SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 122: Orientering om evaluering af erfaringerne med undtagelsen af værelsesudlejning, fra Erhvervs- og Økonomiministeriet

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del Bilag 122
Offentligt

EVALUERINGSRAPPORT

13. januar 2020

Evaluering af værelsesudlejning til ferie- og fritidsformål

1. Sammenfatning

Som led i udmøntningen af den politiske aftale ”Aftale om Bedre vilkår

for vækst og korrekt skattebetaling i dele-

og platformsøkonomien” blev

der med L 188 i sommerhusloven indført klare regler for udlejning af

egen, fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v.

Med lovændringen blev der indført en fast udlejningsgrænse for privat-

personers udlejning af egen, fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål

m.v. på henholdsvis 30, 70 og 100 dage. Grænserne for antal årlige udlej-

ningsdage afhænger af, om borgeren benytter en udlejningsformidler,

som indberetter indtægterne til skattemyndighederne, og om kommunal-

bestyrelsen har hævet grænsen for udlejning.

Dette skal tilskynde til brug

af formidlere som fx Airbnb, som fra 2021 automatisk indberetter udlej-

ningsindtægten til indkomstregisteret.

Udlejningen af enkelte eller flere værelser i egen helårsbolig blev ikke

omfattet af de nye udlejningsgrænser. På den baggrund blev det i forbin-

delse med udmøntningen af reglerne aftalt, at

der vil blive gennemført en

evaluering af erfaringerne med værelsesudlejning til ferie- og fritidsfor-

mål, i andet halvår af 2019.

Det fremgår endvidere af den daværende

erhvervsministers

svar på spørgsmål 2 ad L 188, ”at

rammerne for evalu-

eringen vil bestå i de konkrete erfaringer, som Erhvervsstyrelsen har ind-

hentet i forbindelse med sin tilsynsførelse, kombineret med erfaringer fra

berørte høringsparter og kommuner”.

Formålet med evalueringen er at afdække omfanget af udlejningen af

værelser til ferie- og fritidsformål m.v. og eventuelle konsekvenser af, at

denne udlejning ikke blev omfattet af de nye udlejningslofter for udlej-

ning af egen, fulde helårsbolig på 30, 70 og 100 dage.

Værelsesudlejning til ferie- og fritidsformål m.v. er omfattet af sommer-

huslovens generelle regler, som indeholder krav om, at ejere og brugere

af fast ejendom ikke uden tilladelse må foretage erhvervsmæssigudlej-

Lov nr. 368 af 9. april 2019 om ændring af lov om sommerhuse og campering m.v., lov om midlertidig

regulering af boligforholdene og byggeloven

Den automatiske indberetningsløsning for udlejningsformidlere vil dog først foreligge pr. den 1. januar

2021, hvorfor perioden indtil fungerer som en overgangsordning, som muliggør, at borgeren kan udleje egen

helårsbolig i 70 dage årligt, uanset indberetningsform. Udlejningsgrænsen på 30 dage er således ikke trådt i

kraft endnu.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 122: Orientering om evaluering af erfaringerne med undtagelsen af værelsesudlejning, fra Erhvervs- og Økonomiministeriet

ning af hus eller husrum. Da loven i praksis fungerer som et de facto for-

bud mod erhvervsmæssig udlejning, må udlejningen alene ske som sup-

plement til eget brug, og må ikke få en mere professionel karakter.

Evalueringen viser, at den deleøkonomiske udlejning er et udbredt fæno-

men, der i særdeleshed findes i landets større byer men også i sommer-

hus- og landzoneområder. I løbet af de første 6 måneder efter lovændrin-

gen er 38.000 forskellige udlejningsenheder blevet booket, hvoraf 7.600

er private værelser.

Gennem en nærmere analyse af sammensætningen af udlejningsmarke-

det, herunder udlejningsomfanget af den enkelte udlejningsenhed, viser

evalueringen, at lovændringen ikke har givet anledning til strukturelle

ændringer i udlejningsmarkedet, herunder at der ikke ses en bevægelse

mod, at en øget andel af udlejningen sker som værelsesudlejning. Forhol-

det mellem udlejningen af hele boliger og udlejning af værelser er således

stabilt før og efter lovændringen.

