag.
Som jeg tidligere har orienteret om, indebærer Rådets position et forpligtelsesniveau og et beta-
lingsniveau, der er henholdsvis ca. 0,7 mia. euro i forpligtelser og 0,4 mia. euro i betalinger lavere
end niveauet i ændringsbrevet til Kommissionens 2024-budgetforslag.
Side 25
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
Europa-Parlamentet vedtog sin position den 18. oktober 2023. Sammenlignet med Rådets position
ligger Europa-Parlamentets position 1,4 mia. euro højere i forpligtelser og 1,0 mia. euro højere i be-
talinger. Samtidig har Europa-Parlamentet inkluderet sin midlertidige position til MFF-revisionen i
sin position til 2024-budgettet. Det vanskeliggør selvsagt forhandlingerne, idet det årlige budget
skal aftales inden for den til enhver tid gældende MFF-aftale.
Forhåbentlig kan vi alligevel lande en aftale i forbindelse med budgetrådsmødet den 10. november
og allersenest mandag den 13. november 2023.
Regeringens holdning
Regeringen står naturligvis ved den kendte linje, som vi tog mandat på i sommer. Og vi står stadig
fuldt bag Rådets position, som vi fra dansk side vil arbejde for at fastholde i forhandlingerne med
Europa-Parlamentet med udgangspunkt i danske prioriteter.
Vi står i en situation med krig på det europæiske kontinent. Krigen og den høje inflation udgør store
usikkerhedsmomenter for de europæiske økonomier. Vi har reageret resolut på situationen ved at
udvise handlekraft og solidaritet med Ukraine både nationalt og i EU. Men vi er ikke ovre den
svære periode endnu. Derfor bliver vi nødt til at foretage skarpe prioriteringer for at have et handle-
rum til at give Ukraine den nødvendige støtte. Det gør vi nationalt, og det skal vi gøre i EU.
Samtidig skal vi sikre øget forudsigelighed i implementeringen af EU-budgettet. Derfor er
det også vigtigt, at budgetforhandlingerne om næste års budget ikke unødigt forsinkes på grund af
forhandlingerne om MFF’en. Samtidig skal vi fortsat blive bedre til at prioritere og fokusere
udgif-
terne på de områder, hvor en fælleseuropæisk indsats virkelig giver merværdi. Det gælder eksem-
pelvis klima, digitalisering, migration og forskning.
Til gengæld bliver vi nødt til at reducere udgifterne til andre udgiftsområder. Det kunne eksempelvis
være under budgetkategorien for samhørighed, resiliens og værdier eller budgetkategorien for ad-
ministration.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
2. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
3. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 26
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
Punkt 6. Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 4 til EU’s budget for 2023
Orientering
KOM (2023) 0530
KOM (2023) 0530
Bilag 2 (samlenotat)
EUU alm. del (20231)
Bilag 89 (kommenteret dagsorden)
Finansministeren (Nicolai Wammen):
Jeg forelægger punktet til orientering.
Indhold i forslaget til ændringsbudget 4
Kommissionen foreslår samlet en nettonedjustering af 2023-budgettet med knap 250 mio. euro i
forpligtelser og hele 3,3 mia. euro i betalinger. Nedjusteringerne er primært af teknisk karakter og
kan henføres til mindreforbrug og implementeringsforsinkelser på en række programmer.
På forpligtelsessiden foreslås samlet en nedjustering på knap 250 mio. euro. Dette vedrører to
modsatrettede bevægelser. Først og fremmest en reduktion på 280 mio. euro som følge af imple-
menteringsforsinkelser for den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER). I modsat ret-
ning trækker en opjustering på ca. 33 mio. euro på administrationsområdet. Opjusteringen følger
primært af lovbundne pensions- og lønjusteringer samt udgifter til stigende energipriser.
På betalingssiden foreslås samlet en nedjustering på hele 3,3 mia. euro, som skyldes forsinkelser
af implementeringen af en række programmer.
Det vedrører især en reduktion på hele 1,7 mia. euro i betalinger som følge af forsinkelse i imple-
menteringen af strukturfondsmidler under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og
Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+). Kommissionen forklarer dette med den sene vedtagelse
af de underliggende retsakter.
Derudover vedrører nedjusteringen af betalingerne forsinkelser af implementeringen af en række
andre programmer som f.eks.
EU’s landdistriktsprogram, programmet for den
internationale termo-
nukleare forsøgsreaktor, programmet for et digitalt Europa (DIGITAL) samt Asyl-, Migrations- og
Integrationsfonden.
Vedtages forslaget uændret, skønnes det danske EU-bidrag i 2023 isoleret set reduceret med ca.
560 mio. kr.
Regeringens holdning
Sagen godkendes formelt på ecofinrådsmødet den 9. november 2023. Regeringen kan som ud-
gangspunkt støtte Kommissionens forslag til ændringsbudget 4 til EU’s 2023-budget,
idet forslaget
udgør en teknisk tilpasning af EU-budgettets udgiftsside.
Regeringen har dog påpeget behovet for at foretage omprioriteringer på administrationsområdet.
Samtidig finder regeringen det beklageligt, at Kommissionen ikke tidligere har foretaget mere reali-
stiske estimater af implementeringen af programmerne, idet især
EU’s regionaludviklingsfond og
landdistriktsprogram har en væsentlig grad af underimplementering.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 27
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
FO
Punkt 7. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om kørekort
Nyt forhandlingsoplæg
KOM (2023) 0127
KOM (2023) 0127
Bilag 5 (samlenotat)
KOM (2023) 0127
Bilag 6 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231)
Bilag 89 (kommenteret dagsorden)
KOM (2023) 0127
Bilag 4 (henvendelse af 23/10-23 fra Danmarks Frie
Autocampere)
EUU alm. del (20222)
Bilag 589 (udvalgsmødereferat side 894, deputation fra
Optikerforeningen og side 917, senest behandlet i EUU 26/5-23)
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Forslaget kom i dansk sprogversion den 11. april
2023 og er en del af en større færdselssikkerhedspakke.
Det er det spanske formandskabs ambition, at der kan nås til enighed om en generel indstilling om
sagen på rådsmødet for transport, telekommunikation og energi den 4. december 2023.
Kørekortdirektivet fastsætter rammen for de fælles regler i EU om kørekort og har helt overordnet til
formål at forbedre færdselssikkerheden og lette den frie bevægelighed i EU. Forslaget skal opda-
tere regelgrundlaget for kørekort, bringe det mere i trit med den teknologiske udvikling og fjerne
unødigt bebyrdende regler og krav.
Forslaget indeholder en række nye initiativer på kørekortområdet. Der lægges op til indførelse af
digitalt kørekort som standardkørekort og ledsaget øvelseskørsel for førere under 18 år.
Derudover introduceres et krav om at nedsætte gyldighedstiden for kørekort for personer over 70 til
5 år samt et krav om, at man udfylder en selverklæring om helbred i forbindelse med ansøgning
om kørekort til almindelig bil, motorcykel osv. ved hver fornyelse af kørekortet.
Vi ser også et krav om, at der i medlemsstaterne skal indføres en alkoholpromillegrænse på 0,0 i
minimum de første 2 år, efter at man har erhvervet et kørekort.
Det vurderes overordnet, at forslaget vil medføre økonomiske omkostninger, især i forbindelse med
udvikling og implementering et nyt digitalt EU-kørekort.
Det er forventningen, at der blandt de øvrige medlemsstater generelt er opbakning til forslaget,
men at mange medlemsstater ser behov for justeringer.
Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget, der indeholder en nødvendig modernise-
ring af de fælleseuropæiske regler om kørekort.
Regeringen er generelt også positivt indstillet over for forslaget om et digitalt kørekort, men finder,
at tidsrammen på 4 år fra vedtagelse til, at medlemsstaterne skal have et mobilkørekort på plads,
er for optimistisk. Regeringen vil endvidere have stærkt fokus på, at der ikke indføres bebyrdende
kontrolsystemer, uden at der er evidens for, at det gavner færdselssikkerheden.
Endelig er det regeringens opfattelse, at fastsættelse af almindelige færdselsregler af adfærds-
mæssig karakter, bl.a. promillegrænser, bør fastlægges nationalt, da der er væsentlige hensyn at
tage til nationale forskelle hvad angår infrastruktur, trafikadfærd og kulturelle forhold.
