Spm. nr. S 72

10) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Søren Egge Rasmussen (EL) :

Er ministeren enig i, at omlægning til 90 pct. statslån til de almene boligforeninger kan medføre højere udgifter for lejerne, hvis de oprindelige lån er blevet optaget med rabatter på den samlede finansiering?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Ja. Er ministeren enig i, at omlægning til 90 pct. statslån til de almene boligforeninger kan medføre højere udgifter for lejerne, hvis de oprindelige lån er blevet optaget med rabatter på den samlede finansiering?

Så er det ministeren. Værsgo.

Lad mig starte med at slå det overordnede princip for regeringens forslag fast. Omlægning til statslån skal ikke påvirke beboernes husleje i almenboliger – hverken positivt eller negativt. Dette fremgår også af min besvarelse af de fire udvalgsspørgsmål, som jeg svarede på sidst i september. Jeg er klar over, at de almene boligorganisationer over en årrække har udbudt realkreditlån og byggelån i en samlet pakke og i hvert fald tidligere har opnået rabatter på byggelån. Modydelsen for disse rabatter har været, at kreditinstitutterne har introduceret bindingsklausuler, som forhindrer indfrielse af lånet i en periode, medmindre der betales kompensation til det långivende institut. Bindingsklausuler er efter min mening ikke nødvendigvis udtryk for sund konkurrence, særlig ikke hvis aftalen binder lånet i mange år.

For det første forhindrer det, at lånet kan flyttes til et andet kreditinstitut, hvilket alt andet lige stiller låntager i en ringere forhandlingssituation, i tilfælde af at vilkårene ændrer sig. For det andet er det uhensigtsmæssigt, at en aftale indgået mellem en boligorganisation og et kreditinstitut kan have langvarig betydning for en tredje parts – i dette tilfælde staten – handlemuligheder og omkostninger, og det er jo netop, hvad der nu kan blive en realitet. Derfor er det klart, at lån med bindingsklausuler kun vil blive omlagt til statslån, såfremt det kan betale sig.

Så er det spørgeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes jo, det er væsentligt, at det, når det her lovforslag, der er på vej, kommer, så er soleklart, i hvilket omfang man håndterer de her ting omkring de rabatter, som almene boligorganisationer og afdelinger har opnået i forbindelse med låntagning. Jeg vil egentlig gerne høre ministeren, om han kan garantere, at vi ikke kommer ud i, at der er nogle afdelinger, som ender med at sidde med sorteper med nogle sager, hvor det kommer til at medføre højere huslejer, fordi regeringen har en plan for, at man gerne vil spare 1,8 mia. kr. i statskassen. Og jeg vil også godt høre ministeren, i hvilket omfang ministeren kan se det vil være rimeligt, at den her låneomlægning kom til at medføre lavere huslejer.

Jeg har tidligere spurgt ind til det, og hvis det var sådan, at man i forbindelse med hele besparelsen på de 2,2 mia. kr., der kunne være, hvis man tog alle lån, gennemførte det på en måde, så det kom lejerne til gode, kunne man i gennemsnit nedsætte huslejen med 5,8 pct. Det ville faktisk have stor betydning, for det vil betyde, at en lejer i en bolig med en husleje på 5.000 kr. i det almene ville spare 290 kr. om måneden i husleje, hvis det altså var sådan, at man valgte en model, hvor man arbejdede for billigere boliger ved at reducere kapitalomkostningerne for de afdelinger, sådan at man kunne sætte huslejen ned.

Jeg vil godt høre ministeren, om ikke det vil være rimeligt, at en del af fordelene, når man laver den her omlægning, faktisk kom lejerne til gode. Jeg vil også høre ministeren, om ikke det vil være rimeligt, fordi det sådan set ville medføre, at kommunerne ville få nogle lavere udgifter til boligsikring. Det er tidligere i et svar til mig estimeret til at være 215 mio. kr., kommunerne kunne spare, hvis det var sådan, at det var huslejenedsættelser, som var følgen af, at man omlægger lånene med en eller anden form for statsgaranti.

Tak for det. Ministeren.

Det er sådan, når man bygger almene boliger, at så skal de kommende beboere betale 2,7 pct. af opførelsessummen i husleje. Det har man ment var et rimeligt og rigtigt beløb. De udgifter, som overstiger de 2,7 pct., dækker staten med ydelsesstøtte, og det vil sige, at når vi med billigere lån, som vi får via den her omlægning, kan reducere de samlede omkostninger, reducerer vi altså den ydelsesstøtte, som staten yder, for at dække de omkostninger, der overstiger 2,7 pct. af anlæggelsessummen. Det er ikke sådan, at det, fordi vi får billigere lån, så pludselig er urimeligt for beboerne at betale 2,7 pct. af anlæggelsessummen, det er stadig væk et rimeligt beløb, men staten sparer altså nogle penge.

Værsgo til spørgeren.

Det er korrekt, men jeg tror da, at vi kan gå efter forskellige løsninger. Nu har ministeren spillet ud med, at det skulle være statslån. Jeg vil egentlig godt spørge ministeren, om ikke han kunne se nogle muligheder i, at man med de nuværende lån etablerede en eller anden form for statsgaranti, så det ikke bliver statslån, men at man alligevel ved en statslig inddragelse kommer frem til løsninger, hvor man gør den samlede udgift lavere.

Værsgo til ministeren.

Jamen man kan godt forestille sig andre løsninger, og realkreditinstitutterne har også været meget kreative, efter at regeringen har spillet ud med det her, i forhold til andre løsninger. I øjeblikket kigger vi da på, om der kan findes andre løsninger, der også sparer nogle offentlige udgifter, ved at lånene bliver billigere. Så det er vi åbne over for.

Værsgo. Det er sidste spørgsmål.

Det vil sige, at det endnu ikke ligger helt fast, om man ender på disse statslån, som der har været så stor begejstring for i regeringskredsen, i partierne bag regeringen, og hvor man har indgået det her kompromis, altså at det så kun skulle være 90 pct. statslån. Det vil sige, at man er inde i en proces, hvor man i en dialog med parterne i den her sag kunne komme frem til, at det er en statsgaranti, som sådan set fører frem til den samme besparelse for statskassen som det, ministeren har spillet ud med.

Værsgo til ministeren.

Jamen vi er skam stadig begejstrede for statslån og især begejstrede over det forhold, at det, at statslånene er kommet på bordet, nu har ført til, at realkreditinstitutterne mener at kunne låne ud langt billigere, end de kunne, før statslån var på bordet. Og sådan kan det jo nogle gange være. Hvis der kommer et alternativ, som gør, at man mister sin kunde, så er man pludselig i stand til at tilbyde en bedre eller billigere service til den kunde, man har. Det er jo kun godt, at det på den måde har vist sig, at konkurrence også her kunne drive priserne ned på et mere fornuftigt leje.

Tak for det.

Så er spørgsmålet afsluttet, og hermed er spørgetiden afsluttet.