ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 9
Offentligt

CMSS Forsknings rapport:

Mobning og chikane

i den danske handelsflåde

sdu.dk

#sdudk

Center for

Maritim Sundhed og Samfund

Esbjerg 2023

Kolofn

Denne rapport præsenterer både de kvantitative og kvalitative

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

Kolofon

Denne rapport præsenterer både de kvantitative og kvalitative re-

sultater fra en undersøgelse af mobning og chikane i den danske

handelsﬂåde.

Erhvervsministeren har anmodet Søfartsstyrelsen om at gennem-

føre en ekstern undersøgelse af omfanget af mobning og chikane

blandt

søfarende på danske skibe. Denne opgave blev tildelt Center

for Maritim Sundhed og Samfund på Syddansk Universitet. Kom-

missoriet for undersøgelsen

ﬁndes

på Erhvervsministeriets hjem-

meside.

Rapporten består af syv kapitler, hvor kun resultaterne

præsenteres efter ønske fra Søfartsstyrelsen.

Et engelsk "Literature review" findes i et separat bilag, indehol-

dende en analyse af andre internationale forskningsstudier inden

for området mobning og chikane.

Dette sker efter ønske fra Søfarts-

styrelsen.

Det er tilladt at citere rapportens resultater under forudsætning af,

at Syddansk Universitet og Center for Maritim Sundhed og Sam-

fund angives

som kilde.

Projekt-konsortiet består af følgende medlemmer:

Seniorforsker og

Centerleder

(Projektleder)

Lisa Loloma Froholdt

Seniorforsker

Sisse Grøn

Professor og Institutleder

Jesper Bo Nielsen

Lektor

Subash Thapa

Seniorforsker

Maj Britt Nielsen

Videnskabelige assistenter

Andrew Fenn

Elin Kragesand

Hansen

Thilde Risager Ubbesen

Graﬁsk

layout

Graﬁsk Center,

SDU

Andrew Fenn,

CMSS

Tak til Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen fra det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø for rådgivning.

Ligeledes tak til rapportens korrekturlæsere.

Center for Maritim Sundhed og Samfund

Syddansk Universitet

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

Indholdsfortegnelse

01 Sammenfatning af rapportens resultater

02 Introduktion

03 Baggrund

04 Metode

05 Kvantitative resultater fra spørgeskema

Besvarelse af spørgeskema og forståelsesramme

Hvad karakteriserer gruppen af søfarende, der besvarer spørgeskemaet

Udsættelse for trusler om eller reel fysisk vold

Udsættelse for mobning og chikane

Udsættelse for chikane

Tiltag gennem de sidste 12 måneder

06 Kvalitative resultater

Mobning og chikane

Risikofaktorer

Arbejdsmiljø

Igangværende tiltag

Sagshåndtering

07 Opsummerende og konkluderende resultater

08 Referencer

09 Bilag

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

01 Sammenfatning af rapportens resultater

Her præsenteres en kort sammenfatning af de kvantitative og derefter de kvalitative resultater. Resultaterne om-

handler udbredelsen af og risikofaktorerne for mobning og chikane i seks forskellige segmenter af den danske han-

delsﬂåde.

I alt har 3.470

søfarende helt eller delvist besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en besvarelsesprocent på 21,7%.

Dette har muliggjort analyser af undergrupper såsom alder og

skibssegment, hvilket giver god validitet. For at op-

retholde validiteten er tværgående analyser af små undergrupper dog blevet fravalgt.

De kvalitative resultater er baseret på 32 dybdeinterviews med informanter, der enten henvendte sig på baggrund

af en opfordring i spørgeskemaet, ved invitation gennem opslag i de sociale medier, eller blev inviteret af projekt-

gruppen som landbaserede repræsentanter for branchens organisationer og skibssegmenter.

I spørgeskemaet

havde respondenterne

mulighed for at skrive kommentarer i fritekst, og mange har benyttet sig af denne mulighed.

Disse kommentarer er blevet inddraget i det kvalitative materiale, så resultaterne bygger på data fra to typer kilder

og et betydeligt antal personer.

Udbredelse

I spørgeskemaet afrapporteres et betydeligt antal tilfælde af mobning, chikane, uønsket seksuel opmærksomhed,

trusler om vold og reel fysisk vold. De hyppigst udsatte er den yngste aldersgruppe under 31 år, kvinder, ny-

ankomne, junioroﬃcerer og søfarende fra

fragt-segmentet.

De mindst udsatte er søfarende fra oﬀshore-segmen-

tet, passagerskibe og færger samt søfarende i små besætninger på tværs af segmenter.

Mænd udgør talmæssigt ﬂest ofre for vold, mobning og

chikane,

men da der også er langt ﬂere mænd end kvinder

i erhvervet, rapporterer en større procentdel af de kvindelige ansatte om vold, mobning og chikane.

I to ud af tre tilfælde var udøveren af chikane

og vold en senioroﬃcer eller teamleder. Udøveren af mobning var i

over halvdelen (60%) af tilfældene en kollega på samme niveau, mens det i 30% af tilfældene var

en senioroﬃcer,

der

udøvede mobning.

Det samlede antal rapporterede tilfælde af trusler om vold, mobning og chikane har et omfang, der gør det usand-

synligt, at der er tale om enkeltindivider, enkeltrederier eller enkeltsegmenter i branchen. I overensstemmelse med

det samlede omfang, som beskrives i de kvantitative resultater, beretter de kvalitative resultater om en bredt for-

ankret mobbekultur, der har en negativ

indvirkning på en del søfarendes mentale helbred.

Informanter og respondenter savner tydeligere kommunikation fra rederierne om nultolerance over for mobning

og chikane. Desuden efterlyser de søfarende mere håndgribelige

og konkrete redskaber til

daglig brug.

Der er mange blandt både informanter og respondenter, der er rigtig glade for at sejle på danske skibe, og mange,

der ser positivt på de tiltag, der er sat i gang med henblik på at begrænse mobning og

chikane. De blandede be-

sætninger har imidlertid indbygget nogle strukturelle faktorer såsom forskelle i kontrakter herunder udmøn-

stringsperioder. Der nævnes også forskelle i mulighed for forfremmelse. Begge dele kan have indflydelse på udvik-

lingen af mobning og chikane, idet nogle grupper kan være særligt sårbare og undlade at anmelde mobning på

grund af usikre ansættelsesforhold og dermed frygt for at miste jobbet.

For uønsket seksuel opmærksomhed gælder det, at de rapporterede tilnærmelser ofte blev kamuﬂeret som sjov,

hvilket gjorde det vanskeligt at sige fra. Det var især yngre besætningsmedlemmer, som oplevede

uønsket seksuel

opmærksomhed,

og udøveren var oftest en senioroﬃcer, hvilket er helt i overensstemmelse med de kvantitative

resultater.

Udøveren

tog ofte ikke en afvisning til efterretning; nogle oplevede endda repressalier,

når de sagde fra.

Det er en udbredt strategi at søge at undgå socialt samvær for at mindste risikoen for at opleve uønsket seksuel

opmærksomhed.

Der er rapporteret blandede oplevelser med sagsbehandling efter klager vedrørende uønsket sek-

suel opmærksomhed, men i visse

tilfælde har “victim blaming” været løsningen. Hierarkiet vanskeliggør desuden

klageprocessen.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

Risikofaktorer

De kvalitative resultater fra både respondenter og informanter viser, at faktorerne fordeler sig på fysiske, struktu-

relle og personlige eller kulturelle

faktorer. De vigtigste, som nævnes,

er:

•

Isolation

Træthed

Savn og lyst

•

Dårlig ledelse

De nye, de svage og

de anderledes

•

National kultur eller

personlighed

Arbejdsmiljø

En betydelig andel giver udtryk for tilfredshed, mens andre finder udfordringer i arbejdsmiljøet.

Endelig er

der flere,

der påpeger en række faktorer i arbejdsmiljøet, som bidrager til forekomsten af mobning, chikane og uønsket sek-

suel opmærksomhed.

Det drejer sig for det første om karakteren af de sociale relationer i besætningen. For det

andet er ledelse en faktor, der nævnes i næsten enhver sammenhæng, og der er bred enighed om, at der er behov

for at klæde ledere bedre på til at forebygge mobning, chikane og uønsket seksuel opmærksomhed.

Igangværende tiltag

Rederiernes indsats mod mobning og chikane samt de initiativer, der hidtil er blevet iværksat for at bekæmpe dette,

varierer, men ﬂere foreslår, at mere national regulering vedrørende det psykiske arbejdsmiljø kunne støtte op om

de enkelte rederiers initiativer.

Informanterne efterlyser yderligere støtte samt oplysninger om, hvor de kan finde

hjælp.

Både informanter og re-

spondenter nævner behovet for

bedre uddannelse af oﬃcerer inden for ledelse og personaleledelse

både

på STCW-

niveau og i form af livslang læring. Der er

generelt et udbredt ønske om mere uddannelse inden for området, hvilket

gælder fra

uddannelsesinstitutioner til rederiniveau.

Nogle rederier har etableret retningslinjer for anmeldelser, mens der andre steder mangler viden om, hvor eller til

hvem hændelser kan

anmeldes.

Der er desuden mangel på mere og bedre information om klagepolitikker og pro-

cesser for de søfarende. Informanter ønsker mere ensartethed på tværs af ﬂåden med hensyn til håndtering af

mobning og chikane, og det blev rapporteret, at e-læring

ikke er tilstrækkeligt i forhold til ændring af værdier.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

02 Introduktion

Mobning og chikane på arbejdspladsen er komplekse problemstillinger, der kan have alvorlige konsekvenser for de

ansattes fysiske og psykiske helbred.

Arbejdsrelateret mobning og chikane har en betydelig indvirkning på en med-

arbejders helbred og trivsel og kan føre til stress eller

posttraumatisk belastningsreaktion (Mayhew and Chapell

2007). Derudover kan det underminere sammenhængskraften, sikkerheden og eﬀektiviteten i teamwork. Virksom-

heder kan også opleve negative konsekvenser i form af forringet arbejdsmiljø samt potentielle organisatoriske, øko-

nomiske og juridiske konsekvenser.

Forskning viser, at mobning og chikane udgør betydelige udfordringer i den

maritime branche (Stannard et al., 2015; Forsell et al., 2017). Studier dokumenterer, at

de primære udøvere af

mobning og chikane er ledere, overordnede, kolleger og passagerer (Österman and Boström 2022).

En af de ﬁre regulativer inden for international skibsfart er Konventionen for de

søfarendes arbejdsforhold (Maritime Labour

Convention,

2006)

(MLC),

der

trådte i kraft i 2013. MLC var et vigtigt skridt mod etablering af ordentlige ar-

bejdsvilkår for alle søfarende i overensstemmelse med FN’s mål for bæredygtig

udvikling

nr.

8 om anstændige jobs og økonomisk

vækst.

Lande, der har

ratiﬁceret MLC-konventionen,

er forpligtet til at arbejde hen

imod afskaﬀelse af

diskrimination i ansættelse og

beskæftigelse.

Den 8. januar 2019 trådte ændringerne

fra 2016

til MLC i kraft. Disse ændringer

omhandler beskyttelse

af sundhed og sikkerhed samt forebyggelse af ulykker.

Det forventes, at regeringer og rederier træﬀer foranstaltninger for bedre at be-

skytte søfarende mod mobning og chikane om bord i overensstemmelse med

retningslinjerne

udgivet af International Transport Workers’ Federation (ITF) og

International Chamber of Shipping (ICS)

(2016).

Rederierne blev pålagt at udar-

bejde politikker og procedurer, der viser deres vilje til at skabe et arbejdsmiljø

frit for mobning, chikane og diskrimination.

Disse politikker bør

også integreres

i skibenes Safety Management System, som er påkrævet i henhold til Internatio-

nal Safety Management Code.

ANSTÆNDIGE JOBS OG

ØKONOMISK VÆKST

Arbejdstagernes rettigheder

skal beskyttes og et sikkert og

stabilt arbejdsmiljø for alle ar-

bejdstagere skal fremmes, her-

under for migrantarbejdere,

især kvindelige migranter, og

dem i usikre beskæftigelsesfor-

hold.

I maj 2022 blev der vedtaget resolutioner vedrørende mobning og chikane af

søfarende, herunder chikane baseret på køn samt seksuelle overgreb, som træder i kraft i 2024 (ILO-News,

2022).

Selvom kønsrelateret chikane er blevet tilføjet

til MLC, har tidligere forskning

peget på, at udfordringerne ved at

håndtere kulturel mangfoldighed i den maritime branche også er forbundet med

mobning og chikane (Knudsen og

Froholdt, 2009; Froholdt, 2007, 2008, 2010; Kavechi, Lane og Sampson, 2002; Østreng, 2006; Theotokas og Progou-

laki, 2007; Nielsen m.ﬂ., 2013; Carol-Dekker og Khan, 2016).

Disse

tilføjelser til MLC

har til formål at sikre et sikkert

og inkluderende arbejdsmiljø for søfarende.

For at styrke de samlede bestræbelser mod mobning og chikane etablerede

ﬂere

danske interessenter tre initiativer

i 2015:

•

Rederierne skal skabe større

opmærksomhed om udfordringer og løsninger i forbindelse med chikanesager.

Mobning og chikane skal være obligatoriske dele af uddannelsesprogrammet for sikkerhedsorganisationens

medlemmer om bord på skibe.

Der etableres en hotline hos Seahealth.

Det er relevant at følge op på, hvordan disse initiativer er forløbet, og om der kan gøres mere for at styrke dem,

også med henblik på koordinering med

de seneste initiativer med MLC.

Mobning og chikane har for nylig tiltrukket sig opmærksomhed i danske medier i sommeren 2022, hvilket indikerer,

at der er udfordringer, der skal håndteres. Derfor anmodede Erhvervsministeren Søfartsstyrelsen om at få foretaget

en ekstern undersøgelse for at belyse

udbredelsen af mobning og chikane i den danske handelsﬂåde. Kommissoriet

ﬁndes

på ministeriets hjemmeside.

Formålet med denne undersøgelse er først og fremmest at fastslå forekomsten af mobning og chikane ombord på

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

danske skibe i dag (2023) og i det seneste år (2022).

Undersøgelsen

omfatter både danske og udenlandske sø-

farende. Dette vil

give en nuanceret kortlægning af de mange former for mobning og chikane, der forekommer i

handelsﬂåden, herunder uønsket seksuel opmærksomhed og/eller chikane, vold, racisme, diskrimination på bag-

grund af religion, kulturel baggrund

og seksuel orientering.

Denne rapport skal bidrage til at danne grundlag for anbefalinger til yderligere at styrke allerede igangsatte initia-

tiver mod mobning og chikane.

Denne undersøgelse vil også afdække, om der er segmenter, der har speciﬁkke udfordringer

med mobning og chi-

kane.

Disse segmenter er som følger:

•

Fragtskibe mv., der sejler internationale ruter med en varighed på mere end to dage.

Fragtskibe mv., der sejler korte internationale ruter med en varighed på op til to dage.

Fragtskibe mv. i national fart.

Skibe, der servicerer oﬀshore-installationer.

Passagerskibe i international fart.

Færger til øer og andre passagerskibe på nationale ruter.

De data, der anvendes i denne rapport, er baseret på et spørgeskema samt individuelle

interviews. Denne rapport

evaluerer ikke alle bestræbelser på at bekæmpe mobning og chikane i den danske maritime branche, men dette

kan afdækkes

i yderligere undersøgelser.

Data bruges til at besvare følgende forskningsspørgsmål:

Hvad er forekomsten af mobning og chikane i den danske handelsflåde?

Hvad er risikofaktorerne for mobning og chikane i segmenter af den danske handelsflåde?

Hvilke tilgange anvendes af rederier, herunder ledelse og søfarende, for at takle mobning og chikane og

fremme mental sundhed på arbejdspladsen? Hvordan implementeres disse bestræbelser i praksis? Og hvor-

dan opleves de?

Hvordan har branchen eller andre interessenter håndteret tilfælde af rapporteret eller ikke-rapporteret

mobning og chikane i den danske flåde?

For på bedst mulig måde at kunne forebygge og håndtere mobning og chikane på arbejdspladsen, er det nødvendigt

at dokumentere, hvor udbredt mobning og chikane er, og hvordan det opstår. Dette vil skabe et fælles udgangs-

punkt for yderligere forebyggende arbejde.

For at støtte interessenter i branchen i at

deltage i en vidensbaseret

debat og diskussion om mobning og chikane, er det nødvendigt, at det fælles udgangspunkt er baseret på nuanceret

og uafhængig forskning. Ny forskning kan også medvirke til at nedbryde

barrierer, der hindrer anstændige arbejds-

forhold i den maritime branche, hvilket er en afgørende komponent for kvalitetsskibsfart, og kan bidrage til det

arbejde, der udføres i

forhold til MLC.

Definitioner

Mobning defineres som oplevelsen af vedvarende ubehagelig eller nedværdigende behandling, herunder afvisning,

udelukkelse, sårende drilleri eller enhver form for dårlig behandling. Disse handlinger gentager sig over en periode,

og den person, der er genstand for handlingen, har svært ved at forsvare

sig selv.

