Allerførst vil jeg bare sige, at det, at vi skulle have en skjult plan, er i hvert fald den dummeste form for gemmeleg, man kunne forestille sig, eftersom vi skrev det i den pjece, vi selv offentliggjorde.
Hvis man endelig vil skjule noget, ved jeg godt, at der er en gammel myte om, at hvis man skal holde på en hemmelighed, skal man bare sige det fra Folketingets talerstol, for så er der ikke nogen, der lytter efter.
Men jeg tror nu alligevel, at man lytter en lille smule efter, og jeg tror alligevel også, at når vi skriver det i vores egen pjece, er det lidt en journalistisk stramning at kalde det for en skjult plan.
Ikke desto mindre er det rigtigt, at vi er i en gunstig økonomisk situation – det, som rigtig mange virksomheder, rigtig mange økonomer, inklusive vismændene i går, og Nationalbanken, snakker om, nemlig at der er mangel på arbejdskraft – og derfor er der en del af den finansiering, der ligger nede bag ved vores skatteudspil, der også er beregnet efter, at vi laver justeringer i overførselsindkomster, som kan beregnes til, at det vil give et ekstra arbejdsudbud på de her cirka 7.200 jobs.
Det er selvfølgelig sådan, at man har kunnet regne på en række forskellige modeller, og som jeg sagde i Børsen, har vi i regeringen en god idé om, hvordan man når frem til 7.200 ekstra personer.
Det er sådan, at i dag har vi omkring hundrede gange så mange, altså cirka 720.000 voksne danskere, der er på overførselsindkomst, så vi snakker om at kunne flytte 1 pct.
af de voksne danskere, der er på overførselsindkomst, ind i beskæftigelse igen.
Det vil give den effekt, at vi får udvidet arbejdsudbuddet med de 7.200 personer, og det vil være med til at styrke dansk økonomi.
Det er klart, at det skal der forhandles om, det skal der drøftes om, og vi har sagt, at de partier, der vil være med til at tage ansvar for at lave en jobreform, også skal være med til at forme den finansiering, der skal være, og derfor er det noget, vi drøfter ved forhandlingsbordet.