Erhvervsstyrelsen har siden lovændringens ikrafttræden 1. maj 2019

modtaget 14 anmeldelser vedrørende udlejning af ca. 30 boliger. Alle

anmeldelserne vurderes at vedrøre udlejning af egen fulde helårsbolig, og

der er således ikke indkommet anmeldelser vedrørende værelsesudlej-

ning. Samarbejdsudvalget vurderer, at det er problematisk, at der med

lovændringen ikke er givet en hjemmel i lovgivningen, der sikrer adgang

til oplysninger om antallet af udlejningsdage. Det bemærkes i den forbin-

delse, at dette forhold allerede var kendt ved lovens vedtagelse, jf. lov-

bemærkningerne, og at evalueringen af værelsesudlejningen sker meget

kort efter lovens ikrafttrædelse. Spørgsmålet vil således blive genbesøgt i

forbindelse med den evaluering, der jf. lovforslaget skal gennemføres i

2022, hvor der vil være flere konkrete erfaringer med tilsynet efter de nye

regler.

2. Analysedesign

Evalueringen har til formål at belyse konsekvenserne af, at udlejning af

værelser ikke blev omfattet de nye udlejningsgrænser. Dette gøres ved

først at kortlægge omfanget og karakteren af værelsesudlejningen. Der-

næst vil eventuelle ændringer i udlejningsmarkedet som følge af lovæn-

dringen blive belyst. Afslutningsvist vil erfaringerne med reglerne ind-

drages.

Analysedesignet ligger op til, at evalueringen beror på data fra og vedrø-

rende udlejningsplatformen Airbnb. Andre udlejningsformidlere er der-

med sagt ikke uinteressante på det samlede udlejningsmarked. Fx videre-

formidler platformene Booking.com og Homeaway.com også ejendom til

ferie- og fritidsformål i Danmark. Data fra disse udlejningsformidlere er

dog ikke inddraget i evalueringen. Dette skyldes, at værelsesudlejning

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 122: Orientering om evaluering af erfaringerne med undtagelsen af værelsesudlejning, fra Erhvervs- og Økonomiministeriet

ikke optræder som en selvstændig enhedstype på platformene, og at plat-

formene ikke indgik i den frivillige indberetningsordning, der blev etable-

ret i forbindelse med den politiske aftale.

Som led i evalueringen har Erhvervsstyrelsen været i dialog med Airbnb

om at stille data til rådighed med det formål at få et retvisende og aktuelt

indblik i udlejningsmarkedet før og efter lovændringen. Formålet er at

undersøge, om lovændringen har givet anledning til ændringer i udlej-

ningsmarkedet for værelser. Airbnb har til brug for analysen udleveret

aggregeret data for hhv. udlejning af værelser og hele boliger, jf. neden-

for, men har af forretningshensyn ikke ønsket at udlevere yderligere data

om udlejning gennem platformen og/eller grunddata. Til brug for evalue-

ringen er der derfor inddraget data om Airbnb indsamlet af uafhængige

tredjeparter.

Dataet fra tredjeparterne er kendetegnet ved at være indsamlet gennem

webscraping.

Dataet fra disse tredjepartskilderne viser øjebliksbilleder af

Airbnbs hjemmeside. Datakvaliteten i datasæt fra tredjeparter er så vidt

muligt blevet valideret og kontrolleret. Det er blandt andet sikret, at ingen

værter eller udlejningsenheder optræder flere gange i datasættet.

I datasættene optræder 2-4 kategorier af udlejningstyper:

private værel-

ser, delte værelser, hotelværelser

hele boliger.

I opgørelsen af data er

enheder registreret som hotelværelser frasorteret. Private og delte værel-

ser er slået sammen til en kategori, med undtagelse af datasættet leveret

af Airbnb. Kategorien

hele boliger

dækker bredt alt fra lejligheder, som-

merhuse villaer, husbåde m.v.

København inklusive Frederiksberg optræder i evalueringen som case.

Det skyldes, at den tilgængelige data fra tredjeparterne alene vedrører

København. Som det vil blive belyst, udgør København samtidig en stor

del af markedet, hvorfor det er en naturlig afgrænset og valid case.

Erhvervsstyrelsens, kommunernes og relevante interessenters erfaringer

med reglerne vil inddrages. I forbindelse med evalueringen har Erhvervs-

styrelsen afholdt møder med HORESTA, Dansk Erhverv, Lejernes

Landsorganisation, Danske Studerendes Fællesråd samt kommunerne

gennem det nedsatte samarbejdsudvalg.

I evalueringens første del kortlægges og beskrives udlejningsmarkedet

med udgangspunkt i den tilgængelige landsdækkende data. I evaluerin-

gens anden del belyses lovgivningens effekt med udgangspunkt i Air-

bnb’s aggregerede data fra hele landet.