En gruppe mennesker eller enkeltpersoner kan således føle sig truet eller intimideret på grund af en anden gruppes

negative eller fjendtlige adfærd.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

Mobning kan involvere misbrug af magt eller position og er ofte vedvarende og uforudsigelig. Det

kan være hævn-

gerrigt, grusomt eller ondsindet. Det kan dog også ske, at en person ikke er klar over, hvilken eﬀekt deres adfærd

har på andre mennesker, eller ikke har nogen intention om at mobbe. Mobning har ikke en juridisk deﬁnition, men

baseres på, hvordan

det opfattes af personen eller gruppen.

Chikane, i denne undersøgelse

dækker over situationer, hvor en persons værdighed eller selvrespekt bliver ydmyget

af andre, hvilket skaber en intimiderende, fjendtlig, nedværdigende, ydmygende eller fornærmende

atmosfære.

Chikane kan være baseret på forskellige kategorier såsom race, religion eller tro, kulturel baggrund, køn og seksuel

orientering (EU-direktiver 2000/43

og 2000/78).

Chikane har en juridisk deﬁnition, hvilket betyder, at det i mange lande er ulovligt. Chikane deﬁneres som en form

for diskrimination, der har til formål at ydmyge en persons værdighed og skabe et intimiderende, fjendtligt, ned-

værdigende,

ydmygende eller fornærmende miljø (ICS og ITF 2016).

Seksuel chikane er både et videnskabeligt og et juridisk begreb. En af de mest anerkendte konceptuelle rammer i

den videnskabelig litteratur skelner mellem tre typer seksuel chikane: 1) uønsket seksuel

opmærksomhed (f.eks.

uønsket berøring), 2)

tvang (f.eks. jobrelateret pres eller bestikkelse) og

3) kønschikane

(f.eks. negative kommen-

tarer om mænd og kvinder).

Den juridiske deﬁnition, som beskrives i EU-direktivet

om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd

og kvinder (direktiv 2002(73/EF)), deﬁnerer seksuel chikane som enhver form for verbal, non-verbal

eller fysisk

adfærd af seksuel karakter, der har til formål eller den konsekvens at ydmygemedarbejderens værdighed eller ska-

ber et fjendtligt

og ydmygende miljø.

Chikanøs adfærd er den adfærd, der af modtageren opleves, som chikane.

Forkortelsen BaHDIS, som er navnet på denne undersøgelse, stammer fra den engelske version af undersøgelsen

”Bullying and Harassment in Danish Shipping”.

Tak fra de søfarende

Mange informanter og respondenter har udtrykt deres taknemmelighed overfor Syddansk Universitet for at udføre

BaHDIS-undersøgelsen og har anerkendt, at det både er rettidigt og nødvendigt:

"Tak fordi I, gennem denne undersøgelse, arbejder på at forbedre arbejdet om bord og livet om bord, forbedre

betingelserne om bord, og jeg mener, at de mentale forhold er meget vigtige. Stor tak til jer, for nu føler vi i det

mindste, at der er nogen, der bekymrer sig om os".

Disse reaktioner på undersøgelsen understreger, hvor vigtig den er

for branchen.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

03 Baggrund

Mobning og chikane har fået betydelig opmærksomhed i det danske samfund i de

seneste år. Der var ligeledes

betydelig fokus på disse emner i

den danske handelsﬂåde i sommeren 2022, hvilket tyder på, at der eksisterer

udfordringer ombord, der kræver opmærksomhed, samt at der er et behov for yderligere forskning, der kan mulig-

gøre en vidensbaseret debat og bidrage til vidensbaserede

beslutninger. Den 15. august 2022 anmodede Erhvervs-

ministeren Søfartsstyrelsen (SFS) om at gennemføre en undersøgelse med henblik på at fastlægge omfanget af

mobning og chikane blandt søfarende ombord på danske skibe. Denne opgave blev betroet Center for

Maritim

Sundhed og Samfund ved Syddansk Universitet.

På grund af det danske folketingsvalg i efteråret 2022 blev arbejdet

med undersøgelsen genoptaget i

februar 2023.

Det er prisværdigt, at den danske ﬂagstat iværksætter en undersøgelse af mobning og chikane i sin handelsﬂåde,

det viser både vilje til

og et ansvar for at tage fat på disse problemer. Ny forskning kan bidrage til at nedbryde

barrierer, der står i vejen for ordentlige

arbejdsvilkår i den globale maritime branche. Dette vil understøtte bestræ-

belserne på at sikre opfyldelse af det ottende FN-mål for bæredygtig udvikling, "Anstændige jobs og økonomisk

vækst", samt andre tiltag såsom den Internationale Labour Organisation (ILO)s konvention

MLC fra 2006 og det

igangværende arbejde i IMO på dette

område.

For at opnå et validt datagrundlag, der kan anvendes til at måle udbredelsen af mobning og chikane i den danske

handelsﬂåde, indvilligede de danske rederier at sende individuelle e-mails

til alle ansatte søfarende på danske skibe.

Takket være disse

bestræbelser nåede spørgeskemaet ud til 15.994 søfarende ud af det samlede antal på 18.791

søfarende i handelsﬂåden, hvilket er en bemærkelsesværdig præstation. Dette udgør hovedårsagen til det hidtil

usete og omfattende datagrundlag, der ligger til grund for denne rapport.

Udbredelsen af mobning og chikane i den danske ﬂåde er undersøgt ved spørgsmål vedrørende forskellige katego-

rier: 1) arbejdsmiljø, 2) mobning, 3) chikane, herunder uønsket seksuel opmærksomhed, og 4) ”negative acts” (ne-

gative handlinger) for at uddybe spørgsmål om mobning.

Der blev anvendt tidligere validerede spørgsmål, herunder

elementer fra "The Copenhagen Psychosocial Questionnaire II" (COPSOQII), den korte version af "The Negative Acts

Questionnaire" (NAQ-S), "Questionnaire

for Unwanted Sexual Attention and Harassment in the

Workplace"

(SUSO)

samt andre

relevante målrettede spørgsmål.

De præsenterede data stammer fra et datagrundlag, der både omfatter en spørgeskemaundersøgelse, som

15.994 medarbejdere blev inviteret til at

deltage i, og en interviewundersøgelse som 41 søfarende og landbase-

rede medarbejdere enten blev inviteret til (16 personer), eller frivilligt meldte sig til at deltage i (25 personer). Da-

taene giver mulighed for en bred analyse og kortlægning af mobning og chikane på en unik dansk arbejdsplads til

søs, hvilket kan give interessenter omfattende viden om disse spørgsmål, og kan fungere som udgangspunkt for

det videre forebyggende arbejde. Undersøgelsen

bidrager også til belysning af disse underudforskede emner samt

viden om nogle af de karakteristika og dynamikker, der er på spil, når en medarbejder mobbes eller chikaneres på

arbejdspladsen til søs.

Denne viden vil danne et solidt grundlag for en bedre indsats for at reducere og eliminere

disse problemer på arbejdspladsen

og bidrage til de yderligere nødvendige revisioner af “International Conven-

tion on Standards of Training, Certiﬁcation and Watchkeeping for

Seafarers”

(STCW) fra 1978

og revideret i 2010,

samt udarbejdelse af materiale og yderligere praktiske redskaber inden for maritim uddannelse og træning til

hjælp for søfarende og rederier i håndteringen af disse emner.

Endelig kan dataene anvendes som udgangspunkt

for maritime arbejdspladser eller ﬂagstater, der ønsker at kort-

lægge udbredelsen

af disse forhold.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

04 Metode

Denne undersøgelse benytter en mixed-methods tilgang og kombinerer et kvantitativt tværsnitsstudie med efter-

følgende kvalitative semi-strukturerede interviews for at undersøge udbredelsen af og risikofaktorerne for mobning

og chikane i seks forskellige segmenter af den danske handelsﬂåde samt udforske, hvordan rapporterede og ikke-

rapporterede tilfælde håndteres.

Metoderne har individuelle fordele, begrænsninger og tydelige forskelle, men de styrkes, når de bruges sammen.

Den kvantitative tilgang muliggør en undersøgelse af udbredelsen af mobning og chikane, der bidrager til forståel-

sen af årsags- eller korrelationsforhold mellem forskellige variabler ved hjælp af statistiske informationer om møn-

stre i dataene. Denne metode giver svar på "hvordan". Den kvalitative tilgang muliggør derimod en dybdegående

og nuanceret forståelse af forekomsten af mobning og chikane, der belyser komplekse spørgsmål og problemstil-

linger med rige beskrivelser og forklaringer af mønstre i dataene. Denne metode giver svar på "hvorfor".

Samlet set bidrager disse metoder til en omfattende og bredtfavnende forståelse af forskningsspørgsmålene, hvil-

ket muliggør besvarelse af både kvantitative og kvalitative

spørgsmål.

Derved opnås en mere komplet indsigt i,

hvordan mobning og chikane ser ud i den danske handelsﬂåde.

Undersøgelsens deltagere

Den danske skibsfart består af i alt 779 fartøjer med en bruttotonnage på 23,24 millioner (2022). Baseret på befolk-

ningsdata fra 2022 var der

i alt 18.791

søfarende ansat i danske rederier.

Af denne population udgjorde danske

statsborgere 38,9%, mens 61,1% var internationale søfarende. De undersøgte

rederier beskæftiger søfarende på

forskellige typer

skibe, herunder containerskibe, tankskibe, passagerskibe, oﬀshoreskibe, små nationale færger og

private små færger. Den præcise inddeling ﬁndes i afsnittet

”Introduktion”.

Det er værd at bemærke, at kvindelige

søfarendes repræsentation i den samlede flåde

er relativt lav og udgør cirka 3% af det samlede antal søfarende.

Stikprøve og rekruttering

De danske rederier blev kontaktet og informeret om undersøgelsens formål samt anmodet om hjælp til gennemfø-

relse af undersøgelsen. Alle kontaktede rederier

var imødekommende og videresendte efterfølgende en invitati-

onsmail til deres søfarende. Af de i alt 18.791 søfarende modtog 15.994 personer invitationen til

spørgeskemaun-

dersøgelsen.

I sidste ende deltog 3.470

søfarende helt eller delvist i undersøgelsen.

Dette giver en svarprocent på

21,7%.

Heraf

har

3.006 mænd,

404 kvinder og 17 andet angivet køn.

Invitationsmailen indeholdt uddybende information om undersøgelsen og inkluderede en web-adresse, der

guidede deltagerne til en formular, hvor de kunne give deres informerede samtykke samt besvare spørgeskemaet.

Undersøgelsen var åben for svar fra den 13. februar til den 31. marts 2023. For at

sikre størst mulig deltagelse slog

Syddansk Universitet tre gange et opslag op på sociale medier med påmindelse om at deltage. Til brug for nyheds-

breve med videre, modtog rederierne et udkast til en kort tekst som de kunne bruge og tilpasse deres egen kom-

munikation.

Søfartsstyrelsen og Syddansk Universitet samarbejdede om opsætning af information og en ﬁlm, der

forklarede om undersøgelsen, som blev uploaded

på styrelsens hjemmeside. Til at fremme deltagelse i undersøgel-

sen blev der udsendt materiale såsom ﬁlm og invitationer via sociale medier.

Da e-mails blev videresendt af rederi-

erne selv, er det meget sandsynligt, at ﬂere søfarende kunne have deltaget i undersøgelsen

men undlod at gøre det

af frygt for manglende anonymitet.

Kvantitative data

Det spørgeskema, der blev anvendt i denne undersøgelse, blev administreret via SurveyXact. For at imødekomme

deltagernes forskellige sprogpræferencer, blev spørgeskemaet udbudt på både engelsk og

dansk. Denne beslutning

blev truﬀet med

tanke på, at en betydelig del af de søfarende, der arbejder i danske rederier, er af anden nationa-

litet end dansk og er mere fortrolige med at læse og besvare spørgsmål på engelsk.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

For at

sikre kvaliteten i spørgeskemaet blev spørgsmålene i spørgeskemaet diskuteret og revideret ﬂere gange i

samarbejde med Søfartsstyrelsen og den til lejligheden sammensatte følgegruppe, der inkluderede interessenter

fra brancheforeninger, fagforeninger og

en repræsentant fra Kommunernes Landsforening. Revisionerne fokuse-

rede på at holde spørgeskemaet så kort som muligt, på at anvende et passende sprog relevant for den maritime

branche og på at sikre, at sproget var letforståeligt for respondenter, som ikke har engelsk som

deres modersmål.

De afhængige variable inkluderede eksponering for trusler om vold, fysisk vold, mobning, chikane, uønsket seksuel

opmærksomhed, voldtægt og andre negative handlinger.

Trusler om vold og udsættelse for fysisk vold

Målingen af trusler om vold var baseret på spørgsmålet: "Er du blevet udsat for trusler om vold ombord inden for

de sidste 12 måneder?" På samme måde blev udsættelse for fysisk vold vurderet med spørgsmålet: "Er du blevet

udsat for fysisk vold ombord inden for de sidste 12 måneder?" Svarmulighederne for begge spørgsmål omfattede:

"Ja, dagligt", "Ja, ugentligt", "Ja, månedligt", "Ja, et par gange", og "Nej". I den endelige analyse blev svarene "Ja,

dagligt", "Ja, ugentligt", "Ja, månedligt" og "Ja, et par gange" sammenﬂettet

for at danne

én enkelt kategori beteg-

net som "Ja". Svarkategorierne til den endelige analyse blev dermed "Ingen", "Ja" og "Foretrækker ikke at svare".

Mobning

Målingen af mobning var baseret på spørgsmålet: "Er du blevet udsat for mobning på din nuværende arbejdsplads

ombord inden for de sidste 12 måneder?" Svarmulighederne for dette spørgsmål var "Nej", "Ja, én gang" og "Ja, fra

tid til anden". Til den endelige analyse blev disse svar opdelt i en binær variabel med "Ja" og "Nej".

Definitionen af

mobning er netop, at det er en vedvarende handling, der gentager sig over en periode og for at undgå fejl i forstå-

elsen af dette, er svar kategorien "Én gang" taget med. Således kan den samlede optælling af mobning hændelser

netop være af handlinger der sker

mere end en gang, som definitionen omfatter.

Chikane

Målingen af udsættelse for chikane var baseret på spørgsmålet: "Er du blevet udsat for chikane på din nuværende

arbejdsplads ombord inden for de sidste 12 måneder?" Svarmulighederne for dette spørgsmål var "Ja, dagligt", "Ja,

ugentligt", "Ja, månedligt", "Ja,

et par gange" og "Foretrækker ikke at svare". Disse svarmuligheder blev sam-

menﬂettet til tre kategorier for den endelige analyse: "Ingen", "Ja" og "Foretrækker ikke at svare".

Uønsket seksuel opmærksomhed

Der blev anvendt 17 spørgsmål fra "Questionnaire for Unwanted Sexual Attention and Harassment in the Work-

place" (SUSO). SUSO er et valideret instrument, der består af 21 spørgsmål relateret til uønsket seksuel opmærk-

somhed (f.eks. uønskede kommentarer om ens krop, tøj eller livsstil), kønschikane (f.eks. negative kommentarer

om mænd og kvinder) og tvang (f.eks.

at blive bedt om at udføre

seksuelle tjenester i bytte for belønninger). Årsa-

gen til kun at inkludere 17 spørgsmål var at minimere antallet af spørgsmål i spørgeskemaet. Respondenterne blev

bedt om at angive hyppigheden af forekomst ved hjælp af svarkategorierne "Aldrig", "Én gang", "2 til 5 gange", "6

til 9 gange" og "10 gange eller mere".

Voldtægt

Denne variabel var baseret på spørgsmålet: "Har du oplevet forsøg på voldtægt eller faktisk voldtægt inden for de

sidste 12 måneder i forbindelse med dit arbejde ombord?" med svarkategorierne "Ingen", "Én gang", "Flere gange"

og "Foretrækker ikke at svare". Disse svar blev opdelt i "Ja" og "Nej" til den endelige analyse.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

Negative handlinger

Til at uddybe mobning, blev der lavet en måling af de negative handlinger, som søfarende oplever, og hertil blev

der anvendt validerede instrumenter. Dette inkluderede

tilladelse til at anvende elementer fra den korte version af

"The Negative Acts Questionnaire" (NAQ-S) udviklet af Einarsen, Raknes, Matthiesen og Hellesøy (1994), der er et

af de mest anvendte spørgeskemaer i forskningen, der bruges til at vurdere forekomsten af mobning og chikane på

arbejdspladser.

Eksempelvis indeholdt spørgeskemaet

elementer som: "Nødvendig information blev tilbageholdt

fra dig, hvilket gjorde dit arbejde vanskeligt inden for de sidste 12 måneder" og "Sladder og rygter blev spredt om

dig inden for de sidste 12 måneder". Spørgeskemaet bestod af i alt 10 spørgsmål, og respondenterne

blev bedt om

at vurdere hyppigheden af forekomst ved hjælp af svarkategorierne "Aldrig", "Nu og da", "Månedligt", "Ugentligt"

og "Dagligt".

