Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 2
Offentligt
2792723_0001.png
Tænketanken Lucia havde onsdag den 15. november 2023 foretræde for
Folketingets Beskæftigelsesudvalg og fremlagde konklusioner og anbefalinger fra
undersøgelsen “Kan det virkelig passe?”
Efter fremlæggelsen blev der rejst forskellige uddybende spørgsmål, som vi her kort
følger op på.
Spørgsmål 1: Er det i dag sværere for blinde at opnå beskæftigelse som følge af
den teknologiske udvikling?
Spørgsmålet blev stillet med henvisning til, at blinde tidligere bl.a. var i
beskæftigelse som telefonister på landets kaserner, politistationer, i
centralforvaltningen og styrelser. Disse jobs findes ikke længere som følge af den
teknologiske udvikling.
Den teknologisk udvikling giver mange nye jobmuligheder, der fordrer nye
kompetencer for såvel personer med et normalt syn som for personer med
synshandicap.
Det er dog nødvendigt, at ny teknologi er tilgængeligt for personer med
synshandicap, og det er ofte nødvendigt med tilpasning, instruktion og oplæring ved
en synsfaglig medarbejder.
Eksempel:
Der indføres på en arbejdsplads et nyt computersystem, og alle medarbejdere skal
oplæres i brug af dette nye system. En medarbejder med synshandicap, som
benytter skærmlæser (fx programmet JAWS), vil som alle andre skulle oplæres i det
nye system. Undervejs finder man ud af, at det nye system ikke fungerer med
skærmlæseren, da den fungerer på basis af bestemte tilgængelighedsstandarder.
Det skal i denne situation undersøges, om der kan foretages ændringer/tilpasninger
i medarbejderens eller i arbejdspladsens IT system, så arbejdsopgaverne kan løses.
Der skal til dette rekvireres højt specialiseret synsfaglig ekspertise, fx fra det
landsdækkende ressourcecenter Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS), såfremt
jobbet skal bevares.
1
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Anmodning om foretræde fra Tænketanken Lucia om beskæftigelse for personer med synshandicap samt talepapir fra foretræde for Beskæftigelsesudvalget den 15/11-23
2792723_0002.png
Spørgsmål 2: Bør alle sagsbehandlere vide noget om synshandicap?
I forhold til antallet af mennesker med synshandicap forekommer det urealistisk.
Imidlertid bør det sikres, at kommunernes sagsbehandlere alle har kendskab til og
anvender Lov om Retssikkerhed og Administration på det Sociale område §§ 4 og 5,
for i udredningen at sikre inddragelse af borgeren og synsfaglig ekspertise. Det sker
ikke i dag.
Det er individuelt, hvornår den højtspecialiserede indsats er nødvendig. For nogle vil
det være i ungdommen gennem studiet, og for andre vil det være, når de møder
jobcenter og arbejdsmarked. For en del af dem vil det være nødvendigt såvel under
uddannelse som i mødet med arbejdsmarkedet.
Hvis ikke borgeren og den synsfaglige ekspertise inddrages i sagsbehandlingen fra
starten, bidrager det til at borgeren fjerner sig frem for at nærme sig
arbejdsmarkedet.
Et afgørende vilkår for succesfuld rehabilitering er, at der er sikret relevant,
helhedsorienteret, specialiseret og tværfaglig afklaring og problemløsning.
Spørgsmål 3: Anvender man stadig revalidering i dag?
Revalidering anvendes fortsat, men i et begrænset omfang.
Undersøgelsen viser, at der er en del kommuner, hvor revalidering ikke anvendes.
Revalidering har siden 1950’erne
været den beskæftigelsesmæssige indsats, som i
størst omfang har medført varig beskæftigelse, og hvor borgeren er blevet
selvforsørgelse.
For at opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked kræves der
grundlæggende undervisning og træning i anvendelse af
synshandicapkompenserende metoder og teknikker, og dernæst revalidering, som
sikrer faglige kompetencer, således at et arbejde kan mestres.