Side 28
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
2790317_0028.png
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
FO
Det indstilles således, at Danmark lægger vægt på
indførelsen af rammer for gensidig anerkendelse af digitalt kørekort på tværs af medlems-
landene.
at der indføres en mulighed for at få fjernet kode 78 fra kørekortet.
at fristen for etablering af det digitale kørekort tager højde for sammenhængen med imple-
menteringen af revisionen af eIDAS-forordningen, herunder udviklingen af en fælleseuro-
pæisk digital tegnebog, hvori kørekortet skal indgå som bevis.
at gyldighedstiden for gruppe 1-kørekort ikke bliver aldersafhængig.
at kravene til kontrol af helbredskrav for kørekort ikke pålægger medlemsstaterne og bor-
gerne byrder, der overstiger de færdselssikkerhedsmæssige gevinster, og som samtidig
kan rummes inden for den aktuelle danske ordning for kontrol af helbredskravene.
at Danmark ikke forpligtes til at fastsætte bestemte færdselsregler af adfærdsmæssig ka-
rakter, herunder bestemte alkoholpromillegrænser.
idet der arbejdes for
at varighedsbegrænsningen for ansøgere til gruppe-1 kørekort med diabetes skal følge
den almindelige gyldighedstid for kørekort.
Søren Søndergaard (EL):
Der er mange gode elementer i forslaget. Der er også nogle problemer.
Og så er der regeringens forhandlingsoplæg.
Vil regeringen lægge afgørende vægt på, at de delegerede retsakter tages ud af forslaget? Man
giver meget vidtgående beføjelser til Kommissionen, som f.eks. ensidigt kan ændre helbredskra-
vene. Det betyder f.eks., at varighedsbegrænsningen for folk med diabetes kan ændres af Kom-
missionen. Det synes vi ikke, de skal have lov til. Man kan mene det ene eller det andet, men hvis
man overlader det til Kommissionen, har man sat sig selv uden for indflydelse.
Regeringen skriver i samlenotatet:
»Det er regeringens opfattelse at fastsættelse af almindelige færdselsregler af adfærdsmæssig
karakter er et nationalt anliggende […] Regeringen
vurderer således, at der er begrundet tvivl
om, hvorvidt forslagets artikel 15 er i strid med nærhedsprincippet.«
Den opfattelse deler vi. Artikel 15 omhandler alkoholpromillegrænse for førstegangserhververe af
kørekort. Hvis regeringen mener det, hvad er så grunden til, at man ikke lægger afgørende vægt
på, at artiklen fjernes fra forslaget? Har regeringen opgivet nærhedsprincippet? Eller er det kun en
gang imellem, at man respekterer nærhedsprincippet? Hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt et
forslag ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, så er logikken vel, at man lægger af-
gørende vægt på, at det tages ud af forslaget.
Det er positivt, at forslaget lægger op til, at varigheden af kørekort til diabetikere forlænges fra 5 til
10 år. Regeringen skriver ovenikøbet, at man vil være endnu mere ambitiøs. Derfor undrer det mig,
at man kun vil lægge vægt på at fjerne varighedsbegrænsningen. Det er jo den absolut lave ende
af vægtskalaen. Hvad er grunden til, at man ikke f.eks. lægger stor vægt på det?
Side 29
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
Er der ikke indhentet høringssvar fra Rådet for Sikker Trafik?
Marianne Bigum (SF):
Vi synes i SF, at det er positivt, at regeringen ser behovet for øget koordi-
nation og gensidig anerkendelse af førerbeviser på tværs af EU, og at man vil tage den digitale ud-
vikling med. For os er det enormt vigtigt, at den digitale sikkerhed er i top.
Hvordan vil regeringen indhegne konceptet med, at 17-årige skal kunne køre i lastbil? Det ser vi
nogle udfordringer ved.
Christian Friis Bach (RV):
Vi kan generelt støtte regeringens linje, men vi vil også pege på alders-
grænsen for dem, der kører persontransport
buschauffører osv. Der har vi brug for alle gode
kræfter, og derfor er vi kritiske over for det.
Diabetesforeningen har været i kontakt med os alle sammen, og de har peget på, at man kunne
indarbejde teknologiløsninger i direktivet, hvis man ikke kan få fjernet eller udvidet varighedsbe-
grænsningerne. Man kan f.eks. overvåge glukoseindholdet i blodet konstant af en elektronisk glu-
kosemåler, og så kollapser man ikke midt i en kørsel. Vil regeringen støtte det?
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Til Søren Søndergaard: Vi lægger ikke afgørende
vægt på at fjerne de delegerede retsakter, da det kun er ikkevæsentlige elementer, der kan æn-
dres via dem.
NOT
Vi oversender et svar på, hvem vi har efterspurgt høringssvar fra.
Vi er i regeringen også skeptiske over for, at 17-årige skal kunne køre lastbil. Vi har spillet ind med
ønsket om, at der skal stilles øgede krav til erfaring, alder osv. Min vurdering er, at der ikke kommer
til at blive udbredt brug af den mulighed.
Alexander Ryle (LA):
Jeg er glad for at se, at regeringen vil arbejde for, at varighedsbegrænsnin-
gen for ansøgere til gruppe 1-kørekort med diabetes skal følge den almindelige gyldighed for køre-
kort. Men jeg er også enig med Søren Søndergaard i, at der burde lægges mere end bare vægt på
det. Hvorfor finder Kommissionen det overhovedet relevant, at diabetikere skal have en anden va-
righedsbegrænsning end resten af befolkningen? Findes der tal, der dokumenterer, at de har
større usikkerhed i trafikken og er involveret i flere ulykker? Har den nuværende varighedsbe-
grænsning haft enten positive eller negative konsekvenser for diabetikere?
Vil alkoholpromillegrænsen have en effekt på trafiksikkerheden for førstegangserhververe? I hvor
høj grad sker der ulykker i dag med førstegangserhververe, hvor alkoholpromillegrænsen er 0,5?
Karin Liltorp (M):
I Moderaterne støtter vi naturligvis forslaget, men det er vigtigt for os, at de nye
forslag er baseret på en risikovurdering. Det er klart, at man ikke skal være fuld, når man kører last-
bil, men er der speciel risiko ved at køre med en alkoholpromille over 0,0, men under 0,5?
Man bør dykke yderligere ned i problematikken vedrørende nærhedsprincippet, for vi skal helst
ikke ned ad en forkert vej.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):
Vi er glade for, at regeringen har fokus på, at vi fortsat skal
have lov til at bestemme alkoholpromillegrænsen i Danmark. Jeg kan
ligesom Søren Sønder-
gaard
undre mig over, at man ikke lægger afgørende vægt på det.
Side 30
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
Jeg er enig i det, der bliver sagt om diabetikere. Med de muligheder, den teknologiske udvikling gi-
ver, burde man ikke have de restriktioner. Man burde lægge vægt på, at varighedsbegrænsnin-
gerne for diabetikere ændres.
Hvad angår aldersgrænser: Det er jo lidt bagvendt, at vi i Danmark fandt ud af, at vi godt kunne af-
skaffe reglerne om hyppige fornyelser af kørekortet, efter man er fyldt 70 år, fordi det ikke gav no-
gen sikkerhedsmæssige fordele. Det var bare en omkostning og en belastning i sundhedsvæsenet.
Man burde derfor lægge større vægt på at få det ud af forslaget.
Når man nu snakker om at lade vægtgrænsen stige på personbiler af hensyn til den grønne omstil-
ling, har man så undersøgt, hvad det gør ved den grønne omstilling, at man får tungere biler ud på
vejene? Det giver større slid på veje og i det hele taget en større belastning. Hvordan hænger det
sammen?
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Vi har ikke tal på, hvor mange ulykker der sker, hvor
de involverede har en alkoholpromille mellem 0,0 og 0,5. I EU vil man gerne gøre forskel på alko-
holpromillegrænsen, så det kommer an på, hvor længe man har haft sit kørekort. Den forskel har vi
ikke i Danmark, og vi mener som sagt, at det er et dansk anliggende at vurdere det.
Angående diabetes: Vi ønsker, at det skal følge den almindelige gyldighedstid.
Jens Henrik Thulesen Dahl spørger, hvad der sker, når der kommer tungere lastbiler på vejene.
Man har vurderet, at der ikke kommer til at være så mange tungere lastbiler, at det har en effekt på
vejslid. Muligheden for tungere lastbiler skulle derudover gerne føre til færre lastbiler på vejene, da
man med én lastbil kan transportere mere gods. Det vil også afhjælpe nogle af problemerne med
chaufførmangel. Så der er en lang række fordele.