Sociodemografiske karakteristika

De uafhængige variable i denne undersøgelse omfattede forskellige sociodemograﬁske

karakteristika, arbejdsre-

laterede karakteristika og arbejdsmiljø. Sociodemograﬁske karakteristika omfattede alder, opdelt i kategorierne

"30 eller derunder", "31-40", "41-50" og ">50", og køn, opdelt i kategorierne "mand", "kvinde" og "andre".

Arbejds-

relaterede karakteristika omfattede segmenter, opdelt i kategorier som "Fragt>2 dage", "Fragt<2 dage", "Oﬀshore",

"Passager-international"

og "Færge og passager kort". Størrelsen af besætningsmedlemmer blev opdelt i kategori-

erne "<16", "16-25" og

">25". Arbejdserfaring blev opdelt i kategorierne "0-3",

"4-10", "11-20"

og ">20" år.

Rang/position ombord inkluderede kategorier som "Kadet", "Menig", "Junioroﬃcer", "Senioroﬃcer" og "Andet".

Beskæftigelsens karakter omfattede "Fastansættelse", "Midlertidig kontrakt", "Ansættelse via agency", "Enkelt-

rejse kontrakt" og "Andet".

Andre spørgsmål

Derudover indeholdt spørgeskemaet også spørgsmål relateret til arbejdsmiljøet ombord, såsom tilfredshed med

arbejdsforhold og job, tilgængelighed af hjælp og støtte fra senioroﬃcerer og kolleger samt oplevelser af forbed-

ringer af arbejdsmiljøet inden for de sidste 12 måneder.

Disse spørgsmål

var baseret på spørgeskemaet

Copenha-

gen Psychosocial

Questionnaire II (COPSOQII),

som er udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

(NFA).

Kvalitative data

Alle søfarende i flåden

blev inviteret til at deltage i et interview. Det skete via spørgeskemaet, via invitation fra

Søfartsstyrelsen og via Syddansk Universitets

opslag på sociale medier. 25 personer meldte sig frivilligt og 16 per-

soner blev målrettet udtaget. Der var både søfarende og landbaserede personer i begge grupper. Dette tilsam-

men gav datagrundlaget på 41 personer. De udtagne informanter blev rykket to gange for svar om deltagelse. De

9 informanter som ikke

deltog, fordelte sig på 1,

som havde meldt sig frivilligt og 8 der var udtagne. De gav enten

ingen respons på invitation til at deltage, trak sig fra at deltage frivilligt,

eller foretrak ikke at deltage.

Dette resulterede i deltagelse af 32 personer i undersøgelsen, fordelt på 21 søfarende og 11 landbaserede infor-

manter. 24 personer er fra den frivillige prøveudtagning og 8 personer er fra den målrettede. Figur 1 viser denne

fordeling.

Figur 1:

Datagrundlag og fordeling af interview-informanter

Datagrundlag og deltagere

Frivillige Målrettede

I alt

Fordeling Sø/Land

Sø

Land

Datagrundlag

Deltagere i alt

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

De søfarende var en persongruppe bestående af mænd og kvinder og der var medarbejdere fra alle skibssegmen-

ter på nær segment 6

Der var en bred aldersspredning og repræsentation af forskellige rang, som det kan ses

nedenfor i Figur 2.

Figur 2:

De søfarende informanters demograﬁske oplysninger

Note til figur 2. ”Officer” dækker kaptajner og styrmænd

For at sikre repræsentation af interviewdeltagere både i land og til søs, på tværs af handelsﬂådens

segmenter og

blandt relevante interessenter i branchen, blev der udsendt invitations- og påmindelsesbreve til relevante infor-

manter. Interviews blev gennemført personligt eller online i perioden fra den 2. marts til den 3. maj 2023 (ca. 2

måneder). Med tanke på studiets begrænsede periode fra den 1. februar til den 30. juni 2023, vurderes det som

tilfredsstillende, at 32 informanter har bidraget til det kvalitative datamateriale.

Der blev udarbejdet en interviewguide baseret på spørgeskemaet, og interviewsessionerne tog i gennemsnit om-

kring en time. Formålet med interviewene var at give informanterne mulighed for at uddybe spørgsmålene i spør-

geskemaet og at

opnå en dybere forståelse af kulturen og normerne ombord i de forskellige segmenter.

Dataanalyse

Ved behandlingen af de kvantitative data blev der anvendt deskriptive statistikker til præsentation af variablerne,

herunder procentdele, middelværdier og standardafvigelser. Bivariate analyser omfattede udførelse af khi²-tests

til

sammenligning af proportioner

mellem forskellige grupper. Der blev udført separate

khi²-tests og t- tests for spe-

ciﬁkke undergrupper, f.eks. mænd og kvinder, med henblik på at undersøge forskelle i resultaterne. Signiﬁkans-

niveauet blev fastsat til mindre end 0,05 for at betragte resultaterne

som statistisk signiﬁkante. Dataanalysen blev

udført ved hjælp af Stata 17.0 til Windows.

Den kvalitative analyse af de åbne spørgsmål i spørgeskemaet omfattede ﬂere trin. Først blev personligt identiﬁcer-

bare oplysninger renset og anonymiseret.

Derefter blev svarene importeret i NVivo-softwaren,

hvor

speciﬁkke be-

greber eller idéer blev tildelt koder eller tags ved hjælp af tematisk analyse. Tematisk analyse er en metode

til

kodning og

identiﬁkation

af mønstre og temaer i kvalitative

data.

Dette resulterede i et datasæt på 54

sider.

Hvad angår de dybdegående interviews, blev alle optagelser transskriberet og importeret i NVivo-softwaren.

Tema-

tisk analyse blev også anvendt til at analysere

interviewdataene.

Denne kodning resulterede i et omfattende

Segment 1: Fragtskibe mv., der sejler internationale ruter med en varighed på mere end to dage.

Segment 2: Fragtskibe mv., der sejler korte internationale ruter med en varighed på op til to dage.

Segment 3: Fragtskibe mv. i national fart.

Segment 4: Skibe, der servicerer oﬀshore-installationer.

Segment 5: Passagerskibe i international fart.

Segment 6: Færger til øer og andre passagerskibe på nationale ruter.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

datasæt på 168 sider, svarende til i alt et kvalitativt datasæt på 222 sider.

Begrænsninger ved undersøgelsen

Det er værd at bemærke, at ﬂere søfarende var bange for at deltage i BaHDIS-undersøgelsen,

og nogle blev opfor-

dret til ikke at deltage i den. BaHDIS-teamet blev kontaktet ﬂere gange på grund af disse bekymringer.

En af de

søfarende rapporterede:

"Jeg spurgte en person, der havde været her i lang tid (om at deltage i BaHDIS-undersøgelsen), og personen sagde,

at jeg ikke skulle gøre det, fordi de overvåger dig. De ved, hvem det er, der svarer".

En anden søfarende henvendte sig og bad om et link til undersøgelsen fra BaHDIS-teamet idet vedkommende hæv-

dede, at det ikke ville være anonymt, hvis de søfarende brugte det

link, der blev sendt ud til skibet.

BaHDIS-teamet

blev også kontaktet af en søfarende, der ønskede at klage over en skævhed i projektet, idet man kun kunne deltage

i undersøgelsen, hvis ens kaptajn havde givet sin tilladelse.

Kaptajnen for den pågældende søfarende havde sagt:

"Ja, ja, jeg slettede det hurtigt. Vi kan trods alt ikke have nogen, der slår ud på alle parametre, der mobber og

udsættes for seksuel chikane. Så du skal vælge".

Den søfarende mente, at denne praksis også fandt sted på andre skibe i handelsﬂåden. BaHDIS-teamet var ikke be-

kendt med, at ledere havde adgang til alle IT-aktivitetssøgninger

fra skibet, før undersøgelsen blev påbegyndt.

Disse problemer skal betragtes som begrænsninger i undersøgelsen, og det er meget sandsynligt, at ﬂere

søfarende

kunne have deltaget i undersøgelsen, men valgte ikke at gøre det eller undlod af frygt for manglende anonymitet

og mulige repressalier.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

05 Kvantitative resultater fra spørgeskema

Opsummering

•

En besvarelsesprocent på 21,7%

og i alt 3.470

besvarelser er tilfredsstillende for muligheden for også

at analysere undergrupper baseret på respondenternes

karakteristika.

Der er anvendt på forhånd vali-

derede

spørgerammer.

Nogle tværgående analyser er bevidst blevet fravalgt, da visse undergrupper ville være for små til at

bevare

validitet og anonymitet.

Der er tale om en afrapportering af et betydeligt antal tilfælde af mobning, chikane, såvel som trusler

om og reel fysisk vold.

De hyppigst udsatte er den yngste aldersgruppe under 31 år, kvinderne, dem med kortest

sejltid,

junioroﬃcerer

og dem fra fragt-segmentet.

Der er relativt færre beskrivelser af mobning, chikane og vold fra

oﬀshore,

passagerskibe og færger samt

fra mindre besætninger (<16 personer).

En større procentdel af de kvindelige ansatte rapporterer om vold, mobning, chikane og uønsket seksuel

opmærksomhed

sammenlignet med mænd. Dog er der på

grund af den skæve kønsfordeling langt flere

mænd, der udsættes for vold, mobning og chikane

end kvinder.

I cirka to ud af tre tilfælde af oplevet chikane og vold var udøveren en

senioroﬃcer/teamleder.

I cirka 60% af tilfældene af mobning var udøveren en kollega, og i omkring 30% af tilfældene var det en

senioroﬃcer.

Antallet af tilfælde af trusler om vold, chikane og mobning er så omfattende, at det næppe kan tilskrives

enkeltindivider, enkeltrederier eller specifikke segmenter

i industrien.

•

Besvarelse af spørgeskema og forståelsesramme

Spørgeskemaet blev sendt til

15.994

ud af de knap

19.000

potentielle modtagere i erhvervet, svarende til

85%, hvilket er tilfredsstillende. Med

3.470

hel eller del-

vis besvarelser ud af de

15.994 udsendte spørgeskemaer

gav det en besvarelsesprocent på omkring 22%, hvilket

er tilfredsstillende sammenlignet med andre tilsvarende

undersøgelser, der også bruger invitation og link til on-

line besvarelse. I forhold

til andre lignende undersøgel-

ser til søs er dette en ganske stor undersøgelse og sand-

synligvis den

med ﬂest kvindelige deltagere.

De personer, der besvarer spørgeskemaet, kaldes re-

spondenter, mens de, der deltager i et interviews, kal-

des informanter.

Resultaterne kan opgøres i forhold til enkeltvariable,

f.eks.

hvor mange af besvarelserne kommer fra mænd,

eller hvordan besvarelserne er fordelt i forhold til antal

år til søs. Dette

giver typisk et tal-

og/eller

en procent-

fordeling, som fortæller noget om den gruppe af re-

spondenter, der har valgt at deltage.

Disse tal bruges

ofte til at diskutere repræsentativitet, det vil sige om

den opnåede gruppe af respondenter svarer nogen-

lunde til hele gruppen, eller om der er nogle, der er

over- eller underrepræsenterede. Man kan

f.eks.

opgøre,

hvor mange der samlet set har været udsat for mobning

og derefter angive, hvor mange der i de forskellige al-

dersgrupper har været udsat for mobning. Hvis procent-

satsen for en undergruppe er højere end for hele grup-

pen, betyder det, at der relativt set er en større hyppig-

hed af rapporteret mobning i den specifikke alders-

gruppe, og omvendt, når procenten er

lavere.

Man skal være opmærksom på, at fordi der er langt ﬂere

mænd i erhvervet (og

derfor også ﬂere besvarelser fra

mænd end fra kvinder), kan det ske, at en procentsats

er højere for kvinder (en given hændelse optræder rela-

tivt set hyppigere blandt kvinder end blandt mænd),

men at

der i reelle tal er ﬂere

mænd end kvinder, der

har været udsat for hændelsen.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

Hvad karakteriserer gruppen af søfarende, der

besvarer spørgeskemaet

Som det fremgår af Tabel 1 og Tabel 2, var 404 (12%) af

respondenterne kvinder, og aldersfordelingen var no-

genlunde lige fordelt mellem respondenter under 30 år,

mellem 31 og 40 år, mellem 41 og 50 år og over 50

år.

Tabel 1:

Kønsfordeling

af respondenterne

Kønsfordeling*

Antal % **

Mænd

3.006

88%

Kvinder

404 12%

Total

3.410 100%

* Kønsfordeling på kun kvinder og mænd,

'andet' kønskategori er ikke inkluderet

**% af total

Tabel 3:

Fordeling af respondenter på skibssegmenter

Skibs segmenter

Antal % * Kvinder %**

1.655 49%

353

10%

598

18%

Fragt >2 dage

Fragt <2 dage

Offshore

Passager

543

16%

179

33%

(International fart)

Passager

261

22%

(Nationale ruter)

Total

3.410 101% 404

12%

* % af total (Afrunding medfører total over 100%)

** % af segmentet

Med den anvendte opdeling i segmenter opnås til-

strækkelig gruppestørrelse for efterfølgende valide ana-

lyser.

De primære variable, der vil blive analyseret i denne

rapport, er køn, alder, shippingsegment, besætningstør-

relse, erfaring til søs

samt stilling ombord.

Tabel 2:

Aldersfordeling blandt respondenter

Aldersfordeling*

Alder

Antal % **

≤ 30

948

28%

31-40

956

28%

714

21%

41-50

>50

811

24%

Total

3.429 101%

* mænd, kvinder og andet

kønskategorier er inkluderet

** % af total (Afrunding medfører

total over 100%)

Udsættelse for trusler om eller reel fysisk vold

253 respondenter rapporterer om trusler om vold, sva-

rende til 8% af respondenterne, og 67 respondenter,

svarende til 2%, rapporterer om reel fysisk vold inden

for de seneste 12 måneder.

Tabel 4:

Fysisk vold og trusler om vold

Antal % *

Trusler

253 8%

Vold

67 2%

* % af 3120 respondenter

Hovedparten af respondenterne (59%) arbejdede inden

for fragtskibssegmentet, mens

18% arbejdede i oﬀ-

shore-segmentet og 24% inden for passager- og færge-

segmentet. Kønsfordelingen var ikke den samme på

tværs af segmenter, da kvinder

f.eks.

udgjorde 32% af

respondenterne fra den internationale passager-

skibstraﬁk,

men kun udgjorde 6% inden for

oﬀshore.

Der er blandt respondenterne også rapporteret om

voldtægtsforsøg, men tallene er for små til konkret ana-

lyse.

Tabel 5 (og 8) skal læses således, at såfremt pro-

centen er større end total-procenten, så optræder hæn-

delsen

hyppigere end i andre grupper. Omvendt

ved

lave procenter.

Trusler om vold optræder hyppigst over for yngre an-

satte, ansatte med under 11 års erfaring til søs, kadetter

og junioroﬃcerer samt i hele

fragt-segmentet.

Derimod

ses trusler om vold mindre hyppigt blandt ansatte med

mindre besætning (<16), ved internationale passager-

skibe samt i oﬀshore-segmentet.

For de andre under-

grupper ses ingen entydig trend.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

Tabel 5:

Trusler om vold i forhold til udvalgte undergrup-

per

Forekomst af trusler om vold

% *

Total

Alder ≤ 30

12%

Kadet/Juniorofficer

11%

Erfaring 0-10 år

12%

Fragt

10%

Offshore

Passager international

Antal < 16

* % af respondenter i undergruppen,

f.eks. % af respondenter i offshore

Tabel 7:

Udsættelse for mobning og chikane

Mobning og Chikane

Mænd % * Kvinder % * K+M** % *

Mobning

430 16%

83 24%

513 17%

Chikane

246

61 18%

307 10%

* % af respondentgruppe

Der er kun tale om mænd og kvinder, 'andre'

kønskategori er ikke inkluderet

Det er nogenlunde det samme billede, der tegner sig for

tilfælde af rapporteret reel fysisk vold ombord. Tallene

er små, men udsættelse for fysisk vold rapporteres næ-

sten dobbelt så hyppigt af kvinder som af

mænd.

I 6 ud af 10 tilfælde kom truslen om fysisk vold fra en

senioroﬃcer eller teamleder.

Tabel 6:

Vold eller trusler om vold

Hvem gjorde det?

Trusler

Vold

Antal % *

Kollega

26%

36%

157

62%

51%

Seniorofficer

Klient/passager

12%

13%

Total

253 100%

67 100%

* % af total (trusler/vold)

Tabel 8 viser, at mobning optræder hyppigst overfor

yngre ansatte (21%), junioroﬃcerer (26%) samt ansatte

i fragt-segmentet

med over to dage ude (19%). Mobning

rapporteres sjældnere af

senioroﬃcerer og ansatte med

over 20 års erfaring, men her er tallet stadig omkring

10%. Forskellene er i absolut størrelse og er ikke vold-

somt store mellem grupperne, derfor er det svært at

lave valide statistiske analyser.

Det skyldes, at der er tale om en udregning, som afhæn-

ger af, om alle spørgsmål i en række af spørgsmål er ble-

vet

besvaret. Der er 878 respondenter,

der ikke har sva-

ret på alle spørgsmålene i rækken.

Derved falder en fjer-

dedel af gruppen ud, men det er ikke muligt at se, hvem

det er, der falder

ud.

På trods af visse usikkerheder pe-

ger tallene dog på, at det især er søfarende fra de tre

grupper: den yngste aldersgruppe, junioroﬃcerer og

dem med færrest år i erhvervet, som er udsat for mob-

ning (”negative acts”).

Tabel 8:

Mobning og chikane

Mobning/Chikane

Mobning % *

Total

17%

21%

Alder ≤ 30

Fragt >2 dage

19%

Juniorofficer

26%

Seniorofficer

11%

>20 års erfaring

10%

* % af respondentgruppe

Chikane % *

11%

14%

11%

17%

I forhold til den faktiske fysiske vold blev denne beskre-

vet som udøvet af en

senioroﬃcer

eller teamleder i godt

halvdelen af de 67 tilfælde, og i en tredjedel af tilfæl-

dene var det en

kollega.

Udsættelse for mobning og chikane

I alt 513 respondenter afrapporterede udsættelse for

mobning, svarende til 17% af

respondenterne. Hver

sjette mand (16%) og hver fjerde kvinde (24%) rappor-

terer således om mobning. Relativt set rammes de kvin-

delige respondenter hyppigere af mobning, m/en grun-

det den skæve kønsfordeling er der trods de lave pro-

centtal et langt større antal mænd, der det seneste år

har været udsat for mobning og chikane.

I forhold til hvem der mobbede, viser tallene, at det i

godt 60% af tilfældene var en kollega, og i knap 30% var

det

en senioroﬃcer.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

Tabel 9:

Hvem mobber og udøver chikane?

Hvem gjorde det? (antal og %)

Mobning

Chikane

Antal % *

Kollega

323

67%

27%

Seniorofficer

144

30%

210

64%

Klient/passager

Total

485 101%

326

99%

* % af respondenter udsat for henholdsvis

mobning og chikane

(Afrunding medfører total over/under 100%)

Tabel 10:

Årsag

til chikane

Chikane relateret til:

Antal % *

Race

21%

10%

Religion eller tro

Kulturel baggund

18%

Køn

14%

Seksuel orientering

Andre

206

66%

* % af antal hændelser, samme person af de

311 der havde oplevet chikane, kan have

været udsat for flere hændelser

Udsættelse for chikane

I alt 311 (alle kønskategorier) respondenter oplevede

chikanøs

adfærd. Chikanøs adfærd er den adfærd, der af

modtageren opleves som chikane. Knap

10% af de

mandlige respondenter og 18% af kvinderne havde op-

levet udsættelse for chikanøs

adfærd.

Relativt set fore-

kommer chikane således mere hyppigt blandt de kvinde-

lige respondenter, men grundet den skæve kønsforde-

ling er der trods de lave procenttal et langt større antal

mænd, der det seneste år har været udsat for chikane.

Chikanøs

adfærd optræder hyppigst over for yngre an-

satte

(14%) og junioroﬃcerer (17%). Chikanøs

adfærd

rapporteres mindst hyppigt, men stadig hos 7-9% af

både

senioroﬃcerer og ansatte med over 20 års erfaring

I forhold til hvem der chikaner de 311 respondenter, i

tilfælde af oplevet chikane, viser tallene, at det i 68% af

tilfældene var en senioroﬃcer og i 29%

var det en kol-

lega.

På spørgsmålet om, hvad chikanen drejede sig om,

havde respondenterne mulighed for at angive mere end

et svar (derfor er der flere

end 311 svar og over 100%).

Blandt de 311 respondenter var chikane relateret til

race (21%), religion (10%), kulturel baggrund (18%), køn

(14%), seksuel orientering (7%) samt andre årsager

(66%). Der er således et stort mørketal i forhold til

arten

af chikane, og det bemærkes, at

f.eks.

fysisk ydre ikke

var en

svarmulighed.

En anden ting, der bemærkes, er, at der til spørgsmålet

om hvem der gjorde noget, blev givet en svarkategori

kaldet

‘ønsker ikke at besvare’. Denne svarkategori blev

anvendt af omkring 10% af de relevante respondenter.

Undersøgelsen viser, at et betydeligt antal respondenter

har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed (Tabel

11).

Tabel 11:

Chikanøs

adfærd af seksuel karakter oplevet

mindst én gang det seneste

år.

Mænd

Uønskede

seksuelle

kommentarer til

krop/tøj/livsstil

Kvinder

Total

Svar

Antal

Antal % * Antal % * Antal %

145 6%

88 26% 235 8%

2.929

Uønsket fysisk

berøring med

seksuelle

undertoner

Uønsket

efterspørgsel om

en date også

efter tidligere nej

54 16% 106 4%

2.907

44 13% 68

2.907

Nogen fortæller

historier med

seksuelt indhold, 127 5% 48 14%

179

2.886

der opleves

ubehageligt

Nogen taler

respektløst om

366 14%

109

33% 483 17%

2.886

andre

* % af henholdsvis mandlige og kvindelige respondenter

Respondenter besvarede de 5 spørgsmål hver for sig,

hvorfor den samme person kan have svaret 'ja' til flere

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

Det drejer sig om begge køn, men med langt større hyp-

pighed blandt kvinder. Omkring hver fjerde kvinde har

oplevet uønskede seksuelle kommentarer til

krop/tøj/livsstil, og omkring hver sjette kvinde har ople-

vet uønsket fysisk berøring med seksuelle undertoner.

Det er væsentligt at forholde sig til, at disse hændelser

også rapporteres i betydeligt antal blandt mænd.

Historier med seksuelt indhold, der opleves ubehageligt,

samt respektløs omtale af andre rapporteres af om-

kring 400 mænd og over 100 kvinder. For

kvinderne sva-

rer det til mere end hver tredje.

2846 af 2865 respondenter svarede nej på spørgsmålet

om udsættelse for enten voldtægt eller forsøg på vold-

tægt de seneste 12 måneder.

Videre databehandling af

denne besvarelse er ikke muligt på det foreliggende

grundlag.

Tiltag gennem de sidste 12 måneder

62% af respondenterne fortæller, at de har modtaget in-

formation om, hvordan sager skal indrapporteres, og

46% har deltaget i træning, selvom de rapporterer, at e-

læring ikke er

tilstrækkelig til at ændre holdninger. Der

efterlyses mere information og flere konkrete redska-

ber, der kan bruges om bord. 44% er bekendt med eksi-

stensen af en hotline, og 45% er klar over, at de kan kon-

takte SFS.

24% af de søfarende har bemærket en forandring i høj

grad i forhold til mobning og chikane i løbet af det sidste

år, mens 24% har bemærket nogen forandring. 27% har

lagt mærke til at denne forandring har forbedret ar-

bejdsmiljøet ombord i høj grad, og 25% har bemærket

det i nogen grad.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

06 Kvalitative resultater

I dette afsnit trækkes på kvalitative data i form af citater, der er indhentet fra interviews (informanter) og fra spør-

geskemaernes

fritekst kommentarer/ åbne spørgsmål (respondenter).

32 personer deltog i undersøgelsen, fordelt

på 21 søfarende og 11 landbaserede informanter. 24 personer er fra den frivillig prøveudtagning og 8 personer er

fra den målrettede.

Mobning og chikane

Opsummering

•

Informanter (interviews) og respondenter (spørgeskema) i undersøgelsen beretter om en udbredt mob-

bekultur i den danske handelsﬂåde.

Mobningen er tilsyneladende overvejende rettet mod de unge og nytilkomne.

Det er overvejende

senioroﬃcerer,

der krænker yngre

søfarende.

Chikane er

rettet mod mænd og kvinder og mod forskellige nationaliteter

Søfarende ansat i den danske flåde oplever en ulighed i kontraktlige aftaler på tværs af nationaliteter.

Udsagnene peger på forskellige udfordringer i

ﬂåden

i forhold til mangfoldigheden af nationaliteter.

Søfarende oplever alvorlige symptomer som konsekvens af enten mobning eller

chikane.

Informanter og respondenter savner tydeligere kommunikation fra rederierne om nultolerance over for

mobning og chikane.

De søfarende efterlyser mere konkrete redskaber, som kan bruges

ombord.

Flere oplever repressalier,

hævn eller manglende støtte, når de prøver at sige fra.

Informanter og respondenter i undersøgelsen beretter

om en udbredt mobbekultur i den danske handelsﬂåde.

Kulturen

opretholdes af aktører på tværs af branchen;

specielt andre søfarende samt ansatte i rederier og an-

dre i branchen. Det medfører forskellige og

nogle gange

alvorlige psykiske problemer for de søfarende, der en-

ten fortsætter med at arbejde på skibene, klager over

det eller forlader branchen.

Der var informanter, der havde forskellig opfattelse af

forholdene ombord f.eks.: “Jeg

synes, forholdene om-

bord er ﬁne".

Imidlertid havde de ﬂeste

informanter og

respondenter den modsatte oplevelse:

"Mobning og

chikane i den danske handelsﬂåde? Jeg synes, det er

meget almindeligt"

"Det er overalt”.

I øvrigt rapporterer både informanter og respondenter

om fjendtlig adfærd og mangel på respekt fra ﬂag-

statsinspektører, forskellige ledere i land, stevedorer

eller havneansatte.

Selvom de ikke har hyppig interak-

tion med disse aktører, opleves deres adfærd som vold-

som.

Karakteristikaene ved

denne mobbekultur udfoldes i de

følgende delafsnit.

Mobning

En informant beskrev en mobbekultur i den danske

ﬂåde som en del af livet til søs, der blev accepteret af

ﬂeste:

"Det er fordi kulturen er sådan, sådan er vores

omgang med hinanden. Det er okay at sige visse ting".

Imidlertid accepterer ikke alle søfarende denne kultur,

og mange er bange for at tale om den, som en infor-

mant udtrykte det:

"De ﬂeste er lidt bange for at stå

frem”.

Den mest fremtrædende årsag til mobning og chikane,

ifølge informanterne, var dårligt lederskab, manglende

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

erfaring, viden og redskaber til at håndtere problemer

med mobning og chikane. En informant talte om, hvor-

dan oﬃcerer manglede

evnen til at ændre kulturen el-

ler en pludseligt opstået dårlig atmosfære:

"Så sker det

bare, denne mobning og dårlige atmosfære og dårligt

lederskab".

Informanterne henviste ikke kun til kaptajner, når de

talte om dårligt lederskab, mange talte også om mis-

brug af magt af både kvindelige og mandlige oﬃcerer

som en anden væsentlig begrundelse for mobning.

Nogle respondenter og informanter fortæller om, hvor-

dan nogle senioroﬃcerer

bøjer systemet blot for at for-

følge personligt nid

og nag.

Menige kan få besked på at

udføre tilfældige, undertiden unødvendige opgaver.

Det fortælles om mangel på relevant uddannelse i det

grundlæggende uddannelsessystem, men også fra re-

deriernes side, i forhold til kompleksiteten af opgaver,

der skal håndteres og ansvaret for skibets

drift. Som en

informant udtrykte det:

"Vi har faktisk mere magt end dem, end en leder på

land, og alligevel har vi ikke uddannelsen. Den er så

minimal, og vi prøver at klare os med vores sømandsud-

dannelse, så virkelig, virkelig lidt. Du ville aldrig ansætte

en leder på land uden at han havde en slags lederud-

dannelse og træning".

ting, hvor det nok kunne være sjovt, når det går ud over

en anden".

Drillerier, der eskalerer, som ﬂere informan-

ter udtrykte det:

"Du ved, når du bare går rundt og ta-

ger pis på nogen, og pludselig koger det bare over".

spøg kunne også være at manipulere med personligt

beskyttelsesudstyr:

"Det kunne være noget som at

putte kaustisk soda i folks arbejdshandsker, ikke?".

Det

kan udvikle sig, og det foregår over tid.

Udover de allerede nævnte årsager blev der givet gen-

tagne eksempler på mobning fra informanter og re-

spondenter.

For

eksempel fortalte informanter og re-

spondenter om:

"Presset til at lyve om skibets tilstand og ellers blive

stemplet som uvillig, hvilket bringer ens karriere til

standsning".

"De

flyttede sig fra mig, da vi satte os i messen".

"Og

folk begyndte at udelukke personen meget og gøre

grin med personen bag ved ryggen og endda gøre grin

med dem foran dem ved at bruge specifikke referencer

uden deres viden".

Chikane

Nogle informanter har aldrig oplevet chikane, men der

var ﬂere informanter og respondenter i undersøgelsen,

der gav udtryk for det modsatte. En informant nævnte

kun et enkelt tilfælde af chikane i løbet af tredive års

beskæftigelse. Dog var det mest udbredt, at

flere infor-

manter enten havde oplevet eller været vidne til chi-

kane, og ﬂere mener, at det er udbredt i ﬂåden:

"Vi tror,

at chikane er mere udbredt, end vi egentlig er klar over".

En af årsagerne til, at informanterne tror, at det er så

udbredt, er manglen på viden:

"Det skyldes, at folk ikke

ved, hvad de skal gøre",

og nogle tør ikke stå frem.

I undersøgelsen peges der på to af de beskyttede kate-

gorier i forhold til definitionen på chikane, der blev

nævnt i forbindelse med oplevelser og vidner til chi-

kane.

Dette

var køn og race, herunder national kultur.

Mobningens dynamik

Mange af informanterne talte om, hvordan mobning ty-

pisk involverede mere end to personer, ofte i form af

en gruppe, nogle gange hele besætningen. En infor-

mant udtrykte det således:

"Det er sjovere, hvis du kan få tre eller fire personer til

at grine sammen med dig”,

”Når en søfarende ikke er

populær, kan vedkommende blive genstand for mob-

ning”.

Udfordringer med at tilpasse sig livet ombord kan være

medvirkende faktorer til mobning, som både informan-

ter og respondenter beskrev det. En ligegyldighed fra

besætningen eller ledelsen eller mistillid fra rederierne

kan stå i vejen for trivsel og få en person til at føle sig

isoleret.

Dette er et problem, der

blev drøftet i ﬂere in-

terviews, for søfarende, der er nye og har svært ved at

tilpasse sig: "Der

er ikke mange steder at ﬁnde trøst",

blev der sagt, og

"Du kan ikke bare tage hjem f.eks., og

i tilfælde hvor du ikke føler dig velkommen og den

slags".

Mobning kan begynde med drillerier, jokes og indviel-

sespranks for nyankomne om bord, som det blev be-

skrevet således:

"Der var mange ‘pranks’ og den slags

Kulturelle faktorer

Informanter og respondenter beretter om intimide-

rende og fjendtlig opførsel rettet mod forskellige natio-

nale kulturer i besætningen på tværs af den danske

handelsﬂåde:

"De taler virkelig dårligt til dem".

Infor-

manter og respondenter fortæller

ﬂere

gange om:

"Gamle hvide danske mænd skaber en ekstrem fjendtlig

atmosfære for ikke-hvide",

“Diskrimination ombord

eksisterer stadig”.

Disse problemer påpeges i forbin-

delse med adfærd overfor ikke-danskere især af danske

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

oﬃcerer ombord.

Racisme blev også nævnt af både respondenter og in-

formanter:

“Racismen burde slutte”,

og de omtaler et

dyb forankret hierarkisk system:

"Det er der, vi vil karakterisere det som mobning eller

chikane. Men fordi det er normalt, hvor de kommer fra,

at den hvide mand er øverst i hierarkiet, så inderne og

ﬁlippinerne, og så bangladesherne, de ved det, de ved

deres plads, og det lyder virkelig hårdt, men, men, der

er en rangorden, og det er noget, vi ønsker i Danmark".

Strukturelle forskelle bidrager til at opretholde dette

som et problem i ﬂåden:

"Nogle medarbejdere i den

danske

ﬂåde

på rejse- eller midlertidige kontrakter er så

afhængige af at tjene penge, at de vil acceptere mange

ting, før de vil klage over noget".

Forskelle i kontrakter vækker en bekymring hos nogle,

som en informant rapporterede:

"Du har en anden-ma-

skinmester fra Danmark, der har en 12-ugers kontrakt,

og så har du

ﬁlippineren, der har fem eller ﬁre måneder.

Hvorfor skal det være sådan?".

Disse kommentarer indikerer ulighed i ansættelsen og

forskellige kulturforståelser, der skaber afstand mellem

de søfarende, samt en mulig underrapportering af

hændelser fordi nogle er bange for deres

ansættelse.

Udsagnene ovenfor peger også på forskellige udfordrin-

ger i ﬂåden i forhold til de mange nationaliteter.

Den seksuelle chikane, som informanterne taler om,

rammer imidlertid ikke kun kvinder, som informanter

forklarede:

"Der er også seksuel udnyttelse internt mel-

lem mændene".

Mangel på viden og usikkerhed om,

hvad man skal gøre, er et problem blandt informan-

terne i forhold til mænd som ofre.

Som en informant

udtrykte sin utilstrækkelighed i forhold til at kunne

håndtere en situation:

"Hvis en sømand bliver chikaneret på grund af sin sek-

suelle præference, altså som homoseksuel, hvor man si-

ger, at man vil handle, hvis det sker igen. Men det er

som om, du er i denne situation, og du vil gøre noget,

men du ved ikke, hvad du skal gøre, så hvem kan du

bede om

hjælp?"

