Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18
S 63
Offentligt
1805850_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017 - 40086
ANA
20. oktober 2017
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 63 stillet den 16. oktober 2017 af
Søren Espersen til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvordan forholder udenrigsministeren sig til det forsvars- og
sikkerhedspolitiske aspekt i forbindelse med Kinas forhandling med det
grønlandske selvstyre om at åbne en permanent forskningsstation i
Grønland, som blev nævnt af vicedirektør Yong Yu på en session i
Reykjavik i forbindelse med Arctic Circle-konferencen, og vil
udenrigsministeren bekræfte, at den danske stat overordnet har
beslutningsmyndigheden i sagen?
Svar
Grønlands Selvstyre har overtaget sagsområdet forskning. Forsknings-
stationer er ét af flere mulige samarbejdsområder i den hensigtserklæring
(Memorandum of Understanding), Naalakkersuisuts Departement for
Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke på rigets vegne indgik med
Kinas State Oceanic Administration i 2016. I overensstemmelse med
fuldmagtsordningen, der er nærmere reguleret i selvstyreloven og som
bemyndiger Naalakkersuisut til at forhandle og indgå visse internationale
aftaler på vegne af Kongeriget Danmark, var Udenrigsministeriet i dialog
med Naalakkersuisuts administration i forbindelse med indgåelse af
hensigtserklæringen. Udenrigsministeriet holdes ligeledes orienteret om
den konkrete implementering. Udenrigsministeriet er bl.a. blevet
orienteret om, at Naalakkersuisut i forbindelse med planer om etablering
af internationale forskningsstationer i Grønland bl.a. prioriterer krav om
f.eks. grønlandsk deltagelse i forskningsstationens virksomhed,
international adgang/brug af forskningsstationen og benyttelse af
internationale standarder i forskningsstationen. Det er min vurdering, at
S 63 - 2017-18 - Endeligt svar på S 63: Hvordan forholder udenrigsministeren sig til det forsvars- og sikkerhedspolitiske aspekt i forbindelse med Kinas forhandling med det grønlandske selvstyre om at åbne en permanent forskningsstation i Grønland, som blev nævnt af vicedirektør Yong Yu på en session i Reykjavik i forbindelse med Arctic Circle-konferencen, og vil udenrigsministeren bekræfte, at den danske stat overordnet har beslutningsmyndigheden i sagen?
2
disse principper stemmer godt overens med rigets overordnede udenrigs-
sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser.
Der er et tæt samarbejde i Kongeriget i relation til arktisk forskning. I
forbindelse med Arctic Circle-konferencen i Reykjavik afholdtes bl.a. en
fælles plenarsession om forskning med en bred opbakning til øget
internationalt samarbejde, som også skal ses i lyset af den nyligt indgåede
forskningsaftale i regi af Arktisk Råd. I Reykjavik drøftede
Udenrigsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt
Naalakkersuisuts Departement for Selvstændighed, Udenrigsanliggender
og Landbrug og Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og
Kirke blandt andet muligheden for et forskningsseminar i Grønland
mellem forskere fra rigsfællesskabet og kinesiske forskere.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen