Spm. nr. S 31 (omtrykt)

8) Til finansministeren af:

Henrik Brodersen (DF) :

Deler ministeren Nationalbankens bekymring for en overophedning af Færøernes økonomi?

Skriftlig begrundelse

I Nationalbankens seneste økonomiske redegørelse for Færøernes økonomi af 25. september 2017 udtrykker Nationalbanken bekymring for, at finanspolitikken på Færøerne er procyklisk og dermed ikke medvirker til at stabilisere den økonomiske udvikling. Det indebærer en risiko for overophedning af Færøernes økonomi. Nationalbanken vurderer derfor, at overskuddet på de offentlige finanser på Færøerne skal øges hurtigere end planlagt, og at landsstyre og kommuner bør overveje at udskyde dele af de offentlige investeringer. Spørgeren ønsker derfor at vide, om ministeren deler Nationalbankens bekymring for en potentiel overophedning af den færøske økonomi.

Værsgo for en oplæsning.

Spørgsmålet lyder: Deler ministeren Nationalbankens bekymring for en overophedning af Færøernes økonomi?

Værsgo.

Det er ikke så tit, jeg får spørgsmål om den færøske økonomi, så jeg læser op af, hvad kloge folk har vurderet for mig.

Færøernes landsstyre har nedsat Færøernes Økonomiske Råd, og rådets opgave er at følge de økonomiske forhold på Færøerne og afgive uafhængig økonomisk rådgivning og vurderinger om udviklingen i færøsk økonomi. Udover rådet udarbejder Danmarks Nationalbank en gang årligt en analyse af Færøernes økonomi. Jeg kan på baggrund af rådets seneste rapporter og Nationalbankens seneste analyse oplyse følgende om Færøernes aktuelle økonomiske situation:

Der har været en markant fremgang i økonomien i de seneste år, og rådet skønner en vækst i BNP på mellem 6½ og 8 pct. årligt i perioden 2013-2016, og rådet forventer, at væksten vil fortsætte stigningen i nominel BNP på henholdsvis 6 pct. i 2017 og 4,1 pct. i 2018.

Opsvinget har især været drevet af stigninger i fiskeeksporten. Fremgangen skyldes både høje priser på fisk, og at der eksporteres større mængder fisk. Det økonomiske opsving har medført øget privatforbrug og investeringer, og samtidig er beskæftigelsen steget betydeligt, og ledigheden er i dag meget lav. Der er mangel på arbejdskraft i byggeriet og dermed tegn på kapacitetsproblemer.

Rådet har tidligere vist, at det offentlige forbrug og de offentlige investeringer er konjunkturmedløbende, og det ser ud til at være tilfældet lige nu. Rådet anbefaler derfor i sin seneste rapport, at de planlagte meget store offentlige investeringer i den kommende tid tilpasses i forhold til konjunktursituationen. Det følger af lovgivningen om Færøernes hjemmestyre, at det er de færøske myndigheder, der har ansvaret for Færøernes økonomiske politik – den kompetencefordeling ligger fast. Det betyder vist på et mere jævnt dansk, at de skal passe på, at økonomien ikke bliver overophedet på Færøerne.

Værsgo til spørgeren.

Tak. Det er jo også derfor, jeg står her spørger til det og opfordrer finansministeren og dermed også regeringen til at holde øje med det her. Nationalbanken siger, at Færøernes økonomi er ved at blive overophedet, og at de bør udskyde investeringer og få styr på kommunernes underskud.

Det er jo desværre ikke så forbavsende mange år siden, at Færøerne, som ministeren ligesom jeg sikkert kan huske, var ude i at få nogle gevaldige øretæver, netop fordi man havde foretaget store investeringer, og da man jo stort set kun har havet at hive ressourcerne op af, er økonomien jo meget skrøbelig, og der skal ikke ret mange store udsving til, før det kan vippe både til den ene eller den anden side.

Derfor vil jeg bare bede ministeren om at bekræfte mig i, at der bliver holdt øje og hånd i hanke med det, og at der måske også er en dialog med den færøske regering om, at det her skal man holde øje med.

Værsgo.

