Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18
S 1016
Offentligt
1938675_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 34432
MENA
14. september 2018
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 1016 stillet den 11. september 2018
af Holger K. Nielsen (SF) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Bør Danmark ifølge udenrigsministeren arbejde aktivt i EU-kredsen for,
at EU begynder at fratrække værdien af EU- og MS-finansieret nødhjælp
(ifølge EU’s halvårsrapport fra den 24. august 2018, mere end 1,3 mio.
euro siden 2009) fra EU's bilaterale støtte til Israel?
Svar
EU’s støtte til Israel indgår som led i en række
samarbejdsprojekter med
det formål at styrke forholdet mellem EU og Israel. Støtten fokuserer bl.a.
på opbygning af offentligt institutionelt samarbejde og
erfaringsoverførsel/udveksling inden for en række sektorer samt udvikling
af samarbejde inden for uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og
sport gennem Erasmus+-programmet. Hertil kommer støtte til en række
projekter under ”EU Peacebuilding Initiative” (EU’s Fredsskabende
Initiativ) til fremme af en langsigtet løsning af Israel-Palæstina konflikten.
EU støtter endvidere civilsamfundsorganisationer, der arbejder for
fremme af demokrati og menneskerettigheder (European Instrument for
Democracy and Human Rights).
Regeringen vil derfor fortsat støtte samarbejdet mellem EU og Israel til
gavn for både israelere og europæere.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen