Spm. nr. US 16

Tak. Forsvarets Efterretningstjeneste kom i sidste uge med sin årlige rapport om trusselsniveauet mod det danske kongerige. Både i forbindelse med debatten i salen om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik og med Forsvarets Efterretningstjenestes rapport er det bemærkelsesværdigt, hvor lidt man i Danmark beskæftiger sig med, hvad det betyder for rigsfællesskabet at have en af USA's vigtigste militærbaser placeret i Grønland. Med nærlæsning af rapporten fremgår det med tydelighed, at det, der foregår på Thulebasen, er direkte med til at forstærke den russiske militære oprustning i Arktis. Jeg kan således citere rapporten, hvori der står følgende:

»Rusland er særligt bekymret for præcisionsangreb uden varsel hen over Nordpolen mod Ruslands strategiske kernevåben. Efter Ruslands opfattelse har sådanne angreb sammen med amerikansk missilforsvar, herunder sensorer på bl.a. Thulebasen og krigsskibe i Nordatlanten, potentiale til alvorligt at true landets evne til strategisk gengældelse.«

Hvilke tanker gør statsministeren sig, i forhold til at Thulebasen igen er ved at blive et brændpunkt i stormagternes oprustning i Arktis?

Værsgo.

Jeg betragter amerikansk tilstedeværelse og Thulebasen som et væsentligt bidrag til at skabe sikkerhed og tryghed i vores del af verden. Det er mit udgangspunkt. Mit udgangspunkt er jo ikke det omvendte, nemlig at tage et eller andet russiske afsæt, altså, jeg tager et dansk og et europæisk afsæt, og der er grund til at være bekymret over nogle ting. Så sent som for få dage siden stillede hele NATO-kredsen sig jo bag det amerikanske signal til russerne om, at hvis ikke man retter ind og begynder at efterleve INF-traktaten omkring mellemdistanceraketter, er USA nødt til at trække sig ud af den traktat. Det er jo et udtryk for et Rusland, der har oprustet i strid med aftalen. Så vores respons kan jo ikke være, at vi nu begynder at tale om at fjerne tilstedeværelsen, altså måske snarere tværtimod.

Vi skal undgå en militær optrapning i Arktis, og det er også derfor, at vi engagerer os i Arktisk Råd i godt samarbejde med Grønland og forsøger at holde det som et lavspændingsområde. Men vi er også nødt til at tage pejling af, at der er investeringer i russisk militær, som på sigt kan rumme nogle udfordringer.

Værsgo, fru Aleqa Hammond.

Den særlige undersøger fra FN's menneskerettighedsråd blev sidste år sendt til Grønland for at se på mulige trusler mod menneskerettighederne via håndtering af affald og farlige stoffer. Den særlige undersøger kunne rapportere, at det ikke alene var et seriøst problem, at Grønland var blevet holdt uvidende om, hvad de amerikanske militære aktiviteter gennem tiden havde medført af affald efterladt i landet, men undersøgeren kunne også slå fast, at Danmark skal kortlægge og fjerne alt militært affald i Grønland, som er uønsket af det grønlandske folk.

Gennem årene er det lykkedes visse danske politikere at så tvivl om, hvem der har ansvaret for oprydningen efter disse elendigheder i Grønland nu, hvor områderne er blevet civile og derfor hører under det grønlandske selvstyres ansvar. Men indførelsen af det grønlandske selvstyre har altså ikke betydet, at vi dermed også har overtaget ansvaret for USA's militære synder og Danmarks aftaler i fortiden. Er Danmark klar til at tage det fulde ansvar for oprydningen efter militære aktiviteter i Grønland, altså i lyset af FN's menneskerettighedsrapport om Grønland?

Værsgo.

Tak for det. Jeg er sådan set meget glad for, at den her meget omtalte FN-specialrapportør – som, hvis jeg husker det rigtigt, jo begyndte at interessere sig på baggrund af en henvendelse fra en minister i den grønlandske regering, som så aftrådte efterfølgende og brevet blev trukket tilbage, men interessen var vakt, da man kom – jo har bemærket de dansk-grønlandske initiativer vedrørende tidligere amerikansk militærtilstedeværelse i Grønland, som jo er initiativer, der sådan set understreger, at vi tager vores ansvar ret alvorligt. Vi har jo så sent som i indeværende år indgået en aftale mellem den danske miljø- og fødevareminister på den ene side og formanden for landsstyret på den anden side om oprydning. Vi har i vores forsvarsforlig med bred opbakning fra en bred kreds her i Folketingssalen afsat 180 mio. kr. til formålet. I min optik har vi et fornuftigt samarbejde med de grønlandske myndigheder om at håndtere de her spørgsmål.

Tak. Værsgo, sidste spørgsmål.

Igen: For kort tid siden offentliggjorde FN's menneskerettighedsråd en rapport om Grønland, hvor det fremgår, at Danmark i langt højere grad bør involvere det grønlandske folk i beslutninger angående tilstedeværelse af fremmede militære styrker i Grønland. Derudover pointerede statsministeren i sin åbningstale, at han ville åbne op for at diskutere, hvordan Færøerne og Grønland kan blive mere inddraget i kongerigets udenrigspolitik. Til trods for dette er det en meget begrænset viden, som vi i Grønland har om amerikanernes tilstedeværelse i vores land. Når vi spørger regeringen, er der ikke noget ekstraordinært i gang på Thulebasen, mens vi i amerikanske medier kan læse om væsentlige opgraderinger af radaren. Kunne man forestille sig, at FN's rettighedskonklusion og statsministerens udmelding om mere udenrigspolitisk inddragelse kunne være byggesten til at lade os i Grønland vide, hvad amerikanerne foretager sig på vores jord lige netop nu?

Værsgo.

Jeg må blankt indrømme – og jeg ved ikke, om det er en fejl, jo, det er det jo, for man burde jo vide alt – at jeg simpelt hen ikke er bekendt med den henvendelse, der ligger fra FN's menneskerettighedsråd, det må jeg sige. Men det vil jeg selvfølgelig dyrke og sætte mig ind i. Helt overordnet kan jeg sige, at vi jo har ansvaret for at føre landets udenrigs- og sikkerhedspolitik, og det har klart også dimensioner i forhold til Færøerne og Grønland. Det er sådan set også derfor, at jeg bruger ret meget energi på at række ud efter den grønlandske landsstyreformand og også den færøske lagmand i tilrettelæggelsen af, hvordan vi kan skabe et ordentligt og gnidningsfrit samarbejde om de her ting, herunder hvordan vi kan skabe det fortrolighedens rum, som er nødt til at være der, hvis man skal kunne håndtere nogle af de spørgsmål, som fru Aleqa Hammond rejser her.

Tak for det.

Så er det hr. Magni Arge, Tjóðveldi. Værsgo.