EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 691
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

21.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 3. marts 2022

Kl. 12.30

vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Henrik Møller (S), næstformand, Jens

Joel (S), Signe Munk (SF), Anne Sophie Callesen (RV), Søren Søn-

dergaard (EL), Victoria Velasquez (EL), Christoffer Aagaard Melson

(V), Kim Valentin (V), Ulla Tørnæs (V), Anne Rasmussen (V), Alex

Ahrendtsen (DF) og Katarina Ammitzbøll (KF).

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen og beskæftigel-

sesminister Peter Hummelgaard.

Desuden deltog:

Punkt 1. Drøftelse af rejseplan for 2022

EUU alm. del (21)

–

bilag 328 (udkast til rejseplan)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 775

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

Punkt 2. Prioriterede EU-sager for 2022

EU-note (21)

–

E 17 (EU-note om prioriterede EU-lovgivningsfor-slag i 2022)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 777

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

21. europaudvalgsmøde 3/3 2022

Punkt 3. Drøftelse af forslag (EL) til politisk udtalelse om Kommissionens forslag om

europæiske politiske partier og fonde

KOM (2021) 0734

–

bilag 2 (udkast til politisk udtalelse)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 778

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

21. europaudvalgsmøde 3/3 2022

Punkt 4. Gennemgang og godkendelse af tidsplan over B 51 (over et årligt kvoteloft på

0-20 dispensationer for køb af sommerhuse i Danmark, når bopælspligten ikke er

opfyldt (DF))

B 51 (21)

–

bilag 1 (udkast til tidsplan)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Punkt 5. Meddelelser fra formanden

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 779

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

21. europaudvalgsmøde 3/3 2022

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3856 (miljø - klimadelen) den 17. marts 2022

EUU alm. del (21)

–

bilag 342 (kommenteret dagsorden)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Talen bliver nok lidt længere, end det plejer, for det er

en omfangsrig sag, og fordi vi tager ret alvorligt at være præcise med formuleringerne i forhand-

lingsoplægget.

Der er én klimasag på miljørådsmødet den 17. marts 2022. Det drejer sig om Fit for 55-pakken, der

drøftes under ét. Sagen forelægges til orientering. Jeg forelægger derudover forslag om revision af

-krav til lette køretøjer og forslaget til revision af direktivet om fremme af vedvarende energi til

tidligt forhandlingsoplæg.

1. Fit for 55-pakken

−

Politisk drøftelse

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Fit for 55-pakken blev i sin helhed sidst drøftet blandt

klimaministrene på rådsmødet i december. Pakken er atter sat på til politisk drøftelse. Jeg vil ikke

gå nærmere i detaljer med de enkelte forslag, da jeg tidligere har forelagt pakken til orientering for

udvalget.

a) Forslag om revision af kvotehandelsdirektivet

KOM (2021) 0551

Rådsmøde 3856

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2021) 0551

–

bilag 5 (kopi af svar på SAU alm. del spm. 148 og 150 om

CO2-kvoter)

KOM (2021) 0550

–

bilag 2 (materiale fra virtuel høring 27/1-22)

EU-note (20)

–

E 42 (EU-nyt af 16/7-21 om klar ti 55-pakken)

EUU alm. del

–

svar på spm. 6, om oversendelse af ministerens talepapir fra

forelæggelsen i Europaudvalget den 1. oktober 2021 vedr. sagerne fra "Klar til 55-

pakken" fra klima-, energi- og forsyningsministeren (2021-22)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Forhandlingerne for alle fem forslag skrider frem, men

er stadig i sin indledende fase. Ud over forslaget om revision af CO

-standarder, som jeg forelæg-

ger i dag, forventer jeg inden for nær fremtid at forelægge fire forslag for udvalget til tidligt forhand-

lingsoplæg.

Side 780

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

21. europaudvalgsmøde 3/3 2022

b) Forslag om revision af byrdefordelingsforordningen

KOM (2021) 0555

Rådsmøde 3856

–

bilag 1 (samlenotat side 21)

KOM (2021) 0550

–

bilag 2 (materiale fra virtuel høring 27/1-22)

EU-note (20)

–

E 42 (EU-nyt af 16/7-21 om klar til 55-pakken)

EUU alm. del

–

svar på spm. 6, om oversendelse af ministerens talepapir fra

forelæggelsen i Europaudvalget den 1. oktober 2021 vedr. sagerne fra "Klar til 55-

pakken" fra klima-, energi- og forsyningsministeren (2021-22)

Se punkt 1a.

c) Forslag om revision af LULUCF-forordningen

KOM (2021) 0554

Rådsmøde 3856

–

bilag 1 (samlenotat side 30)

KOM (2021) 0550

–

bilag 2 (materiale fra virtuel høring 27/1-22)

EU-note (20)

–

E 42 (EU-nyt af 16/7-21 om kar til 55-pakken)

EUU alm. del

–

svar på spm. 6, om oversendelse af ministerens talepapir fra

forelæggelsen i Europaudvalget den 1. oktober 2021 vedr. sagerne fra "Klar til 55-

pakken" fra klima-, energi- og forsyningsministeren (2021-22)

Se punkt 1a.

d) Forslag om revision af CO2-standarder for nye personbiler og nye varevogne

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2021) 0556

Rådsmøde 3856

–

bilag 1 (samlenotat side 43)

KOM (2021) 0550

–

bilag 2 (materiale fra virtuel høring 27/1-22)

EU-note (20)

–

E 42 (EU-nyt af 16/7-21 om klar til 55-pakken)

EUU alm. del

–

svar på spm. 6, om oversendelse af ministerens talepapir fra

forelæggelsen i Europaudvalget den 1. oktober 2021 vedr. sagerne fra "Klar til 55-

pakken" fra klima-, energi- og forsyningsministeren (2021-22)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Kommissionen foreslår med revisionen af CO

-krav til

nye lette køretøjer at øge de eksisterende CO

-reduktionskrav til 50 pct. for varevogne og til 55 pct.

for personbiler i 2030. I 2035 lægges der op til, at CO

-udledningen reduceres med 100 pct. Det vil

reelt betyde en udfasning af nye fossile lette køretøjer. Regeringen har gennem de sidste år løben-

de opfordret Kommissionen til at foreslå en udfasningsdato. Det er derfor historisk, at Kommissio-

nen nu foreslår en slutdato for fossile biler i 2035. Det er centralt for at få udfaset salget nationalt og

i EU.

Teknologiudviklingen, produktionen og derigennem prisudviklingen af personbiler og varevogne

drives i høj grad gennem europæisk regulering. Øgede CO

-krav til personbiler og varevogne på

Side 781

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

21. europaudvalgsmøde 3/3 2022

EU-niveau er derfor den mest effektive vej til at opnå en omstilling af bilindustrien til nul- og lav-

emissionsbiler.

Forhandlingsoplæg

•

Regeringen lægger i forhandlingerne stor vægt på så høje CO

-krav som muligt til nye per-

son- og varebiler, og på at datoen for udfasning af fossile nye lette køretøjer på EU-niveau

fremrykkes til 2030.

•

Det kan dog blive svært at få sat en tidligere udfasningsdato. Regeringen arbejder derfor

også på, at ambitiøse EU-lande kan gå forrest og gives fleksibilitet til at fastsætte en tidligere

udfasningsdato.

Den eksisterende EU-lovgivning indeholder en incitamentsstruktur for bilproducenter. Den har til

hensigt at fremme salget af plug-in hybridbiler samt brint- og el-biler i stedet for, at producenter ef-

fektiviserer konventionelle fossilbiler.

Ifølge markedsfremskrivninger forventes de fleste bilproducenter dog allerede i 2023 at sælge flere

el- og plug-in hybridbiler end benchmarket for 2025. Det betyder, at bilproducenterne vil få slækket

deres individuelle CO

-krav. Incitamentsstrukturen vil derved ikke have den tilskyndede effekt, men

vil reelt være en udvanding af det overordnede CO

-krav.

•

Regeringen lægger derfor stor vægt på, at udfasning af den eksisterende incitamentsstruk-

tur for nul- og lavemissionskøretøjer fremrykkes til 2025 i stedet for 2030, som Kommissio-

nen foreslår.

Subsidiært arbejder vi for, at kun nulemissionsbiler kan udløse bonus.

•

Regeringen vurderer, at bilproducenterne med det foreliggende forslag først lever op til CO

kravene tæt på punktmålet i 2030. Regeringen lægger derfor vægt på, at der indføres et

delmål i 2027.

Det kan sikre, at bilproducenterne gradvist vil opfylde CO

-kravene, så der sker en løbende indfas-

ning af nye nulemissionsbiler og -varevogne.

Signe Munk:

Denne forhandling er enorm central, også for den grønne omstilling af transporten i

Danmark, hvor vi allerede har taget nogle nationale skridt og indgået aftaler. Hvis vi i Danmark se-

nest i 2023 skal kunne forbyde nysalg af diesel- og benzinbiler, er det afgørende, at der bliver mu-

ligheder for det i EU-lovgivningen. Er det rigtigt forstået, at man både vil arbejde for et stop for

nysalg af diesel- og benzinbiler i hele EU i 2030 og muligheden for, at medlemslande selv kan fast-

sætte en tidligere stopdato for nysalg? Det vil være afgørende for, om vi kan indfri de aftaler, vi alle-

rede har indgået på bilområdet. Er det et både-og eller et enten-eller?

Søren Søndergaard:

Vi kunne godt tage en lang diskussion om sprogbrugen, om der lægges

vægt, meget vægt eller overordentlig meget vægt, men uanset hvad vi vælger, er der risiko for, at

en vedtagelse i den retning vil betyde, at Danmark ikke får lov til at opfylde sin målsætning. Hvad

vil regeringen gøre, hvis Kommissionens forslag om først at udfase dieselbilerne fra 2035 eller

2034 eller 2033 går igennem? Danmark og, så vidt jeg ved, andre lande har en målsætning om at

gøre forbyde nysalg fra 2030. Hvilken betydning vil det få for Norge, hvor man har en ambition om

at gøre det allerede fra 2025? Bliver disse lande blokeret i deres klimavenlige tiltag? Er det ikke

Side 782

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

21. europaudvalgsmøde 3/3 2022

nødvendigt at lægge afgørende vægt på, at landene skal have lov til at gå videre?

Det er et dilemma, for Kommissionen siger 2035, og derfor kunne vi godt lægge afgørende

vægt på, at det skal være 2034 eller 2033. Men i virkeligheden kunne det også bare være, at de

enkelte lande skal kunne gå videre, hvor man så kunne satse på, at den afledte dynamik rent fak-

tisk vil presse de andre lande til at være med. Jeg prøver at få ministeren til at gå ind i diskussion

om, hvilke af de to ting er vigtigst. Det største problem vil være, hvis EU decideret beslutter, at lan-

dene ikke kan rykke sig endnu videre.

Katarina Ammitzbøll:

Det er godt, vi sætter mål, men hvad gør man for at sikre et tilstrækkeligt

udbud af drivmidler?

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Søren Søndergaard rammer som sædvanlig hovedet

på sømmet hvad angår dilemmaerne. Hvad vil vi helst? Det er svært at svare på. Det går mig

enormt meget imod, at nogle lande af principielle årsager ikke må gå videre end de andre. Om-

vendt tror jeg, hvis man skulle skære ind til benet, at fælleseuropæisk lovgivning nok er vigtigere for

klimaet og omstillingen, end hvis Danmark bliver i stand til at gøre det 5 eller 10 år før alle andre.

Hvis vi er det eneste land, vil det nok ikke få så stor betydning, som hvis hele Europa gør det fra

2035.

Da vi begyndte diskussionen, var vi kun to-tre lande, og alle de andre syntes nærmest, at vi var

lidt skøre, når vi talte om udfasning. Som en kollega engang spurgte mig: Forestiller du dig, at en

Kommission med både en fransk, en italiensk, en tysk, en svensk og en tjekkisk kommissær vil

foreslå at forbyde det produkt, de sælger mest af? Ja, det var faktisk det, jeg forestillede mig. Plud-

selig var vi seks lande. Så var vi ti. Og lige pludselig foreslog Kommissionen det. Det skal vi huske

at glæde os over.

Rygterne vil vide, at bilspørgsmålet var hovedårsagen til, at fremlæggelsen af Fit for 55-pakken

blev ved med at blive udsat helt til sidste time. Det er enormt provokerende for mange

–

og hårdt

for dem. For os, der vil det, handler det om idealisme, men det handler jo også om arbejdspladser

og mennesker, der frygter for at miste jobbet. Kan man overhovedet omstille? Men den positive

historie hører trods alt med til udgangspunktet for forhandlingerne.

Vi kommer til at arbejde benhårdt for, at datoen bliver rykket frem, for det ville virkelig lægge et

pres på de andre lande. Det ville være fantastisk, hvis vi kunne gøre det i 2030. At vi skal gå forrest

som land, skal tages som en principiel kamp. Mange gange har jeg spurgt Kommissionen, om de

virkelig ikke synes, at nogen må gå foran, når vi nu skal omstille? Hvordan skal vi så nogensinde

udvikle nye teknologier? Hvordan skal nogen lande nogensinde kunne vise andre, at noget, som

de er bekymrede for, faktisk godt kan lade sig gøre? Egentlig synes jeg, at det er gode spørgsmål,

og Kommissionen kan ikke give gode svar. Derfor forestiller jeg mig, at mange er af samme hold-

ning. Og så er indre marked-lovgivningen jo enorm stærk. Jeg håber og tror, at dette er en god

lejlighed til at få gjort op med noget af det. Så til Signe Munk: Det er både-og.

Til Katarina Ammitzbøll: Hvordan sikrer vi rent faktisk, at der bliver produceret nok drivmidler? I

denne sag handler det om, at der er sat et CO

-fortræningingskriterie, hvilket vil medføre et mar-

kedskraftræk på de rigtige brændstoffer. Andre typer lovgivning er også indirekte med til det, her-

under det, man beslutter om brint.

Mange lande har heldigvis en strategi om at øge brugen af grøn energi, hvilket vil drive udvik-

lingen. Inden længe har vi forhåbentlig også en god politisk aftale om det. Danmark kommer ikke til

Side 783

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

21. europaudvalgsmøde 3/3 2022

at drive hele Europas markedsudvikling, men vi kan godt spille en rolle, især for flytransporten, for

det er nogle af de samme udviklinger, industrier og aktører. Det kommer vi selvfølgelig til at fortsæt-

te med. Mit bud på, hvad der lurer forude, kunne godt være diskussionen om, hvad der egentlig

udgør grønt brændstof. Her er CO

-fortrængningskravet meget nyttigt. Det er vi også gået over til i

Danmark, og det er rigtig godt. Men vi skal stadig holde tungen lige i munden, når det kommer til

diskussionen om farveskalaen for brint. Det kommer vi til at drøfte mange gange i fremtiden.

Ulla Tørnæs:

Der beregnes effektivitetstab på den eksisterende infrastruktur, f.eks. hvor meget

effektivitet samfundet mister af, at man holder i kø på motorvejen. Findes der tilsvarende beregnin-

ger på, hvor meget effektivitet samfundet mister af, at man skal lade sin elbil, og at der ikke er den

nødvendige teknologi eller infrastruktur til at gøre det tilstrækkelig smidigt? Påregner man at kunne

opretholde en effektivitet som i dag? Og faktisk allerhelst en endnu bedre.

NOT

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Det er gode spørgsmål, men de rækker lidt ud over

emnet i dag. Transportministeren har allerede forelagt forhandlingsoplæg for AFI-forordningen,

som har at gøre med udrulningen af elladestandere, men jeg forstår godt, at Ulla Tørnæs spørger

om det nu, for det knytter sig jo til dette. Jeg ved ikke, om der er foretaget beregninger af potentielt

effektivitetstab. Vi ser på det og sender noget over.

Christoffer Aagaard Melson:

Venstre arbejder for elektrificering, for at forbedre luftkvaliteten, ud-

bud af ikkeforurenende biler samt at styrke innovation i bilsektoren, og Venstre kan derfor bakke op

om regeringens indstilling. Det bemærkes, at Venstre lægger stor vægt på, at regeringen i sit man-

dat vil arbejde for, at ambitiøse medlemslande kan gå forrest og gives fleksibilitet til at fastsætte en

tidligere udfasningsdato. Det er nemlig vigtigt, at Danmark får mulighed for at udfase nye, lette kø-

retøjer allerede fra 2030. Derudover mener Venstre, at det er vigtigt, at der med de nye standarder

følger nye investeringer i den nødvendige infra- og ladestruktur (AFI-forordningen) og adgang til

vedvarende energi (RED II-direktivet). Det er fundamentet for, at den nye bilflåde vil være reelt

brugbar i dagligdagen.

Formanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Enhedslisten og Nye Borgerlige har ytret sig imod det.

e) Forslag om oprettelse af en social klimafond

KOM (2021) 0568

Rådsmøde 3856

–

bilag 1 (samlenotat side 58)

EU-note (20)

–

E 42 (EU-nyt af 16/7-21 om klar til 55-pakken)

EUU alm. del

–

svar på spm. 6, om oversendelse af ministerens talepapir fra

forelæggelsen i Europaudvalget den 1. oktober 2021 vedr. sagerne fra "Klar til 55-

pakken" fra klima-, energi- og forsyningsministeren (2021-22)

Se punkt 1a.

Side 784

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

21. europaudvalgsmøde 3/3 2022

2. Forslag om ændring af direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende

energikilder (VE-direktivet)

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2021) 0557

Rådsmøde 3856

–

bilag 1 (samlenotat side 73)

KOM (2021) 0550

–

bilag 2 (materiale fra virtuel høring 27/1-22)

EU-note (20)

–

E 42 (EU-nyt af 16/7-22 om klar til 55-pakken)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Forslaget forventes at blive drøftet på rådsmødet i juni

2022

–

og muligvis til politisk beslutning. Sagen forelægges derfor til tidligt forhandlingsoplæg.

VE-direktivet er vigtigt for udbygningen af vedvarende energi i EU, og det omhandler områder som

biomasse, biobrændstoffer, transport, bygninger.

Regeringen er generelt meget tilfreds med, at forslaget bidrager til at øge ambitionerne for vedva-

rende energi. Regeringen finder det centralt, at Danmark er med til at trække ambitionsniveauet op.

Forhandlingsoplægget

•

Kommissionen foreslår at øge EU-målet for andelen af VE til 40 pct. i 2030. Regeringen fin-

der dog, at målet er lavt sat. Regeringen vil i forhandlingerne lægge vægt på, at VE-målet

hæves yderligere til 45 pct.

Kommissionen foreslår desuden at skærpe bæredygtighedskravene for biomasse, så skovbiomas-

se ligesom landbrugsbiomasse omfattes af krav med hensyn til biodiversitet. Flere biomasseanlæg

foreslås omfattet af bæredygtighedskriterierne.

•

Regeringen er generelt tilfreds med, at bæredygtighedskriterierne for biomasse skærpes,

men lægger samtidig vægt på, at kravene hæves til dansk niveau. Hvis ikke det er muligt,

lægger regeringen vægt på, at kravene som minimum fastholdes på det af Kommissionen

foreslåede niveau

–

og at det fortsat skal være muligt at fastsætte yderligere nationale bæ-

redygtighedskrav til skovbiomasse.

På transportområdet foreslår Kommissionen et bindende CO

-fortrængningskrav på 13 pct. i stedet

for den nuværende minimumsandel af VE på 14 pct. Et CO

-fortrængningskrav vil fremme de mest

bæredygtige og klimavenlige VE-brændstoffer, mens det nuværende iblandingskrav historisk har

medvirket til at fremme brugen af biobrændstoffer med høje udledninger, herunder især biodiesel.

•

Regeringen er derfor positiv over for overgangen til et CO

-fortrængningskrav, men ønsker

højere ambitioner. Regeringen lægger vægt på, at CO

-fortræningskravet i transportsekto-

ren hæves til 15 pct.

Kommissionen foreslår derudover et minimumskrav for anvendelse af ptx-brændstoffer (RFNBO)

på 2,6 pct., og at minimumskravet for anvendelse af avancerede biobrændstoffer øges fra 1,75 pct.

til 2,2 pct.

Ptx-brændstoffer er en ny, klimavenlig teknologi, som er skalerbar og har potentiale til på sigt at

bidrage med betydelige reduktioner, især i sektorer, der er udfordrende at elektrificere direkte.

Side 785

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

21. europaudvalgsmøde 3/3 2022

Avancerede biobrændstoffer er kendetegnet ved at have høj CO

-fortrængning og kan bidrage til

den langsigtede omstilling af transportsektoren. Men det er en umoden og forholdsvis dyr teknolo-

gi, hvorfor klare rammevilkår og investeringer kan billiggøre produktet. Avancerede biobrændstoffer

er ikke skalerbare på samme måde som ptx.

•

Regeringen er på den baggrund positiv over for delmål for VE-brændstoffer, men ønsker

fleksibilitet i forhold til, hvilken type der skal bruges. Regeringen lægger derfor vægt på, at

minimumskravene til ptx-brændstoffer og avancerede biobrændstoffer i transportsektoren

samles i et fælles krav på 4,8 pct.

•

Regeringen lægger desuden vægt på, at VE-direktivet ikke inkluderer sø- og luftfart, med-

mindre det indrettes på en måde, der passer fornuftigt med forslagene om ReFuelEU Aviati-

on og FuelEU Maritime.

Der skal også være valgfrihed i, om man ønsker at lade el indgå i nationale CO

fortrængningskrav, så der ligesom i Danmark er frihed til at målrette regulering mod fortrængning af

fra benzin og diesel.

•

Regeringen lægger endelig hvad angår transport vægt på, at bæredygtighedskrav til bio-

brændstoffer skærpes og kun udgør minimumskrav, så der er mulighed for yderligere natio-

nale skærpelser, og at der etableres en database, der skal styrke tilsyn med bæredygtighed

på tværs af EU.

Kommissionen foreslår i relation til bygninger et vejledende VE-delmål på 49 pct. i EU, da bygnin-

ger står for ca. 40 pct. af energiforbruget i EU og ca. 36 pct. af CO

-udledningerne.

•

Regeringen lægger vægt på, at delmålet fastholdes og ikke mindskes, da det er vigtigt, at

bygningsmassen også bidrager til den grønne omstilling.

•

Regeringen lægger desuden vægt på, at medlemsstaterne får fleksibilitet til, at egenproduk-

tion af VE ikke fremmes på bekostning af omkostningseffektiv storskalaproduktion.

Kommissionen foreslår for industrien et vejledende delmål om en gennemsnitlig årlig øgning af VE

på 1,1 pct. samt minimum 50 pct. VE i det samlede brintforbrug i industrien i 2030.

•

Regeringen lægger vægt på, at delmålene for industrien fastholdes. Det kan bl.a. være med

til at understøtte grøn dansk eksport på området.

•

Vedrørende ptx lægger regeringen vægt på, at der skabes en balanceret løsning for indreg-

ning af henholdsvis produktion og forbrug af grøn brint i medlemsstaternes VE-andel. Det er

vigtigt, at VE-andelene tælles på en fornuftig måde, bl.a. ved eksport af grøn brint.

•

Regeringen lægger derudover vægt på, at det afspejles i forslaget, at VE-projekter skal be-

tragtes som værende i offentlighedens interesse og tjenende den offentlige sikkerhed. Dog

forudsættes det, at det ikke ændrer på rammerne i eksisterende lovgivning som naturbeskyt-

telsesdirektiverne, da der stadig skal tages hensyn til biodiversitet.

•

Endelig lægger regeringen vægt på, at medlemsstater kan arbejde for at sikre et tilstrække-

ligt antal kvalificerede VE-installatører i forbindelse med den frivillige certificeringsordning for

installatører, og at det tydeligere afgrænses, hvilke anlæg certificeringsordningen skal udvi-

Side 786

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

21. europaudvalgsmøde 3/3 2022

des til. Her vil regeringen arbejde for, at større VE-anlæg kan omfattes af ordningen, hvis der

konkret er manglende kompetencer til at installere disse i et medlemsland.

Signe Munk:

Regeringen vil lægge vægt på, at målet fastsættes til 45 pct. i 2030 for at give et stør-

re bidrag til indfrielsen af EU’s klimaambitioner.

Men den nuværende situation taget i betragtning er

det efter min mening nødvendigt at øge ambitionerne, så regeringen i stedet lægger vægt på, at

målet skal være 50 pct. i 2030. Ud fra et klimaperspektiv er der kun fordele ved at få mere VE ind i

Europas samlede energiforsyning. De Grønne og andre grupper i Parlamentet har luftet, at ambiti-

onsniveauet bør ligge der. Vi vidste i forvejen, at fossilgas var dårligt for klimaet og for pengepun-

gen, men nu har det også vist sig at være dårligt for sikkerhedssituationen.

Anne Sophie Callesen:

I denne situation er det vigtigere end nogensinde at prøve at finde mere

energi fra vedvarende kilder og derfor, at vi får en højere målsætning. Hvorfor vil regeringen kun

lægge vægt på de 45 pct.? Det er jo ikke særligt forpligtende. Hvorfor ikke stor vægt? Og hvad

med de 50 pct?

Søren Søndergaard:

Jeg tror, regeringen vil arbejde aktivt for målsætningen, uanset hvad der

står. Spørgsmål er i virkeligheden, om der skal lægges afgørende vægt. Men lad nu det ligge. En-

hedslisten mener, det er et kæmpe problem, at biomasse fortsat regnes som en vedvarende ener-

gikilde. Desuden har vi et kæmpe problem

–

som jeg tror ministeren også har

–

med de delegere-

de retsakter og gennemførselsretsakter. Vi bliver nødt til at gøre status. Jeg synes også, at nogle af

partierne omkring bordet bør gøre status. Atomkraft og sort gas kunne komme ind i taksonomien,

fordi vi gav mandat til, at det kunne lade sig gøre gennem en delegeret retsakt. Det vil vi ikke være

med til, og vi kan ikke se, hvor meget Kommissionen bliver i stand til at fortolke i forslaget. Hvis der

skal lægges afgørende vægt på noget, synes vi derfor, at det skal være på, at beslutninger må lig-

ge i Rådet og ikke ske gennem delegerede retsakter og gennemførselsretsakter.

Katarina Ammitzbøll:

Vi har afsat midler i genopretningspakken, hvor mere end 33 pct. skal gå til

den grønne omstilling. Hvorfor ikke lægge stor vægt på at øge VE-andelen til 45 eller 50 pct., så vi

virkelig får sat fokus på det i lyset af de sikkerhedsmæssige geopolitiske implikationer af Ruslands

invasion af Ukraine og energikrisen?

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

I Europaudvalget har vi ofte diskuteret, hvordan vi

bedst får indflydelse på målsætning. Heldigvis plejer vi i langt de fleste tilfælde at være enige om, at

Danmark skal være med til at presse målsætninger op. Den ærlige version af VE-situationen lige

nu er, at der er ganske stor modstand mod den, fordi mange synes målsætningen er for høj.

Kommissionen har lagt sig på dette niveau, fordi de vurderer det som mest omkostningseffektivt.

Går man over 40 pct. bliver det meget dyrt. Danmark synes stadig, at 40 pct. er for lavt, og da vi

selv kommer til at ligge betragteligt højere, er det jo i gåseøjne gratis. De andre lande vil også se

det som, at vi i forvejen har vores på det tørre.

Min vurdering er derfor, at vi presser citronen med de 45 pct. Det synes jeg dog også, at vi skal.

P.t. bakker kun Luxembourg os op, men det er ikke første gang, at Luxembourgs energiminister,

Claude Turmes, og jeg har stået alene i starten. Så det ligger ikke på den flade hånd. Jeg har sym-

pati for synspunktet om, at man gerne vil have en endnu højere målsætning, men det vil nok have

karakter af at stille sig hen i hjørnet og råbe

–

deraf vægtningen. Det afhænger af, hvor stor en dis-

Side 787

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

21. europaudvalgsmøde 3/3 2022

kussion der bliver omkring forhandlingsbordet, og hvor konfliktlinjerne ligger, hvilket stadig er for

tidligt at sige.

Vi beder om et meget tidligt mandat for at kunne varetage vores interesse tidligt, og hvis jeg får

mandatet, kan man begynde med den danske ekspertise på området. I går spurgte Signe Munk i

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget (KEF), om der findes beregninger af, hvordan man i givet

fald skal tilvejebringe den grønne VE, og hvad energimixet vil være. Det gør der ikke, der findes

kun Kommissionens konsekvensanalyse for de 40 pct. Her vil vi med vores ekspertise og med

hjælp fra bl.a. Det Internationale Energiagentur (IEA) være i stand til at kvalificere, hvorfor det fak-

tisk vil kunne lade sig gøre at komme op til 45 pct. Men det vil ikke være nogen nem opgave, selv

om nogle dele af diskussionen på grund af energikrisen er blevet lidt nemmere. Omvendt betyder

det også, at alle lande p.t. er enormt pressede på investeringer osv.

Som udgangspunkt bryder vi os heller ikke om delegerede retsakter. Der kan være gode eksem-

pler, hvor det handler om meget tekniske beslutninger, men der er også eksempler på beslutnin-

gerne, der skulle have være politiske, som blev truffet via delegerede retsakter. Der er dog den

demokratiske håndbremse, at Rådet med et stort flertal eller Europa-Parlamentet med et simpelt

flertal kan stoppe det. Ikke desto mindre er det ikke ideelt, og vi er altid meget opmærksomme på

det og forsigtige. Det er en dilemmafyldt situation, fordi det ofte handler om, hvor mange brownie-

points man bruger til sidst i forhandlingerne om det spørgsmål.

Der blev spurgt mere konkret til biomassen, som jeg også er meget bekymret for. Det, vi gør i

Danmark, er sådan set bæredygtigt, fordi vi nu har indført nogle ret stramme bæredygtighedskrite-

rier, men det ville ikke være bæredygtigt, hvis alle andre gjorde det samme som os. Det ville der

ikke være træflis og træffald til

–

også en grund til, at vi skal have maks. turbo på de andre former

for vedvarende energi. I Danmark traf vi beslutninger, som gjorde os meget afhængige af biomas-

se. Dengang var det sikkert fornuftigt nok, for så slap vi af med en masse kul, og det i særdeleshed

efter vi fik bæredygtighedskriterierne skærpet. Men en del investeringer er bundet mange flere år

ud i fremtiden, end de burde være. Det kæmper vi med i Danmark, men vi har også et ansvar for at

sikre, at andre ikke træffer beslutninger som med den nuværende viden nok ikke er helt smarte. På

den korte bane skal biomassen altså være bæredygtig

–

det skal op på niveau med de kriterier, vi

har sat i Danmark.

Katarina Ammitzbøll:

Jeg synes ikke helt, jeg fik svar på spørgsmålet om prioriteringen af midler

inden for genopretningspakken

–

hvorfor vi ikke øger VE-andelen. Skyldes det, at vi går enegang

med Luxembourg, at vi ikke skal sætte VE-andelen højere? Når vi er ambitiøse i Danmark og ger-

ne vil være foregangsland, hvorfor så ikke netop hæve kravet til VE-andelen? Det ville medføre et

kæmpe eksportpotentiale for danske virksomheder med deres mange grønne løsninger. VE er

mange forskellige ting, ud over vindenergi er det også bedre overskudsvarme, og hvordan vi gør

vores fjernvarme grøn. Hvilken betydning vil det have for at opnå vores egne klimamål, hvis vi bare

bakker op om en lav EU-barre?

Anne Sophie Callesen:

Det er godt, at ministeren både vil arbejde for, at Danmark kan gå foran,

og for en højere målsætning end den, Kommissionen lægger op til. Men hvorfor vil man ikke sætte

barren højere? Jeg forstår, at vi tidligere har stået meget alene, men efter de seneste udviklinger i

Side 788

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

21. europaudvalgsmøde 3/3 2022

Europa, hvor vi er nødt til at bevæge os i retning af energiuafhængighed, har ministeren så ikke

indtryk af, at flere lande er villige til at rykke sig på dette spørgsmål?

Signe Munk:

Ministeren siger, at der skal maks. turbo på den reelle vedvarende energi. For at nå

klimamålet i EU, skal der produceres meget mere grøn strøm, og i Socialistisk Folkeparti havde vi

egentlig gerne set, at der blev sat et loft for, hvor meget bæredygtig biomasse, man måtte forbruge

i EU, så VE-andelen i energiforsyningen kommer fra snurrende vindmøller og solceller

–

reel ved-

varende energi.

Gaspriserne stiger voldsomt, og Putin fører krig mod Ukraine, så tror ministeren ikke, at ud-

gangspunktet for forhandlingspositionen har ændret sig hos de andre EU-lande? Den sikkerheds-

politiske situation er så markant forværret, og energipolitikken er jo åbenlyst en del af sikkerheds-

politikken. At investere i den grønne omstilling af energiforsyningen i EU er selvfølgelig en vej til at

nå 50-procentsreduktionsmålet for EU, men det er også et vigtigt skridt mod at nå målsætningerne

om at være selvforsynende med vedvarende energi samt dem, der kommer efter 2030.

Jeg vil derfor igen opfordre ministeren til at hæve ambitionsniveauet i forhandlingerne og finde

alliancer for at arbejde for et 50-procentsmål for VE i energiforsyningen.

Christoffer Aagaard Melson:

Jeg bakker Signe Munk op, når hun siger, at regeringens ambitioner

for VE-målet i lyset af den nuværende situation virker lidt uambitiøse.

Ministeren udtrykte en kritisk indstilling til biomassen og kaldte det næsten en fejlinvestering at lade

kraftværker skifte fra gas til biomasse. Jeg tror imidlertid, at de, der har gjort det, er rigtig glade lige

nu, både fordi det er grønnere

–

især efter vi har sikret os, at det er bæredygtig biomasse

–

og fordi

vi ikke skal være så afhængige af russisk gas. I øjeblikket er det også meget billigere end de kraft-

værker, der stadig kører på gas. Kan den nuværende situation med afhængigheden af gas fra

Rusland få ministeren til at genoverveje sit syn på biomasse? I det omfang vi sikrer, at det rent fak-

tisk er bæredygtigt, hvad mener ministeren så om, at man f.eks. åbner op for, at anlæg, der stadig

kører på gas, også kan få lov at skifte til bæredygtig biomasse?

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Med hensyn til biomassen troede jeg faktisk, at jeg fik

fremlagt en rimelig objektiv vurdering, hvor jeg tog højde for både den ene og den anden side og

fortid såvel som fremtid. Christoffer Aagaard Melsons partifælle Jesper Frost Rasmussen, borgme-

ster i Esbjerg, var i hvert fald rimelig aktiv sammen med mig om at få sat en stopper for en potentiel

investering i biomasse. Selv om det måske nok kan løse problemer på kort sigt, er det på den lan-

ge bane nok mere fornuftigt med andre alternativer.

