Tak for det.
Jeg har jo læst spørgsmålet nøje, og nu har jeg også hørt det, og jeg har stadig væk svært ved helt at forstå, hvordan det skal forstås.
Det skyldes måske, at det indgår som præmis for spørgsmålet, at formålet med at lave den her ressortændring, jeg lavede, ene og alene var at genoprette tilliden til en ministers ressort.
Sådan forholder det sig jo ikke.
Når jeg som statsminister brugte, hvad der er mit prærogativ efter grundloven til at træffe beslutning om at gennemføre en ressortomlægning, skete det selvsagt efter nøje overvejelser.
Det var et resultat af en samlet vurdering af, hvordan regeringens arbejde bedst varetages, og ja, så er det forbundet med nogle udgifter.
Jeg har jo gjort rede for i den pressemeddelelse, jeg sendte ud den 7.
august, at der var flere grunde til at overføre ressortansvaret.
Først og fremmest var der en beretning fra Rigsrevisionen på vej, som tegnede et alvorligt billede af Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af fiskekvoter siden indførelsen af omsættelige kvoter i 2002 – en periode, der omfattede ni ministre.
Kritikken gik jo grundlæggende på to forhold, nemlig for det første, at der ikke var fastsat regler, der understøttede, at kvoterne ikke koncentreredes på for få hænder, og at der desuden ikke var fastsat konkrete mål for, hvornår kvoterne var koncentreret på for få hænder.
Og for det andet var der ikke etableret et system, der sikrede en forvaltning, hvor ministeriet kunne opgøre den enkelte fiskers kvoteandel korrekt, og det betød, at fiskerne i nogle tilfælde overskred loftet for deres kvoter.
Derfor var det min vurdering, at der var brug for at få ryddet op, at der var brug for at få et skærpet og vedvarende politisk fokus, og at det var klogt i situationen at udskille området i en selvstændig styrelse.
Sådan som jeg forstår det, er de fleste af de omkostninger, som ligger til grund for spørgsmålet, jo knyttet til det forhold, at styrelsen er oprettet som en selvstændig styrelse, og ikke så meget, præcis under hvilket ressort den så henlægges.
Så er det rigtigt, at der også indgik to andre overvejelser, nemlig det forhold, at vi står over for nogle tunge Brexitforhandlinger, der er vigtige for dansk fiskeri, og som derfor gør det naturligt at forankre det i Udenrigsministeriet.
Og endelig - for det tredje – ja, at jeg troede og fortsat tror, at det var en rigtig vurdering, at der rent politisk også var brug for at få en frisk start.