Desuden zoomes ind på det Kø-

benhavnske udlejningsmarked før og efter lovændringen. I evalueringens

tredje del afdækkes problemstillinger, som de involverede aktører har

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 122: Orientering om evaluering af erfaringerne med undtagelsen af værelsesudlejning, fra Erhvervs- og Økonomiministeriet

italesat i forbindelse med evalueringen. Herunder beskrives Erhvervssty-

relsens og kommunernes egne erfaringer med tilsynet efter reglerne.

3. Kortlægning af det deleøkonomiske udlejningsmarked

I dette afsnit vil det deleøkonomiske udlejningsmarkedet blive beskrevet.

Formålet er at give et indblik i det deleøkonomiske marked samt give

svar på, hvad forholdet mellem værelser og hele boliger er.

Af VisitDenmarks rapport

Airbnb i Danmark

–

analyse af Airbnb’s

data

for 2018

fremgår det, at ca. 1.038.000 gæster bookede en overnatning i

Danmark via Airbnb i 2018

. 50 pct. af disse gæster besøgte København,

6 pct. Aarhus, 3 pct. Odense og 2 pct. Aalborg, mens de resterende 39

pct. fordelte sig på resten af landet.

Med afsæt i VisitDenmarks rapport er det muligt at udregne et skøn over

det samlede antal overnatninger, som Airbnb formidler i Danmark for

2018. Udregningen baserer sig på oplysninger om opholdslænger for gæ-

ster. Udregningen viser, at de ca. 1.038.000 gæster tilsammen har i om-

egnen af 3.518.000 overnatninger. I gennemsnit svarer det til, at hvert

ophold har en længde på 3,3 dage.

Airbnb har i forbindelse med evalueringen oplyst Erhvervsstyrelsen, at

der i perioden fra den 1. maj til den 1. november 2019 er blevet booket

38.000 forskellige enheder på Airbnb. Erhvervsstyrelsen har ikke kend-

skab til, hvor mange gange den enkelte udlejningsenhed er blevet booket.

Airbnb oplyser, at 7.600 af de bookede udlejningsenheder er private væ-

relser.

I de 6 måneder er 38.000 forskellige udlejningsenheder således blevet

booket, hvoraf godt 20 pct. udgøres af private værelser. Det er ikke mu-

ligt at beskrive den geografiske fordeling med afsæt i tallene leveret af

Airbnb. For at give et indblik i den kommunale fordeling af de udbudte

udlejningsenheder, er der taget udgangspunkt i et

webscrape

af Airbnb

fra 2017

Det er uvist, om disse gæster har booket mere end et ophold i Danmark via Airbnb. Her forudsætte, at

ingen af gæsterne har booket mere end 1 ophold.

Airbnb Data Collection

–

Denmark,

http://tomslee.net/category/airbnb-data

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 122: Orientering om evaluering af erfaringerne med undtagelsen af værelsesudlejning, fra Erhvervs- og Økonomiministeriet

Kort 1:

Kort over fordelingen af udlejningsenheder mellem kommunerne i 2017

På kort 1 ses fordelingen af udlejningsenhederne mellem kommunerne.

Af samme kort fremgår det, at der særligt i Frederiksberg, København,

Odense, Aalborg og Aarhus Kommune er et stort udbud af udlejningsen-

heder på Airbnb. De 5 kommuner udbyder hver over 2 pct. af de udbudte

udlejningsenheder.

Af kortet ses det samtidig, at flere kystkommuner har et stort udbud af

udlejningsenheder. Fx udbyder Bornholm, Frederikshavn, Gribskov, Hel-

singør og Odsherred Kommune hver over 1 pct. af de udbudte enheder.

Kraks Fonds Byforskning undersøgte i 2017, om Airbnb udelukkende er

et storbysfænomen. Deres undersøgelse viste, at gamle sommerhusområ-

der og feriedestinationer ligger i den deleøkonomiske topklasse, når man

ser på, hvor stor en andel af boligmassen, der udbydes på Airbnb. Fx er

den udbudte boligmasse i Tisvilde og Udsholt Strand større end i Køben-

havn, mens den udbudte boligmasse i byer som Hornbæk, Allinge-

Sandvig, Løkken, og Nordby overgår både Odense, Århus og Aalborg

Tabel 1

Opgørelse over forholdet mellem udbudte værelser og hele og i byzone, landzone og

sommerhusområde.

