Spm. nr. S 50

4) Til erhvervsministeren af:

Karin Gaardsted (S) :

Når Folketinget i foråret 2016 besluttede med virkning fra januar 2017 at behæfte kviklån med et forsinkelseskrav på 48 timer før udbetaling for at sikre, at låner fik betænkningstid, men udlånsvirksomhederne nu er begyndt at omgå reglen ved at give en »kredit« i stedet for et »lån«, hvad er så ministerens holdning til denne praksis, og hvad agter ministeren at gøre ved det?

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Når Folketinget i foråret 2016 besluttede med virkning fra januar 2017 at behæfte kviklån med et forsinkelseskrav på 48 timer før udbetaling for at sikre, at låner fik betænkningstid, men udlånsvirksomhederne nu er begyndt at omgå reglen ved at give en kredit i stedet for et lån, hvad er så ministerens holdning til denne praksis, og hvad agter ministeren at gøre ved det?

Værsgo til ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er opmærksom på, at der er udfordringer med de såkaldte kviklån. Det er udfordringer, som potentielt kan være med til at sætte forbrugeren i en svær økonomisk situation. Det er derfor, at betænkningsperioden, som trådte i kraft ved årsskiftet, blev indført. Det medfører jo, at forbrugerne skal vente i 48 timer, fra de har søgt om at få et hurtigt lån, til de kan bekræfte lånet og få det udbetalt. Det mener jeg er en god forbrugerbeskyttelse. Folk skal have en mulighed for at tænke sig om en ekstra gang, inden de låner penge til en meget høj rente og med en særlig hurtig tilbagebetaling.

De såkaldte kviklån kan have en meget stor effekt på privatøkonomien, som forbrugerne ikke altid er opmærksom på. Derfor er jeg også ærgerlig over, at det lader til, at reglerne omgås, så der nu tilbydes kreditter, der ikke er omfattet af kravet om betænkningstid, men som reelt er at sidestille med kviklån.

I første omgang har jeg derfor bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at undersøge, hvor udbredt denne nye type af kreditter er. Vi skal selvfølgelig sikre, at de regler, vi vedtager her i Folketinget, ikke omgås, og det gælder også kravet om betænkningsperioden. Jeg vil også understrege, at vi i den her regering jo ikke laver nye regler, krav og forbud uden at sikre os, at det gøres mindst muligt forstyrrende og bebyrdende for det private erhvervsliv. Samtidig skal vi beskytte forbrugerne, uden at det skader markedet unødigt.

Kravet om betænkningsperiode er et godt og balanceret tiltag, for det giver forbrugeren ro til at tænke sig om, og samtidig sikres det, at de forbrugere, der ønsker at gøre brug af denne type forbrugslån, fortsat har mulighed for at gøre det. Så inden vi laver anden indgriben i det private marked for lån, er det næste logiske skridt derfor at se nærmere på, om den ordning, som blev indført – ikke længere tilbage end den 1. januar 2017 – virker efter hensigten.

Værsgo til fru Karin Gaardsted.

Mange tak for svaret. Vi er jo langt hen ad vejen rigtig enige med hinanden. Det, der er det allerallervigtigste i den her sammenhæng, er at undgå, at der er mennesker i vores samfund, som kommer i en helt uoverskuelig økonomisk gældsspiral. Det er det allervigtigste, og jeg tror også på, at der er politisk opbakning til, at det netop er det, som vi skal undgå. Jeg er rigtig tilpas med at høre, at ministeren nu vil være med til at undersøge, hvor udbredt det her er, for jeg er enig i, at det er dem, der gør det, der skal have en over nakken, og at dem, der ikke gør det, ikke skal have en over nakken.

Det, jeg gerne lige vil spørge til, er: Kunne ministeren forestille sig, at man kunne lave det sådan, at alle, der udlåner penge, skal melde ind til det, der hedder KreditStatus, sådan at en udlånsvirksomhed kan se, hvad den borger i øvrigt har lånt andre steder, før man giver et hurtigt lån?