Søren Søndergaard (EL):
Jeg har fuldstændig forståelse for ministerens udfordringer med at
svare på alle spørgsmålene. Det kan være svært at lytte og notere samtidig. Det er derfor helt i or-
den, at ministeren ikke fik svaret på et af mine spørgsmål, men jeg gentager det lige: Det er ikke
mig, der har skrevet, at der er: »begrundet tvivl om, hvorvidt forslagets artikel 15 er i strid med nær-
hedsprincippet.« Det er regeringen, der skriver det, men man vælger at acceptere det. Jeg kan ikke
forstå det. Gælder nærhedsprincippet eller ej? Hvis det gælder, skal vi vel også forsøge at efterleve
det. Hvis der er begrundet tvivl, må man enten afklare den begrundede tvivl, eller også må man
sørge for, at man tager den del ud af forslaget. Sådan hænger det sammen for mig.
Betyder ministerens svar på mit spørgsmål om de delegerede retsakter, at ministeren over for ud-
valget kan garantere, at der med de delegerede retsakter ikke er nogen som helst beføjelser til
Kommissionen til f.eks. at ændre på varighed for, hvor lang tid et kørekort for diabetikere kan vare?
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Vores vurdering er, at det ikke vil tjene danske inte-
resser at lægge afgørende vægt på at fjerne artikel 15, da det vil sætte os uden for indflydelse. Det
ville tvinge os til at stemme nej, og så vil andre lande skulle lande kompromiset.
Christian Friis Bach (RV):
Der findes metoder til at leve med diabetes uden konsekvenser, hvis
man er vel overvåget med den nye teknologi. Har regeringen bragt ind i forhandlingerne, at man
kan fjerne varighedsbegrænsninger, hvis man kan få en lægeerklæring på, at man har velreguleret
diabetes, og vil regeringen lægge vægt på det?
Side 31
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Nærhedsprincippet er ikke en rent juridisk vurdering.
Vi har arbejdet for både ambitiøse tiltag for gyldighedsbegrænsningen for diabetes til 15 år, som er
den almindelige gyldighed for gruppe 1, og for at indføre hensyn til teknologi. Men vi har også re-
spekt for, at lavt blodsukker bliver betragtet som trafikfarligt. Men jeg deler ordførernes ønsker, og
det er også det, vi arbejder på i forhandlingerne.
Alexander Ryle (LA):
Jeg vil gerne følge op på mit første spørgsmål om, at forslaget gerne skal
baseres på fakta. Er der nogen tal, der dokumenterer, at der er større usikkerhed i trafikken for dia-
betikere? Er de involveret i flere ulykker? Og har den nuværende varighedsbegrænsning enten po-
sitive eller negative konsekvenser for diabetikere?
NOT
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Det pudsige er, at vi har haft en teknisk gennemgang
af forslaget. Jeg kunne godt have tænkt mig, at man havde benyttet den mulighed for at få svar på
meget tekniske spørgsmål fra specialister. Det er ikke, fordi jeg ikke vil svare, jeg havde bare ikke
forventet at få så mange tekniske spørgsmål. Jeg vil gerne eftersende svarene.
Den fungerende formand (Henrik Møller):
Det er en aftale.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):
Det kan gøre det svært at give en afgørelse på forhandlingsop-
lægget i dag.
Det undrer mig, at man kun lægger vægt på at få regler om en fælles alkoholpromillegrænse fjernet
fra forslaget, når regeringen rent faktisk mener, at det bryder med nærhedsprincippet. Kunne man
ikke gå op til stor eller afgørende vægt?
Ministeren siger, at lavt blodtryk er trafikfarligt, men det er netop derfor, man har teknologiske løs-
ninger, så man kan komme ud over det. Jeg vil opfordre til, at man lægger større vægt på at få tek-
nologien bragt på banen.
Jeg fik heller ikke svar på gyldigheden af de ældres kørekort. Vi har jo netop afskaffet de hyppige
fornyelser herhjemme, fordi det ikke gav mening. Det kunne man også godt lægge større vægt på.
Man lægger op til, at personbiler
kategori b-biler
kan være ikke bare op til 3.500 kg, men op til
4.250 kg. Det må alt andet lige give tungere personbiler på vejene. Har det samlet set et grønt
sigte, eller ville det være bedre at gå en anden vej?
NOT
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Som sagt regner man ikke med, at der vil komme så
mange, at det vil have en afgørende effekt på vejslid, men jeg vil gerne undersøge det nærmere.
Hvad angår de øvrige spørgsmål fra Jens Henrik Thulesen Dahl, er det en balancegang mellem,
hvilke signaler man sender med sine vægtninger. Vi mener ikke, det vil tjene vores interesser, hvis
vi lægger afgørende vægt, fordi vi dermed sætter os selv uden for indflydelse på udformningen af
den egentlige politik. Derfor har vi valgt, som vi har valgt.
Karin Liltorp (M):
Som ministeren sikkert har bemærket, er vi meget spørgelystne og nørdede,
især når det kommer til nærhedsprincippet. Spørgsmålet er vel ikke, om man lægger stor eller af-
gørende vægt på at få fjernet artikel 15, men om at artiklen slet ikke har noget med EU at gøre.
Hvad gør man, når man mener, at nærhedsprincippet ikke er overholdt? Kan man ikke sige, at den
Side 32
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
del skal EU slet ikke blande sig i, men vi bakker op om alle de yderligere tiltag? Vi har behov for at
forstå, hvordan man håndterer det.
NOT
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Vi vil eftersende vores viden om diabetikere og antal-
let af ulykker, men så vidt vides, er der ikke data specifikt om ulykker med diabetikere. Derfor efter-
spørger vi i forhandlingerne evidens for de beslutninger, der bliver truffet.
Hvad angår diabetikere og teknologiske løsninger er det værd at bemærke, at vi tager udgangs-
punkt i de interesser, som jeg kan høre, vi er fælles om, men at man også må have forståelse for,
at der er mange EU-lande, som ikke er lige så langt fremme som os.
Den fungerende formand (Henrik Møller):
Vi mangler lige den sidste del om nærhedsprincipdis-
kussionen.
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Hvad angår gyldigheden af kørekortet for de ældre er
jeg enig med ordføreren. Vi har ikke statistik, der viser, at kontrollerne skulle betyde større færdsels-
sikkerhed, og derfor forhandler vi ud fra det.
Hvad angår nærhedsprincippet lægger vi vægt på, at Danmark ikke forpligtes til at fastsætte be-
stemte færdselsregler af adfærdsregulerende karakter, herunder bestemte promillegrænser.
Søren Søndergaard (EL):
Jeg forstår ikke argumentet om, at man sætter sig selv uden for indfly-
delse, hvis man lægger afgørende vægt på noget. Vi har på det seneste behandlet en række for-
handlingsoplæg, hvor regeringen har lagt afgørende vægt på noget. Hvis man vil lægge afgørende
vægt på noget, og man ikke vil have, at andre skal vide det, så beder man om at få mødet lukket og
melder sin røde linje til os.
Enhedslisten kan ikke støtte forhandlingsoplægget af to grunde. Vi kan ikke få klarhed over, om de
delegerede retsakter betyder, at Kommissionen kan ændre varighedsbegrænsningen på diabetike-
res kørekort. Det kan vi ikke acceptere.
Ministeren har fuldstændig ret i, at nærhedsprincippet ikke er et strikt juridisk begreb, men det er jo
udgangspunktet for europapolitikken i Danmark, at det, der kan klares nationalt, skal klares nationalt.
Hvis man ikke vil lægge i det mindste bare stor vægt
for slet ikke at tale om afgørende vægt
det, så har man reelt solgt det princip. Det kan vi heller ikke acceptere.
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Det er nu engang sådan, at vi skal stemme nej til for-
slaget i sin helhed, hvis vi lægger afgørende vægt på denne lille del og ikke får det igennem. Derfor
har vi placeret os, som vi har placeret os.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):
Ministeren er bekymret for at lægge afgørende vægt, men kunne
man så ikke massere ministeren til at lægge stor vægt på, at Danmark ikke forpligtes til at fastsætte
bestemte færdselsregler af adfærdsmæssig karakter. Ellers vil Danmarksdemokraterne ikke kunne
støtte forhandlingsoplægget.
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Det kan jeg desværre ikke lave om på nu.
Den fungerende formand (Henrik Møller):
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Danmarksdemokraterne har
ytret sig imod det.
Side 33
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
FO
Punkt 8. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af Rådets
direktiv 96/53/EF om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og
international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i
brug i Fællesskabet
Nyt forhandlingsoplæg
KOM (2023) 0445
KOM (2023) 0445
Bilag 2 (samlenotat)
KOM (2023) 0445
Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231)
Bilag 89 (kommenteret dagsorden)
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Sagen forelægges til forhandlingsoplæg. Forslaget
blev fremsat den 11. juli 2023 og kom i dansk sprogversion den 12. september.
