Spm. nr. S 25

6) Til finansministeren af:

Benny Engelbrecht (S) :

Kan ministeren opklare, om det er ministerens udtalelser til Børsen den 3. oktober 2017 i artiklen »Regeringens skjulte plan skal skabe 7200 job« eller ministerens svar af 4. oktober 2017 på spørgsmål 579, der er korrekte – altså om regeringen har regnet med konkrete arbejdsudbudseffekter svarende til 7.200 personer af deres forslag til besparelser på overførsler, der skal finansiere regeringens skattereform, eller ej?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand. Kan ministeren opklare, om det er ministerens udtalelser til Børsen den 3. oktober 2017 i artiklen »Regeringens skjulte plan skal skabe 7200 job« eller ministerens svar af 4. oktober 2017 på spørgsmål 579, der er korrekte – altså om regeringen har regnet med konkrete arbejdsudbudseffekter svarende til 7.200 personer af deres forslag til besparelser på overførsler, der skal finansiere regeringens skattereform, eller ej?

Værsgo til ministeren.

Allerførst vil jeg bare sige, at det, at vi skulle have en skjult plan, er i hvert fald den dummeste form for gemmeleg, man kunne forestille sig, eftersom vi skrev det i den pjece, vi selv offentliggjorde. Hvis man endelig vil skjule noget, ved jeg godt, at der er en gammel myte om, at hvis man skal holde på en hemmelighed, skal man bare sige det fra Folketingets talerstol, for så er der ikke nogen, der lytter efter. Men jeg tror nu alligevel, at man lytter en lille smule efter, og jeg tror alligevel også, at når vi skriver det i vores egen pjece, er det lidt en journalistisk stramning at kalde det for en skjult plan. Ikke desto mindre er det rigtigt, at vi er i en gunstig økonomisk situation – det, som rigtig mange virksomheder, rigtig mange økonomer, inklusive vismændene i går, og Nationalbanken, snakker om, nemlig at der er mangel på arbejdskraft – og derfor er der en del af den finansiering, der ligger nede bag ved vores skatteudspil, der også er beregnet efter, at vi laver justeringer i overførselsindkomster, som kan beregnes til, at det vil give et ekstra arbejdsudbud på de her cirka 7.200 jobs.

Det er selvfølgelig sådan, at man har kunnet regne på en række forskellige modeller, og som jeg sagde i Børsen, har vi i regeringen en god idé om, hvordan man når frem til 7.200 ekstra personer. Det er sådan, at i dag har vi omkring hundrede gange så mange, altså cirka 720.000 voksne danskere, der er på overførselsindkomst, så vi snakker om at kunne flytte 1 pct. af de voksne danskere, der er på overførselsindkomst, ind i beskæftigelse igen. Det vil give den effekt, at vi får udvidet arbejdsudbuddet med de 7.200 personer, og det vil være med til at styrke dansk økonomi. Det er klart, at det skal der forhandles om, det skal der drøftes om, og vi har sagt, at de partier, der vil være med til at tage ansvar for at lave en jobreform, også skal være med til at forme den finansiering, der skal være, og derfor er det noget, vi drøfter ved forhandlingsbordet.

Værsgo.

Det var selvfølgelig lidt overraskende for mig at læse det svar i Dagbladet Børsen om tankerne om de 7.200, når jeg så næsten samtidig får et skriftligt svar fra ministeren, hvor man ikke vil svare på det. Så jeg skal bare lige for at få fuldstændig klarhed over det gentage mit spørgsmål og så denne gang med det, som jeg tror er fortolkningen af det, som finansministeren lige har svaret, nemlig, at det rigtige svar er det, som Finansministeriet og finansministeren giver til Børsen, altså sådan at det faktisk burde have fremgået af svaret på spørgsmål nr. 579, nemlig at man forventede 7.200 i arbejdsudbudseffekt. Er det korrekt forstået?

Værsgo til ministeren.

Der er ikke fortalt nogen nyhed til Dagbladet Børsen. Jeg er selvfølgelig ked af at måtte ryste journalisterne i deres grundvold, fordi de troede, at Cavlingprisen var lige inden for rækkevidde, fordi de her havde afsløret regeringen i at have en plan, der ville give 7.200 flere i arbejdsudbud. Men der stod faktisk i den pjece, som vi offentliggjorde den 29. august på pressemødet omkring »Sådan forlænger vi opsvinget« - altså jobreformens fase II – at det ville give et arbejdsudbud på 7.200. Når jeg kiggede på spørgsmål nr. 579 og svarede på det, var det ud fra en betragtning om, hvad det er for nogle forskellige elementer, der er i det. Og det afhænger selvfølgelig af hvert element, hvor meget der strammes, hvor meget der ændres, og så afhænger det af stramningsgraden, altså hvilken effekt det vil have fremadrettet. Men vi har på intet tidspunkt lagt skjul på, at det vil have en effekt på arbejdsudbuddet, hvis man justerer på overførselsindkomsterne, som det har været.

Jeg er ked af det, men jeg ser simpelt hen ikke nogen diskrepans, nogen uenighed mellem svaret, som jeg har givet spørgeren, og så artiklen i Børsen.

Værsgo, spørgeren.

Altså bortset fra at ministeren faktisk ikke har svaret på det med de 7.200, hvilket jeg synes ville have været nærliggende, så fint nok. Nu har vi fået svaret, og det kan også godt være, at vi simpelt hen skal bede ministeren om at sende et nyt svar over på spørgsmål 579. Det er teknik. Det skal vi skam nok finde ud af, men konklusionen er jo den enkle, at når vi nu ikke ved, hvad det så er for nogen overførselsindkomster, der skal skæres ned på, så må vi jo bare konstatere, at det i hvert fald ikke er noget, man alene kan nå frem til ved at skære ned på nogle optjeningsprincipper. Ellers er der i hvert fald noget, jeg ikke kan gennemskue i forhold til regeringens plan.

Ministeren.

Jeg kender spørgeren som en meget omhyggelig og meget arbejdsom politiker, og derfor var jeg helt sikker på, at spørgeren selv havde gennemlæst vores pjece og fundet det konkrete tal. Jeg troede mere, at det var et spørgsmål om, hvad det er for nogle delelementer. Der har vi jo fra starten sagt, at der er et delelement omkring deltagerbetaling på danskundervisning, et delelement omkring graduering af børne- og ungeydelsen, et delelement omkring nogle optjeningsprincipper og nogle andre elementer, som vi vil forhandle med de partier, som har sagt, at de gerne vil forhandle jobreform.

Jeg er selvfølgelig ked af, at spørgerens parti har tilkendegivet, at man ikke ønsker at sætte skatten ned for lavindkomstgrupperne i Danmark og derfor ikke er en del af forhandlingerne, for så kunne vi jo have taget drøftelsen ved et forhandlingsbord.

Værsgo, spørgeren.

Vi kunne i hvert fald have taget en forhandling eller en drøftelse, hvis vi havde vidst, hvem der skulle betale regningen. Ministeren siger det jo ganske klart: »og nogle andre elementer«. Og det er de der andre elementer, vi faktisk er meget interesserede i. Det er resten af Folketinget uden om regeringen i øvrigt også, kan jeg oplyse ministeren, men det går jeg ud fra at ministeren ved, fordi det ikke blot er fremgået af pressen, det er også fremgået af de henvendelser, som ministeren har fået.

Jeg synes, det er ærgerligt, at vi har en regering, som ikke fremlægger fuld finansiering for sine skatteforslag.

Som sagt: Jeg skal nok vende tilbage til det konkrete spørgsmål 579, for jeg synes faktisk ikke, det er tilfredsstillende, at man ikke får et ordentligt, fyldestgørende svar og bare får den henvisning, at man kunne have læst en pjece.

Ministeren.

Nu er det sådan, at pjecen er på ca. 32 sider, husket efter hukommelsen, og det tror jeg alligevel ikke at jeg kan få lov til at optrykke som svar på spørgsmålet. Så der er selvfølgelig flere informationer i pjecen end i svaret på spørgsmålet.

For mig at se er det her jo et spørgsmål om, hvorvidt man har viljen til at ville gøre en indsats for at kunne sætte skatten ned for danskere, der er i arbejde. Vi mener, at danskere i arbejde fortjener at beholde noget mere af deres løn til sig selv. Vi synes, at en HK'er skal have ca. 5.000 kr. mere om året til rådighed, og at en LO-arbejder skal have ca. 6.000 kr. mere om året, og det synes vi er rimeligt, fordi skatten er høj, også for folk, der har lave indkomster, og derfor vil jeg sætte skatten ned i bunden. Så gør man en større forskel mellem at være på dagpenge og være i beskæftigelse, uden at vi skal sætte dagpengesatsen ned.

Tak for det.

Det næste spørgsmål er til finansministeren af hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.