S 115 - 2017-18 - Endeligt svar på S 115: Vil ministeren sørge for, at ordet »direktivnær« ikke kan anvendes, hverken i lovforslag eller i bekendtgørelser, når der er elementer i lovforslaget eller bekendtgørelsen, der går videre end kravene i EU-retsakten?

Retsudvalget 2017-18
S 115
Offentligt

Folketinget

Lovsekretariatet

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

7. november 2017

Kontor:

EU-retskontoret

Sagsbeh: Katrine Ledam Rasmus-

sen

Sagsnr.: 2017-0033-0011

Dok.:

560829

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 114, som medlem af Folketin-

get Eva Kjer Hansen (V) har stillet til justitsministeren den 31. oktober

2017.

Søren Pape Poulsen

Katrine Ledam Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

S 115 - 2017-18 - Endeligt svar på S 115: Vil ministeren sørge for, at ordet »direktivnær« ikke kan anvendes, hverken i lovforslag eller i bekendtgørelser, når der er elementer i lovforslaget eller bekendtgørelsen, der går videre end kravene i EU-retsakten?

Spørgsmål nr. S 114 fra medlem af Folketinget Eva Kjer Hansen (V):

”Vil

ministeren ændre definitionen på overimplementering, så

definitionen svarer til de fem principper og dermed kommer til

at dække al EU-lovgivning?”

Svar:

Som opfølgning på vedtagelsen af beslutningsforslag nr. B 52 om infor-

mation til Folketinget vedrørende implementering af EU-direktiver, forord-

ninger og administrative forskrifter blev der i sommeren 2016 iværksat en

ny ordning med henblik på bl.a. at sikre, at Folketinget i forbindelse med

lovgivningsarbejdet i videre omfang informeres i forbindelse med overim-

plementering af EU-retsakter.

Indførelsen af den nye ordning indebar, at Justitsministeriet udsendte en lov-

teknisk skrivelse som supplement til den eksisterende lovkvalitetsvejled-

ning. Der blev i den forbindelse tilføjet en rubrik om overimplementering til

det sammenfattende skema i lovforslag, og vejledningen om punktet om for-

holdet til EU-retten blev ændret, således at eventuel overimplementering af

en EU-retlig minimumsforpligtelse skal beskrives under punktet.

Både den tidligere V-regering og den nuværende VLAK-regering har øn-

sket at gøre op med overimplementering af EU-regulering med henblik på

at sikre erhvervslivet mod unødvendige byrder. På den baggrund nedsatte

den tidligere V-regering EU-Implementeringsudvalget (IU), som skal sikre

en mere systematisk og ensartet tilgang til implementering af erhvervsrettet

EU-regulering. Den nuværende regering har videreført arbejdet i IU.

IU drøfter bl.a. udkast til lovforslag og bekendtgørelser, hvori der lægges op

til implementering i strid med regeringens fem principper for implemente-

ring af erhvervsrettet EU-regulering. De fem principper, der danner grund-

lag for arbejdet i IU, er følgende:

1. Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre end mi-

nimumskravene i EU-reguleringen.

2. Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale kon-

kurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den

forventede implementering i sammenlignelige EU-lande.

3. Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes.

4. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, bør EU-regulering im-

plementeres gennem alternativer til regulering.

5. Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hen-

syntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Justitsministeriet arbejder aktuelt på en revideret lovkvalitetsvejledning,

der forventes offentliggjort ultimo november 2017. Der vil i den forbindelse

blive foretaget en række ændringer af lovkvalitetsvejledningen med henblik

på at sikre, at vejledningen bedre kommer til at afspejle det arbejde, der fo-

regår i IU.

Det vil bl.a. fremgå af vejledningen, at det altid skal fremgå af et lovforslags

bemærkninger og det sammenfattende skema, hvis forslaget ikke lever op

til de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering. I

givet fald skal det under punktet om forholdet til EU-retten bl.a. anføres,

hvilke dele af lovforslaget der udgør implementering i strid med de fem

principper. Der skal i den forbindelse være en henvisning til de relevante

paragraffer (og numre) i lovforslaget.

For så vidt angår implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering skal

denne i relevant omfang vurderes ud fra de fem principper for implemente-

ring af erhvervsrettet EU-regulering. Når det drejer sig om ikke-erhvervs-

rettet EU-regulering, er det eksempelvis ikke relevant at vurdere, om imple-

menteringen er mere byrdefuld, end den forventede implementering i sam-

menlignelige EU-lande for at undgå, at danske virksomheder stilles dårli-

gere i den internationale konkurrence, jf. ovennævnte princip 2. Er der tale

om implementering i strid med et af principperne indeholdt i ovennævnte

princip 1 og 3-5, skal dette anføres i det sammenfattende skema og under

punktet om forholdet til EU-retten, hvoraf det ligeledes skal fremgå, hvilke

dele af lovforslaget der i givet fald udgør implementering i strid hermed.

Både for så vidt angår implementering af erhvervsrettet som ikke-erhvervs-

rettet EU-regulering, lægges der i udkastet op til, at hvis et lovforslag på et

enkelt punkt går videre end minimumskravene i EU-reguleringen, bør lov-

forslaget ikke betegnes som en direktivnær gennemførelse, selv om lov-

forslagets øvrige dele ikke går videre end minimumskravene.

Ovennævnte retningslinjer forventes at få virkning fra den 1. januar 2018.