Det spanske formandskab forventer, at der opnås generel indstilling om forslaget på transportråds-
mødet den 4. december 2023.
Formålet med revisionen er
at fremme udbredelsen af tunge grønne køretøjer.
at understøtte harmonisering af markedet for længere og tungere køretøjer.
at sikre effektiv og konsekvent håndhævelse.
Forslaget omfatter nye krav til vægte og dimensioner for tunge køretøjer, der kører i grænseover-
skridende transport mellem EU-landene. Forslaget lægger bl.a. op til nye grænseværdier i relation
til vægte, højder samt akseltryk. Herudover øges den tilladte vogntogslængde for nulemissions-
vogntog for at skabe plads til teknologierne. Den tilladte totalvægt øges uanset vægten af nulemis-
sionsteknologien, således at vogntogene både bliver kompenserede for mervægten og opnår hø-
jere lasteevne.
Forslaget understøtter også intermodal transport, bl.a. ved at øge totalvægten for andre transpor-
tenheder end containere, når de anvendes til intermodal transport.
Forslaget indeholder endvidere regler om lettere adgang til information om nationale regler og for-
enklede ansøgningsprocesser i forbindelse med særtransport. Det indeholder ligeledes skærpede
krav om ensartet og effektiv håndhævelse af direktivets bestemmelser.
Forslaget forventes at have statsfinansielle konsekvenser, bl.a. i relation til vejslid, men det skøn-
nes samtidig, at forslaget vil have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser samt medvirke til at
reducere CO
2
-udledningen.
Medlemsstaterne er overordnet set positive over for forslaget. Flere medlemsstater gør dog op-
mærksom på udfordringer i relation til deres nationale infrastruktur og har endvidere fokus på kon-
kurrencesituationen i relation til jernbanegodstransport.
Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget. Forslaget kan medvirke til
at fremme anvendelsen af tunge nulemissionskøretøjer.
Side 34
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
2790317_0034.png
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
at optimere godstransporten på det indre marked.
at understøtte intermodale transporter.
at gøre det nemmere at anvende modulvogntog i grænseoverskridende trafik.
Større og tungere køretøjer vil alt andet lige kunne transportere samme mængde gods på færre
lastbiler, hvilket kan reducere CO
2
-udledningen fra vejtransporten og fremme den grønne dagsor-
den. Mere gods på færre lastbiler kan desuden bidrage til at afhjælpe problemet med chaufførman-
gel, ligesom færre lastbiler på vejene alt andet lige er en fordel for færdselssikkerheden.
FO
Det indstilles således, at Danmark
lægger stor vægt på at fremme den grønne omstilling af transportbranchen, herunder ved
vægt- og dimensionsfordele for køretøjer og vogntog, der anvender nulemissionsteknologi.
lægger vægt på at nedbringe de statsfinansielle konsekvenser af forslaget, herunder i rela-
tion til vejslid ved at reducere de tilladte akseltrykgrænser samt sikre national fleksibilitet i
udmøntningen af øgede højdegrænser for at minimere ombygning af vejinfrastrukturen.
arbejder for at fremme mulighederne for at anvende modulvogntog til grænseoverskri-
dende transporter.
arbejder for at forenkle de administrative processer i forbindelse med ansøgning om sær-
transporttilladelser i EU-landene.
Marianne Bigum (SF):
Nulemissionstransport er en hjørnesten i den grønne omstilling, og SF er
meget glad for, at Kommissionen nu vil styrke muligheden for det. På den baggrund er vi også me-
get glade for regeringens forhandlingsoplæg. Vi kan forstå, at regeringen på det punkt har lyttet rig-
tig godt til de grønne organisationer, som vi også lytter til, og det er godt, når vi husker dem. SF kan
støtte regeringens forhandlingsoplæg.
Karin Liltorp (M):
Moderaterne støtter naturligvis også forhandlingsoplægget og synes, at det er et
supergodt oplæg.
Vi undrer os over, at biogas ikke er inkluderet. Jeg kan ikke mindes, at vi har diskuteret, at det ikke
skulle være en del af det, og jeg ved, at det er i dansk interesse. Der er i hvert fald flere danske
vognmænd, der har stor interesse i, at biogas også er en del af det.
Søren Søndergaard (EL):
Vi fik samlenotatet den 31. oktober 2023, og vi fik forhandlingsoplægget
den 1. november. Med hensyn til forhandlingsoplægget er der en indkøringsfase af den nye beret-
ning, og vi har selv accepteret, at det kunne komme i sidste øjeblik, så det vil jeg ikke kritisere. Men
det gælder ikke samlenotatet, og derfor har jeg nogle spørgsmål, som jeg godt vil have afklaring af.
Hvad er hjemmelsgrundlaget for forslaget? Er der tale om totalharmonisering?
Nederst på side 14 i samlenotat står der, at: »Regeringen vil have fokus på, at Kommissionens be-
føjelser kun udvides der, hvor det giver europæisk merværdi.« Men som jeg læser samlenotatet,
kan jeg ikke se, at der er nogen delegerede retsakter. Hvilke beføjelser henvises der til?
Side 35
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
Der står også, at man går ind for forslaget af miljømæssige årsager. Omkring færdselstrafiksikker-
hed vil jeg gerne høre, om ministeren vil lægge stor vægt eller bare vægt på, at færdselstrafiksik-
kerhed kommer til at indgå, som Rådet for Grøn Omstilling foreslår ifølge grund- og nærhedsnota-
tet oversendt den 10. oktober 2023?
På side 10 i samlenotatet der står der, at
»forhøjelse af drivakseltrykket med 1 ton vil medføre betydelige konsekvenser for vejslid-
det på såvel det statslige som kommunale vejnet. Yderligere vil generelt højere og tungere
køretøjer i intermodal transport udgøre en stor udfordring for infrastrukturen, som enten
skal løses ved omfattende ombygninger eller skiltning og etablering af omkørselsruter.«
Det er fantastisk præcist skrevet, men så bliver man også nødt til at spørge, hvad de miljømæssige
konsekvenser af omfattende ombygninger af f.eks. veje, nye veje og etablering af omkørselsruter
er? Jeg ved ikke, om det er overvejet, men hvis det er, vil jeg godt høre, hvad overvejelserne var,
for etablering af nye veje og omkørselsruter er ikke CO
2
-neutralt.
På side 14 i samlenotatet står der, at regeringen finder det centralt »at fastholde den gældende
retstilstand, hvorefter transport over de nordiske grænser, der går ud over direktivets bestemmel-
ser, forbliver mulige efter revisionen.« Hvilke bestemmelser er der tale om? Kan de bestemmelser
opretholdes?
Til sidst skriver man på side 14 i samlenotatet, at: »Regeringen noterer sig, at direktivet ikke umid-
delbart vurderes at kollidere med de grænser i det regelsæt vedrørende vægte og dimensioner,
som gælder for nationale transporter.« Hvad menes der med ordet umiddelbart? Kan det gøre det
på sigt?
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Til Søren Søndergaard: Helt overordnet skelner vi i
vores vurdering mellem det hensigtsmæssige i øget akseltryk og totalvægt over for krav til vores
infrastruktur, ombygning osv.
Hvad angår krav om højde og fastholdelse af nationale bestemmelser bestræber vi os på, at man
kan gøre det så hensigtsmæssigt som muligt både for klimaet, men også for branchen, og det skal
gå hånd i hånd. Vi skal ikke bygge hele Danmarks infrastruktur om, fordi der er nye muligheder for
højder. Men kan man lave korridorer, hvor man kan køre med en højde på f.eks. 4,30 meter, er det
en god måde at gribe det an på. Vi arbejder for, at det skal være et nationalt anliggende, at man
kan det. Jeg tror heller ikke, at det bliver en succes at sige, at man skal kunne køre med 4,30 meter
i hele Europa
det vil ikke kunne lade sig gøre.
Hvad angår hjemmelsgrundlaget: Ifølge retsgrundlaget for ændringsdirektivet i artikel 91 stk. 1 i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) har EU bemyndigelse til at fast-
sætte fælles regler for international transport mellem medlemsstaterne eller transport, som passe-
rer gennem en eller flere af medlemsstaternes områder.
NOT
Jeg er ikke sikker på, at jeg kan svare helt klart på Karin Liltorps spørgsmål om biogas, men der er
megen diskussion om biogas i EU, og hvor grønt biogas er. Jeg skal få oversendt et skriftligt svar til
Karin Liltorp om, hvad der ligger til grund for det.
