Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 40
Offentligt
1817661_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
14. november 2017
J nr. 2016-1525
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har den 7. november 2017 stillet mig føl-
gende spørgsmål 1 til L 40, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Christian Poll, ALT.
Spørgsmål 1
Vil ministeren redegøre for, hvorfor det i dag alene er elnet-, gasdistributions- og
fjernvarmeselskaberne, som kan forpligtes til at varetage energispareindsatsen, der
svarer til de enkelte branchers andel af det endelige energiforbrug, jf. Energistati-
stikken?
Svar
Omfanget af energiselskabernes energispareindsats er aftalt i en aftale af 16. de-
cember 2016 mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og net- og distributi-
onsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk
Energi, HMN GasNet, Dansk Gas Distribution, NGF Nature Energy, Dansk Fjern-
varme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt Energi- og olieforum.
Det fremgår af § 22, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, af § 14, stk. 1, nr. 4, i lov om
naturgasforsyning og af § 28 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at netvirksomheder,
naturgasdistributionsselskaber og varmedistributionsvirksomheder skal sikre reali-
sering af dokumenterbare energibesparelser i overensstemmelse med regler fast-
sat i medfør af de tre love. Energi-, forsynings- og klimaministeren har på den bag-
grund udstedt bekendtgørelse nr. 840 af 30. juni 2017 om energispareydelser i net-
og distributionsvirksomheder.
Forpligtelserne i lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmefor-
syning supplerer således energispareaftalen af 16. december 2016 for så vidt an-
går de energibesparelser, som netvirksomheder, naturgasdistributionsselskaber og
varmedistributionsvirksomheder skal realisere og fastsætter således i lovgivningen
en pligt for disse virksomheder til at sikre realisering af dokumenterbare energibe-
sparelser.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
L 40 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorfor det i dag alene er elnet-, gasdistributions- og fjernvarmeselskaberne, som kan forpligtes til at varetage energispareindsatsen, der svarer til de enkelte branchers andel af det endelige energiforbrug, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1817661_0002.png
Energi- og Olieforums forpligtelse efter energispareaftalen er ikke yderligere regule-
ret ved lov. Der kan således ikke efter gældende ret fastsættes forpligtelser for
Energi- og Olieforum til at sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser ud
over den forpligtelse, der følger af energispareaftalen, og som Energi- og Olieforum
frivilligt har påtaget sig.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2