Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
S 40
Offentligt
1803991_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 16-10-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPBIWI
Sagsnr.: 1707243
Dok. nr.: 451302
Medlem af Folketinget Yildiz Akdogan (S) har den 9. oktober 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. S 40 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 40:
”Hvad
mener ministeren, at det betyder for den fri og lige adgang til sundhed for bor-
gere i Kalundborg og omegn og deres mulighed for at få hurtig og sammenhængende
hjælp så tæt på deres hjem som muligt, at den sidste psykiater i distriktspsykiatrien i
Kalundborg nu forlader sin stilling på grund af blandt andet stigende arbejdspres, og
hvad har ministeren tænkt sig at gøre for at rette op på denne uholdbare situation?
Svar:
Det danske sundhedsvæsen skal sørge for, at alle patienter har let og lige adgang til
behandling af høj kvalitet. Det gælder, uanset hvad man fejler, og uanset hvor man
bor. Det er et helt centralt princip i det danske sundhedsvæsen. Derfor er god læge-
dækning også en vigtig prioritet for regeringen. Både hvad angår geografiske forhold i
lægedækning og fordelingen inden for de forskellige lægelige specialer. Det var også
baggrunden for, at den daværende regering i januar 2016 nedsatte et udvalg om læ-
gedækning i hele landet.
Udvalget afrapporterede i januar 2017 og konkluderede, at vi ikke har et generelt læ-
gedækningsproblem i Danmark. Faktisk har vi flere læger end nogensinde før i Dan-
mark, og i forhold til befolkningstallet er antallet af læger på niveau med de lande, vi
normalt sammenligner os med. Men der er en geografisk og specialemæssig forde-
lingsudfordring.
Her er psykiatrien et område, hvor der mangler læger, og hvor der er udfordring med
at tiltrække nye speciallæger. Det er en del af den udfordring, som distriktspsyki-
atrien i Kalundborg nu oplever.
Netop tilfælde som distriktspsykiatrien i Kalundborg er derfor en af grundene til, at
regeringen sammen med samtlige partier i Folketinget den 9. februar i år indgik en
politisk aftale om bedre lægedækning, som skal sikre en mere hensigtsmæssig forde-
ling af læger på tværs af landet.
Regeringen arbejder på en række tiltag, der skal skabe bedre lægedækning i hele lan-
det. Samtidig ønsker jeg ikke en model, hvor vi tvinger unge læger til at uddanne sig
til psykiatere mod deres ønske. I stedet mener jeg, at regionerne, universiteterne og
de lægelige organisationer har en opgave i at gøre speciallægeuddannelsen i psykiatri
attraktiv for studerende og unge læger, så flere læger ønsker at tage en speciallæge-
uddannelse i psykiatri. Desuden handler det også om på kort sigt, at de ressourcer,
der findes i psykiatrien, bliver anvendt bedst muligt til gavn for patienterne.
S 40 - 2017-18 - Endeligt svar på S 40: Hvad mener ministeren, at det betyder for den fri og lige adgang til sundhed for borgere i Kalundborg og omegn og deres mulighed for at få hurtig og sammenhængende hjælp så tæt på deres hjem som muligt, at den sidste psykiater i distriktspsykiatrien i Kalundborg nu forlader sin stilling på grund af blandt andet stigende arbejdspres, og hvad har ministeren tænkt sig at gøre for at rette op på denne uholdbare situation?
Inden årsskiftet vil ministeriet udarbejde en status for parternes implementering af
lægedækningsudvalgets anbefalinger. Desuden mener jeg, at det vil være oplagt at
sætte ekstra fokus på nogle af de områder, som har særlige udfordringer. Det kunne
fx. bl.a. være det psykiatriske område.
Med hensyn til at sikre en god og effektiv ressourceudnyttelse vil jeg henlede op-
mærksomheden på, at regeringen har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter
fra staten, KL og Danske Regioner, der skal se på styringen af psykiatrien. Arbejds-
gruppen skal bl.a. komme med ambitiøse anbefalinger til bedre styring i forhold til
den faglige kvalitet og organisering. Det skal bl.a. bidrage til at sikre den bedst mulige
personaleudnyttelse til gavn for patienterne.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby /
Birgitta Winkler
Side 2