ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Orientering om aftale mellem Rådet og EP om revision af kapitalkrav

Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del Bilag 77
Offentligt

Økonomiministeriet

Erhvervsministeriet

Notat

Endelig aftale den 6. december 2023 mellem Rådet og Europa-

Parlamentet om revision af kapitalkrav (CRR/CRD) og

gennemførelse af Basel-anbefalinger i EU

Baggrund

6. december 2023

Rådet og Europa-Parlamentet (EP) har medio november 2023 opnået enighed om

en endelig aftale om revision af EU’s kapitalkravsforordning (CRR) og kapitalkravs-

direktiv (CRD), hvor Kommissionen fremsatte et forslag i oktober 2021. Rådet

(EU-landenes faste repræsentanter, Coreper) har godkendt aftalen den 6. december

2023. Indgåelsen af aftalen markerer samtidig en afslutning på EU-forhandlingerne

om færdiggørelse af post-krise reformstandarderne Basel III, der blev aftalt som en

reaktion på den globale finansielle krise i 2007-09.

Det svenske og spanske formandskab har forhandlet aftalen på vegne af Rådet og

det mandat (generelle indstilling), som Rådet fastlagde på ECOFIN den 8. novem-

ber 2022. Aftalen er generelt udtryk for et nøje afmålt kompromis mellem Rådet og

Europa-Parlamentets positioner på tværs af emnerne i den samlede pakke.

Nærværende notat beskriver, hvordan centrale danske prioriteter som fastlagt i

mandatet er håndteret i den endelige aftale. For uddybende beskrivelse af sagen,

herunder danske prioriteter, henvises til tidligere udarbejdet grund- og nærhedsno-

tat af 31. januar 2022, samlenotat til mandat 30. september 2022 samt samlenotat

forud for ECOFIN 8. november 2022.

Centrale danske prioriteter og tilslutning til aftalen

Aftalen gennemfører som et centralt element Basel-komitéens anbefalinger til fær-

diggørelse af Basel III i EU-lovgivningen og har stor betydning for danske penge-

og realkreditinstitutters rammevilkår, herunder kapitalkrav.

Sagen har haft høj prioritet for Danmark, og fra dansk side har man arbejdet for

varetagelse af de danske interesser på basis af mandat fra Folketingets Europaud-

valg den 30. september 2022,

jf. bilag 1.

Det danske forhandlingsmandat havde bred

støtte fra Folketingets partier.

Danmark tilsluttede sig den endelige aftale, idet centrale og øvrige danske prioriteter

som fastlagt i mandatet efter en vedvarende dansk indsats i EU-forhandlingerne

samlet set vurderes at være imødekommet tilstrækkeligt.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Orientering om aftale mellem Rådet og EP om revision af kapitalkrav

Side 2 af 6

Uddybning af centrale danske prioriteter i aftalen

Kapitalgulv og overgangsordninger

Et centralt element i de nye kapitalkravsregler er et kapitalgulv for kreditinstitutter,

som selv beregner deres kapitalkrav via egne risikomodeller. Gulvet betyder, at ka-

pitalkravet, som institutterne selv beregner, ikke må være mindre end 72,5 pct. af

kapitalkravet beregnet efter en mere simpel og ensartet standardmetode.

Aftalen omfatter midlertidige ordninger vedr. kapitalgulvet, der indebærer mere

lempelige kapitalkrav for boliglån og lån til virksomheder uden kreditvurdering med

lav risiko for tab,

jf. tabel 1.

Ordningerne sikrer et hensyn til særlige europæiske for-

hold, herunder danske forhold og konkret et hensyn til de store danske penge- og

realkreditinstitutter, som – under regulering og tilsyn – benytter egne risikomodeller

til at opgøre deres kapitalkrav.

Ordningerne indgår ikke i Basel-anbefalingerne, og de er blevet en del af aftalen i

lyset af et ønske fra enkelte lande, især Danmark.

Tabel 1

Kapitalgulv – overgangsordninger til og med 2032, lån til beboelsesejendomme og lån til

virksomheder uden ekstern kreditvurdering, risikovægte (pct.)

Lån til beboelsesejendomme

Lån til værdi (LTV)

Standardmetode

Overgangsordning ved beregning af

kapitalgulvet*

Lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering

Standardmetode

Overgangsordning for lån med lav risiko for tab**

100

65 (til og med 2032)

0-55 pct.

10 (til og med 2032)

55-80 pct.

45 (til og med 2029)

52,5 (2030)

60 (2031)

67,5 (2032)

80- pct.

Anm.: * Kriterierne for at anvende ordningen er en tabshistorik, hvor der højest har været et tab på 0,25 pct. af lå-

net op til en belåningsgrad på 55 pct. de seneste otte år. ** Kriterierne for at anvende ordningen er en

parameter ’sandsynlighed for tab’ på højest 0,5 pct.

Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

De midlertidige ordninger løber til og med 2032. Aftalen indebærer, at ordningerne

kan forlænges efter 31. december 2032, idet forlængelser af ordningerne kan være

op til fire år ad gangen. Dette afspejler et kompromis mellem Rådet og EP.

Kommissionen kan, såfremt den finder det hensigtsmæssigt, inden 31. december

2031 fremsætte et nyt forslag om forlængelse af overgangsordningerne baseret på

en analyse af ordningernes brug fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA).

Ordningerne kan således forlænges, hvis Kommissionen fremsætter forslag herom,

og der er støtte hertil i Rådet og EP.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Orientering om aftale mellem Rådet og EP om revision af kapitalkrav

Side 3 af 6

Aftalen imødekommer Danmark delvist, om end Danmarks store vægt på perma-

nente eller længere overgangsordninger ikke imødekommes. Det vurderes, at mid-

lertidige ordninger med mulighed for forlængelse er det bedst opnåelige resultat, og

som kan tilskrives en mangeårig og vedvarende dansk indsats undervejs i forhand-

lingsforløbet.

Standardmetode for kreditrisiko/beholdning af aktier (sektoraktier)

Aftalen indeholder en række ændringer i standardmetoden for kreditrisiko, som

overordnet indfører en mere detaljeret og risikofølsom tilgang til beregning af ka-

pitalkrav. Aftalen indebærer en øget risikovægt for beholdninger af alle typer af aktier,

der tidligere som hovedregel blev risikovægtet med 100 pct., men fremadrettet skal

risikovægtes med 250 pct. eller 400 pct.,

jf. tabel 2.

Aftalen indebærer dermed et bety-

deligt højere kapitalkrav til beholdninger af aktier. Der er på den baggrund indsat en

overgangsordning, hvor stigningerne i kapitalkravet indfases 2025-29.

Tabel 2

Standardmetode for kreditrisiko – aktiebeholdninger, herunder sektoraktier, risikovægte (pct.)

Regler i dag

Endelig aftale

Aktier med særlig høj risiko: 400 (indfases gradvist 2025-29)

Hovedregel: 100

Hovedregel: 250 (indfases gradvist 2025-29)

Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

Danmark har støttet forslaget, idet der er blevet arbejdet for, at risikovægten for

aktieeksponeringer ikke skulle medføre en skævvridning af konkurrencen mellem

mindre og større pengeinstitutter, som indgår i strategiske partnerskaber, fx som

led i drift af datacentraler, de såkaldte ”sektoraktier”.

Aftalen imødekommer Danmark delvist, idet sektoraktier kan omfattes af en såkaldt

grandfathering-ordning, hvormed institutterne under visse forudsætninger kan fort-

sætte med at anvende den hidtidige risikovægt på sektoraktier, som de allerede ejer.

Markedsrisiko og hensyn til fastkurspolitikken

Aftalen fastlægger kapitalkrav til markedsrisiko. Markedsrisiko er institutternes ri-

siko for tab på deres beholdninger af aktier, obligationer mv., hvor et institut har

handel til hensigt med disse værdipapirer (handelsbeholdningen).

Aftalen imødekommer en central dansk prioritet, så der i opgørelsen af markedsri-

siko tages særskilt hensyn til Danmarks fastkurspolitik over for euroen i form af

hensyn til valutaer, der deltager i ERM II-samarbejdet, hvilket understøtter den me-

get begrænsede valutakursrisiko mellem danske kroner og euroen for kreditinstitut-

ter.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Orientering om aftale mellem Rådet og EP om revision af kapitalkrav

Side 4 af 6

Tilsynsmyndigheders uafhængighed

Aftalen fastlægger rammer for tilsynsmyndighedernes uafhængighed. Der indføres

en karensperiode, så tilsynsmyndigheders ansatte, direktions- og bestyrelsesmed-

lemmer i en periode ikke kan være ansat i en finansiel virksomhed, som de har ført

tilsyn med eller et institut, der leverer services til den finansielle virksomhed, som

de har ført tilsyn med (medlemslandene

kan vælge

at fastsætte en karensperiode ved

ansættelse i direkte konkurrenter til institutter, der har været under den tilsynsan-

sattes tilsyn). Der indføres også en karensperiode for ansættelse i en brancheorga-

nisation.

Der vil som udgangspunkt gælde en karensperiode på seks måneder for tilsynsmyn-

digheders ansatte for finansielle virksomheder, som de ansatte har ført tilsyn med

eller institutter, der leverer services til finansielle virksomheder, som de har ført

tilsyn med (tre måneder for brancheorganisation og evt. tre måneder for direkte

konkurrent) og 12 måneder for direktions- og bestyrelsesmedlemmer (seks måneder

for brancheorganisation og evt. seks måneder ved direkte konkurrent). Medlems-

landene kan imidlertid vælge en kortere karensperiode for tilsynsansatte, dog som

minimum tre måneder, hvis nationale forhold tilsiger det, fx hvis tilsynsmyndighe-

ders rekrutteringsmuligheder i mindre lande vanskeliggøres. Der indføres desuden

et loft på udpegning af medlemmer til bestyrelser og direktioner, så ansættelsespe-

rioden for direktions- og bestyrelsesmedlemmer maksimalt kan være 14 år.

Aftalen imødekommer delvist en central dansk prioritet om, at bestemmelserne om

tilsynsmyndigheders uafhængighed, herunder karensperioden, skal være proportio-

nale og ikke gøre tilsynsmyndigheders rekruttering vanskelig.

Krav til sikkerhed i form af fast ejendom

Aftalen imødekommer en central dansk prioritet, idet aftalen indeholder en undta-

gelse for låneudmåling og beregning af behovet for supplerende sikkerhed, hvor

der fortsat vil kunne bruges markedsværdi i relation til særligt dækkede obligationer

og særligt dækkede realkreditobligationer. Danske regler om lånegrænser og supple-

rende sikkerhed kan derfor videreføres, og dermed er realkreditinstitutternes låne-

udmåling uberørt af aftalen.

Valgfrihed mellem strafferetlige og administrative bøder

Aftalen imødekommer en central dansk prioritet, idet EU-landene fortsat kan be-

nytte bøder, der pålægges af domstolene gennem det strafferetlige system, i stedet

for administrative bøder, såfremt bøderne pålagt i det strafferetlige system er effek-

tive og har en effekt svarende til de administrative bøder fastsat i direktivet.

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Orientering om aftale mellem Rådet og EP om revision af kapitalkrav

Side 5 af 6

Bilag 1: Dansk forhandlingsmandat som tiltrådt af Folketingets Europaudvalg

den 30. september 2022.



Kapitalgulv og overgangsordninger (CRR/CRD):

Lægger

stor vægt

på,

at ordninger med lempeligere kapitalkrav på lavrisiko boliglån og lån til

virksomheder uden ekstern kreditvurdering tager højde for særlige danske

forhold og konkret gøres permanente i stedet for midlertidige og ikke

udløber i 2032, særligt en permanent ordning vedr. lavrisiko boliglån, og

hvis dette ikke er muligt at opnå, at overgangsordningerne og mulighederne

for at forlænge dem efter 2032 i så høj grad som muligt tager højde for

danske forhold.

Lægger

vægt

på, at overgangsordninger vedr. kapitalgulvet bliver en del af

den generelle standardmetode, frem for en undtagelse hertil for institutter,

som benytter interne modeller til at opgøre risiko og kapitalkrav.

Lægger

vægt

på, at søjle II-krav, systemisk risikobuffer og SIFI-buffer revur-

deres som følge af kapitalgulvet, så risici ikke adresseres dobbelt.

Standardmetode for kreditrisiko / beholdninger af aktier (CRR):

Læg-

ger

stor vægt

på proportionalitet i reguleringen af kapitalkrav til institutters

sektoraktier og strategiske partnerskaber, så reglerne ikke skaber ulige kon-

kurrence mellem mindre og regionale pengeinstitutter ift. større institutter.

Der ønskes så vidt muligt løsninger, som indebærer, at kapitalkravet til ak-

tier i strategiske partnerskaber fastholdes på det nuværende niveau.

Standardmetode for kreditrisiko / eksponeringer sikret ved pant i fast

ejendom (CRR):

Lægger

vægt

på, at lånopdeling ved risikovægtning (”Loan

splitting”) fortsættes med passende risikofølsomme kapitalkrav.

Markedsrisiko (CRR):

Lægger

stor vægt

på, at reglerne om kapitalkrav til

markedsrisiko tager hensyn til Danmarks fastkurspolitik over for euroen og

risikoen på danske realkreditobligationer.

Tilsynsmyndigheders uafhængighed (CRD):

Lægger

stor vægt

på pro-

portionalitet, så bestemmelser, herunder periode hvor tilsynsmyndigheders

ansatte og bestyrelsesmedlemmer ikke kan være ansat i en virksomhed, som

den ansatte har ført tilsyn med (karensperiode), ikke bliver for vidtgående

og gør tilsynsmyndigheders rekruttering vanskelig.

Kreditrisiko – interne modeller (CRR):

Lægger

vægt

på en skærpelse af

rammerne for brug af interne modeller mhp. at styrke tillid, sammenligne-

lighed og mindske usikkerhed om kapitalkrav.

Krav til sikkerhed i form af fast ejendom (CRR):

Lægger

stor vægt

på at

fastholde en undtagelse, så markedsværdien af ejendomme fortsat kan bru-

ges i relation til låneudmåling og supplerende sikkerhed, og så danske regler

på området kan videreføres.

Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (ESG-risici) (CRR

og CRD):

Lægger

vægt

på en ensartet tilgang i EU af ESG-risici og indar-

bejdelse af ESG-risici i institutternes risikostyring og myndigheders tilsyn.

Generelt:

Lægger

afgørende vægt

på, at centrale danske prioriteter samlet set

vurderes at blive imødekommet tilstrækkeligt, som forudsætning for at

ERU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Orientering om aftale mellem Rådet og EP om revision af kapitalkrav

Side 6 af 6



støtte et kompromisforslag. Det er i den forbindelse især vigtigt, at et kom-

promisforslag som minimum fastholder midlertidige overgangsordninger

med lempeligere kapitalkrav på boliglån og lån til virksomheder uden eks-

tern kreditvurdering med lav risiko.

Det er også vigtigt, at EU-landene fortsat ikke forpligtes til at indføre admi-

nistrative bøder.