Værelser

Hele boliger

antal

Antal

Byzone

6.474

24,2

20.168

75,7

Landzone

1.122

34,5

2.123

65,4

Sommerhusområde

4,2

2.087

95,7

For at undersøge om værelsesudlejning udelukkende er et byfænomen, er

fordelingen mellem udbudte værelser og hele boliger i henholdsvis land-

zone, byzone og sommerhusområder. Resultatet fremgår af tabel 1. Som

det kan læses af tabellen, udgør værelser 24,2 pct. af de udbudte enheder i

byzonen. I landzonen er tallet 34,5 pct. og dermed højere end i byerne. I

sommerhusområder er kun 4,2 pct. af enhederne værelser. Tabellen viser

samtidig, at 83 pct. af de udbudte udlejningsenheder er placeret i byzone,

10 pct. i landzone og 7 pct. i sommerhusområderne.

Opsamling

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 122: Orientering om evaluering af erfaringerne med undtagelsen af værelsesudlejning, fra Erhvervs- og Økonomiministeriet

I dette afsnit er udlejningsmarkedet blevet kortlagt. Her blev det fundet,

at 38.000 forskellige udlejningsenheder blev udlejet i perioden fra 1. maj

til 1. november 2019, hvoraf 20 pct. var private værelser. Samtidig sås en

ujævn fordeling af udlejningsenhederne kommunerne imellem. Køben-

havn, Frederiksberg og Aarhus kommuner udgjorde tilsammen over

halvdelen af det udbudte marked. Samtidig blev det kortlagt, at 83 pct. af

de udbudte udlejningsenheder er placeret i byzone, 10 pct. i landzone og

7 pct. i sommerhusområderne og at udbuddet af værelser primært findes i

by- og landzonen.

4. Effekten af lovændringen på udlejningsmarkedet

Dette afsnit undersøger, om lovændringen har givet anledning til en

strukturel ændring i udlejningsmarkedet som konsekvens af, at værelses-

udlejning ikke blev medtaget i de klare regler for udlejning. Samtidig

gives et indblik i de karakteristika, der er for udlejningsmarkedet herun-

der udlejningsomfang og typen af aktører.

Det første spørgsmål, der er interessant at belyse, er, hvorvidt lovændrin-

gen har givet anledning til en substitution mellem udlejningen af hele

boliger og værelser, således at der i højere grad sker en udlejning af væ-

relser frem for hele boliger, i lyset af at værelsesudlejningen ikke er om-

fattet af grænserne for udlejning.

For at belyse dette har Erhvervsstyrelsen anmodet Airbnb om data vedrø-

rende fordelingen mellem værelser og øvrige udlejningsenheder i to

sammenlignelige perioder før og efter lovændringen. Airbnb har i den

forbindelse oplyst, hvor stor en andel af de bookede udlejningsenheder

der er private værelser. Andelen er oplyst for perioden 1. maj til 1. no-

vember i henholdsvis 2018 og 2019.

Tabel 2:

Antal bookede private værelser og øvrige bookede udlejningsenheder i perioden 1. maj

til 1. november. Data leveret af Airbnb.

2018

Privat værelse

Øvrige enheder

Privat værelse

2019

Øvrige enheder

Hele landet (n)

Hele landet (%)

København* (n)

København* (%)

Aarhus (n)

Aarhus (%)

7.400

21 %

3.700

19 %

570

21 %

28.000

79 %

16.100

81 %

2.130

79 %

7600

20 %

3.400

18 %

570

20 %

30.400

80 %

16.000

82 %

2.230

80 %

Andelen af bookede udlejningsenheder, der er værelser. Tallet tager ikke højde for, om en udlejningsenhed

er booket mere end én gang i perioden.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 122: Orientering om evaluering af erfaringerne med undtagelsen af værelsesudlejning, fra Erhvervs- og Økonomiministeriet

Af tabel 2 fremgår andelen af bookede private værelser sammenholdt

med den samlede mængde bookede udlejningsenheder på Airbnb. Tallene

fremgår samlet for hele landet og særskilt for Aarhus og København (in-

klusive Frederiksberg). Tallene viser, at ca. 20 pct. af de unikke udlej-

ningsenheder, der blev booket i perioden fra 1. maj til 1. november 2019,

var private værelser. I samme periode i 2018 var ca. 21 pct. af de unikke

bookede udlejningsenheder private værelser. Andelen i København er lidt

mindre end i resten af landet i både 2018 og 2019.

På tværs af de tre geografiske afgrænsninger er der for perioden før og

efter lovændringen stort set tale om et status quo. Tallene fra 2018 og

2019 viser således, at lovændringen ikke har givet anledning en ændret

sammensætning i udbuddet af private værelser og hele boliger. Der er

endda sket et lille procentvis fald af bookede private værelser i forhold til

de totale bookede udlejningsenheder. Dette fald skyldes, at antallet af

øvrige bookede udlejningsenheder er steget mere, end antallet af bookede

private værelser er steget. I København er der i 2019-perioden endda 300

færre bookede private værelser end i 2018 perioden. Tallene peger såle-

des på, at lovgivningen ikke har givet anledning til en ændring i forholdet

mellem udlejningen af værelser og øvrige udlejningsenheder. Lovæn-

dringen har dermed umiddelbart ikke fået folk til at omlægge deres udlej-

ning fra hele boliger til værelse(r).

4.1 Udlejningsomfang og udlejningsmarkedets karakteristika

Forrige afsnit viste, at der i perioden fra 1. maj til 1. november 2019 blev

booket 38.000 forskellige udlejningsenheder via Airbnb, og at 7.600 af

disse var private værelser. Ved at sammenligne med samme periode i

2018 sås det, at der ikke var sket nogen markant ændring fra året forin-

den. I dette afsnit kigges på udlejningsomfanget for de enkelte enheder og

antallet af enheder, der udlejes af den enkelte vært, og om der er sket en

ændring i mønstret efter lovændringen.

Omfanget af udlejningen og udlejningsmarkedets karakteristika står sam-

tidig som to centrale indikatorer, når Erhvervsstyrelsen i sit tilsyn skal

vurdere, hvorvidt udlejningen af et eller flere værelser er erhvervsmæssig

og/eller har en mere professional karakter. I forhold til tilsynsførelsen er

netop disse spørgsmål interessante.

For at belyse dette er der, ligesom i tidligere danske studier

, taget ud-

gangspunkt i data fra projektet Inside Airbnb. Inside Airbnb er et uaf-

hængigt projekt, der indsamler offentligt tilgængelige informationer fra

Airbnb’s

hjemmeside med det formål at videreformidle information om

udlejningsmarkedet i enkelte byer

Fx publikatio sbidraget ”Hvad ved vi o

lalic, I. (2016)

http://insideairbnb.com/about.html

Airb b i Købe hav ”

af Pico Geerdsen, L., Håkonsson, D., & Mu-

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 122: Orientering om evaluering af erfaringerne med undtagelsen af værelsesudlejning, fra Erhvervs- og Økonomiministeriet

Det ene datasæt baserer sig på et

webscrape

fra september 2018, mens det

andet er fra september 2019. Geografisk dækker datasættene København

inklusive Frederiksberg, der som tidligere nævnt udgør det største udlej-

ningsmarked i Danmark. Ved at sammenligne disse to dataudtræk, er det

muligt at vise, hvordan udlejningsmarkedet på Airbnb så ud de første 4

måneder efter lovændringen i 2019 og tilsvarende periode året før i 2018.

4.1.1 Udlejningsaktivitet

Den faktiske udlejningsaktivitet er ikke direkte tilgængelig i datasættet

fra Inside Airbnb. Det er dog muligt at udlede et konservativt skøn for

den udlejningsaktivitet, der er foregået. Når en gæst har afsluttet sit op-

hold, får gæsten muligheden for at give en bedømmelse på opholdets kva-

litet m.v. Antallet af efterladte bedømmelser kan derfor bruges til at udle-

de et skøn over udlejningsaktiviteten. Da det ikke er obligatorisk for gæ-

ster at efterlade en bedømmelse, og der ikke er data for i hvor høj grad

dette sker, er der tale om et konservativt skøn af udlejningsaktiviteten.

Antallet af bedømmelser kan dog bruges til at sige noget om udviklingen

før og efter lovændringen.

I perioden fra den 1. maj til den 31. august 2019 har værterne i Køben-

havns og Frederiksberg Kommune modtaget ca. 62.300 bedømmelser.

Dette svarer til omtrent 15.500 bedømmelser om måneden og vidner om

omfanget af den deleøkonomiske udlejning. Ca. 14.200 er bedømmelser

af værelser, svarende til 22,7 pct. af alle bedømmelser. I samme periode i

2018 blev der givet ca. 51.000 bedømmelser, hvoraf ca. 11.001 vedrørte

værelser svarende til 22,6 pct. af alle bedømmelser. Denne fordeling gen-

giver mønsteret i tallene leveret af Airbnb, der er præsenteret i tabel 2,

hvilket underbygger, at der ikke har været en bemærkelsesværdig udvik-

ling i forholdet mellem udlejning af værelser og hele boliger før og efter

lovændringen.

Af figur 1 og 2 nedenfor ses fordelingen af bedømmelserne i de to perio-

der fordelt på udlejningstype og måned. Af figurerne ses ingen tydelig

forskel mellem de to perioder. Figurerne viser således umiddelbart inden

ændring i, hvor stor en del af bedømmelserne henholdsvis værelser og

hele boliger står for.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 122: Orientering om evaluering af erfaringerne med undtagelsen af værelsesudlejning, fra Erhvervs- og Økonomiministeriet

Figur 1 og 2:

Antal anmeldelser fordelt på udlejningstype og måned.

For at undersøge udlejningsomfanget for hver udlejningsenhed, sammen-

holdes data for, hvor mange bedømmelser den enkelte udlejningsenhed

har modtaget i perioden fra den 1. maj til den 31. august i henholdsvis

2018 og 2019. Af figur 3 og 4 ses fordelingen mellem udlejningsenheder

og bedømmelser.

Figur 3 og 4:

Antal bedømmelser fordelt på udlejningsheder i perioden 1.maj til og med 31. au-

gust 2018 og 2019

Figur 3 og 4 viser, at lang størstedelen af alle udlejningsenhederne, hvad

enten der er tale om værelser eller hele boliger, har modtaget mellem 1 og

10 bedømmelser. Gruppen udgør 89 pct. af alle udlejningsenhederne. Af

figurerne ses det samtidig, at alle intervalgrupperne har set en stigning i

antallet af udlejningsenheder mellem 2018 og 2019.

Som det ses af figur 3 og 4 har i alt 1786 værelser modtaget bedømmelser

i perioden fra den 1. maj til den 31. august 2019. Af de 1.786 værelser har

ca. 75 pct. modtaget mellem 1 og 10 bedømmelser. Ca. 20 pct. af værel-

serne har fået mellem 11 og 25 bedømmelser i perioden. Omkring 5 pct.

af værelserne har modtaget over 25 bedømmelser. Den procentuelle for-

deling mellem intervalgrupperne fremstår uændret mellem 2018 og 2019.

Tallene tyder således ikke på, at der hverken er sket en stigning eller et

fald i udlejningen af det enkelte værelse som følge af lovændringen.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 122: Orientering om evaluering af erfaringerne med undtagelsen af værelsesudlejning, fra Erhvervs- og Økonomiministeriet

I store træk gør samme mønster sig gældende, når det kommer til forde-

lingen mellem bedømmelser for hele boliger. Fra 1. maj til 31. august

2019 har 10.540 hele boliger modtaget tilbagemeldinger fra gæsterne. 92

pct. af disse hele boliger har i perioden modtaget mellem 1 og 10 tilba-

gemeldinger. 7,5 pct. af boligerne har modtaget mellem 11 og 25 tilba-

gemeldinger. Under 1 pct. af boligerne har modtaget mere end 25 tilba-

gemeldinger.

Ved at sammenligne fordelingen af bedømmelser for værelser og hele

boliger ses det at udlejningsfrekvensen for værelser er større end for hele

boliger. Opholdslængden for henholdsvis værelser og hele boliger kendes

ikke.

4.1.2 Værter og udlejningsenheder

I dette afsnit vil forholdet mellem udlejningsenheder og aktører undersø-

ges. Formålet er at belyse, om lovændringen har givet anledning til en

ændret sammensætning mellem aktørerne og de udbudte enheder.

Når man skal opgøre, hvor mange udlejningsenheder, der eksisterer, er

det værd at gøre sig en overvejelse omkring, hvordan man skal forholde

sig til inaktive brugere og enheder. I nedenstående opgørelse er enheder

blevet karakteriseret som inaktive, hvis de ikke har modtaget en bedøm-

melse fra dataindsamlingstidspunktet og et år tilbage

Ifølge datasættet fra Inside Airbnb var der i september 2019 ca. 28.000

udlejningsenheder på Airbnb, der blev formidlet af omkring 25.500 vær-

ter. Hvis man isolerer den gruppe, der på baggrund af ovenstående defini-

tion kan karakteriseres som aktive, viser det sig, at der er i september

2019 var ca. 15.100 aktive udlejningsenheder på Airbnb, der blev formid-

let af ca. 14.050 værter. I nedenstående opgørelse, tages der udgangs-

punkt i aktive udlejningsenheder for 2018 og 2019.

Figur 5 og 6:

Oversigt over antal udlejningsenheder pr vært

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 122: Orientering om evaluering af erfaringerne med undtagelsen af værelsesudlejning, fra Erhvervs- og Økonomiministeriet

På figur 5 og 6 ses fordelingen mellem værter og udlejningsenheder i

henholdsvis 2018 og 2019. For begge år gælder det, at langt hovedparten

af alle værter udlejer enten ét værelse eller én lejlighed via Airbnb i Kø-

benhavn. I 2019 havde 13.385 af de Københavnske værter svarende til

95,2 pct. af værterne udbudt én udlejningsenhed på Airbnbs hjemmeside i

København. 3,9 pct. af værterne udbød to udlejningsenheder på Airbnb i

København, mens ca. 0,8 pct. af værterne havde mere end to udlejnings-

enheder på platformen København. Stort set samme procentuelle forde-

ling ses i 2018, hvorfor det må konstateres, at lovændringen ikke har gi-

vet anledning til en ændret sammensætning mellem værter og udlejnings-

enheder. Det bemærkes, at hvis man både har hele sin bolig og et værelse

i sin bolig til udlejning (på skift) vil man fremgå som to enheder.

På baggrund af figur 5 og 6 kan det konstateres, at 99 pct. af alle værterne

udlejer 1-2 enheder.

Det bemærkes, at et umiddelbart eftersyn af de værter, der formidler mere

end fem udlejningsenheder, viser, at der i flere tilfælde ikke er tale om

privatpersoner, men om andre udlejningsformidlere, der benytter Airbnb

til at eksponere de enheder, der er listet på deres egne platforme. Særligt

for disse virksomheder gælder, at hvis det er virksomheden selv, der ejer

boligerne, skal hotelbegrebet være opfyldt

Opsamling

Det er blevet undersøgt, om lovændringen har medført, at der i højere

grad sker en udlejning af værelser frem for hele boliger. Undersøgelsen

viste, at fordelingen mellem bookede private værelser og andre udlej-

ningsenheder ikke er ændret som følge af lovændringen. Således viste

tallene, at ca. 21 pct. af bookede udlejningsenheder var værelser i 2018,

mens værelserne udgjorde ca. 20 pct. i samme periode i 2019. Denne

konklusion understøttes af de bedømmelser, som gæsterne efterlader efter

et ophold. I 2018 blev 22,6 pct. af gæsternes bedømmelser givet til værel-

ser. I 2019 var andelen 22,7 pct. Resultaterne peger således på, at der ikke

har været en bemærkelsesværdig udvikling i forholdet mellem udlejning

af værelser og hele boliger før og efter lovændringen.

5. Inddragelse af interessenter

I forbindelse med høringen af lovforslaget (L 188) modtog Erhvervssty-

relsen 22 høringssvar fra myndigheder og organisationer m.v., hvoraf 14

havde bemærkninger til lovforslaget. Som opfølgning på disse hørings-

svar inviterede Erhvervsstyrelsen en række af høringsparterne ind til en

dialog om evalueringen. Dialogmøderne havde til formål at få en større

forståelse for de problemstillinger, der blev rejst i høringssvarene. Dertil

For at drive lovlig hotelvirksomhed i Danmark skal hotellet opfylder en række betingelser. Blandt andet skal

der være tale om en selvstændig erhvervsvirksomhed, der skal være mulighed for servering af et af dagens

hovedmåltider og en form for reception.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 122: Orientering om evaluering af erfaringerne med undtagelsen af værelsesudlejning, fra Erhvervs- og Økonomiministeriet

ønskede Erhvervsstyrelsen adgang til data, der kunne understøtte disse

pointer.

Erhvervsstyrelsen har holdt møder med HORESTA, Dansk Erhverv, Le-

jernes Landsorganisation og Danske Studerendes Fællesråd. Alle interes-

senterne har budt lovgivningen velkommen, men samtidig rejst en række

individuelle bekymringer ved den nye lovgivning. Bekymringerne vedrø-

rer ikke erfaringer med reglerne i praksis, og der er derfor tale om gene-

relle og overordnede betragtninger. De vedrører niveauet for udlejnings-

grænserne, Erhvervsstyrelsens muligheder for at føre tilsyn, muligheder-

ne for omgåelse af reglerne og substitutionen mellem lejeboliger og fe-

rieboliger.

Danske Studerendes Fællesråd og Lejernes Landsorganisation var særligt

bekymrede for, hvilken betydning udlejningen til ferie- og fritidsformål

kan have for boligmarkedets struktur. Bekymringen er, at udlejningen af

hele boliger og separate værelser til helårsbeboelse bliver substitueret

med udlejning af værelser til ferie- og fritidsformål. Deres bekymring er,

at udlejning til ferie- og fritidsformål vil fjerne beboelsesenheder fra le-

jemarkedet, hvilket særligt vil ramme studerende og andre lavindkomst-

grupper.