Respondenter beskrev en manglende evne til at skabe

et inkluderende arbejdsmiljø:

"... det føles stadig ikke

som et rart sted at arbejde for kvinder og homoseksu-

elle".

Et aspekt af chikanesager kan også omfatte tilskuere,

der mod deres vilje bliver vidner, til det, der udspiller

sig foran dem. Søfarende

taler også om dette som et

problem, de har svært ved at håndtere:

”... du ender måske bare med at se på, du er ikke direkte

involveret, men du ender med at blive udsat for en situ-

ation",

"Det er ubehageligt at være vidne til, faktisk".

Informanterne oplever uretfærdig behandling af kvin-

delige besætningsmedlemmer og transseksuelle søfa-

rende, og en informant udtrykte det således:

"De ældre

har også en forvrænget opfattelse af, om kvinder hører

til, til søs".

Det er også tilfældet for nogle nationaliteter

handelsﬂåden,

som nogle forklarer:

"... de mener

bare, at piger slet ikke hører hjemme der, og man

hører til i et køkken eller i sengen med spredte ben".

#Metoo-bevægelsen har på det seneste bidraget til at

forstærke debatten om og opmærksomheden på sek-

suelt misbrug og har tilskyndet kvinder til at stå frem

med deres klager også i ﬂåden. Dog har bevægelsen

også kompliceret debatten om at have kvinder om bord

på skibe, hvilket gør det svært for nogle at vide, hvad

de skal gøre, og hvordan de skal håndtere mangfoldig-

hed og ligestilling blandt besætningen. Nogle oﬃcerer

frygter, at der vil blive rejst en sag imod dem, hvilket får

dem til at undgå at interagere med

kvinder.

Dette bi-

drager til nye udfordringer med isolation af kvinder,

som en informant berettede.

Kønsrelaterede faktorer

Der har været en række tilfælde af chikane i branchen i

løbet af de seneste tolv måneder, der involverer køns-

relaterede problemer. Som en

informant mindedes:

"Sidste år havde vi en sag om chikane med en involveret

advokat, men sagen blev slet ikke bekræftet".

En anden

respondent huskede:

"To konkrete tilfælde, hvor advo-

kater har været involveret".

Her endte sagerne med, at

retten var enig med sagsøgeren på baggrund af den chi-

kanøse adfærd fra

sagsøgtes side.

Imidlertid rapporterer kvindelige søfarende også om

vanskeligheder med at ﬁnde hjælp, hvis de bliver sek-

suelt chikaneret. Som ﬂere udtrykker det:

"Jeg kunne ikke gå til kaptajnen på det skib, hvor jeg

havde det dårligt, fordi han var en af dem, der var efter

mig".

Der gives hermed udtryk for, at det oftest er se-

nioroﬃcerer, der

chikanerer de kvindelige søfarende,

og det gør det problematisk, at det er de samme men-

nesker, der skal bringe en klage videre i henhold til de

nuværende regler.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

Uønsket seksuel opmærksomhed

Selvoplevet

Mange, både mænd og kvinder, oplever uønskede til-

nærmelser, ofte under dække af venskabelige jokes,

som en informant fortalte:

“Han

[senioroﬃceren]

kunne f.eks. sige: ’Jeg vil gerne

være sammen med dig. Men det vil du jo ikke’. Han

kunne virkelig sige det højt, foran andre. Han havde ikke

noget problem med det”.

Citatet

antyder, at den unge officer fandt det ubehage-

ligt.

Der er overvejende tale

om junioroﬃcerer

eller me-

nige, der bliver udsat for verbale tilnærmelser og uøn-

sket berøring af senioroﬃcerer, som informanten be-

retter:

“Han [senioroﬃceren] blev ved der [på Face-

book]

med spørgsmål om, hvad jeg lavede. […] på et

tidspunkt spurgte han mig: ’Kan du ikke li’, jeg skriver

her?’

Og jeg sagde: ’Nej, jeg kan ikke li’ det. Jeg kan ikke

li’ det’. Men han blev ved”.

Hierarkiet og det asymmetriske magtforhold gør det

vanskeligt for

de unge søfarende at sige fra. Flere

rap-

porterer om repressalier, de har oplevet, når de gjorde

det såsom manglende støtte i arbejdsmæssige situatio-

ner eller direkte hævn. Som en informant forklarede

det:

“Han talte ikke til mig mere, han smilede ikke, han la-

vede ikke sjov. Og han fandt alle mulige fejl på mit an-

svarsområde, som om alle fejl var i mit område, og in-

gen andre steder”.

Dette besværliggør arbejdsrelationen

betydeligt.

To junioroﬃcerer

fortæller, hvordan de prøvede at sige

fra i ubehagelige situationer, hvor

ældre oﬃcerer

gjorde tilnærmelser. Det er tydeligt, at de unge søfa-

rende føler, at deres grænser bliver overskredet, men

de forsøger også at undgå en

konﬂikt, som det f.eks. ses

i de følgende situationer:

“Han

[oﬃceren]

forsøgte at nærme sig mig. Han kom på

broen, når jeg havde vagt, med en eller anden undskyld-

ning. Han lavede kaﬀe og snakkede til mig. Han var ven-

lig. Jeg var høﬂig. Han var rar indtil det punkt, hvor han

tog mig om skulderen og begyndte at synge kærlig-

hedssange på en måde – som for sjov. Og på det tids-

punkt, da han rørte ved mig, sagde jeg: ’Nu stopper du.

Jeg kan ikke li’ det. Jeg vil ikke ha’ det’. For mig var det

en overskridelse af mine grænser. Jeg vil ikke ha’ det”.

Informanten fortalte videre:

“Han sagde undskyld, men

næste dag fortsatte han. Som om det var et slags spil,

han spillede”.

Bevidnet

Når vidner fortæller om episoder, hvor kolleger er ble-

vet udsat for tilnærmelser, hvor de enten selv har været

til stede eller fået det fortalt, handler det

f.eks.

ubudne gæster på kammeret:

”Der var denne her person, som kom ind på hendes

kammer og begyndte at røre ved hende, eller der er no-

gen, som ligger i deres køje om natten, når de kommer

fra vagt”.

Andre informanter fortæller om

oﬃcerer med en ho-

vednøgle, der går ind på andres kamre uden at være

inviteret, som en informant beskriver det:

“Så, for nogen er det blevet en vane at sætte en stol un-

der dørhåndtaget. Hun sendte mig et billede, og det var

en af drengene. Unge mænd er også nødt til at sætte

en stol under dørhåndtagene”.

Der kan også være tilfælde, hvor andre omtaler kvinde-

lige kolleger på en sexistisk måde.

Da de verbale angreb

som nævnt ofte leveres som jokes og ofte af overord-

nede, kan det være vanskeligt at sige noget eller gøre

noget, som en informant forklarer:

“Der er den mulighed, at jeg kan sige fra og konfrontere

dem på stedet, men så bliver resten af turen ikke sjov

for mig”.

Nogle informanter beskriver, hvordan omgangstonen

ombord kan være grænseoverskridende, som følgende

eksempel:

“Senioroﬃceren kommer med en del sjoﬂe

hentydninger/vittigheder. Størstedelen er sjovt. Men

han går også over grænsen ind imellem”.

Undgåelse

De unge søfarende har udviklet forskellige strategier

med henblik på at undgå at udsætte sig selv for uønsket

seksuel opmærksomhed og tilnærmelser.

Desuden for-

søger de selv at håndtere tilnærmelserne ved at sige fra

i situationen.

De kvindelige søfarende passer som hovedregel på sig

selv. De undgår at virke provokerende eller inviterende.

For de ﬂestes vedkommende handler det om at holde

sig mere eller mindre for sig selv udenfor arbejdsmæs-

sige sammenhænge:

“Jeg foretrækker at begrænse mig

selv og afstå fra at gøre noget som helst, der kunne få

dem til at tro, at jeg var tilgængelig”.

Det betyder

f.eks.,

at de fravælger at deltage i sociale

aktiviteter:

“Det er, som om folk synes, jeg er mærkelig,

fordi jeg som regel, f.eks. lørdag aften, når vi har grill

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

party, så spiser jeg bare og går tilbage til mit kammer,

så snart jeg er færdig”.

En anden informant fortæller, at hun er meget bevidst

om sin påklædning, netop for ikke at tiltrække sig op-

mærksomhed:

“Jeg har været 4 måneder på et skib med

pool, men jeg har aldrig været i den. Jeg klæder mig al-

drig i mindre end shorts og T-shirt”.

Nogle forsøger at bruge humor, hvilket ikke altid er til-

strækkeligt til at mændene forstår, at de er gået for

vidt, som en informant beskriver det:

“Ja. De ved ikke

rigtig, hvordan de skal håndtere en afvisning”.

en person, der er så venlig, og det kan gøre ham så de-

primeret. Og du ved, så fortabt".

En anden informant

talte om at opleve konsekvenser efter at have forladt

skibet:

"Da jeg kom hjem, indså jeg og erkendte jeg presset. Jeg

levede det. Jeg mener, min krop viste det, jeg blev syg

med det samme. Jeg var så træt og følelsesmæssigt for-

styrret".

Problemerne har også ført til, at mange søfarende for-

lader

branchen.

Dårlig mental sundhed hos søfarende påvirker deres

evne til at arbejde om bord, som en informant beskrev

det:

"Jeg vil sige, at det ikke er mentalt i en god til-

stand, de kan ikke få det bedste ud af mig".

Mentale

sundhedsproblemer og trivselsproblemer udgør også

en sikkerhedsrisiko, som en informant påpeger:

"Når

man ikke har det godt mentalt, kan det være meget

farligt... det er stadig et meget risikofyldt miljø".

Infor-

manter beretter om konsekvenser for deres mentale

sundhed og trivsel. Disse symptomer opleves af infor-

manterne som alvorlige.

Mobning og chikanes konsekvenser

Mobning og chikane medfører mange forskellige triv-

selsproblemer og alvorlige symptomer på dårlig mental

sundhed. Sådanne symptomer kan opstå som en reak-

tion på at have oplevet det selv, været vidne til det, el-

ler kan skyldes følelsen af ikke at kunne gøre noget ved

det, der foregår. Disse problemer fører til dårlig

trivsel

hos de søfarende:

"Mobning kan ændre

Risikofaktorer

Opsummering

•

Der er

ﬂere

risikofaktorer, som respondenter og informanter giver udtryk for:

De kvalitative resultater viser, at faktorerne fordeler sig på fysiske, strukturelle og personlige faktorer:

Isolation

Træthed

Savn og lyst

Dårlig ledelse

De nye, de unge, og de anderledes

Kultur

eller personlighed

•

De kvantitative resultater viser, at de hyppigst udsatte er den yngste aldersgruppe under 31 år, kvin-

derne, dem med kortest sejltid, junioroﬃcerer og dem fra fragtskibe.

usundt arbejdsmiljø med risiko for mobning og chikane.

Nogle respondenter beskriver desuden risikofaktorer i

fritekstfelter, og disse beskrivelser handler om de

samme faktorer.

Faktorerne omfatter en kombination af fysiske,

strukturelle og personlige elementer og præsenteres

herunder.

Dette afsnit afrapporterer de svar om risikofaktorer,

der kan udledes af respondenternes svar i spørgeske-

maet, samt informanternes svar om risikofaktorer i in-

terviews.

Ifølge de kvantitative resultater er de mest

sårbare grupper for mobning og chikane personer un-

der 31 år, kvinder, dem med kortere sejltid, juni-

oroﬃcerer og ansatte i fragt-segmentet.

Hvad der gør

disse grupper mere udsatte viser spørgeskemasvarene

ikke. Men direkte adspurgt om risikofaktorer nævner

informanterne en række faktorer, som bidrager til et

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

Risikofaktorer i den danske flåde

Isolation

Isolation er den faktor, som langt de ﬂeste informanter

og respondenter nævner kan medvirke til at udløse

mobning og chikane. Særligt de lange udmønstringer,

hvor besætningen er tæt sammen både i arbejds- og fri-

tidssituationer:

“Vi er 15 mennesker. Vi ser hinanden

hver dag […] Det stiller større krav til ens sociale kom-

petencer”.

Det kan være svært at afmontere en konﬂikt, netop

fordi man ikke kan lægge afstand til hinanden:

“Hvis du

har en person, som er ude efter dig. Så kan du ikke

undgå det” - “Du kan jo ikke komme fysisk væk fra en

person”.

Dårlig ledelse

Dårlig ledelse er en risikofaktor, som mange informan-

ter beretter om og mange respondenter skriver om.

Kaptajnen er autoriteten ombord og den person, man

henvender sig til og forventer

støtte fra. Ledelse afrap-

porteres imidlertid i det følgende afsnit om arbejds-

miljø.

De nye, de unge og de anderledes

De nye, de unge og de anderledes, herunder nytil-

komne, unge og minoriteter, er udsatte og lette ofre

ifølge

beretningerne fra informanter og respondenter.

Eksemplerne, der fremhæves, er seksualitet og køn:

“Det var ligesom ham kokken, der var homoseksuel,

ikke? Og kvinden til søs er jo også anderledes, ikke?”

Men alle, der anses for mindre kompetente, er i risiko-

gruppen:

“Det vil så være mulighed for en eller anden

slags mobning, fordi der er en forskel i, hvad du kan og

ikke kan rent fysisk”.

Den isolerede arbejdsplads øger risikoen, fordi det ikke

er muligt at undgå angreb:

”Hvis du ikke klarer det godt

med en person ombord eller kommer forkert ind på hin-

anden, så kan du ikke bare tage hjem”.

Der er forskellige meninger om, hvorvidt speciﬁkke

na-

tionaliteter eller forskellige nationaliteter om bord ud-

gør en risiko i sig selv. Der er nogle informanter, der ud-

trykker det således:

“Nej, det er overhovedet ikke kultur. Jeg siger dig, det er

personlighed. Det beror på din karakter”,

“Ah, der er

gode mennesker og der er dårlige mennesker i alle kul-

turer. Man kan ikke sige, det er en bestemt nationali-

tet”.

Dette kan tolkes som om, at der er mennesker med en

særlige personlighed, der udgør en risiko for mobning

eller chikane. Men ﬂere respondenter

og informanter

har skarpe udtalelser om, at kultur udgør en risiko:

“ [Rederiet bør] lade den danske kaptajn og de andre

oﬃcerer komme på nogle kurser om, hvordan man be-

handler egne besætningsmedlemmer ombord. Specielt

hader de bestemte kulturer”,

“Diskrimination som

bygger på nationalitet eller race”.

Træthed

Træthed er en anden faktor der

fremhæves hyppigt.

Ar-

bejdspres og utilstrækkelig søvn, som er konsekven-

serne af f.eks. dårligt vejr eller en rute med mange hav-

neanløb, bidrager til en lavere tolerance og mindre

overskud til socialt samvær:

“Der er ikke overskud til at

tage den gode samtale, men man tyer til det hurtigere,

hvor man skælder ud og peger ﬁngre”.

Trætheden gør folk mindre empatiske og lettere irri-

table:

“På et tidspunkt bliver man træt, og så begynder

det at være sjovt at gå rundt og prikke til hinanden”.

Især skiftende vagter og eventuelle skiftende tidszoner

øget presset:

“Vores døgnrytme ændrer sig hele tiden.

Det bliver presset. Det er lettere at stresse, folk bliver

irriterede og begynder måske at se skævt til hinanden”.

Savn og lyst

Nogle fortæller om at savn og lyst opstår som en kon-

sekvens af de mange uger hjemmefra:

“Man savner

nærvær. Man savner at være intime med nogen”.

Infor-

manterne forsøger at forklare, hvordan savnet af dem

derhjemme kanaliseres over i uhensigtsmæssig adfærd

ombord:

“Men altså, så er vi ovre i det seksuelle. Fordi man er

isoleret. Der er nogle seksuelle spændinger, som bliver

forstærket, fordi man er hjemmefra. Det jeg har hørt

mest om, det er, hvis der er kvinder ombord”.

Der er således en risiko for mobning og chikane, men

også en risiko for uønsket seksuel opmærksomhed som

følge af de lange perioder ombord:

“Så er der nogen,

der ikke kan styre sig”.

Ingen særlig risiko

Endelig er der også informanter og respondenter, der

mener, at skibene ikke udgør et mere udsat miljø end

andre arbejdspladser.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

Arbejdsmiljø

Opsummering

•

Det er især sociale relationer, inklusion, ledelse og arbejdsbyrde, der kædes sammen med mobning og

chikane.

De sociale relationer kan fungere som en beskyttende faktor, når en besætning har gode relationer, men

samtidig

en udgrænsende faktor, når det halter.

Det er senioroﬃcerernes ansvar at skabe et inkluderende arbejdsmiljø, men ikke alle er klædt godt nok

på

til den ledelsesopgave.

ningslinjer for interaktion mellem kønnene i besætnin-

ger med både mænd og kvinder:

“Altså det der med signaler, eller misforståelse af sig-

naler, ikke? Der har også være et problem. Hvis

man har

en kvindelig medarbejder ombord, som er måske lidt

mere frivol og har været sammen

med ﬂere

mænd om-

bord. Så kan der opstå noget jalousi og splittelse. Vi har

ikke nogen guidelines i rederiet omkring dating ombord

på skibet”.