Spørgsmål 4: Er det kommunerne, der skal hjælpe arbejdsgiverne?
2
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Anmodning om foretræde fra Tænketanken Lucia om beskæftigelse for personer med synshandicap samt talepapir fra foretræde for Beskæftigelsesudvalget den 15/11-23
2792723_0003.png
Kommunerne har i dag netværk til virksomheder i lokalområdet. Det er en styrke.
Desværre besidder kommunerne ikke viden om synshandicap, og den synsfaglige
ekspertise, der findes, inddrages ikke.
Det er kommunernes/jobcentrenes ansvar at informere arbejdsgiverne om de
handicapkompenserende ordninger. Ved ansættelse af en borger med synshandicap
skal der altid inddrages synsfaglig ekspertise for at vurdere behovet for
specialrådgivning og konkret støtte. Det samme gælder ved fastholdelse af en
medarbejder, der får et synshandicap.
For at styrke personer med synshandicap i at komme på arbejdsmarkedet, er det
nødvendigt, at der er et samarbejde mellem fire aktører: borger, jobcenter,
arbejdsgiver og det højtspecialiserede synsfaglige system
altså en taburet med fire
ben.
Der er brug for fleksibilitet, når en person med synshandicap skal i job, eksempelvis
således at borgeren starter i et potentielt match og derfra afklares.
Når en ny-dimitteret person med synshandicap møder jobmarkedet uden relevant
erhvervserfaring, mangler vedkommende ofte kompetence til at begå sig på en
arbejdsplads. De nødvendige kompetencer opnås ikke alene ved at deltage i
jobcentrets og A-kassens tilbud. Der er brug for undervisning, der tager
udgangspunkt i deres særlige vilkår, hvordan de med et synshandicap får et job, og
lærer hvordan de kan begrænse betydningen af deres synshandicap i
arbejdssituationen. Med disse kompetencer kan de vise en arbejdsgiver, at de kan
det samme, som en normaltseende, bare på en anden måde.
Spørgsmål 5: Lever kommunerne op til lovgivningen?
Vores undersøgelse viser, at kommunerne undlader at inddrage den enkelte og
undlader at inddrage den nødvendige specialiserede synsfaglighed, samt synes at
fravælge brugen af revalidering, og efterlader således den enkelte til egen
problemløsning.
Kommunerne underkender nødvendigheden af en helhedsorienteret
rehabiliteringsindsats. Sygedagpengeafdeling/jobcenter har næsten udelukkende
fokus på den arbejdsmæssige rehabilitering. En konsekvens heraf er, at mange ikke
får mulighed for at lære at håndtere deres nye liv med et alvorligt synshandicap. Det
3
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Anmodning om foretræde fra Tænketanken Lucia om beskæftigelse for personer med synshandicap samt talepapir fra foretræde for Beskæftigelsesudvalget den 15/11-23
2792723_0004.png
er nu engang sådan, at hvis du fx ikke selv er i stand til at binde dine snørebånd,
smøre din mad, finde vej til arbejdet o.l., så vil en rehabilitering rettet mod
beskæftigelse ofte mislykkes.
Undersøgelsen kan hentes på Tænketanken Lucias hjemmeside:
http://taenketanken-lucia.dk/
Tænketanken Lucias kontaktoplysninger:
Janne Lisbet Hansen,
[email protected],
tlf.: 21 70 81 74
Arne Christensen,
[email protected],
tlf.: 40 41 30 11
Agnete Thage-Jørgensen,
[email protected],
tlf. 26 84 06 28
Om tænketanken Lucia
Tænketanken Lucia blev samlet 2015 som en uafhængig tværfaglig tænketank.
Lucias mål er at virke for en faglig og etisk socialpolitik, der styrker, at personer med
handicap/synshandicap mødes som ligeværdige borgere med fokus på
muligheder frem for på begrænsninger.
4