Jeg synes også, at jeg fik redegjort for, at det i sin tid ikke nødvendigvis var en dårlig beslutning

med biomasse, fordi det ledte til markante CO

-forringelser. Problemet er bare, at man dermed fik

indlejret investeringer langt ude i en fremtid, hvor der eksisterer bedre alternativer. Mange steder

kan man heldigvis erstatte biomassen, bl.a. i Århus, hvor man vil bruge geotermi.

Har den nuværende situation ændret min holdning? Nej, sådan set ikke. Vi bliver nødt til at se

på det som en samlet europæisk energikrise, og der er biomasse ikke løsningen. Det kan sagtens

være en del af løsningen, det ville være meget dumt ikke at benytte nogle af restprodukterne fra

skovdrift til en fornuftigt formål som f.eks. energi. Men jeg tror egentlig ikke, at vores holdninger er

så fjernt fra hinanden på området.

Side 789

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

21. europaudvalgsmøde 3/3 2022

Jeg fremfører selv hver eneste dag argumenterne, I fremfører for at hæve ambitionsniveauet, men

jeg tror ikke, I ønsker, at jeg bruger samme retorik omkring bordet i Bruxelles. Danmark ville i givet

fald være det eneste land, der gjorde det. Der er simpelt hen ingen, der synes, at barren på 40 pct.

er lav. Men ét land er enig med os i, at det kunne være højere. Alle ved, at 40 pct. meget bliver

svært

–

det kan godt lade sig gøre, og personligt tror jeg selvfølgelig også, at 45 ville kunne lade

sig gøre. Men det er meget store investeringer.

Er det blevet nemmere med den nuværende situation? Både-og. Det er nemmere, fordi et be-

hov er blevet tydeliggjort, og der er kommet endnu et argument, som er meget presserende. Men

det er også blevet sværere, fordi man nogle steder vil erstatte gassen med kul. Desuden skal der

med kort aftræk træffes nogle langsigtede beslutninger, som har at gøre med, at folk ikke skal fry-

se, og virksomheder ikke skal lukke.

Grundlæggende set var der en god, konstruktiv og ikke mindst alvorstung stemning omkring

bordet til krisemødet i mandags. Man bekræftede, at man arbejdede videre med Fit for 55-pakken,

og at man skulle gøre helt nye tiltag i den retning. På Danmarks vegne var jeg selvfølgelig fortaler

for at bruge dette som anledning til at speede processen op, og jeg mener, et flertal bakkede mig

op. Enkelte lande fik imidlertid også givet udtryk for

–

dog ikke ved selve mødet

–

at de betragtede

det som en decideret fornærmelse. Det hænger sammen med, at Danmark jo har sit på det tørre

og ikke vil have problemer med at nå målet, heller ikke, hvis det blev hævet. Vi har ovenikøbet sto-

re erhvervsinteresser i det. Når vi så beder dem, der i forvejen synes, det er helt vildt, om ikke bare

at gå videre, men at gå virkelig meget videre, er det et meget stærkt signal at sende. Min tilgang er

i stedet, at vi lægger os inden for skiven, men er med til at trække det op. Lige nu er der kun ét

land, ovenikøbet det mindste, som støtter os, og vi skal have indgået en alliance. Andre lande er

måske ved at øge deres ambitioner, f.eks. Tyskland efter valget, så det handler om at få dem med

på de 45 pct.

Signe Munk:

Ministeren siger, at vi ikke har den fulde plan for implementeringen af 45 pct. VE i

energiforsyningen. Vi går stadig foran, men der er fortsat lande, der synes, det er for ambitiøst. Har

ministeren prøvet at sige 50 pct. i stedet for 45 pct. for at se, om diskussionerne overhovedet vil

ændre sig? Set i lyset af at det er hammerdyrt at bruge fossil energi, og at VE-priserne falder, må

det jo indgå i den taktiske vurdering, at nogle lande kunne tænkes at synes, det var en god idé.

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Jeg vil ikke gengive, hvilke ord der blev brugt om det

for kamera og mikrofon.

Søren Søndergaard:

I sit første lange svar pegede ministeren på de helt rigtige ting, og hvis det

var det, der var forelagt som forhandlingsoplæg, ville jeg give mandatet. Enhedslistens problemer

er, at vi for det første ikke kan bakke op om, at der bliver lagt begrænsninger på lande, hvis befolk-

ninger og bevægelser presser på for en udvikling. For det andet kan vi ikke bakke op om, at det vil

ske via delegerede retsakter, når vi nu ved, hvor det kan føre hen. Det skal ikke forstås som en

kritik af regeringen eller ministerens gode vilje, men af situationen. Vi ønsker noget andet.

Anne Sophie Callesen:

Jeg synes, hverken processen eller måden at svare på i udvalget har væ-

ret imponerende. Undervejs har jeg være meget fristet af ikke at støtte forhandlingsoplægget, men

vi må jo lægge til grund, at ministeren taler sandt og har tænkt sig at være så ambitiøs, som man

Side 790

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

21. europaudvalgsmøde 3/3 2022

mener, man kan, og arbejde for, at Danmark også kan gå videre end det, der er lagt op til. På den

baggrund kan ministeren få et knebent mandat med fra Radikale Venstre.

Katarina Ammitzbøll:

Det er vanskeligt at skulle tage så stor en beslutning med det informations-

grundlag, vi har. Vi sidder ikke med i møderne eller deltager i samtalerne. At det er Luxembourg og

ikke Danmarks sædvanlige allierede som Sverige, de baltiske lande, Holland og Finland, som vi

har med på vores side, stiller os i en vanskelig situation. Selvfølgelig skal vi have dette igennem,

men det asymmetriske informationsforhold gør, at dette ikke er så fyldestgørende. Det bliver også

et knebent mandat til 45 pct. med stor vægt fra Det Konservative Folkeparti.

Christoffer Aagaard Melson:

For Venstre er det vigtigt med høje ambitioner for vedvarende ener-

gi og grænseoverskridende samarbejde, gennemsigtighed og kaskadeprincippet. Venstre bakker

derfor op om direktivforslaget, men lægger dog stor vægt på, at regeringen bør arbejde på at øge

andelen af VE-energiforbruget fra 40 til 50 pct. i 2030. Dette er i overensstemmelse med ændrings-

forslag fra Venstre i Europa-Parlamentet. Endelig er det vigtigt for Venstre at bemærke, at kaska-

deprincippet er vigtigt for at sætte brugen af råvarer i en værdiorden. Vi kan ikke bakke op om, at

det kun er 45 pct.

Signe Munk:

Vi må konstatere, at ministeren på dette område ikke er lige så ambitiøs som Sociali-

stisk Folkeparti. Ligesom Radikale Venstre bliver det en kneben opbakning til mandatet fra os. Mi-

nisteren fremfører, at ministeren har prøvet at foreslå en VE-andel i energiforsyningen på 50 pct.

Det må vi stole på. Men jeg synes det er ærgerligt, at ministeren ikke er villig til at øge ambitionsni-

veauet til mere end de 45 pct.

Formanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har ytret sig imod det.

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Jeg tager jeres budskaber til efterretning. Dog er der

en ting, jeg ikke kan acceptere: påstanden om, at det ikke har været en god proces med tilstrække-

lig information. Hverken i min tid som minister eller folketingsmedlem før det, har jeg oplevet så højt

et informationsniveau om en lovgivning på vej fra EU. Allerede lang tid inden, der fandtes et eneste

officielt dokument om sagen, har vi indkaldt til den ene briefing efter den anden

–

lige så mange, I

ville have, lige så lange, I ville have dem. Vi har virkelig gjort os umage, og vi gør os også umage

for at påvirke processen så tidligt som overhovedet muligt. Det er derfor, vi beder om et tidligt for-

handlingsmandat.

Jeg må så konstatere, at Venstre ikke synes, at jeg skal tage til Bruxelles og kæmpe den kamp

nu, men komme tilbage senere med et andet forhandlingsoplæg. Hvis vi vil kongeriget det bedste

og varetage vores interesser ordentligt, synes jeg ikke, at det er en okay måde at fremstille tingene

på. Jeg synes heller ikke, det er fint at insinuere, at nogle af os skulle være mere eller mindre ambi-

tiøse på EU’s vegne, bare fordi man prøver at fremlægge en sag ud fra, hvad der kan komme

igennem og ikke komme igennem, og hvad der er en god forhandlingsposition, og hvad der ikke er

det. Det er en ærlig vurdering fra min side. Argumenter for og imod. Jeg anser ikke jeres modar-

gumenter for at være tåbelige, jeg deler dem bare ikke.

