Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
2048361_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
24. april 2019
J nr.
2019-1589
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 29. marts stillet mig følgende
spørgsmål 269 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 269
Ministeren bedes kommentere det materiale, som Det Økologiske Råd præsente-
rede for udvalget den 28. marts 2019, jf. EFK alm. del - bilag 230.
Svar
Danmark har en fjernvarmesektor, der leverer en sikker og stabil varmeforsyning til
de danske fjernvarmeforbrugere, som i dag udgør to tredjedele af alle danske hus-
stande. Fjernvarmesektoren er i gang med en grøn omstilling og kendetegnes ved
innovative forsyningsløsninger og teknologiudvikling. Den tendens skal fortsætte
fremadrettet.
Der findes også en række alternativer til fjernvarme. Hvilket alternativ forbrugeren
har mulighed for at etablere afhænger bl.a. af husets placering, type, størrelse og
omkringliggende areal. Af de tilgængelige alternativer til fjernvarme er særligt luft-
vand og jordvarmebaserede varmepumper samt træpillefyr relevante for den gen-
nemsnitlige varmekunde,
jf. L97 svar på spørgsmål 6 (2018-19).
Forbrugerne er dog ikke i alle tilfælde stillet frit i forhold til at vælge husstandens
varmeforsyning. Omkring halvdelen af alle matrikler i danske fjernvarmeområder er
således pålagt en form for forbrugerbinding. Det betyder, at forbrugeren skal afhol-
de udgifter til tilslutningsafgift og til varmeforsyningens faste omkostninger, også
selvom forbrugeren ikke aftager varmen. Det kan for mange forbrugere udgøre en
væsentlig økonomisk barriere for at vælge en anden opvarmningsform.
Med energiaftalen 2018 blev det derfor aftalt at arbejde for en moderniseret varme-
sektor, hvor både fjernvarmeværker og forbrugere får frit valg til at træffe deres
egne beslutninger om fremtidige investeringer. Det skal sikre, at forbrugerne kan få
grøn og billig varme, samt at de ikke bindes til urentable varmeforsyningsanlæg
med urimeligt høje varmepriser.
Der er derfor igangsat en analyse vedrørende en modernisering af den kollektive
varmeforsyningssektor gennem ophævelse af eksisterende forbrugerbindinger
(dvs. tilslutnings- og forblivelsespligt samt aftagepligt) og ophævelse af produkti-
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2801
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/2
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 269: Spm. om kommentarer til materiale fra Det Økologiske Råd ifm. foretræde den 28/3-19, til energi-, forsynings- og klimaministeren
2048361_0002.png
onsbindinger i de mellemstore og store fjernvarmeområder (dvs. brændselsbinding,
kraftvarmekrav og samfundsøkonomikrav), der er pålagt værkerne.
Der er allerede taget skridt henimod en modernisering af varmesektoren, da der
bl.a. blev sat stop for nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelses-
pligt pr. 1. januar 2019. Det er forventningen, at denne ændring kun i meget be-
grænset omfang vil medføre øget brug af biomasse,
jf. L97 svar på spørgsmål 8
(2018-19).
I relation til brændeovne, som typisk anvendes som sekundær varmekilde til bolig-
opvarmning, og som der refereres til i spørgsmålet, henholder jeg mig til bidrag fra
miljø- og fødevareministeren:
”Partikelemissioner
fra brændeovne, pillefyr mv. er reguleret i Miljø- og Fødevare-
ministeriets Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast
brændsel under 1 MW (Brændeovnsbekendtgørelsen). I bekendtgørelsen er der
fastsat bindende krav til partikelemissioner for pillefyr, brændekedler, brændeovne
mv. ved nytilslutning. Partikelemissionen fra små forbrændingsanlæg som brænde-
ovne antages at have været støt faldende siden 2008, hvor der blev indført binden-
de emissionsgrænseværdier for partikler. Disse regler medfører et fald i partikel-
emissionen i takt med at ældre fyringsanlæg udskiftes.
Det kan endvidere oplyses, at regeringen i Klima- og Luftudspillet har besluttet to
tiltag til at accelerere udskiftningen af ældre brændeovne. I finansloven for 2019 er
der således afsat en pulje på 46 mio. kr. til en midlertidig skrotningsordning for æl-
dre brændeovne fra før 1995. Ordningen trådte i kraft den 4. februar 2019 og for-
ventes at medvirke til udskiftning af ca. 19.000 af de ældste og mest forurenende
brændeovne.
Derudover vil der blive indført en ordning, hvor der stilles krav om, at gamle bræn-
deovne fra før ca. 2003 skal udskiftes i forbindelse med ejerskifte af boligen. Ord-
ningen forventes at træde i kraft i 2020. Ordningen forventes at betyde en ekstra
udskiftning af ca. 50.000 ældre brændeovne frem mod 2030.”
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side
2/2