Nogle unge informanter rapporterer om en hård tone,

som virker malplaceret på en moderne arbejdsplads,

mens nogle ældre informanter beretter om unge men-

nesker, der er særligt følsomme og tager ting for per-

sonligt. Blandt respondenterne er

der mange, som skri-

ver, at de har et godt samarbejde ombord.

Dog fortæl-

ler nogle respondenter ligesom informanterne om kul-

tursammenstød. Dette

kan være relateret til organisa-

toriske ændringer, der søges gennemført, som en re-

spondent skriver:

“Arbejdsmiljøet ryger af sporet når folk fra ‘other mana-

gement companies’ bliver hyret og anvender deres egne

principper”.

Eller det kan dreje sig om at integrere nyankomne, som

en respondent fortæller:

“Når de ansætter nye, så må

de forstå, at kulturen ombord ikke er den samme som i

det rederi, de kommer fra”.

•

Baseret på både interviews (informanter) og spørgeske-

maernes fritekstfelter (respondenter), får vi et blandet

billede af de adspurgtes generelle oplevelse af deres ar-

bejdsmiljø. En betydelig andel giver udtryk for tilfreds-

hed, mens andre synes, der ﬁndes nogle udfordringer.

Endelig er der en del, der mener, at det står grelt til med

arbejdsmiljøet på deres arbejdsplads.

Der er forskel på synspunkter fra minoritets- og majori-

tetsansatte, men ikke mellem respondenter og infor-

manter.

Her er det

de samme synspunkter og de

samme forskelle imellem dem

fra begge datakilder.

I det følgende afsnit beskrives de arbejdsmiljøfaktorer,

der især er relevante i forhold til mobning og chikane.

Sociale relationer

Informanternes beretninger tyder på, at der opstår et

særligt socialt fællesskab

blandt

besætnings-

medlemmerne til søs, som fungerer som en støtte

under isolationen og hjælper med at håndtere konﬂik-

ter.

Dette fællesskab kan imidlertid også medføre

social kontrol, og ifølge informanterne udgør truslen

om repressalier eller udelukkelse en hindring for at

tage

afstand fra mobning og chikane. Nogle

giver ud-

tryk for, at de savner det sociale fællesskab, der en-

gang var til stede. Flere senioroﬃcerer fortæller,

at de

ville ønske, de havde bedre tid eller kompetencer til at

skabe eller endda deltage i sociale aktiviteter ombord.

Informanterne påpeger også, at sameksistensen om-

bord kræver en særlig form for social kompetence, hvor

man både kan interagere med andre og underordne sig.

Én beskriver det som at have

“en stor pytknap”.

Nogle

ﬁnder

det vanskeligere at etablere gode relati-

oner i blandede besætninger, hvor generationer, køn,

og nationaliteter nævnes som barrierer, der er vanske-

lige at

overvinde.

Følgende informant savner

f.eks.

ret-

Inklusion

“Et utroligt konservativt erhverv”

“sindssygt mands-

domineret”

er nogle af måderne, vores informanter ka-

rakteriserer dansk søfart på. Informanterne

påpeger,

at det mandsdominerede m i l j ø medfører visse ud-

fordringer, såsom manglende tilgængelighed af pas-

sende beskyttelsesudstyr i rigtige størrelser og mang-

lende adgang til hygiejneprodukter for kvinder.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

Mange informanter fortalte, at der er behov for ny-

tænkning for at inkludere minoritets søfarende såsom

unge, nytilkomne, kvinder og søfarende med anden na-

tionalitet

end dansk. En senioroﬃcer-informant

bidrog

således med denne selvreﬂeksion:

“Vi har haft et forkert syn på, hvordan vi behandler kvin-

der, men også hvordan vi behandler unge mennesker,

som kommer til søs”.

Andre informanter bidrog med synspunkter, der giver

en forståelse af, hvorfor det er en svær opgave.

For ek-

sempel

fortalte en senioroﬃcer, at han synes, han bli-

ver pålagt en vanskelig opgave, når han skal inkludere

kvinder i et miljø, som ikke passer til dem:

“Nu snakker vi om diversitet, synes jeg, man

deﬁnerer

det lidt forkert, og vi bliver pålagt en rolle ude ombord,

som skulle tages et andet sted. Jeg synes,

det er ﬁnt,

får ﬂere kvinder ombord. Det gør en

masse godt for ar-

bejdsmiljøet, men det er jo bare ikke alle, der passer til

at arbejde til søs, fordi det er en hård psykisk belastning

med de fysiske rammer”.

En respondent skrev et lignende synspunkt om, hvor-

dan kvinder bliver positivt forskelsbehandlede:

”Der er

stor forskel på en mand og en kvinde ombord, særligt

når det kommer til at lægge til, lederen satte kun mænd

til de hårde opgaver”.

En respondent påpeger også forskellen mellem intenti-

onerne fra land og virkeligheden ude på skibene i for-

hold til inklusion.

Vedkommende

skrev:

“På trods af tiltag og kampagner om diversitet fra kon-

toret i land, er det stadigvæk ikke en arbejdsplads, som

tager godt imod kvinder og homoseksuelle”.

I tråd hermed fortalte informanter af ikke-dansk natio-

nalitet, at de møder senioroﬃcerer, som lader deres

ærgrelse over globaliseringen af arbejdskraften i søfart

gå ud over ikke-danske kolleger:

“Mange ældre danske

senioroﬃcerer

bærer nag til kol-

leger med anden nationalitet for at tage deres jobs. De

kommer med mange negative bemærkninger om andre

nationer”.

En informant påpegede, at inklusion er en ledelsesop-

gave, og at senioroﬃcerer skal gå forrest i at skabe den

nødvendige kulturændring for at sikre et inkluderende

arbejdsmiljø på alle arbejdspladser i

handelsﬂåden.

deres opgaver og som

har en forældet ledelsesstil. På

den anden side har mange informanter også haft posi-

tive oplevelser med senioroﬃcerer, der er dygtige til at

forstå kulturelle forskelle og tilpasse deres kommunika-

tion til individuelle behov. En senioroﬃcer-informant

fortæller, at en inkluderende ledelsesstil er krævende:

“Der skal man **** passe på. De er ikke ret gode til at

håndtere kritik. Det skal man altså gøre på en helt spe-

ciel måde, hvis man skal få dem til ikke at tabe ansigt

og blive kede af det. I moderne skibe der skal man fak-

tisk være god til at læse kulturelle forskelle”.

De kulturelle forskelle kan også vanskeliggøre ledelses-

rollen ved, at besætningsmedlemmer ikke henvender

sig med deres problemer. En senioroﬃcer fortalte såle-

des om en episode, hvor et besætningsmedlem mi-

stede sin lille søn i en ulykke, men ikke selv fortalte det.

Informanten

ﬁk

kendskab til det gennem tredjemand

og kunne

sørge for at sende manden hjem.

Flere senioroﬃcerer

efterspørger en lederuddannelse

for at kunne håndtere deres

rolle bedre. Den hierarki-

ske struktur i organisationen lægger ekstra pres på se-

nioroﬃcererne som rollemodeller. Mange informanter

beskriver, hvordan medarbejdere nederst i hierarkiet,

herunder nyansatte, kvinder og personer i lavere stillin-

ger, bliver sårbare over for chikane og mobning, når se-

nioroﬃcererne ikke formår at være rollemodeller for

inklusion.

En del af respondenterne har ligeledes kommenteret

på ledelsesstilen, en skriver

f.eks.

at:

“Senioroﬃcerer

bør holde op med at mobbe og komme med nedværdi-

gende bemærkninger”.

Arbejdsbyrde

Flere informanter fremhæver, at arbejdsbyrden er for

stor både for underordnede og oﬃcerer. For oﬃce-

rerne nævnes især dokumentationskravene som en be-

lastning. For underordnede er det især de lange ar-

bejdstider, der skaber udfordringer. De store arbejds-

byrder medvirker til et presset arbejdsmiljø, hvor der

ikke er overskud til at udvikle ledelsesopgaven eller

håndtere begyndende konﬂikter.

Desuden nævner ﬂere respondenter, at de ulige vilkår,

de er ansat under, er en strukturel uretfærdighed, som

kan udmønte sig i negativ stemning:

“Så er der det, at nogle er ude meget længere end an-

dre. De med lange kontrakter kan ikke opretholde

samme tempo hele vejen igennem, fordi de bliver

trætte. Men oﬃcerer forventer en indsats på 110%

desuagtet, og det leder til chikane”.

Ledelse

En del informanter har fortalt om oplevelser med se-

nioroﬃcerer,

der, ifølge dem,

ikke er kvaliﬁcerede til

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

Igangværende tiltag

Opsummering

•

Respondenter og informanter finder de danske rederiers indsats og initiativer mod mobning og chikane

varierende.

En del søfarende er glade for nye tiltag i deres rederi og er optimistiske over den skærpede opmærk-

somhed,

som tiltagene skaber. Andre er mere afventende.

Der efterspørges mere national regulering vedrørende det psykiske arbejdsmiljø, som kunne støtte op

om de enkelte rederiers initiativer.

Flere informanter og respondenter bemærker, at der er iværksat kampagner, politikker, procedurer og

initiativer i nogle rederier.

Online kurser med multiple choice-svar anses ikke af de søfarende som en læringsmetode, der kan for-

andre værdier ift. mobning og chikane.

Der er lagt mærke til,

at en transformation i nogle rederier er i gang, og forandringen menes at tage tid.

Generelt er svarene fra undersøgelsens informanter va-

rierende.

Nogle er optimistiske med hensyn til de tiltag,

de har oplevet i deres respektive rederier eller ombord,

mens andre har haft negative erfaringer eller ikke ob-

serveret nogle forandringer. Andre udtrykker tvivl om

eﬀekten af de nuværende bestræbelser.

Reaktionerne

spænder fra:

“Jeg ser ingen optimisme om, at det kommer til at virke”

til

“Jeg mener, tingene er bedre nu. Det er, som om der

er skabt en større opmærksomhed og, du ved, der sker

rigtig mange ting”.

Rederierne beﬁnder

sig på forskellige udviklingsstadier

i forhold til at hindre mobning og chikane ombord.

F.eks. beretter

en informant om, hvordan deres rederi

aktivt søger kontakt med andre rederier for at opnå

mere viden:

"Der er et større anerkendt rederi, hvor de

har procedurer og systemer. Så kontakter vi dem, og

måske starter vi noget af vores eget".

En anden informant fortæller:

"Jeg har ingen idé om de

andre virksomheder. Jeg mener, selv når jeg taler med

folk fra forskellige rangniveauer, ved du, selv hjemme

har jeg nogle venner, nogle endda maskinchefer. Vi mø-

des bare, og den måde, de ser på chikane og mobning,

er helt anderledes end det, jeg kikker ind i".

Større rederier har politikker, procedurer og initiati-

ver, udtaler flere:

“Mærsk og lignende har gennemført

kampagner”.

Disse kampagner skærper opmærksom-

heden og opfattes som en øjenåbner:

“Vi har kørt en psykologisk sikkerheds kampagne i rede-

riet, det har åbnet vores øjne for nogle ting vi ikke så

før”.

En respondent nævnte, hvordan rederiets fokus havde

medført en ændring, hvor respekt for kvinder blev kræ-

vet af rederiet, og dette medvirkede til en bedre stem-

ning ombord:

"Barren for, hvad der accepteres, er ble-

vet sænket",

som en respondent bemærkede.

Nogle re-

derier har lanceret læringsprogrammer, herunder i for-

bindelse med sikkerhedsprocedurer om bord. Infor-

manter rapporterer, at de deltager i sådanne e-lærings-

kurser, hvor der også er multiple choice-spørgsmål:

"Der er også kurser, hvor der er en slags ﬁlm, man ser,

eller en multiple choice-test eller noget andet, der ikke

er ansigt til ansigt".

På trods af at de modtager denne

type undervisning, ﬁnder mange informanter ikke de

redskaber og den viden, de har brug for, og giver udtryk

for at der er behov for mere:

"Ja, men nogle ville gerne have redskaber til at håndtere

situationer om bord, jeg mener typisk skibsførere og se-

nioroﬃcerer, der gerne vil lære, hvordan de kan hånd-

tere dette".

De respondenter, der reagerede positivt på oplysnings-

programmer, omtalte især dem, der indeholdt cases og

mulighed for at diskutere eksemplerne for at øge be-

vidstheden om

emnerne.

Mange informanter nævner de sikkerhedsmøder, der

afholdes ombord, hvor det er muligt at tale om mob-

ning og chikane:

"Der er fokus på mobning og chikane,

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

og det er noget, der bliver talt om på møderne og i for-

bindelse med de ugentlige sikkerhedsmøder".

Infor-

manterne taler om, at det er på disse møder, at man

kan tage emnet op, men de har svært ved at præcisere,

hvordan det foregår, og ﬂere indrømmer, at det er

svært at tale om.

Fagforeninger, ﬂagstat og

flere rederier oplyser, at de

gennemfører informationskampagner om klageproce-

durer i forhold til mobning og chikane:

"En kampagne

om det psykosociale arbejdsmiljø blev lanceret i 2021...

så det har naturligvis haft den eﬀekt, at der er fokus på

dette".

Men andre informanter beretter:

“Mange ken-

der ikke til mulighederne for at få hjælp fra SFS”.

De søfarende udtrykker ønske om mere handling fra in-

teressenterne i branchen.

eﬀekt, da de ikke føler det engagerende at se endnu en

halv times video og besvare de tilknyttede multiple-

choice-tests.

Det er dog gentagne gange i ﬂere inter-

views blevet nævnt, at der er stort fokus på mobning og

chikane, og

ﬂere

rederier har erklæret, at det er fuld-

stændig uacceptabelt, og der er nultolerance over for

mobning og chikane:

“De siger i hvert fald også nultole-

rance over for det”.

Respondenterne fra spørgeskemaundersøgelsen kom-

mer med lignende udtalelser. Der er kampagner med

fokus på opmærksomhed omkring mobning og chikane,

og der rapporteres om en øget bevidsthed:

“Folk be-

gynder at indse, at det ikke længere bare er en joke”.

Flere informanter forklarede, hvordan rederier har

iværksat kampagner, forskellige sociale arrangemen-

ter, kurser om psykologisk sikkerhed og tilbyder gratis

internet.

Derudover har de

arbejdet med at skabe en

god atmosfære blandt besætningen og en mere ﬂad

struktur ombord på skibet, alt sammen med henblik på

at forbedre arbejdsmiljøet ombord.

En respondent

nævnte også omlægning af arbejdsprocesser ombord,

som en måde at mindske stressniveauer blandt besæt-

ningen og dermed begrænse mulighederne for mob-

ning og chikane.

Forebyggende tiltag

Flere rederier har indført forebyggende tiltag for at

skabe opmærksomhed om problemet med uønsket

seksuel opmærksomhed. Nogle skaber opmærksom-

hed ved at distribuere plakater på skibene samt gen-

nemføre online

kurser, videoer og seminarer.

Dog finder flere informanter, at disse tiltag har ringe

Sagshåndtering

Opsummering

•

Tvivl, manglende mod, frygt og

senioroﬃcerer,

der dækker over hinanden, gives som begrundelser for, at

informanter ikke rapporterer sager om mobning og chikane.

Nogle rederier har etableret retningslinjer for anmeldelser, andre steder mangler viden om, hvor eller til

hvem

mobning og chikane rapporteres.

Der opleves en stor mangel på mere og bedre information om klagepolitikker og processer for klager for de

søfarende.

Respondenter og informanter melder om stor forskel på rederiernes håndtering af anmeldelser om mobning,

chikane og uønsket seksuel

opmærksomhed.

Informanter ønsker mere ensartethed på tværs af

ﬂåden

med hensyn til håndtering af mobning og

chikane.

E-læring synes ikke at kunne fremme tilstrækkelig læring i forhold til ændring af værdier, udtaler respondenter

og informanter.

Dette afsnit omhandler, hvordan branchen har håndte-

ret rapporterede eller ikke-rapporterede sager om

mobning og chikane samt tilfælde af uønsket seksuel

opmærksomhed i handelsﬂåden.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

Flere søfarende giver udtryk for, at sager om mobning

og chikane aldrig når at blive rapporteret grundet for-

skellige ﬂaskehalsproblemer. Dette kunne

skyldes pro-

blemer med,

at kaptajnen eller senioroﬃcerer er en del

af problemet, enten fordi de selv udøver chikane, eller

fordi de mangler værktøjer eller uddannelse til at hånd-

tere problemet.

Der meldes om, at flere rederier har introduceret rap-

porteringsmuligheder både internt og gennem eks-

terne samarbejdspartnere som

Seahealth. SFS tilbyder

også mulighed for at indberette mobning og chikane via

deres hjemmeside.

Nogle

er bekendt med dette, men

flere har ikke hørt om det.