Christoffer Aagaard Melson:

Det skal ikke høres fra Venstre, at vi synes, der har været dårlig

information eller dårlig dialog. Vi havde også en lang debat om det i KEF i går. For os handler det

Side 791

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

21. europaudvalgsmøde 3/3 2022

om, at vi i vores proces mellem europaparlamentarikere, ordførere og andre har vurderet

–

også

selv om det selvfølgelig har gjort indtryk, at ministeren har argumenteret for det

–

at det i den nu-

værende situation var vigtigt at presse på for en mere ambitiøs målsætning. I lyset af den situation

Europa står i har vi haft et håb om og en tro på, at ministeren med et endnu stærkere mandat kun-

ne have mulighed for at flytte nogen. Mere krigerisk skal det ikke forstås fra vores side.

Søren Søndergaard:

Jeg er faktisk enig med alt, hvad ministeren sagde til sidst. Men der er både

fordele og ulemper ved meget tidlige forhandlingsoplæg. Der eksisterer også den mulighed, at man

får et lidt mere åbent mandat, tager ned og sonderer og vender tilbage. Det er bare et forslag til

overvejelse. Jeg forstår godt, at ministeren reagerede på nogle af de ting, der blev sagt.

Formanden:

Vi ønsker ministeren et rigtig godt forhandlingsforløb. Det er vældig positivt, at mini-

steren på et tidligt tidspunkt sørger for at inddrage Folketinget. Det sætter vi stor pris på, og vi ved

også, at vi senere kan følge op med drøftelser om, hvordan det udvikler sig.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 792

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

21. europaudvalgsmøde 3/3 2022

4. Siden sidst

a) Forslag til beslutning om ændring af direktiv 2003/87/EC vedrørende notificering

af kompensationskrav for CO

-udledninger for så vidt angår en global,

markedsbaseret foranstaltning for luftfartsoperatører med base i Unionen

KOM (2021) 0567

–

bilag 1 (grund- og nærhedsnotat)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Til sidst vil jeg nævne, at Kommissionen som led i Fit

for 55-pakken også har fremsat et beslutningsforslag om notificering om kompensation i forbindel-

se med ICAO’s globale CO

-reguleringsmekanisme, også kaldet CORSIA.

Forslaget er af teknisk karakter og har til formål at sikre det juridiske grundlag for, at medlemssta-

terne kan meddele størrelsesordenen på luftfartsselskabernes klimakompensation, som selska-

berne skal foretage for 2021. Forslaget skal ses som en midlertidig foranstaltning, mens der arbej-

des på en langsigtet løsning i forhandlingerne om det parallelle forslag om luftfart i kvotehandelssy-

stemet.

De fleste medlemsstater har endnu ikke fastlagt en position. Regeringen er i gang med at analyse-

re forslaget og vender tilbage på et senere tidspunkt.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 793

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

21. europaudvalgsmøde 3/3 2022

Punkt 7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af bilag IV

og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 om persistente

organiske miljøgifte

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2021) 0656

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (21)

–

bilag 342 (kommenteret dagsorden)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Jeg forelægger forslaget til forhandlingsoplæg på veg-

ne af miljøministeren, som desværre ikke kan være til stede i dag, da hun er til FN-

miljøministermøde i Nairobi.

Jeg vil gerne starte med at beklage, at udvalget har modtaget materialet meget sent. Forslaget er

fremlagt af Kommissionen i en dansk sprogudgave den 28. oktober 2021. Drøftelserne af forslaget

er først startet under det franske formandskab, som usædvanlig sent har meldt ud, at de vil drøfte

sagen på Coreper allerede den 11. marts 2022. På den baggrund har vi vurderet, at det er nød-

vendigt at forelægge forhandlingsoplæg allerede nu, selv om det har betydet, at vi desværre er

blevet forsinket med materialet.

Regeringen finder det vigtigt at sikre genanvendelse i høj kvalitet uden indhold af giftige stoffer. Fra

dansk side er vi derfor positive over for Kommissionens forslag. Med forslaget revideres bilag IV og

V i POP-forordningen om, hvordan affald, der indeholder persistente organiske miljøgifte, skal be-

handles, særligt om affaldet kan genanvendes eller skal bortskaffes.

De såkaldte POP-stoffer er yderst giftige og skadelige for mennesker og miljø. Stofferne er samti-

dig svært nedbrydelige og ophobes derfor i fødekæderne. Bilag IV og V indeholder grænseværdier

for, hvornår affald, der indeholder POP-stoffer, må gå til genanvendelse eller skal bortskaffes. Med

revisionen af bilag IV og V bringes forordningen endvidere i overensstemmelse med Stockholm-

konventionen.

Formålet med forslaget er så vidt muligt at holde de pågældende stoffer ude af materialekredsløbet

og samtidig understøtte den cirkulære omstilling gennem bedre genanvendelse. Det konkrete for-

slag er afbalanceret med hensyn til giftfrit materialekredsløb, øget genanvendelse og cirkularitet

samt nedbringelse af udledningen af drivhusgasser.

Det meget hurtige forhandlingsforløb har betydet, at de få forhandlingsmøder primært har handlet

om afklaring af forslaget. Det primære udestående har været de foreslåede grænseværdier for dio-

xiner og furaner i aske og sod. De foreslåede grænseværdier har bibragt usikkerhed om, hvorvidt

aske og sod fra brændeovne skal behandles som farligt affald. Grænseværdierne har ligeledes

bibragt usikkerheden om, hvorvidt aske fra biomasseanlæg må spredes på landbrugsjorden som

gødning. Der er i øjeblikket ikke dansk data, der peger på, at vi skulle have et problem med den

nuværende håndtering af aske fra brændeovne og dioxinanlæg i Danmark, mens dioxinindholdet i

sod måske kan overskride Kommissionens foreslåede grænseværdi. Miljøministeriet vil derfor sæt-

te gang i en analyse, som skal kortlægge det konkrete indhold af dioxin og furan i aske og sod i

Side 794

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

21. europaudvalgsmøde 3/3 2022

Danmark. Under alle omstændigheder finder regeringen det vigtigt at undgå, at miljøgiftene spre-

des til mennesker og natur. Derfor er vi indstillede på at sikre ambitiøse grænseværdier.

Forhandlingsoplæg

•

I det seneste forslag fra det franske formandskab har man foreslået at hæve disse grænse-

værdier. Regeringen lægger her vægt på at bibeholde den af Kommissionen foreslåede lave

grænseværdi for indholdet af dioxiner og furaner for at begrænse, at aske og sod med de

pågældende stoffer spredes til miljøet.

•

Regeringen lægger endvidere vægt på, at der etableres grænseværdier for PFOA, som skal

være med til at sikre, at de ikke indgår i fremtidige materialekredsløb. Det er nyt, at der fast-

lægges grænseværdier for stofgruppen PFOA, der nyligt er blevet forbudt. PFOA er stoffer

som er yderst sundhedsskadelige. De anvendes i en række produkter, og vi risikerer at finde

dem i miljøet og videre i vores fødevarer. Derfor mener regeringen, at det er vigtigt så vidt

muligt at undgå, at disse stoffer recirkuleres i materialekredsløbet.

•

Overordnet lægger regeringen særlig vægt på, at der skal etableres ambitiøse grænsevær-

dier for de omhandlede POP-stoffer, der understøtter et giftfrit materialekredsløb af høj kvali-

tet og omstilling til en cirkulær økonomi, idet der samtidig lægges vægt på, at de erhvervs-

økonomiske konsekvenser heraf holdes så lave som muligt.

Søren Søndergaard:

Enhedslisten støtter regeringens forhandlingsoplæg.

Christoffer Aagaard Melson:

Som jeg forstår det, har sagen ikke tidligere være forelagt Euro-

paudvalget til orientering. Da dette normalt er et krav, vil jeg høre ministeren, hvorfor det ikke er

sket i dette tilfælde. For mig at se skal vi i dag tage stilling til et forslag, som man først nu vil begyn-

de at undersøge konsekvenserne af.

Risikerer vi med dette forslag, at man mere eller mindre forbyder brændeovne i Danmark? Hvis

vi får det afklaret, vil det være lettere at tage stilling til mandatet.

Formanden:

Sagen blev forelagt til orientering for udvalget af miljøministeren den 11. februar 2022

under »Siden sidst«. At det er muligt at forelægge punkter under »Siden sidst« er en uskik, der står

i beretningen. Det giver begrænsede forelæggelser og begrænset opmærksomhed. Jeg er stor

tilhænger af, at sagerne bliver forelagt som selvstændige punkter, men det er jo et forhandlings-

spørgsmål, vi alle sammen skal blive enige om.

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Uanset om formelle regler er blevet overholdt eller ej,

er jeg blevet bedt om at viderebringe, at ingen har ønsker om, at udvalget ikke føler sig godt orien-

teret, så det tager vi selvfølgelig med videre. Vi prøver altid at forbedre den slags. Et grundnotat

skulle være sendt over den 25. november 2021, og så blev det forelagt den 11. februar 2022.