Side 36
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
Theresa Scavenius (UFG):
Det er et meget vanskeligt forslag, for på den ene side er det selvføl-
gelig rigtig godt at fremme lavemissions tung transport. Men på den anden side er det også en me-
get stor del af det at fremme modultog
det vil sige større lastbiler
hvilket har en masse konse-
kvenser. Der er f.eks. mange omkostninger forbundet med det, og det bliver besværligt for bor-
gerne, at der skal ændres på infrastruktur. Det bliver desuden nævnt, at færdselssikkerheden bliver
bedre, men der kan også være en risiko. I hvert fald kan det føles meget ubehageligt, hvis man er
en lille privatbil, der kommer kørende ved siden af. Jeg synes slet ikke, at man tager borgernes
perspektiv ind det, hvilket jeg synes, at man burde gøre. Derudover er der f.eks. luftforurening og
rystelser, som gør, at man slet ikke burde gå i den retning. Men allervigtigst er det også med til at
udkonkurrere togene og godstransport på tog endnu mere, og det er en helt forkert politisk linje, når
man ser, hvor vi står i forvejen.
Der bliver nævnt, at fossile tungere transportlastbiler bliver tilladt i en lang periode, men det er
uklart hvor længe. Hvor lang er den midlertidige periode? Kan vi se ind i et årti, hvor der bliver givet
tilladelse til, at fossile lastbiler må være større, end de må være i øjeblikket? Der er en uklar formu-
lering om, at det er, når der er 50 pct. lavemissionsbiler, men datoen er ikke fastsat endnu.
Vi kunne måske diskutere, hvad forventningen er til udviklingen i tung fossil transport. Det er et kli-
maforslag, og det bliver nævnt, at vi forventer færre biler, men samtidig har vi en økonomisk politik,
der sørger for, at vi får mere forbrug, vi skal have mere vækst. Den mængde varer, der kører rundt
på vejene, er derfor ikke konstant i øjeblikket, vi forventer, at den skal stige. Hvorfor er der en for-
ventning om, at mængden af gods er stabilt? Jeg ser egentlig bare, at vi vil lempe kravene og der-
med gøre det billigere at transportere endnu flere varer på vejene. Dermed må vi forvente mere
tung transport i det hele taget. Har vi nogen fremskrivninger for den tunge transport i f.eks. 2035 og
2050? Jeg ved, at vi generelt forventer flere privatbiler frem til 2050. Der bliver nævnt, at der er po-
sitive klimaeffekter, men er vi sikre på det i henhold til det, jeg lige har sagt, og noget af det, Søren
Søndergaard også nævnte?
Hvad mener vi egentlig med lavemission? Jeg kan se, at der i konsekvensanalysen også bliver
nævnt zero emissions transport. Inkluderer lavemission også hybridlastbiler?
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Som jeg husker det, er lavemission f.eks. en lastbil,
der har reduceret sin udledning med 50 pct. i forhold til en traditionel fossil lastbil.
NOT
Jeg vil gerne oversende noget om klimaeffekterne. Jeg kan godt forstå, at det selvfølgelig er lidt
fluffy, at jeg bare siger, at det har positive klimaeffekter. Men der findes beregninger fra lande, som
har større erfaringer med modulvogntog osv., hvor man har estimeret klimaeffekterne af brugen af
modulvogntog. Det siger sig selv, at det er godt for miljøet, det er godt for trængslen, og det er godt
for manglen på chauffører osv. jo mere gods, man kan fragte med én lastbil.
Hvad angår tog versus vejtransport er det selvfølgelig også et politisk spørgsmål. Min holdning er,
at vi ikke skal sikre bedre vilkår for togene ved at begrænse lastbilerne, men det er en fair politisk
holdning at have.
Med hensyn til vejslid og akseltryk forsøger vi at have en balance mellem totalvægt og akseltryk. Vi
er særligt opmærksomme på akseltryk i forhold til hele vores infrastruktur og i forhold til de klimaaf-
tryk, det vil give, hvis man skal opbygge ny infrastruktur osv.
Side 37
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
De fossile lastbiler har de samme vægt- og dimensionsfordele som de grønne biler til 2034.
Alexander Ryle (LA):
Når Europaudvalget bliver præsenteret for regeringens holdning, får vi nor-
malt at vide, hvilken vægt der er lagt på de forskellige punkter. I de to punkter, jeg har noteret, står
der, at regeringen vil arbejde for noget. Kan ministeren bekræfte, at det betyder, at man lægger
vægt på det? Sådan tolker jeg det, men jeg synes ikke, at det er helt klart.
Jeg synes, at de forventede besparelser på 597 mia. kr. på tværs af hele EU lyder som et meget
højt tal. Hvordan er man kommet frem til det?
Den fungerende formand (Henrik Møller):
I skalaen af vægte er »arbejder for« niveauet under at
»lægge vægt på«. Hvordan det udmønter sig i forhandlingerne, skal jeg ikke gøre mig klog på.
Christian Friis Bach (RV):
Hvad er transportministerens personlige refleksioner som tidligere last-
vognsmekaniker om, hvordan transportsektoren kommer til at udvikle sig? Man kunne godt fore-
stille sig det samme som inden for landbruget, nemlig at maskinerne bliver større og større, og
pludselig bliver de selvkørende, meget små og med solceller på taget. På sigt vil man måske få
mindre enheder, der kan køre med 20 cm. mellemrum
måske kører en chauffør foran med fem
forskellige enheder, der fordeler sig ud, efterhånden som de når til destinationen, og de kan være
elektriske alle sammen. Det her kan måske være en slags overgangsteknologi, men det var mere
en filosofisk betragtning.
Karin Liltorp spurgte, hvorfor biogas ikke er med. Jeg skal ikke gøre mig til ekspert, men der var en,
der fortalte mig, at biogas ikke er særlig grønt i transportsektoren lige nu, fordi vi ikke har nok af
det. Hvis man bruger det i transportsektoren, skal man bruge gas fra Rusland de andre steder,
hvor vi bruger gas. Og det giver faktisk ikke en positiv klimaeffekt.
Søren Søndergaard spurgte, om det er totalharmonisering, og regeringen ønskede jo at gå videre
og ønskede større ambitioner på området. Kan vi stadig indfri de større ambitioner, hvis det bliver
vedtaget, og hvad er regeringens større ambitioner? Kommer regeringen med et forslag til at gøre
mere i Danmark og Norden måske? Kan vi stille skrappere krav og få en transportsektor, der bliver
endnu mere grøn i vores del af verden, selvom direktivet om lastbiler bliver vedtaget?
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Til det sidste kan jeg sige klart ja. Vi er ikke bundet af,
at vi ikke må gå videre, og vi er allerede i gang med at gå videre. Det kan vi både gøre nationalt,
men også f.eks. i Norden. I forslaget taler man om modulvogntog, og nationalt er vi i gang med at
gå helt op i dobbelttrailere, så en lastbil må køre med to trailere. Jeg har allerede indgået en aftale
med vores svenske kollegaer, som betyder, at de også må køre til Malmø og op igennem Sverige.
Det er igen godt for klimaet, godt for miljøet og godt for chaufførmangel osv.
Hvad fremtiden bringer, ved jeg ikke, om det tilkommer hverken en lastvognsmekaniker eller trans-
portminister at udtale sig om. Vi kan i hvert fald ikke spå om det. Men for 2 år siden var jeg på
transportmesse, og der var der en enkelt hal med grønne lastbiler. I år var der grønne lastbiler fra
alle udstillere i samtlige haller. De skulle vise, hvad der var sket, og der er sket meget. Jeg er som
transportminister meget tilbageholdende med at sige, hvad der bliver fremtidens teknologi, for jeg
tror, at markedet er bedre til at bestemme det. Men ellastbiler gik i høj grad igen, og nu ser vi de
første lastbiler, der ikke bare er bygget om fra en fossil lastbil til en ellastbil, men er bygget til at
være en ellastbil.
Side 38
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
Jeg ser også en stor vigtighed i, at vi ikke bare nationalt, men også internationalt taler
sammen, for der sker virkelig meget her, og der er ikke nogen, der kan forudse, hvad der sker om
10 år. Jeg tror på, at selvkørende lastbiler og biler generelt kommer hurtigere, end vi tror. Jeg tror
ikke, at solceller på tagene af lastbilerne kan skabe nok effekt, men der er lande, som begynder at
eksperimentere med køreledninger, der sættes ned på lastbilen. Det er den slags eksempler, hvor
jeg tror, at det er vigtigt, at vi skeler til hinanden og indgår i fælles europæiske samarbejder, så man
ikke stopper ved grænserne, fordi man har forskellig spænding eller teknologier på det område.