Der bliver som sagt holdt øje med det både fra det økonomiske råd og fra Nationalbankens side. Men det følger også af hjemmestyreordningen, at de færøske myndigheder selv har ansvaret for den færøske økonomiske politik. Det betyder, at når der så bliver spurgt om, hvorvidt vi holder hånd i hanke med, at så er svaret, at det er svært for os at holde hånd i hanke med noget, vi har afgivet kompetencen på. Det vil sige, at vi ikke hæfter for færøske lån – vi har så at sige ikke fra dansk side noget i klemme i forbindelse med færøske lån – men vi har selvfølgelig en interesse i at følge det her tæt, og i den dialog, der er løbende, også at påpege de advarselspunkter, vi ser, men ansvaret og beslutningskompetencen ligger i sidste ende i Thorshavn hos Færøerne.

Spørgeren.

Ja, og Færøerne har også sine egne pengesedler, men det er jo stadig væk bundet op på en dansk økonomi. Og hvis Nationalbanken er involveret i det her, er det også tegn på, at der jo trods alt er en eller anden samhørighed mellem den færøske økonomi og den danske nationalbank og hermed også Danmark.

Det er jo kun, fordi det har min store interesse, både når det går godt, og når det måske går mindre godt, at jeg går ind i det her. Og jeg glæder mig selvfølgelig over, at færingerne for første gang har nået et befolkningstal på over 50.000, at det virkelig går godt på alle mulige måder, og også at der er den store eksport, som der er. Men jeg ville jo være mere tryg, hvis der også fra dansk side var et fokus på, at det her ikke må gå galt.

Værsgo, ministeren.

Vi kan godt have et fokus, vi kan bare ikke handle, forstået på den måde, at vi ikke kan skride ind og sige, at nu skal den færøske økonomi dreje sig i den ene eller den anden retning. Ansvaret for den færøske økonomi er endegyldigt lagt tilbage.

Så har spørgeren selvfølgelig ret i, at der er en valutaunion mellem alle dele af rigsfællesskabet, Grønland, Færøerne og Danmark, og det betyder selvfølgelig, at hvad der sker på Færøerne påvirker os. Men Færøerne er, som spørgeren nævnte, ca. 1 pct. af Danmark. Det betyder også, at den økonomiske virkning af Færøerne er begrænset i forhold til Danmarks størrelse og dansk økonomi. Og derfor er jeg ikke bekymret på Danmarks vegne, selv om man skal være meget opmærksom på, hvad der sker i den færøske økonomi lige nu.

Værsgo.

Ja, men igen vil jeg sige, at det jo heller ikke er for at dunke Færøerne oven i hovedet med en moralprædiken eller på anden vis. Det er bare det, at vi trods alt har fokus på, at det går os alle sammen godt inden for rigsfællesskabet, og at man jo ikke er ude i kæmpe investeringer.

Altså, der er jo tunnelanlæg, der er havne, og det er jo alt sammen med til at udvikle Færøerne. Der er investeringer, som når op omkring 40 pct. i kommunerne, og meget af det ser ud til at være bygget på en meget lille indtægtskilde. Det er sådan set derfor, at jeg står her.

Værsgo.

Det har jeg fuld forståelse for, og jeg har i øvrigt også stor respekt for, at man er opmærksom på, hvordan det foregår på Færøerne. Hvis jeg må sige det på en anden måde: Hvis jeg som finansminister stod i en situation, hvor vores økonomi buldrede derudad med de vækstrater, vi ser i færøsk økonomi lige nu, ville jeg prøve at holde igen i samfundsøkonomien.

Så ville jeg prøve at trække lidt luft ud af det, sørge for at få noget opsparing og sørge for få nedbragt noget gæld, sørge for at få ryddet op i nogle strukturer, det kunne være positivt at få ryddet op i. Så ville jeg ikke pumpe mere ud i økonomien. Og derfor håber jeg selvfølgelig også, at de i Thorshavn tænker nogenlunde de samme tanker og prøver at rette deres økonomi til, så de ikke risikerer en ny overophedning af færøsk økonomi.

Tak. Og spørgsmålet er sluttet.

Der er et nyt spørgsmål, og det er til transport-, bygnings- og boligministeren af hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.