Værsgo til ministeren.

Jeg er glad for at høre, at vi er meget enige om udfordringerne, og at vi skal være på forbrugerens side, også i den her sag. Det er jo derfor, at jeg gerne vil have undersøgt, hvor udbredt den her nye type af kreditter er, altså om reglerne virker efter hensigten. Det er vigtigt, synes jeg, at vi her i Folketinget kan blive enige om, at vi ikke indfører nye regler, uden at der er en god grund til det. Det var der på kviklånsområdet, hvor mange forbrugere, som spørgeren rigtigt var inde på, kom i klemme mellem høje renter og korte tilbagebetalingsperioder.

Så hvis det er sådan, at reglerne omgås, skal vi selvfølgelig have set nærmere på det. Men i første omgang synes jeg, at vi skal få det undersøgt – også det konkrete spørgsmål fra spørgerens side om et egentligt register, hvor man kan gå ind og kigge på, hvad forbrugeren skylder i det hele taget.

Værsgo til spørgeren.

Det er jeg faktisk rigtig tilfreds med at høre. For det er en metode, som jeg mener vil kunne være med til at forhindre, at en person kan optage lån 3-4 dage i træk, uden at dem, som låner penge ud til vedkommende, ved, at vedkommende har lånt så meget. En anden ting kunne være, at der skulle være krav om en henvisning til Ankenævnet for Finansieringsselskaber på hjemmesider og i reklamer for al långivning. Hvad siger ministeren til det?

Værsgo.

Jeg synes, det er svært at tage stilling til det konkrete forslag, når vi ikke helt er sikre på, hvad problemets omfang er. Vi indførte en lov sammen, som trådte i kraft 1. januar, fordi vi kunne se, at der var nogle problemer for nogle forbrugere i forhold til at gribe de her kviklån alt for hurtigt og med for høje renter. Derfor er der nu lavet en betænkningstid på 48 timer. Nu må vi have undersøgt det. Jeg har som sagt bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at undersøge det nærmere, og jeg er villig til at kigge på alle de nødvendige redskaber, der skal til, for at den lov, som vi vedtog, og som trådte i kraft 1. januar 2017, kommer til at virke efter hensigten, og at man ikke bare kan omgå den ved at lave nogle produkter, som der ikke var tænkt på, da vi lavede lovgivningen.

Tak. Så er det spørgeren.

Jeg vil virkelig se frem til, at det her bliver undersøgt, og at vi får de der tal frem. Vi skal nemlig også sørge for, at de långivere, som opfører sig ordentligt, ikke bliver straffet for det her. Men dem, der ikke opfører sig ordentligt, skal straffes.

Det, der også er en stor udfordring, er selvfølgelig, at en forholdsvis lille gæld kommer til at vokse sig himmelstor. Der kunne også godt være noget vi kunne se på, altså om man kunne lægge et loft over det, så det ikke fik lov til at udvikle sig så meget.

Værsgo til ministeren.

De to hensyn, som vi må tage, er først og fremmest selvfølgelig hensynet til forbrugeren, som ikke skal være fanget af helt urimeligt høje renter i forhold til ikke at have en betænkningstid med hensyn til det. Det har vi så indført. Den andet hensyn er jo, at vi ikke skal lave unødig lovgivning, som både forvrider markedet, men også gør det meget besværligt at være virksomhed. For man skal huske på, at når der er nogle, der tager de her lån, er det, fordi der er nogle forbrugere, der har brug for de lån til nogle produkter, de skal bruge i deres dagligdag, eller til noget nødvendigt og noget vigtigt. Derfor er der en balance her. Det marked skal stadig væk være der, så forbrugerne kan optage de lån, de har lyst til, men altså med den rimelige betænkningstid på de 48 timer.

Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er til økonomi- og indenrigsministeren af hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.