Alexander Ryle spurgte om forskellen på »arbejder for« og »lægger vægt op«, og det har den fun-
gerende formand sådan set redegjort for. Skal jeg være helt ærlig, er det også nogle gange lidt en
afbalancering af forhandlingsoplægget, og der er noget, vi arbejder for, som jeg er ret sikker på bli-
ver imødekommet, så derfor har vi været lidt mere afdæmpede.
Henrik Møller:
Der er nogen, der siger, at det sværeste at spå om er fremtiden. Som gammel in-
terrailer kan jeg huske, at når man skulle fra Frankrig til Spanien, var man nødt til at stoppe i læn-
gere tid, fordi sporvidden var forskellig, apropos at stoppe ved grænsen på grund af forskellige tek-
nologier.
Theresa Scavenius (UFG):
Jeg er meget kritisk over for forslaget, fordi det giver mere lempelige
vilkår og større fossile lastbiler i hvert fald i mindst 10 år mere. Derfor kan jeg ikke støtte forhand-
lingsoplægget.
Søren Søndergaard (EL):
Det er et problem, at der bliver sagt noget, som ikke helt står i samleno-
tatet. I samlenotatet står der f.eks. på side 11, at der ikke foreligger dokumentation for de sam-
fundsøkonomiske konsekvenser og for CO
2
-reduktion. Men jeg lytter til ministeren og konstaterer,
at ministeren lover, at der ikke er tale om totalharmonisering, og at vi har mulighed for at gå videre i
Danmark og på nordisk plan, fuldstændig som vi beslutter i Folketinget. Jeg hører også, at ministe-
ren forklarer, at han har dokumentation, som vi vil få oversendt, der dokumenterer de positive CO
2
-
effekter. På den baggrund kan Enhedslisten støtte forhandlingsoplægget.
NOT
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Til Theresa Scavenius: Vi oversender fremskrivnin-
gen af antallet af lastbiler. Min mundtlige pointe her er, at der umiddelbart er en positiv effekt af, at
en lastbil skal køre med mere gods, og dermed er der ikke behov for lige så mange lastbiler. Det er
den vej, det har en positiv effekt.
Til Alexander Ryle: Vi oversender skriftligt svar om de besparelser, som Kommissionen forventer.
Til Søren Søndergaard: Det er ikke en totalharmonisering
vi kan sagtens og er allerede gået vi-
dere. Vi oversender skriftligt svar om de positive effekter, som jeg henviste til.
Den fungerende formand (Henrik Møller):
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet kun Theresa Scavenius (UFG) har ytret sig imod det.
NOT
NOT
Side 39
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
2790317_0039.png
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
FO
Punkt 9. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 minimumskravene for
minimumspauser og daglig og ugentlig hviletid i sektoren for lejlighedsvis kørsel med
personer
Nyt forhandlingsoplæg
KOM (2023) 0256
KOM (2023) 0256
Bilag 2 (samlenotat)
KOM (2023) 0256
Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231)
Bilag 89 (kommenteret dagsorden)
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Forslaget blev fremsat den 24. maj 2023 og kom i
dansk sprogversion samme dag. Det spanske formandskab forventer, at der kan opnås generel
indstilling ved transportrådsmødet den 4. december.
Formålet med forslaget er at højne kvaliteten og effektiviteten af lejlighedsvis buskørsel
oftest kal-
det turistbuskørsel
samt forbedre arbejds- og kørselsvilkårene for chauffører. Det skal opnås ved
at gøre reglerne for afholdelse af pauser og hviletid mere fleksible, så de imødekommer sektorens
særlige behov.
Kommissionens forslag indebærer helt konkret tre ændringer:
Større fleksibilitet for afholdelse af pauser.
Mulighed for udskydelse af det daglige hvil.
Bedre mulighed for udskydelse af det ugentlige hvil.
De tre ændringer tager højde for, at kørslen ved lejlighedsvis buskørsel er mere sæsonbetonet, at
førerne ofte sover på hoteller, og at kørslen ofte er tilpasset et turistprogram.
Med de foreslåede ændringer forventes chaufføren at få større mulighed for at efterkomme passa-
gerernes behov og ønsker om spontane stop, uden at det skal gå ud over programmet eller chauf-
førens behov for at afholde pause og hvil.
Regeringen forholder sig positivt til Kommissionens forslag. Det vil i de videre forhandlinger være
vigtigt for regeringen, at der fastholdes en god balance, så forslaget ikke indebærer en forringelse
af hverken færdselssikkerheden eller chaufførens arbejdsvilkår.
FO
Det indstilles således, at Danmark
lægger vægt på, at forslaget imødeser sektorens behov for mere fleksibilitet, uden at der
sker en forringelse af færdselssikkerheden.
arbejder for, at der består en god balance mellem virksomhedernes og chaufførernes flek-
sibilitet, sammenholdt med at færdselssikkerhed og chaufførernes arbejdsvilkår ikke bliver
forringet.
arbejder for, at forslaget ikke indebærer yderligere administrative byrder for de virksomhe-
der, der er involveret i lejlighedsvis buskørsel
Side 40
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
Marianne Bigum (SF):
I SF mener vi, at chaufførernes arbejdsvilkår og færdselssikkerhed hænger
meget tæt sammen. Stressede chauffører er en risiko for færdselssikkerheden. Vi opfordrer derfor
regeringen til at gå til forhandlingerne med et stærkt fokus på, at arbejdsvilkårene ikke bliver forrin-
get. Hvis chaufførerne får for få eller for korte pauser, er det uforsvarligt både for chaufførerne, pas-
sagerne og dem, der færdes omkring. Derfor undrer regeringens vægtninger mig. Det er de milde-
ste vægtninger. Der lægges kun vægt på, at sektorens behov for mere fleksibilitet sker, uden at der
sker en forringelse af færdselssikkerheden. Vi mener, der bør lægges stor vægt på det. Balancen
mellem virksomhederne og chaufførernes fleksibilitet må ikke gå ud over færdselssikkerheden og
arbejdsmiljøforholdene. Regeringen vil kun arbejde for, at fleksibiliteten, som efterspørges af bran-
chen og cheferne, ikke skal forringe færdselssikkerheden og chaufførernes arbejdsvilkår. Det er
den laveste vægtning, man kan have. Som jeg forstår det, forpligter man sig udelukkende til at
nævne det, men man gør ikke mere for at få det igennem. Vi mener, det er så vigtigt, at fleksibilite-
ten
som jeg godt kan se behovet for
ikke sker på bekostning af færdselssikkerheden og chauf-
førernes arbejdsvilkår. Vægtningerne kommer ikke til at lægge det tryk, som vi mener er nødven-
digt i denne sag. Vil ministeren lægge større vægt, så vi både kan få fleksibilitet, men uden at det
går ud over færdselssikkerhed og arbejdsforhold?
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Jeg er ikke enig i de bekymringer. Vi taler ikke om
mindre pauser, men om en fleksibilitet i pauser, og at man sidestiller national turistkørsel med inter-
national turistkørsel. Man råder bod på nogle uhensigtsmæssigheder med forslaget. Vi har ikke
fået nogen høringssvar, som giver udtryk for de bekymringer, som Marianne Bigum fremhæver.
Christian Friis Bach (RV):
Vi støtter op om forhandlingsoplægget, men vi har noteret os, at For-
brugerrådet Tænk påpeger, at det ikke er reglerne, men håndhævelsen, det kniber med. Der skal
der sættes mere ind. Det synspunkt deler vi, og det regner vi også med, at regeringen gør, og at
regeringen fremhæver det i lyset af denne ændring.
Søren Søndergaard (EL):
Ministeren siger, at der ikke er kommet nogen høringssvar, der giver
udtryk for de samme bekymringer som SF's. Jeg kan ikke lade være med at bemærke, at der ikke
er høringssvar fra Rådet for Sikker Trafik eller fra Trafikstyrelsen. Er det virkelig rigtigt, at de ikke
har svaret på en høring? Man kan vel ikke forestille sig, at sagen bliver fremlagt, uden at de har
været høringsparter?
Jeg deler langt hen ad vejen SF's holdning. Der skal lægges stor vægt på, at der ikke sker nogen
forringelse af vilkårene. Det kan godt være, at der ikke er lagt op til nogen forringelser i forslaget
lige nu, men det kan jo ske i forbindelse med forhandlingerne, og så er det vigtigt for os, som skal
give opbakning til forhandlingsoplægget, at vi er enige om, at så bliver foden sat ned.
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Til Søren Søndergaard: Rådet for Sikker Trafik og
Trafikstyrelsen er med i specialudvalget
altså den kreds, som er involveret i vores høringer osv.