HORESTA og Dansk Erhvervs forholdte sig begge skeptiske over for

Erhvervsstyrelsen muligheder for at løfte tilsynsopgaven. Interessenterne

pegede på, at de ikke mener, at lovgivningen har givet de nødvendige

redskaber til at føre et effektivt tilsyn. Denne bekymring bygger primært

på, at loven sætter en grænse for antallet af udlejede dage, men at Er-

hvervsstyrelsen ikke har adgang til information om, hvor mange dage den

enkelte udlejer har udlejet sin bolig.

6. Erfaringerne med reglerne og undtagelsen af værelsesudlejning

I dette afsnit vil erfaringerne med reglerne beskrives. Erfaringerne vil

både bygge på Erhvervsstyrelsen egne erfaringer og på Samarbejdsudval-

gets erfaringer med de nye regler. Samarbejdsudvalget blev nedsat i for-

bindelse med lovændringen og består af repræsentanter fra både Er-

hvervsstyrelsen og kommunerne.

Siden sommerhuslovens vedtagelse i 1972 er der blevet ført tilsyn med

udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål. Tilsynet omfatter

også et tilsyn med erhvervsmæssig udlejningen af værelser til ferie- og

fritidsformål m.v. Erhvervsstyrelsen er ikke bekendt med sager fra før

lovændringen, hvor man som tilsynsmyndighed har undersøgt udlejnin-

gen af enkelte værelser i egen fulde helårsbolig.

Med lovændringen fik kommunerne mulighed for at hæve grænsen for

udlejning af egen fulde helårsbolig op til 100 dage under forudsætning af,

SAU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 122: Orientering om evaluering af erfaringerne med undtagelsen af værelsesudlejning, fra Erhvervs- og Økonomiministeriet

at udlejningen foregår gennem en virksomhed, der indberetter indtægter-

ne til skattemyndighederne. 4 kommuner har meddelt Erhvervsstyrelsen,

at de har hævet udlejningsgrænsen fra 70 til 100 dage

. Erhvervsstyrel-

sen er gennem samarbejdsudvalget blevet opmærksom på, at yderligere 3

kommuner har planlagt behandlingen af udlejningsgrænserne på fremti-

dige byrådsmøder.

Siden lovændringen har Erhvervsstyrelsen modtaget 14 anmeldelser på

lejligheder og boliger, der formidles på deleøkonomiske platforme. I flere

af sagerne er der tale af anmeldelser af hele opgange eller flere lejlighe-

der i samme opgang. Erhvervsstyrelsen vurderer, at de 14 anmeldelser

vedrører omtrent 30 beboelsesenheder. Alle anmeldelserne vurderes dog

at vedrøre udlejning af egen fulde helårsbolig, og der er således ikke ind-

komme anmeldelser vedr. værelsesudlejning.

Flere af de anmeldelser, som Erhvervsstyrelsen har modtaget, kommer fra

kommunerne. Samarbejdsudvalget oplyser, at det typisk er i forbindelse

med kontrol af bopælspligten og på baggrund af borgerhenvendelser, at

kommunen bliver opmærksom på de potentielt ulovlige forhold og på

baggrund heraf giver en anmeldelse til Erhvervsstyrelsen. Samarbejdsud-

valget vurderer i den forbindelse, at det er en udfordring, at skaffe adgang

til oplysninger om antallet af udlejningsdage, og at dette er afhængigt af,

at ejerne selv udleverer dem eller giver samtykke til, at udlejningsformid-

lerne må udlevere dem.

Hertil bemærkes, at Erhvervsstyrelsen som nævnt har modtaget 14 an-

meldelser vedrørende udlejning af ca. 30 boliger, der vurderes at vedrøre

de nye regler for udlejning af egen fulde helårsbolig, men at disse sager

ikke er færdigbehandlet, hvorfor Erhvervsstyrelsens erfaringer med tilsy-

net er sparsomme. Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold samar-

bejdsudvalget nævner allerede var kendt ved lovens vedtagelse, jf. lov-

bemærkningerne, og at evalueringen af værelsesudlejningen sker meget

kort efter lovens ikrafttrædelse. Spørgsmålet vil således blive genbesøgt i

forbindelse med den evaluering, der jf. lovforslaget skal gennemføres i

2022, hvor der vil være flere konkrete erfaringer med tilsynet.

Bornholms, Haderslevs, Stevns og Glostrup Kommune