Det opleves at rederiernes procedurer for håndtering af

anmeldte sager er blandede, ligesom oplevelsen af be-

handlingen af de rapporterede tilfælde af både mob-

ning, chikane og uønsket seksuel opmærksomhed vari-

erer fra sag til sag

og på tværs af handelsﬂåden.

Der

rapporteres både om positive og negative oplevelser af

ledelsen ombord og rederierne generelt i forbindelse

med sagshåndtering.

at blive fyret eller ikke få forlænget kontrakten, frygt for

at blive mobbet og frygt for at blive slået:

"Jeg taler ud

fra min erfaring. Mænd hævner sig. Jeg mener, de vil

skade dig på en måde, som du ikke kan bevise".

Det vi-

ser sig, at det ikke altid er optimalt at gå til kaptajnen:

"Jeg klagede til kaptajnen, men han gjorde ingenting.

Han syntes, det var sjovt, og lo".

Tætte forhold mellem oﬃcerer kan også forhindre kla-

gemuligheder, både fordi officerer kan være involveret

i sagen, og fordi det kan være svært for officerer at

handle i en sag, der vedrører en kollega, de har en tæt

relation til.

Disse ikke-rapporterede sager forbliver der-

for ombord, og de berørte personer lever med det, eller

de forlader branchen, som både informanter og re-

spondenter fortæller.

Indberetningsmuligheder

Nogle informanter forklarer, at der er en DP (”designa-

ted person”, eller udpeget ansvarlig person) i rederiet,

og andre refererer til Seahealths hotline og SFS som ste-

der, hvor man kan rapportere om mobning og chikane

få hjælp.

Nogle informanter fortæller, at rederiet gør

en masse for, at man også kender sin DP, så hvis uhel-

det er ude, har man et ansigt på en person, man kan gå

til. Nogle rederier har etableret en hotline til klager

over mobning og chikane, en whistleblower-ordning,

hvilket bliver betragtet som positivt af informanterne

og respondenterne, da der så bliver gjort noget ved

problemet.

Der var forskellige

reaktioner på Seahealths hotline.

informant sagde:

"Vi har naturligvis informeret vores

personale, og […] vi har bedt dem om at kontakte os el-

ler f.eks.

Seahealths hotline, ikke?".

Mange informanter efterlyser dog mere konkrete infor-

mationer og redskaber, som kan bruges ombord på ski-

bene, hvilket afspejles i følgende kommentar:

"Det er

ﬁnt at have en telefonisk hotline, man kan ringe til, men

man skal være i stand til at håndtere situationen om

bord og være sikker på, at man kan følge op på det".

En informant beskriver sin erfaring med sagsbehandlin-

gen i Seahealth således:

"Jeg ringede til Seahealth for at

få hjælp, og de sagde, at de kun var frivillige. Og så rin-

gede en psykolog, de havde, til mig. Men der skete ikke

mere".

Denne informant blev ikke henvist til andre steder og

ﬁk

ikke

yderligere hjælp efter dette ene opkald. Andre

har ikke opfattet Seahealth som en mulighed for hjælp

i tilfælde, hvor der er sket mobning eller chikane:

“Ja,

jeg kan godt huske, der stod noget om Seahealth, og det

Rapporteringsprocessen

Ikke-rapporterede hændelser

I besvarelserne i denne undersøgelse nævnes tvivl,

manglende mod, frygt og for tætte relationer i skibets

topledelse som begrundelser for, at informanter ikke

indberetter sager om mobning og chikane.

Nogle re-

spondenter undlader også at besvare spørgsmålene og

angiver i stedet:

"Foretrækker

ikke at svare”.

I de ﬂeste rederier forventes det, at tilfælde af mobning

og chikane ombord rapporteres til kaptajnen.

Dog for-

tæller flere, at de kun tøvende går til kaptajnen, da de

er bange for ikke at blive troet på, eller fordi det vil

være svært at levere beviser for deres anklager. En in-

formant udtrykker det således:

“F.eks., hvis vi er to, der arbejder sammen et sted, og så

siger jeg til nogen: ’Den her person mobber mig’. Jeg

mener, hvem vil tro mig?”

Mange har svært ved at finde modet til at klage, som

en informant fortæller:

“Jeg havde ikke mod til, fra star-

ten, at gå til kaptajnen”.

De søfarende giver udtryk for,

at de har brug for støtte til at rapportere en sag.

Frygt for repressalier fra rederiet, besætningsmedlem-

mer eller oﬃcerer ombord blev nævnt af informanter,

der selv havde oplevet mobning, samt respondenter,

der havde været vidne til det. De talte om frygt

som år-

sagen til ikke at fortælle om hændelsen, såsom frygt for

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

havde jeg

aldrig tænkt før, […] for mig handler det om

mere noget med sport og velfærd”.

Oplevelse af sagsbehandling i tilfælde af rappor-

terede sager om mobning og chikane

En del informanter og respondenter beretter om, hvor

engageret deres rederi er i kampen mod mobning og

chikane.

I undersøgelsen blev der rapporteret om skærpede til-

tag mod udøvere af mobning og chikane indenfor det

sidste år:

"Det er ved at falde til ro nu, efter at vedkom-

mende er blevet fjernet. Han blev fyret sidste uge”.

Visse rederier sender repræsentanter ud om bord for

at bistå ledelsen i håndtering af anmeldte sager:

"En re-

præsentant fra rederiet, en person fra kontoret her,

dukker op på skibet".

Søfarende, som allerede har oplevet og indberettet til-

fælde af mobning eller chikane, har vidt forskellige er-

faringer afhængigt af,

hvilket rederi de er ansat i. Nogle

har fået hjælp og støtte fra rederiet, når de anmeldte

en sag:

“Rederiet var meget støttende – og jeg oplevede

at blive forstået”.

En informant var meget taknemmelig for den måde, sa-

gen blev behandlet:

“[…] De sendte mig en e-mail

undersøgelsen var færdig, og de var nået til en konklu-

sion […] min beskyldning var rigtig,

og jeg havde al mu-

lig ret til at klage”.

Andre informanter havde derimod negative erfaringer:

“Der er jo ikke ret meget der tyder på, at rederierne eller

nogle generelt er særlig gode til at håndtere det”.

har oplevet, at deres klage ikke har ført til en løsning:

“Han har rapporteret det, men ikke meget handling har

fundet sted”.

Sagsbehandlingen opfattes ofte som me-

get langsommelig.

Det har dog konsekvenser, da be-

sætningsmedlemmer udskiftes løbende:

“Efter min mening var de meget længe om at reagere…

Så, vi var meget skuﬀede, fordi vi var alle sammen klar

til at vidne”.

I andre tilfælde bliver konﬂikter, der omhandler mob-

ning eller chikane, løst, ved at besætningsmedlemmer

bliver ﬂyttet fra et skib til

et andet skib i rederiet,

somme tider uden forklaring:

"På det skib blev min kollega og jeg ﬂyttet, men de blev

ikke. Vi skulle ikke tilbage på det skib længere. Så jeg

ved ikke, hvad årsagen er, men jeg tror, det er den

konﬂikt, vi havde".

En anden informant udtrykte frustration med sit rederi

over den måde, en sag blev håndteret på:

"Jeg oplevede et knivstikkeriforsøg fra en anden sø-

mand, som, tja, vi ved, der var ﬂere episoder med ham,

men han ﬁk lov til at blive om bord, fordi han var en vir-

kelig god svejser".

Mange informanter og respondenter fortalte om sager,

der ikke blev håndteret tilfredsstillende, og hvordan de

forlod et rederi på grund af mobning og chikane. Nogle

ved, hvor de skal henvende sig, men alt for mange sø-

farende oplever manglende klage- og klagebehand-

lingsprocedurer samt manglende tillid til det eksiste-

rende klagesystem:

"Men jeg vil sige, at de ﬂeste af dem

ikke har tillid til systemet".

Oplevelser af sagsbehandling i tilfælde af anmel-

delse af uønsket seksuel opmærksomhed

Informanter forklarer, hvordan de forsøger at støtte

deres kolleger både moralsk og i forbindelse med klager

eller henvendelse til kaptajnen, som den unge oﬃcer

fortæller her:

“Der var to kvindelige besætningsmedlemmer ombord,

som blev chikaneret

af en oﬃcer

ved, at han spredte

rygter af seksuel karakter om dem, som var usande. […]

Den ene bad mig om støtte og hjælp til at gå til kaptaj-

nen og indgive en klage til kontoret”.

I undersøgelsen er der adskillige eksempler på ”victim

blaming”

(oﬀeret

holdes ansvarlig for den chikane, som

personen har været udsat for), da den person, der er

oﬀer for chikane,

ofte enten bliver fyret, ekskluderet fra

sociale aktiviteter eller ﬂyttet fra skibet. Den unge søfa-

rende, der blev udsat for chikane, der omtales i det føl-

gende, blev afmønstret, og udøveren forblev i sin stil-

ling:

“Vi har med en erfaren søfarende [som er udøveren],

som man måske har vurderet, er sværere at undvære

end hende. Og så er det så hende, der ikke er ombord

længere”.

I dette tilfælde blev problemet løst ved, at den unge sø-

farende afmønstrede, men i andre tilfælde berettes der

om støtte fra

f.eks. en senioroﬃcer, som støttede den

unge oﬃcer, indtil det var muligt at opnå en holdbar

løsning. En informant havde oplevet støtte fra

skibsle-

delsen og en tryg sagsbehandling:

“Da jeg havde indgivet en klage

[over officeren],

var

kaptajnen nødt til at være til stede ved vagtskifte, fordi

jeg aﬂøste overstyrmanden. Kaptajnen kom bare op på

broen, og de talte om andre ting. Han afslørede ikke

grunden til, at han var der. Og OK, så følte jeg mig sik-

ker, fordi han forhindrede interaktionen mellem mig og

ham [officeren]”.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

Nogle kvindelige informanter beretter om at have fået

god støtte fra rederiet, som ikke accepterer uønsket

seksuel opmærksomhed, hvilket kan ses i det følgende:

“Og vi havde en virkelig god leder på hovedkontoret på

det tidspunkt, så jeg blev i telefonen, og efter 5 minutter

ﬁk jeg at vide, at jeg aldrig skulle tilbage til det skib

igen”.

Generelt opleves sagsbehandlingen i tilfælde af anmel-

delse af uønsket seksuel opmærksomhed forskelligt.

Der er både positive oplevelser og tilfælde, hvor hånd-

teringen opleves som langsommelig og utilfredsstil-

lende.

Nogle søfarende giver udtryk for et ønske om mere an-

erkendelse baseret på en oplevelse af manglende re-

spekt fra de ansatte i rederiernes landsorganisation.

Som nogle informanter forklarede, så handler det om,

at søfarende gerne vil behandles med samme respekt

som rederiets ansatte i land:

“

[...] i stedet for at behandle dem som

andenrangs

mennesker

derude, fordi det har jo også indﬂydelse på

deres kultur derude, at vi er jo bare nogle - som ikke er

vigtige”.

Der er skeptikere i forhold til de forandringer, der skal

ske, og en tvivl om, hvorvidt det kan have en eﬀekt,

fordi mange besætningsmedlemmer ansættes via ma-

nagementselskaber, som blot:

“

[…] sender folk ud på

nogle skibe fra hele verden, bare sætter dem sammen.

De aner ikke, hvem de er”.

Branchens rolle

Der meldes om store forventninger til, at rederierne og

Det Blå Danmark i fællesskab håndterer problemstillin-

gerne vedrørende mobning og chikane. De søfarende

forventer hjælp til at håndtere tilfælde, der måtte opstå

ombord, i form af støtte fra rederierne til både at hånd-

tere gerningspersonen

og tage sig af ofrene.

De forven-

ter også hjælp fra SFS, som har ansvaret for arbejdsmil-

jøet i handelsﬂåden, samt

fra uddannelsesinstitutio-

nerne.

Søfartsstyrelsen

Den danske SFS er ansvarlig for at sikre, at arbejdsmil-

jøet på skibe, der sejler med dansk

ﬂag, er i orden. Un-

dersøgelsens besvarelser antyder et ønske og en for-

ventning om national regulering af det psykiske ar-

bejdsmiljø i ﬂåden, gerne mere omfattende end MLC

(konventionen om søfarendes arbejdsforhold). SFS

har

allerede introduceret en whistleblower-ordning på de-

res hjemmeside, hvor man kan henvende sig og få

hjælp, hvis man har behov for det. Men som det

er be-

skrevet ovenfor, er mange ikke bekendte med denne

mulighed, og nogle giver udtryk for, at det er svært at

ﬁnde

frem til formularen på

hjemmesiden.

Det er også blevet nævnt, at man kunne ønske yderli-

gere krav til uddannelse og procedurer for håndtering

af mobning og chikane:

“Der er ikke sket noget på lov-

givningen, umiddelbart...”.

Rederierne

Adskillige rederier har allerede reageret på de søfaren-

des behov og har

igangsat kampagner. Dog erkender

ﬂere informanter, at den nødvendige kulturændring

ikke er nem og vil tage tid.

Flere udtalelser fra både informanter og respondenter

retter sig også mod rederiernes ansvar for at ansætte

senioroﬃcerer med de nødvendige ledelseskompeten-

cer.

De søfarende,

især senioroﬃcerer, efterspørger

mere uddannelse i lederskab og

krisehåndtering. Ge-

nerelt forventer søfarende, at rederierne screener

oﬃcerer, før de forfremmes, og, når relevant, statuerer

et eksempel ved at undlade at forfremme gerningsper-

sonen for at vise, at sådanne handlinger har konsekven-

ser.

Informanter

udtrykker det på følgende måde:

“Jeg synes, rederierne

skulle indkalde senioroﬃcererne

til et møde og forklare dem, at klager simpelthen ikke

er acceptable”.

Informanterne giver udtryk for en forventning om, at

rederierne statuerer et eksempel:

“Hvis man skal ha’

tillid til systemet, er det nødvendigt med virkelige ek-

sempler. Så f.eks., der skete det her, og de gjorde noget

ved det”.

Maritime uddannelsesinstitutioner

De maritime uddannelsesinstitutioner burde forberede

de kommende oﬃcerer, kadetter og ubefarne

på det

særlige arbejdsmiljø ombord i skibene. Nogle informan-

ter udtrykker et stort behov for, at uddannelsessted og

rederi samarbejder mere om overgangen fra land til

søs. Som det udtrykkes

her:

“Hvis der bare var noget der, der var værd at tage med,

så var det at stikke en ﬁnger i jorden, når man kommer

ombord”.

Andre siger:

“Der er stadig dinosaurer derude [som] ikke

byder de nye velkommen på en ordentlig måde”.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

Der er desuden et ønske om at opgradere både grund-

uddannelsen og efteruddannelseskurserne

for oﬃce-

rer inden for områder som ledelse, kommunikation, on-

boarding, mobning og chikane samt mangfoldighedsle-

delse:

"Ledelsestræning, det er lidt utroligt. Vi står som abso-

lutte top manager af denne fabrik, man kalder et skib,

og vi har faktisk mere magt oﬃcielt

set end en leder af

landet, men vi har ikke ret meget uddannelse. Det som

vi har fra vores maritime uddannelse, er så minimalt.

Virkelig, virkelig lidt. Du ville aldrig hyre en manager i

land uden, at du havde givet ham ledelsestræning. Det

ville de aldrig gøre”.

De maritime uddannelsesinstitutioner har allerede in-

troduceret forskellige elementer i undervisningen, men

der er stadig behov for at formidle mere viden om, hvad

de unge møder ombord, og hvordan de kan håndtere

mobning og chikane.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

07 Opsummerende og konkluderende resultater

Denne rapport viser resultaterne af den undersøgelse

af mobning og chikane i den danske handelsﬂåde,

som blev

igangsat

af Erhvervsministeriet i 2022 og udført af CMSS i 2023 mellem

den

1. februar og

den 30.

juni. I dette afsnit

præsenteres de kombinerede resultater af de kvantitative og kvalitative datasæt. Samlet set bidrager disse resulta-

ter til en bredtfavnende forståelse af mobning og chikane i danske skibe.

Resultaterne omhandler udbredelsen af og risikofaktorerne for mobning og chikane i seks forskellige segmenter af

den danske handelsﬂåde samt håndtering af rapporterede og ikke-rapporterede sager. Disse resultater giver

svar

på følgende forskningsspørgsmål:

Hvad er forekomsten af mobning og chikane i den danske flåde?

Hvad er risikofaktorerne for mobning og chikane i segmenter af den danske flåde?

Hvilke tilgange anvendes af rederier, herunder ledelse og søfarende, for at takle mobning og chikane og

fremme mental sundhed på arbejdspladsen? Hvordan implementeres disse bestræbelser i praksis? Og hvor-

dan opleves de?

Hvordan har branchen eller andre interessenter håndteret tilfælde af rapporteret eller ikke-rapporteret

mobning og chikane i den danske flåde?