Jeg kan ikke sige, hvad årsagen er, men jeg kan konstatere, at der ikke er høringssvar fra dem.
Til Christian Friis Bach: Håndhævelse er et nationalt anliggende, og jeg er enig i, at håndhævelse
er vigtig. Vi ser med nationale briller på, hvordan håndhævelsen skal være
også i takt med nogle
af de andre ændringer af f.eks. kommende kilometerafgift, hvor der også bliver en håndhævelse af
regler, som skal varetages. Der tænker vi naturligvis disse ting sammen.
Side 41
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
Theresa Scavenius (UFG):
Jeg deler SF's og Enhedslistens holdninger til arbejdsvilkår. Der er ri-
sici, som det er bekymrende, at ministeren og regeringen ikke tydeligt vægter. Borgernes og pas-
sagerernes perspektiv vægtes ikke tydeligt. Derfor kan jeg ikke støtte forhandlingsoplægget.
Marianne Bigum (SF):
Behovet for fleksibilitet og ønsket om at finde løsninger kan jeg godt forstå.
Men i regeringens forhandlingsoplæg
som er det, vi tager stilling til i dag
skriver regeringen fuld-
stændig klart, at de kun lægger vægt på, at fleksibiliteten imødeses, men uden at der sker en forrin-
gelse af færdselssikkerheden. Vægtningen betyder, at man gerne vil have fleksibilitet, men at man i
forhandlingerne vil gå på kompromis med færdselssikkerheden og arbejdsmiljøforholdene.
I det næste punkt står der, at regeringen kun vil arbejde for, at der kommer en god balance mellem
virksomhedernes og chaufførernes fleksibilitet, sammenholdt med at færdselssikkerhed og chauf-
førernes arbejdsvilkår ikke bliver forringet. Vi er ikke uenige om, at det er rigtig godt, at vi får kigget
på fleksibilitet, men hvad kommer til at vægte mest for regeringen i forhandlingerne? Er det fleksibi-
litet for arbejdsgiverne kontra færdselssikkerhed og arbejdsmiljøforhold, eller hvad? Regeringen
har valgt den absolut laveste vægtning. Så det er ikke et spørgsmål om ja eller nej til fleksibilitet,
men om regeringens position i forhold til at sikre færdselssikkerheden og arbejdsmiljøet.
Vi har været i kontakt med nogle af fagforeningerne, og de er mildest talt ikke glade for den vægt-
ning, som regeringen lægger op til, så de deler den bekymring, som SF og andre gode kollegaer
her i udvalget har.
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Vægtningsbalancer er en udmærket drøftelse at
have, men der er ingen vurdering af, at man med dette forslag går på kompromis med færdselssik-
kerheden. Det er ikke rigtigt, som Theresa Scavenius siger, at hensynet til passagerne ikke væg-
tes, for løsningerne skal jo ikke gå på kompromis med færdselssikkerheden. Hvad er risiciene?
Med den nuværende lovgivning er der forskellige regler afhængig af ruten på tværs af EU-landene,
og med dette forslag kommer der mere sund fornuft. Jeg er nødt til at læne mig op ad de faglige
vurderinger hvad angår risici for færdselssikkerheden.
Marianne Bigum (SF):
Det er betryggende, at det er ministerens vurdering, at forslaget ikke går på
kompromis med færdselssikkerheden
ministeren nævnte godt nok ikke arbejdsmiljøforholdene
men så burde det vel være uproblematisk at lægge stor vægt på det hele.
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Spørgsmålet er, om man udvander vægtningerne,
hvis man vægter elementer, som ikke er et problem.
Arbejdsmiljøforholdene for chaufførerne forbedres også med dette forslag, så det ser jeg heller ikke
som en bekymring.
Marianne Bigum (SF):
SF kan ikke støtte forhandlingsoplægget. Vægtningerne betyder noget her
i udvalget
det er faktisk dem, vi tager stilling til.
Den fungerende formand (Henrik Møller):
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod rege-
ringens forhandlingsoplæg, idet kun Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Theresa Scavenius
har ytret sig imod det.
Side 42
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
2790317_0042.png
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
FO
Punkt 10. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om opgørelse af
drivhusgasemissioner fra transporttjenester
Nyt forhandlingsoplæg
KOM (2023) 0441
KOM (2023) 0441
Bilag 2 (samlenotat)
KOM (2023) 0441
Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)
EUU alm. del (20231)
Bilag 89 (kommenteret dagsorden)
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Det spanske formandskab forventer, at der kan op-
nås generel indstilling ved transportrådsmødet den 4. december 2023. Forslaget blev fremsat den
12. juli og kom i dansk sprogversion den 20. september. Forhandlingerne af forslaget er derfor gået
meget hurtigt.
Formålet med forslaget er at harmonisere måling, beregning, formidling og dokumentation af driv-
husgasemissioner fra transporttjenester i EU. Det opnås ved at etablere en fælles metode til at op-
gøre og formidle CO
2
-udledning fra transport. Den vil være obligatorisk at benytte på tværs af
transportformer, hvis man som virksomhed enten er pålagt eller frivilligt ønsker at oplyse om udled-
ningen. Dermed vil forslaget kunne medvirke til at skabe lige konkurrencevilkår mellem virksomhe-
der på tværs af EU i forhold til at udbyde grønnere transporter.
Der vil være omkostninger, når erhvervslivet skal omstille sig til at bruge den nye metode, men
samtidig vil det gøre det lettere for virksomhederne at opgøre deres CO
2
-udledning, når det er den
samme metode på tværs af EU. Dertil forventes det, at forslaget vil gøre data om emissioner fra
transporttjenester mere gennemsigtige og troværdige for både forbrugere og virksomheder.
Forslaget indebærer ikke statsfinansielle konsekvenser af betydning. Danmark skal dog sikre, at
der er et organ, som kan akkreditere en slags revisionsvirksomheder, som officielt kan sige god for
store virksomheders CO
2
-regnskaber. Desuden vil Kommissionen oprette og vedligeholde databa-
ser med standardværdier, som skal bruges i alle EU-lande. Danmark vil bidrage hertil gennem EU-
budgettet.
Regeringen er positiv over for forslaget, der forhåbentlig kan blive et væsentligt skridt i retning af en
troværdig og gennemsigtig formidling af transportvirksomhedernes drivhusgasemissioner.
Regeringen vil i de videre forhandlinger have fokus på omfanget af forslagets økonomiske konse-
kvenser for erhvervsliv og myndigheder.
FO
Det indstilles således, at Danmark
lægger vægt på, at det med forslaget forbliver frivilligt for virksomhederne, om de vil for-
midle CO
2
e-emissioner fra transport, medmindre de er omfattet af forpligtelser hertil gen-
nem anden regulering.
arbejder for, at medlemsstaterne i national regulering har mulighed for at gå videre i for-
hold til at gøre det obligatorisk for virksomheder at formidle CO
2
e-emissioner fra transport.
Søren Søndergaard (EL):
Når samlenotatet kommer for sent, er der tradition for, at jeg stiller en
masse spørgsmål. Men det vil jeg ikke gøre.
Side 43
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
Enhedslisten kan støtte forslaget, fordi vi mener, det er et fremskridt, at der kommer en ensartet
opgørelse.
Marianne Bigum (SF):
SF kan også støtte forslaget.
Hvorfor vil regeringen arbejde for, at forslaget ikke gøres obligatorisk for store virksomheder? Mini-
steren refererer til lige konkurrencevilkår, og det er ret vigtigt, at vi har ensrettet regulering af både
store virksomheder og SMV’er.
Det vil sandsynligvis være muligt at reducere den skydannelse, som flyvning medfører, ved at
rense flybrændstoffer for aromatiske forbindelser. Det kan være med til at begrænse omkostnin-
gerne og ville kunne reducere klimabelastningen med ca. 20 pct. Vil et nationalt krav om at fjerne
aromater fra flybrændstofferne slå igennem i de opgørelsesmetoder, som Kommissionen lægger
op til, at alle nu skal anvende?
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Forslaget er obligatorisk for store virksomheder.
Den tid, I har haft til at arbejde med det, er ikke tilfredsstillende. Det burde jeg have startet med at
beklage
også selv om sagen er gået hurtigt. Det kommer vi til at gøre bedre.
Theresa Scavenius (UFG):
Det er grundlæggende en politik der bygger på incitamenter. Det er en
meget ineffektiv måde at føre klimapolitik på, og det er typisk meget dyrt og bureaukratisk. Det
havde været mindre bureaukratisk og billigere at indføre simple krav og forbud, f.eks. ligesom i le-
getøjsforordningen.