Vi ser ikke nogen fare for, at vi med dette mandat er med til at lukke brændeovne. Det ville være

ganske alvorligt for kongeriget.

Ulla Tørnæs:

Ser ministeren heller ikke nogen fare for, at det medfører ændringer i dansk praksis

med biomassefyrede anlæg som f.eks. træpillefyr og halmfyr?

Side 795

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

21. europaudvalgsmøde 3/3 2022

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Det handler om, hvorvidt aske og sod kan spredes på

markerne eller skal deponeres. Deponi vil være dyrere, hvorfor det kan have erhvervsøkonomiske

konsekvenser, og det tager Miljøministeriet selvfølgelig med i overvejelserne.

Kim Valentin:

Venstre støtter intentionen i forslaget, men forslaget rummer flere problemstillinger

og konsekvenser, som Venstre ikke finder tilstrækkelig belyst. Venstre er meget bekymret for, om

forslaget vil få negative konsekvenser for mulighederne for at genanvende byggematerialer. Ven-

stre forholder sig desuden meget kritisk til, at forslagets konsekvenser for sod og aske ikke er un-

dersøgt ordentligt. Det kan betyde, at sod og aske fra brændeovne og biomassefyrede anlæg skal

behandles som farligt affald. Det vil få negative konsekvenser for brændeovnsejere og for affalds-

håndteringen, som vi ikke finder acceptable.

Det er vores vurdering af sagen, men vi vil med den udtalelse gerne støtte regeringens forhand-

lingsoplæg.

Formanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har ytret sig imod det.

Side 796

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

21. europaudvalgsmøde 3/3 2022

Punkt 8. Rådsmøde nr. 3851 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse

–

beskæftigelses- og socialdelen) den 14. marts 2022

EUU alm. del (21)

–

bilag 342 (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren:

Alle sager forelægges til orientering.

Direktivforslaget om kønsbalance i bestyrelser er også på rådsmødedagsordenen til generel indstil-

ling, men jeg kommer ikke til at præsentere den sag i dag. Ligestillingsministeren forelagde for-

handlingsoplæg i sidste uge, og der er ikke sket udviklinger i sagen siden da. Jeg kan dog oplyse,

at der på Coreper i går var kvalificeret flertal for den generelle indstilling.

Til sidst vil jeg give en kort status under »Siden sidst«

–

bl.a. om mindsteløn og løngennemsigtig-

hed. Disse sager er ikke på dagsordenen, men det er væsentlige sager, som jeg finder det vigtigt

at orientere udvalget om hele tiden.

1. Det Europæiske Semester 2022

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3851

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Beskæftigelsesministeren:

Punktet består denne gang af to dele.

Vedtagelse af den fælles beskæftigelsesrapport

Den fælles beskæftigelsesrapport er en årlig rapport, som kortlægger udviklinger på beskæftigel-

ses- og socialområdet i medlemslandene. Overordnet set tegner rapporten i år et billede af et ar-

bejdsmarked i bedring oven på covid-19-krisen, men som endnu ikke er kommet sig fuldt ud.

Godkendelse af rådskonklusioner om den fælles beskæftigelses rapport og Kommissionens stra-

tegi for bæredygtig vækst

I rådskonklusionerne fremhæves bl.a. vigtigheden af effektive arbejdsmarkedspolitikker og en

stærk opkvalificeringsindsats. Det gælder især i lyset af forandringerne på arbejdsmarkedet som

følge af den grønne og den digitale omstilling. Derudover lægges der vægt på, at en velfungerende

social dialog med arbejdsmarkedets parter er en forudsætning for en velfungerende social mar-

kedsøkonomi.

Regeringens holdning

Regeringen kan bakke op om budskaberne og støtter derfor vedtagelsen af både den fælles be-

skæftigelsesrapport og rådskonklusionerne.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 797

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

21. europaudvalgsmøde 3/3 2022

2. Rådskonklusioner til den Europæiske Revisionsrets særberetning om bekæmpelse

af langtidsledighed

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3851

–

bilag 2 (samlenotat side 5)

Beskæftigelsesministeren:

Den Europæiske Revisionsret offentliggjorde en særberetning vedrø-

rende indsatsen mod langtidsledighed i december 2021, der bl.a. anbefaler, at indsatsen skal være

mere målrettet, skræddersyet og bedre overvåget. Formandskabet ønsker med dette sæt rådskon-

klusioner at adressere anbefalingerne i Den Europæiske Revisionsrets særberetning

–

og dermed

indsatsen mod langtidsledighed og en bedre udnyttelse af socialfondsmidler.

Danmark hører ikke til den gruppe lande, der har en høj andel af langtidsledige. I Danmark opfylder

vi også anbefalingerne om en individualiseret tilgang, når vi iværksætter tiltag, der skal bekæmpe

langtidsledighed.

Regeringen bakker generelt op om, at der sættes fokus på bekæmpelse af langtidsledighed i EU.

På den baggrund, kan regeringen støtte rådskonklusionerne.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

3. Bekæmpelse af diskrimination ved ansættelse og fremme af diversitet på

arbejdsmarkedet: redskaber og erfaringer

−

Politisk debat

Rådsmøde 3851

–

bilag 2 (samlenotat side 7)

Beskæftigelsesministeren:

Regeringen går ind for at bekæmpe alle former for diskrimination på

arbejdsmarkedet. Derfor ser vi positivt på muligheden for at drøfte forskellige tiltag og udveksle

erfaringer med at fremme diversitet på arbejdsmarkedet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 798

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

21. europaudvalgsmøde 3/3 2022

4. Fremme af seniorers deltagelse på arbejdsmarkedet

−

Politisk debat

Rådsmøde 3851

–

bilag 2 (samlenotat side 9)

Beskæftigelsesministeren:

Det er et vigtigt og aktuelt tema, som optager regeringen. Derfor ser

vi positivt på drøftelsen

–

og ser frem til at høre de andre landes input og erfaringer på dette vigtige

område. Fra dansk side vil vi bl.a. fremhæve danske tiltag på området. Det gælder bl.a. den skatte-

fri seniorpræmie for at arbejde det første og andet år efter folkepensionsalderen.

Det gælder også den aftale, som regeringen har indgået med Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om at afskaffe modregning i socialpension som

følge af ens partners arbejdsindkomst og afskaffe af modregning i folkepension som følge af egen

arbejdsindtægt.

Regeringen har også fremsat et lovforslag, der forbyder arbejdsgivere at kræve aldersoplysning

ved jobsøgning. Vi vil selvfølgelig også understrege, at løsninger på området skal ske i respekt for

national kompetence og forskellige arbejdsmarkedsmodeller.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 799

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

21. europaudvalgsmøde 3/3 2022

5. Nationale 2030-mål som bidrag til EU-mål på beskæftigelses- og socialområdet

−

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse) den 14. marts, men forventes sat på dagsordenen for et kommen-

de rådsmøde med henblik på vedtagelse

Rådsmøde 3851

–

bilag 2 (samlenotat side 11)

Beskæftigelsesministeren:

Jeg vil nu orientere om de nye nationale 2030-mål, der skal bidrage til

EU’s fælles mål på beskæftigelses-

og socialområdet.

Sagen forventes at være på dagsordenen til EPSCO-rådsmødet i juni 2022. Jeg forelægger den

dog allerede nu, da regeringen inden for kort tid vil melde de nationale mål ind til Kommissionen.

Som udvalget tidligere er blevet orienteret om, præsenterede Kommissionen i marts 2021 tre politi-

ske 2030-mål på beskæftigelses- og socialområdet:

1. Mindst 78 pct. af befolkningen i alderen 20-64 år skal være i beskæftigelse i 2030.

2. Mindst 60 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år skal deltage i en læringsaktivitet hvert år i

2030.

3. Antallet af personer i risiko for fattigdom eller social eksklusion bør reduceres med mindst 15

millioner inden 2030.

Efterfølgende er medlemsstaterne blevet opfordret til at sætte nationale 2030-mål, der skal bidrage

til at nå de fælles EU-målsætninger.

Den 31. januar 2022 blev regeringens bud på de danske mål sendt i høring hos en bred kreds af

interessenter. Udvalget blev samme dag orienteret herom pr. brev. På den baggrund er regeringen

nu klar til at melde tre endelige mål ind til Kommissionen.

Regeringen har valgt et beskæftigelsesmål, hvor 80 pct. af befolkningen i alderen 20-64 år skal

være i beskæftigelse i 2030, målt på strukturelt niveau. Der er med beskæftigelsesmålet lagt op til

at videreføre beskæftigelsesmålet fra Europa 2020-strategien. Det er et ambitiøst mål, der hjælpes

på vej af den ambitiøse politiske reformdagsorden, som regeringen indledte med »Danmark kan

mere I«.

Hvad angår læringsaktivitetsmålet har regeringen valgt et mål om, at 60 pct. af befolkningen i alde-

ren 25-64 år skal deltage i en læringsaktivitet hvert år i 2030. Som flere organisationer bemærkede

i høringen, er EU’s indikator for læring ikke helt uproblematisk, da den anvender en bred definition

af læring. Regeringen har dog valgt at sætte målet efter Kommissionens indikator. Det gør vi, da

det nationale mål skal bidrage til EU’s fælles målsætning, og da der ikke er nogen oplagt alternativ

dansk indikator.

På det sociale område har regeringen sat et mål for social inklusion om at reducere antallet af dan-

skere, der bor i en husstand med lav beskæftigelsesgrad med 30.000 personer frem mod 2030. Vi

ved, at beskæftigelse har stor betydning for, om man føler sig som en aktiv del af samfundet, og

det at se mor og far gå på arbejde har stor betydning for børns videre liv. Samtidig er det den

Side 800

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

21. europaudvalgsmøde 3/3 2022

samme indikator, der blev brugt i forbindelse med det nationale 2020-mål for social inklusion under

Europa 2020-strategien.

Det er vigtigt at understrege, at hverken EU-målene eller de nationale mål er bindende. Og de æn-

drer ikke på den gældende kompetencefordeling på beskæftigelses- og socialområdet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 801

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

21. europaudvalgsmøde 3/3 2022

7. Siden sidst

Andre sager på beskæftigelsesområdet

Beskæftigelsesministeren:

Jeg vil kort orientere om status for fem andre vigtige EU-sager på

beskæftigelsesområdet, som ikke skal drøftes på rådsmødet. Jeg vil også orientere om en igang-

værende domstolssag om indeksering af børnepenge.

Direktivforslag om mindsteløn

Danmark stemte som bekendt nej til den generelle indstilling i Rådet i december 2021.

Trilogforhandlingerne om direktivforslaget er nu i fuld gang, og både Europa-Parlamentet og det

franske EU-formandskab har ambitioner om at nå til enighed hurtigst muligt. Formandskabet holder

fortsat fast i det kompromis, som Rådet blev enige om, mens Europa-Parlamentet ønsker en ræk-

ke ændringsforslag, som ikke går i retning af danske synspunkter. Gruppen af ligesindede EU-

lande er også skeptiske over for Europa-Parlamentets forslag, og det er positivt.

Selv om vi fra dansk side stemte nej, kæmper vi fortsat for, at direktivet ikke går i retning af Europa-

Parlamentets ønsker. Eksempelvis har jeg fortsat meget tæt dialog med min svenske kollega Eva

Nordmark, og

jeg er også i dialog med danske MEP’ere, der fortsætter kampen i Europa-

Parlamentet.

Jeg drøftede også sagen med flere ministre ved det uformelle EPSCO-rådsmøde i Bordeaux, hvor

jeg igen fik anledning til at give udtryk for de danske bekymringer. Jeg talte bl.a. med den tyske

arbejdsminister, Hubertus Heil, og den italienske minister for arbejde og sociale anliggender, An-

drea Orlando. Fra tysk side er der en klar forståelse for hensynet til de skandinaviske arbejdsmar-

kedsmodeller. Fra italiensk side støtter man, at der er tale om et rammedirektiv, samtidig med at

man gerne ser klarere bestemmelser om udbredelsen af kollektive forhandlinger.

Direktivforslag om løngennemsigtighed

Jeg orienterede Europaudvalget om forslaget til mødet om kønsopdelt lønstatistik den 10. januar

2022. Forslaget var til generel indstilling på EPSCO-rådsmødet den 6. december 2021. Her opnå-

ede Rådet enighed om kompromisteksten. Danmark stemte for, men med forbehold for, at vi først

vil tage endelig stilling, når vi ser en færdigforhandlet tekst.

Europa-Parlamentet forventes at afgive sin betænkning om forslaget den 17. marts 2022. Det be-

tyder, at trilogforhandlingerne kan starte op under det franske formandskab. Afhængigt af fremgan-

gen i forhandlingerne forventer regeringen, at der kan foreligge en endelig direktivtekst i løbet af i

år.

Vi vender tilbage til udvalget, når trilogen er ved at være færdig, og der skal tages endelig stilling

fra dansk side.

Side 802

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

21. europaudvalgsmøde 3/3 2022

Direktiv om platformsarbejde

Direktivforslaget indeholder bl.a. en formodningsregel, der skal bidrage til at gøre det nemmere at

vurdere, om man er lønmodtager eller selvstændig. Der indgår også forslag om gennemsigtighed i

brugen af ledelse gennem algoritmer.

Det franske formandskab har meddelt, at man først begynder behandlingen af forslaget den 31.

marts 2022, så der er ikke sket ret meget, siden udvalget blev orienteret om sagen under den tek-

niske gennemgang d. 28. januar.

Jeg vil som aftalt invitere til en ny teknisk gennemgang, når vi er kommet lidt længere i forhandlin-

gerne og har fået svar på vores spørgsmål. Det gælder ikke mindst nogle af de spørgsmål, vi også

drøftede i januar om direktivets anvendelsesområde, definitionen af en arbejdsplatform og konse-

kvenserne af den foreslåede formodningsregel. Det er også områder, som jeg ved optager udval-

get, og som jeg allerede har besvaret en række skriftlige udvalgsspørgsmål om.

Forordning 883

Sagen er ikke på dagsordenen til EPSCO-rådsmødet, men jeg vil alligevel gerne orientere udvalget

om, at der lige før jul var et forsøg på at opnå enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om

de udestående spørgsmål i forhandlingerne. Det lykkedes heldigvis ikke, da vi igen kunne samle et

blokerende mindretal i Rådet.

Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, hvordan det franske EU-formandskab vil gribe forhandlinger-

ne an. Indtil da arbejder regeringen for at trække aftalen så meget som muligt i retning af de dan-

ske ønsker. Der er dog ingen tvivl om, at det er meget svært. Vigtige områder som karensperiode

for dagpenge og indeksering af børnechecken har været behandlet i trilogforhandlingerne, og det

foreløbige resultat er ikke gået vores vej.

Rådshenstilling om individuelle læringskonti

Kommissionen fremsatte den 10. december 2021 sit forslag med anbefalinger til en koordineret

EU-tilgang til individuelle læringskonti. Rådshenstillingen er ikke bindende og indeholder alene an-

befalinger til medlemsstaterne.

Det er regeringens holdning, at individuelle læringskonti kan være én blandt mange tilgange til at

tackle udfordringerne på uddannelsesområdet. Men på EU-plan bør der anlægges en bredere til-

gang frem for blot at promovere én specifik model.

Danmark har allerede et veludviklet system for voksen- og efteruddannelse, som langt hen ad ve-

jen opfylder henstillingens overordnede formål. Regeringen vil derfor arbejde for, at et europæisk

initiativ udformes som en ramme, der levner rum til at finde løsninger, der bedst passer ind i for-

skellige arbejdsmarkedsmodeller.

Jeg henviser i øvrigt til regeringens grund- og nærhedsnotat, der blev sendt til udvalget den 7. fe-

bruar 2022.

Formandskabet forventer at sætte henstillingen på til vedtagelse på EPSCO-rådsmødet juni. Ud-

valget vil naturligvis blive orienteret igen i den forbindelse.

Orientering om domstolssag om indeksering af børnepenge

Det drejer sig om Kommissionens sag mod Østrig for at have indført indeksering af børnepenge til

Side 803

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 691: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/3-22

21. europaudvalgsmøde 3/3 2022

børn, der bor i andre lande. Det er en problemstilling, som optager mange partier. Både den nuvæ-

rende og tidligere regering har arbejdet for at ændre forordning 883, så det bliver muligt at indekse-

re. Som bekendt er der ikke flertal for det, idet kun Østrig, Irland, Tyskland og Nederlandene tidlige-

re har støttet os.

Østrig har nu valgt alligevel at indføre indeksering og har fået en sag mod sig. Fra dansk side har vi

ønsket at benytte anledningen til at argumentere for en ændret tolkning af de gældende regler.

Derfor har regeringen givet indlæg i sagen til støtte for Østrig og en ny tolkning af de gældende

regler.

Den 20. januar 2022 kom generaladvokaten med sit forslag til afgørelse. Kort sagt går det ikke vo-

res vej, da generaladvokaten ikke er enig i vores tolkning. Det er selvfølgelig ikke en stor overra-

skelse, og vi må også være ærlige og sige, at der ikke er stor sandsynlighed for, at EU-Domstolen

vil mene noget andet. Men vi har lov til at håbe på, at Domstolen vil være mere lydhør over for vo-

res argumenter. Vi formoder, at dommen falder i løbet af dette halvår.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 14.42.

Side 804