Som det ses i diagrammet nedenfor,

består dansk skibsfart af i alt 779 fartøjer med en bruttotonnage på 23,24

millioner (Danske Rederier, 2021,

2022). Baseret på befolkningsdata fra 2022 var det samlede antal søfarende ansat

i disse virksomheder 18.791. Af denne population udgjorde danske statsborgere 38,9%, mens 61,1% var internati-

onale søfarende. De undersøgte rederier beskæftiger søfarende på forskellige typer skibe, herunder containerskibe,

fragtskibe,

passagerskibe, oﬀshoreskibe, små nationale færger og private små færger. Det er værd at bemærke, at

kvindelige søfarendes repræsentation i disse virksomheder er relativt lav og udgør cirka 3% af det samlede antal

søfarende.

Figur 3: Undersøgelsens deltagere (Kilde: Danske Rederier 2021, 2022; BaHDIS rapport 2023)

Undersøgelsens deltagere

I alt

3.470

søfarende har besvaret spørgeskemaet, hvilket resulterer i en besvarelsesprocent på 21,7%.

Denne

høje

besvarelsesprocent giver resultaterne god validitet og muliggør undersøgelse af undergrupper, såsom alder og

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

skibssegment.

Dog er nogle tværgående analyser af små undergrupper ikke inkluderet af hensyn til validiteten og

pålideligheden af resultaterne.

De kvalitative resultater er baseret på 32 dybdeinterviews med informanter, der enten har henvendt sig som svar

på opfordringen i spørgeskemaet eller er blevet inviteret som repræsentanter for branchens organisationer og seg-

menter. Informanterne fordelte sig, 21 fra sø og 11 fra land.

Derudover er kommentarer fra spørgeskemaet blevet

inddraget i det

kvalitative materiale. Samlet set er resultaterne baseret på data fra to forskellige typer kilder og et

betydeligt antal personer, hvilket styrker validiteten og bredden af undersøgelsens resultater.

Resultaterne

Resultaterne præsenteres i henhold til

projektets fire forskningsspørgsmål.

Forskningsspørgsmål 1:

Både de kvantitative og kvalitative resultater viser et betydeligt antal tilfælde af mobning

og en udbredt mobbekultur i branchen. Der

forekommer mobning, chikane, trusler om vold og faktisk fysisk vold

ombord på skibe i den danske handelsflåde.

Det samlede omfang af disse tilfælde tyder på, at det ikke drejer sig

om enkeltpersoner, enkeltrederier eller enkeltsegmenter, men derimod om et generelt problem i branchen.

Der er

flere mænd, der udsættes for mobning og chikane i flåden, men relativt set er der flere kvinder, der oplever chikane

og uønsket seksuel opmærksomhed.

I spørgeskemaet afrapporteres et betydeligt antal tilfælde af mobning, chikane, uønsket seksuel opmærksomhed,

trusler om vold og

reel fysisk vold. De hyppigst udsatte er den yngste aldersgruppe under 31 år, kvinder, ny-

ankomne, junioroﬃcerer og søfarende fra fragt-segmentet. De mindst udsatte er søfarende fra oﬀshore-segmen-

tet, passagerskibe og færger samt søfarende i små besætninger

på tværs af segmenter.

Mænd udgør talmæssigt

ﬂest ofre for vold, mobning og chikane, men da der også er langt ﬂere mænd end kvinder i erhvervet, rapporterer

en større procentdel af de kvindelige ansatte om vold, mobning og chikane.

I to ud af tre tilfælde var udøveren af

chikane

og vold en senioroﬃcer eller teamleder. Udøveren af mobning var i over halvdelen (60%) af tilfældene en

kollega på samme niveau, mens det i 30% af tilfældene var en senioroﬃcer, der udøvede mobning.

Det samlede antal rapporterede tilfælde af trusler om vold, mobning og chikane har et omfang, der gør det usand-

synligt, at der er tale om enkeltindivider, enkeltrederier eller enkeltsegmenter i branchen. I overensstemmelse med

det samlede omfang, som beskrives i de kvantitative resultater, beretter de kvalitative resultater om en bredt for-

ankret mobbekultur, der har en negativ

indvirkning på en del søfarendes mentale helbred.

Der er mange blandt både informanter og respondenter, der er rigtig glade for at sejle på danske skibe, og mange,

der ser positivt på de tiltag, der er sat i gang med henblik på at begrænse mobning og chikane.

En betydelig andel

giver udtryk for tilfredshed, mens andre finder udfordringer i arbejdsmiljøet og flere påpeger en række faktorer i

arbejdsmiljøet, som bidrager til forekomsten af mobning, chikane og uønsket seksuel opmærksomhed.

De blan-

dede besætninger har indbygget nogle strukturelle faktorer såsom forskelle i kontrakter herunder udmønstrings-

perioder. Der nævnes også forskelle i mulighed for forfremmelse. Begge dele kan have indflydelse på udviklingen

af mobning og chikane, idet nogle grupper kan være særligt sårbare og undlade at anmelde mobning på grund af

usikre ansættelsesforhold og dermed frygt for at miste jobbet. Der er en del søfarende der savner tydeligere kom-

munikation fra rederierne om nultolerance over for mobning og chikane. Der efterspørges også

flere og mere

konkrete redskaber, der kan bruges om bord.

De søfarende ønsker større bevidsthed om sammensætningen af

besætningen fra rederiernes og de udenlandske managementfirmaers

side.

Mange søfarende fortæller, at mobning typisk involverer flere personer og ofte en gruppe, sommetider involverer

det

hele besætningen. Mobning kan begynde med drillerier, jokes og

indvielsespranks for nyankomne om bord,

men eskalerer derefter. Eksempler på mobning inkluderer undgåelse af personer i messen, så de spiser alene, ig-

norering, drillerier, latterliggørelse og udstilling af den enkelte foran resten af

besætningen. Chikane er

en udfor-

dring specielt i forhold til kategorierne,

køn, kultur og race. Der berettes om intimiderende og fjendtlig opførsel

rettet mod forskellige nationaliteter på tværs af flåden, og der nævnes også racistiske bemærkninger og opførsel,

hvilket

ses som en manifestation af det stærkt hierarkiske system. Der berettes også om chikane af kvinder,

mænd, homoseksuelle og transseksuelle søfarende samt om gammeldags holdninger, intimiderende adfærd og

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

forvrængede opfattelser af seksualitet og kvinders rolle

til søs.

2846 af 2865 respondenter svarede nej på spørgsmålet om udsættelse for enten voldtægt eller forsøg på vold-

tægt de seneste 12 måneder.

Videre databehandling af denne besvarelse er ikke muligt på det foreliggende

grundlag.

Forskningsspørgsmål 2:

Risikofaktorerne kan opdeles i fysiske, strukturelle og personlige faktorer. De vigtigste fak-

torer, der nævnes af både informanter og respondenter, er isolation, træthed, savn og længsel, dårlig ledelse, ny-

ankomne, unge og anderledes søfarende samt forskellige

nationaliteter. Udfordringer med at tilpasse sig livet om

bord kan også være medvirkende faktorer.

Disse nævnte faktorer kan gøre den søfarende sårbar overfor mobning

og chikane.

Forskningsspørgsmål 3:

Resultaterne peger på at de søfarende oplever meget forskellige igangværende tiltag for

at tackle mobning og chikane. De rapporterer om at nogle rederier har etableret retningslinjer for indrapportering

af mobning og chikane, mens det andre steder opleves, at der mangler viden om, hvor eller til hvem eventuelle

hændelser

skal anmeldes. 62% af

respondenterne angiver, at de har modtaget information om, hvordan sager skal

indrapporteres, og 46% har deltaget i træning, selvom de rapporterer, at e-læring ikke er tilstrækkelig til at ændre

holdninger.

Der efterlyses mere information og flere konkrete redskaber, der kan bruges om bord. 44% er bekendt

med eksistensen af en hotline, og 45% er klar over, at de kan kontakte SFS.

24% af respondenterne har bemærket en forandring i høj grad i forhold til mobning og chikane i løbet af det sidste

år, mens 24% har bemærket nogen

forandring. 27% har lagt mærke til

at denne forandring har forbedret arbejds-

miljøet ombord i høj grad, og 25% har bemærket det i nogen grad.

De søfarende rapporterer om et særligt socialt fællesskab blandt besætningsmedlemmerne til søs, som fungerer

som støtte under

isolationen og hjælper med at håndtere konflikter. Dette fællesskab kan dog også medføre social

kontrol, og truslen om repressalier eller udelukkelse udgør en hindring for at

tage afstand fra mobning og chikane.

Ledelse bliver nævnt som en faktor i næsten enhver sammenhæng, og der er en udbredt enighed om, at ledere skal

være mere kompetent og bedre rustet til at forebygge mobning, chikane og uønsket seksuel opmærksomhed.

En del søfarende er glade for nye tiltag, såsom kampagner, politikker, sociale arrangementer og andre initiativer,

mens andre afventer

virkningen af dem.

Trods forbedringer af arbejdsmiljøet og positive ændringer i forhold til

mobning og chikane over det seneste år ønsker de søfarende mere og bedre information samt mere uddannelse på

området.

Hvordan har branchen håndteret tilfælde af rapporteret og ikke rapporteret?

Forskningsspørgsmål 4:

Vedrørende behandling af rapporteret eller ikke-rapporteret mobning og chikane i flåden

melder informanterne og respondenter, at nogle rederier har etableret retningslinjer for anmeldelser, mens der

andre steder mangler viden om, hvor eller til hvem hændelser skal rapporteres.

Tvivl, manglende mod, frygt og

manglende støtte fra seniorofficerer gives som begrundelser for, at informanterne ikke anmelder tilfælde af mob-

ning og chikane. Der er også mangel på mere og bedre information om klagepolitikker og

-processer.

Informanterne

ønsker mere ensartethed på tværs af flåden i behandlingen af mobning, chikane og uønsket seksuel opmærksom-

hed. Der er rapporteret om blandede oplevelser med sagsbehandlingen af klager vedrørende uønsket seksuel op-

mærksomhed, og i nogle tilfælde har der været tendens til at bebrejde offeret. Hierarkiet om bord

gør klagepro-

cessen vanskeligere.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

08 Referencer

"The

Copenhagen

Psychosocial

Questionnaire

II”

(COPSOQII). https://nfa.dk/da/Vaerktoejer/Sporgeskemaer/

Copenhagen-Psychosocial-Questionnaire-COPSOQ-II/Engelsk-udgave.

“The Negative Acts

Questionnaire" (NAQ-S).

https://www.uib.no/en/rg/bbrg/44045/naq

“The

Questionnaire

for Unwanted Sexual Attention and Harassment in the workplace”

(SUSO). https://nfa.dk/

da/Vaerktoejer/Sporgeskemaer/Sporgeskema-om-Uonsket-Seksuel-Opmaerksomhed-og-Chikane-paa-arbej-

dspladsen.

Carol-Dekker, L. (2018).

Maritime culture: A sociological

perspective.

International Journal of Maritime History,

30(2), 302-314.

Oestreng,

D. (2006).

“I same

båt.

Forholdet mellom sjøfolk på multinasjonale skip,” Ph.D. dissertation, Institutt for

Sosiologi og Samfunnsgeograﬁ, Universitetet i Oslo,

2006.

Forsell, K., Eriksson, H., Jarvholm, B., Lundh, M., Andersson, E., & Nilsson, R. (2017). Work environment and safety

climate in the Swedish merchant

ﬂeet.

International Archives of Occupational and Environmental Health,

90(2), 161-

168.

Froholdt,

L.L.

(2007). “The intersection of identity and nationality in a maritime

discourse”.

Paper presented

at Ph.D.

Course: Social- and Cultural Psychological Research Perspectives on the

intersection between Individualization –

Identity –

Ethnicity. Roskilde University, Denmark. October 26th, 2007. Discussants: Dr. M. Wetherell and Dr. D.

Staunæs.

Froholdt, L.

L. (2010).

Getting closer to context: A case study of communication between ship and shore in an emer-

gency situation.

Text and Talk

30(4). 385–402.

ILO news, May 16

(2022).

“Shipping industry adopts amendments to Maritime Labour

Convention

to improve sea-

farers’ conditions, including gender-based

harassment and sexual assault, entering into force in 2024”.

https://www.ilo.org/global/about-the-ilo/newsroom/news/WCMS_845144/lang--en/index.htm

Kahveci, E., T.

Lane, Sampson, H.

(2002).

Transnational Seafarer

Communities (Cardiﬀ,

Seafarers International Re-

search Centre, 2002).

Knudsen F. & Froholdt, L.L. (2009). The Consequences of “Culture’s Consequences”: A critical approach to culture

as collective programming applied to cross-cultural

crews.

WMU Journal of Maritime Aﬀairs

Vol.

No.2.

105-121.

Maritime Labour

Convention (MLC), (2006).

https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---ed_norm/---normes/

documents/normativeinstrument/wcms_763684.pdf

Mayhew,

C., & Chappell, D. (2007). Workplace

violence: An overview of patterns of risk and the

emotional/ stress

consequences on targets.

International Journal of Law and Psychiatry, 30(4-5),

327–339.

https://

doi.org/10.1016/j.ijlp.2007.06.006

Nielsen MB, Bergheim

Eid

J. (2013).

Relationships between work environment factors and workers' well-being in

the maritime industry.

Int Marit Health.

2013;64(2):80-8.

PMID: 23788224.

Österman,

C., &

Boström,

M. (2021). Workplace

bullying and harassment at sea: A structured literature

review.

Marine Policy,

136.

Stannard,

S.,

Vaughan,

C.,

Swift,

O.,

Robinson,

G.,

Altaf,

S. A., &

McGarry,

A. (2015). Women

seafarers' health and

welfare survey.

Int Marit Health,

66(3), 123-138.

The 109th session of the Legal Committee and the 105th session of the Maritime Safety Committee of the Interna-

tional Maritime Organization (IMO)

https://www.imo.org/en/MediaCentre/MeetingSummaries/Pages/ MSC-105th-

session.asp

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

The International

Chamber

of Shipping

(ICS)

and the International Transport

Workers’

Federation (ITF)

(2016).

Guidance on eliminating shipboard harassment and bullying.

https://www.ics-shipping.org/wp-content/

up-

loads/2020/08/ics-itf-guidance-on-eliminating-shipboard-harassment-bullying.pdf

The International Convention on Standards of Training, Certiﬁcation and Watchkeeping for seafarers (STCW),

1978

https://web.archive.org/web/20171107003048/http://www.imo.org/en/About/Conventions/

Lis-

tOfConventions/Pages/International-Convention-on-Standards-of-Training,-Certiﬁcation-and-Watchkeeping-

for-Seafarers-(STCW).aspx

Theotokas,

I. &

Progoulaki,

M. (2007). “Cultural

diversity, manning strategies and management practices in

Greek shipping,”Maritime

Policy &Management

34, 4 (2007): 383–403.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

09 Bilag

Bilag er på engelsk og udgør 8 intervaltabeller for forskellige spørgsmål fra BaHDIS spørgeskemaet, under over-

skrifterne ’work environment’, ’bystanders’ og ’bullying and harassment – support measures’. Tabellerne er ved-

lagt uden analyse, som bilag efter ønske fra

Søfartsstyrelsen.

Work Environment

1.How

satisfied are you with your working conditions?

Number

Very satisfied/Satisfied

Partly satisfied

Unsatisfied/very unsatisfied

2737

517

123

Percent

81,1%

15,3%

3,7%

2.To

what extent would you say that the workload is distrib-

uted fairly among the crew onboard

Number

Not at all/ to a small extent

Somewhat

To a large extent/ To a very large extent

512

803

1922

Percent

15,9%

24,8%

59,4%

3.Have

you experienced an improvement of the work environment onboard within the last 12

months?

Number

Not at all/ To a small extent

Somewhat

To a large extent/ To a very large extent

1016

889

1266

Percent

32,0%

28,0%

39,9%

Bystanders

4.Within the past 12 months, have you seen a

colleague being bullied or harassed in your current

workplace onboard?

Number

Yes

Do not know

Prefer not to answer

472

2091

237

Percent

16,5%

73,3%

8,3%

1,9%

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

Bullying and Harassment - support measures

5.Are

you aware of the existing support measures? - Have you received information from your

company on how to report if either you or a colleague has experienced bullying or harassment?

Number

To a large extent

Somewhat

To a small extent/Not at all

I don't know

1723

568

382

117

Percent

61,8%

20,4%

13,7%

4,2%

6.Are

you aware of the existing support measures? - Are you aware that you can complain to the

Danish Maritime Authority?

Number

To a large extent

Somewhat

To a small extent/Not at all

I don't know

1260

596

813

121

Percent

45,2%

21,4%

29,2%

4,3%

7.Have

you noticed that a change in relation to bullying and harassment has improved the work

environment in the Danish Merchant Fleet?

Number

To a large extent

Somewhat

To a small extent/Not at all

I don't know

766

700

670

655

Percent

27,4%

25,1%

24,0%

23,5%

8.Do

you need any more information on bullying and harassment?

Number

Yes

I don't know

1266

1318

219

Percent

45,5%

47,3%

7,9%

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 9: Orientering om undersøgelsesrapporten om mobning og chikane i den danske handelsflåde

Syddansk Universitet

Degnevej 14

6705 Esbjerg

Tlf: +45 65501000

[email protected] www.sdu.dk