Når det så er sagt, er det en god idé at regulere de data, som virksomhederne må bruge til at mar-
kedsføre sig med. Lige nu er det det vilde vesten, hvor man kan sige, hvad man vil, om sine emis-
sioner. Men data skal certificeres, der skal laves et organ, som skal verificere data, og organet skal
også akkrediteres af et uafhængigt organ. Det er et meget bureaukratisk system, men det er må-
ske meget godt at få ryddet op i det vilde vesten.
Det vigtigste er det, der står i artikel 14 om, hvorvidt vi kan sikre os, at de uafhængige organer og
overensstemmelsesvurderingsorganet har den nødvendige faglige integritet og tekniske kompe-
tence. Vil ministeren arbejde for at sikre, at der er faglig integritet og teknisk kompetence i disse or-
ganer? Vi ved jo, at bilindustrien sidder tungt på mange af EU’s organer inden for transportpolitik-
ken. Jeg har engang læst, at der i nogle organer sidder 75 pct. fra bilbranchen. Kan vi bygge vand-
tætte skodder, så disse organer ikke bliver infiltreret af den bilbranche, som i forvejen har meget
svært ved at omstille sig?
Der står også, at organerne kan give nogle bestemte kompetencer til dattervirksomheder og under-
entreprenører. Det kan skabe risiko for, at organerne får opgaverne udført et andet sted, og der-
med mister man kontrollen med certificering, verificering og akkreditering. Så jeg synes, det er ret
bekymrende.
NOT
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Til Marianne Bigum: Vi har ingen oplysninger om,
hvordan aromaterne indgår i opgørelsesmetoderne. Det vil vi undersøge.
Til Theresa Scavenius: Ja, jeg ønsker faglig integritet og kompetence. Databasen, der skal inde-
holde alle værdierne, bliver lavet af Det Europæiske Miljøagentur (EEA).
Side 44
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
Alexander Ryle (LA):
Regeringen vil arbejde for, at medlemsstaterne i national regulering har mu-
lighed for at gå videre i forhold til at gøre det obligatorisk for virksomheder at formidle CO
2
e-emissi-
oner fra transport. Vil regeringen arbejde for at gøre det herhjemme?
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Det skal læses, som det står: Vi vil ikke forhindres i at
have mulighed for at gå videre.
Theresa Scavenius (UFG):
Jeg kan ikke støtte forhandlingsoplægget, fordi der ikke bliver lagt nok
vægt på de ting, jeg nævnte før.
Alexander Ryle (LA):
Jeg ved godt, det ikke er en del af forhandlingsoplægget, men det er allige-
vel ret interessant at høre, om det er noget, ministeren overvejer at gøre i Danmark. Det kunne jo
forklare, hvorfor man vil arbejde for det. Jeg forstår godt, at man ikke ønsker, at det skal være obli-
gatorisk på EU-niveau, men overvejer regeringen at gøre det herhjemme i Danmark?
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Det er helt oplagt, at vi ikke vil forhindres i at have
mulighed for at gå videre. Det er også helt oplagt, at jeg ikke præsenterer sådanne tanker på et
møde i dag.
Den fungerende formand (Henrik Møller):
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet kun Theresa Scavenius (UFG) har ytret sig imod det.
Side 45
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
Punkt 11. Siden sidst
Orientering ved transportministeren
EUU alm. del (20231)
Bilag 89 (kommenteret dagsorden)
Transportministeren:
Jeg forelægger begge sager til orientering.
a) Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om anvendelse af
jernbaneinfrastrukturkapacitet i det fælles europæiske jernbaneområde
KOM (2023) 0443
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Forslaget blev fremsat den 11. juni 2023 og kom i
dansk sprogversion den 22. september. Formålet med forslaget er at forbedre anvendelsen af ka-
pacitet på det europæiske jernbanenet og sikre en mere effektiv styring af jernbanetrafikken. For-
slaget er stadig i et meget tidligt stadie af forhandlingerne. Jeg vender tilbage til udvalget, når for-
slaget er nået lidt længere i forhandlingsforløbet.
Theresa Scavenius (UFG):
Det er kun 11 pct. af godstransport, der er på jernbaner. Kun 5 pct. er
passagertransport. Det er rigtig ærgerligt, når vi ved, at jernbaner er meget energieffektive
det er
miljø- og klimavenligt. Forslaget er rigtig spændende, så jeg vil appellere til, at regeringen går posi-
tivt til forslaget. Det er selvfølgelig ikke et stærkt forslag i forhold til at regulere og stille krav, men
det er fint med langtidsplanlægning og kapacitetsanalyse, så man bliver opmærksom på, at vi har
misset at investere i dette effektive transportsystem. Måske kan al den viden og koordination bi-
drage til at få den viden frem i lyset, for den mangler virkelig.
Transportministeren (Thomas Danielsen):
Regeringen er positiv over for intentionen med forsla-
get. Jeg er enig i, at der har været historisk mangel på investeringer i jernbanen. Vi gør, hvad vi
kan. Vi arbejder f.eks. på at bygge overhalingsspor, fordi godstog kører langsommere end passa-
gertog. Eftersom vi ikke har dobbeltspor alle steder, prøver vi at finde nogle løsninger for at kunne
fremme en øget kapacitet for både godstog og passagerer.
Vi må dog være realistiske: Vi kan ikke løse hele vores godsbehov med jernbanen. Allerede i dag
har vi udfordringer med vores skinnebårne transport på grund af uregelmæssigheder osv. Vi er nu
gået i gang med at lave historisk store investeringer
der er stort set ikke er en strækning i Dan-
mark, hvor vi ikke er i gang med at investere i signalsystemer, elektrificering, opgradering af banen,
osv.
Nogle gange skal det være skidt, før det bliver godt, og jeg er helt enig i, at det er skidt lige nu. Det
er desværre et historisk efterslæb, som vi prøver at indhente.
b) Traktatkrænkelsessag C-167/22 om maksimalt 25 timer parkering på danske
motorvejsrastepladser på statslige veje
EUU alm. del (20211)
Bilag 502 (notat om afgivelse af indlæg)
Transportministeren:
Sagen handler overordnet set om, at Danmark har indført tidsbegrænset
Side 46
EUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 161: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/11-23
4. europaudvalgsmøde 3/11-23
parkering for lastbiler på de statslige rastepladser på motorvejsnettet. Europa-Kommissionen stæv-
nede den 8. marts 2022 Danmark for traktatkrænkelse på baggrund af den indførte regel.
Kommissionen argumenterer for, at Danmark med reglen ikke lever op til sine forpligtelser i hen-
hold til den frie udveksling af transportydelser. Kommissionen mener altså, at vi med reglen hindrer
vognmænd i at udøve deres rettigheder ved at fratage chaufførerne muligheden for at langtidspar-
kere. Herved besværliggøres overholdelsen af kravet om ugentlige hvil på mellem 25 og 45 timer.
Det er generaladvokatens vurdering, at Danmark bør frifindes i sagen. Det begrundes med, at 25-
timersreglen ikke udgør en direkte forskelsbehandling, ligesom den ikke har til formål at regulere
udvekslingen af vejtransportydelser mellem medlemsstaterne. Generaladvokaten finder dermed
ikke, at reglen i sig selv udgør en hindring for den frie udveksling af transportydelser.
Generaladvokaten har i sin vurdering lagt vægt på, at Kommissionen ikke har løftet bevisbyrden i
sagen. Der lægges også vægt på, at medlemsstaterne ikke er forpligtede til at fremme grænse-
overskridende transport på deres område, men blot er forpligtede til at gøre det lettere at udføre
transporten. Derudover har generaladvokaten lagt vægt på, at det er transportvirksomhedens an-
svar at tilrettelægge turen og dække omkostninger til indkvartering uden for køretøjet.
Generaladvokaten mener dog ikke, at de danske argumenter om, at reglen medvirker til at sikre
kapacitet på rastepladserne, ordnede forhold og mulighed for afholdelse af korte hvil kan begrunde
25-timersreglen. Derfor vurderer generaladvokaten, at såfremt Domstolen finder, at reglen udgør
en hindring for den frie udveksling af transportydelser, vil Danmark ikke kunne frifindes.
Regeringen er positiv over for, at generaladvokaten ikke finder, at den indførte 25-timersregel er en
hindring for den frie udveksling af transportydelser. Jeg vil dog gerne understrege, at dette er gene-
raladvokatens forslag til afgørelse, og at Domstolens afgørelse kan afvige herfra. Regeringen ser
derfor frem til at modtage Domstolens afgørelse i sagen.
Udvalget vil blive orienteret om den endelige afgørelse, når denne foreligger.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Mødet sluttede kl. 11:44.
Side 47