Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 139
Offentligt
2853522_0001.png
Til Tilsynsrådet
Att.: Formand for Tilsynsrådet Henrik Bach Mortensen
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 23/01666
2024-1513
18. april 2024
Kære Henrik Bach Mortensen
Tak for jeres brev om Tilsynsrådets møde i december 2023.
Jeg har med interesse læst de opmærksomhedspunkter, I har på baggrund af mødet
i Tilsynsrådet i december 2023.
Først og fremmest er jeg glad for, at rådet er tilfredse med, at 225-timersreglen af-
skaffes, og at kontanthjælpssystemet bliver nemmere at forstå og administrere som
følge af
Aftale om et nyt kontanthjælpssystem.
I forhold til
Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontant-
hjælpssystemet, som ikke opfylder optjeningsreglerne,
noterer jeg, at rådet mener,
at implementeringen af aftalen vil kræve en afklaring af, hvad der betragtes som
nytteindsats og arbejdspligt. Desuden noterer jeg, at resultaterne af Ankestyrelsens
praksisundersøgelse af nytteindsats af 2023 med fordel kan anvendes i udmøntnin-
gen af den nye arbejdspligt.
Jeg er enig i rådets overordnede pointe om, at det er vigtigt, at aftalerne understøt-
tes af administrerbare regler og sikker implementering, herunder med de fornødne
vejledninger og it-understøttelse. Derudover noterer jeg, at rådet ønsker at følge
implementeringen af aftalerne tæt. Jeg har derfor aftalt med Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering, at rådet løbende vil blive orienteret om implementeringen
af reformerne og tilrettelæggelsen af tilsynsindsatserne.
Jeg er glad for, at rådet er tilfredse med resultaterne af fokusrevisionen om kommu-
nernes administration af sygedagpengereglerne. Det er positivt, at området generelt
administreres korrekt og efter de politiske intentioner.
Som I også gør opmærksom på, kom fokusrevisionen med nogle anbefalinger.
Disse er taget til efterretning, og i forbindelse med
Aftale om forenkling og målret-
ning i sygedagpengesystemet,
der blev indgået den 14. marts mellem regeringen og
forligskredsen bag sygedagpengereformen (Socialistisk
Folkeparti, Radikale
Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti),
vil vejledningen for standbyordningen blive præciseret med henblik på at tydelig-
gøre reglerne for kommunens kontakt til de alvorligt syge. Derudover justeres reg-
lerne således, at kommunerne for alle sygemeldte fra beskæftigelse kan undlade
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 139: Kopi af Tilsynsrådets brev til beskæftigelsesministeren om bl.a. udmøntningen af Aftale om et nyt kontanthjælpssystem og Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne samt ministerens svar til Tilsynsrådets formand Henrik Bach Mortensen
2853522_0002.png
kontakt med arbejdsgiveren i situationer, hvor det vurderes hensigtsmæssigt, at sy-
gedagpengemodtageren selv varetager dialogen. Arbejdsgiveren kan altid løbende
søge information.
Slutteligt vil jeg benytte lejligheden til at sige tak for et godt møde i februar, hvor
jeg fik indsigt i rådets overvejelser om det fremadrettede tilsyn set i lyset af den
kommende reform af beskæftigelsesindsatsen.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2