Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
2042270_0001.png
8. april 2019
J.nr. 2019 - 2380
.
Til Folketinget
–
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 11. marts 2019 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Mette Kildegaard Graversen
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om, hvor meget man gennemsnitligt sparer pr. husstand på landsplan som resultat af den nedsatte el- og elvarmeafgift, til skatteministeren
2042270_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre, hvor meget man gennemsnitligt sparer pr. husstand på landsplan
som resultat af den nedsatte el- og elvarmeafgift, jf. energiaftalen fra 2018? Den totale be-
sparelse bedes endvidere opgjort for hver kommune og region, herunder hvor meget det
giver i gennemsnitsbesparelse pr. husstand i de enkelte kommuner og regioner.
Svar
Gennem de seneste år har der været to politiske aftaler, som har haft betydning for el- og
elvarmeafgiften. Dette har været
Aftale om Erhvervs- og Iværksætterinitiativer
fra 2017 og
Ener-
giaftalen
fra 2018.
Med
Aftale om Erhvervs- og Iværksætterinitiativer
blev elvarmeafgiften nedsat fra ca. 40 øre pr.
kWh til ca. 25 øre pr. kWh i 2019 og ca. 20 øre pr. kWh i 2020. Nedsættelsen af elvarme-
afgiften til ca. 25 øre pr. kWh blev i februar 2018 fremrykket til 1. maj 2018,
jf. tabel 1.
Elvarmeafgiften er efterfølgende ved
Energiaftalen
nedsat til ca. 15 øre pr. kWh fra og med
1. januar 2021. Dermed er satsen for elvarmeafgiften ca. 26 øre pr. kWh i dag, ca. 21 øre
pr. kWh i 2020 og ca. 16 øre pr. kWh fra 2021 (2019-priser). For elvarmeafgiftssatsen
hænger disse to aftaler tæt sammen, hvorfor den gennemsnitlige besparelse er beregnet på
baggrund af begge aftaler.
Med
Energiaftalen
blev også aftalt at nedsætte den almindelige elafgift gradvist fra ca. 92
øre pr. kWh til ca. 78 øre pr. kWh frem mod den 1. januar 2025 (2019-priser),
jf. tabel 1.
Tabel 1. Aftalte lempelser af el- og elvarmeafgiftssatsen
(2019-priser)
El
Elvarme
øre/kWh
øre/kWh
2018 2019
92,4
41,1 (25,9
1)
)
88,4
25,9
2020
88,4
20,9
2021
88,4
15,6
2022
88,4
15,6
2023
85,3
15,6
2024
84,3
15,6
2025
78,2
15,6
Anm.: Forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger og sommerhuse, der opvarmes ved elektricitet,
er berettiget til elvarmesats. 1) Elvarmeafgiftssatsen blev lempet 1. maj 2018.
Kilde: Skatteministeriet.
Lempelserne medfører ikke forskelle, der er betingede af den kommunale eller regionale
placering, idet afgifterne udelukkende er afhængige af husholdningens elforbrug og op-
varmningstype. Fx vil en familie med samme forbrug og opvarmning få den samme be-
sparelse uafhængigt af, hvilken region og kommune de bor i. Derudover er der ikke på
nuværende tidspunkt tilgængeligt data for husholdningernes elforbrug på kommunalt eller
regionalt niveau. Den samlede besparelse vises derfor i stedet for forskellige typeeksem-
pler.
Der er taget udgangspunkt i forbrug for et typisk hus på ca. 140 m
2
(dvs. et hus, der ikke
er nyt eller betydeligt energirenoveret). Besparelserne vil være lavere, hvis huset er bedre
isoleret. Besparelsen er størst for et typisk hus med elradiator. Her er besparelsen ca.
Side 2 af 3
 EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om, hvor meget man gennemsnitligt sparer pr. husstand på landsplan som resultat af den nedsatte el- og elvarmeafgift, til skatteministeren
2042270_0003.png
6.500 kr. inkl. moms i 2025 i forhold til, hvis el- og elvarmesatsen ikke var lempet,
jf. tabel
2.
Tabel 2. Årlig besparelse inkl. moms for et typisk hus i 2025, hvor lempelserne er fuldt indfaset
Kr. inkl. moms (2019-priser)
Årlig besparelse i 2025
Husholdning med el-
radiator
6.480
Husholdning med
varmepumpe
2.560
Husholdning
uden elvarme
710
Anm.: Elforbrug til andet end varme er skønnet til 4.000 kWh, mens de skønnede varmeforbrug stammer fra Energistyrel-
sen. En husholdning uden elvarme opvarmes fx af fjernvarme. Husets størrelse er ca. 140 m
2
.
Kilde: Energistyrelsen (https://sparenergi.dk/forbruger/varme/dit-varmeforbrug), Skatteministeriet og egne beregninger.
Side 3 af 3