L 89 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 89 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Oktober 2017

J.nr. 17/09006

Høringsnotat: Lov om kontant og skattefri udbetaling

af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag

1. Indledning

Lovforslaget blev sendt i offentlig høring den 13. september 2017 med høringsfrist

den 11. oktober 2017.

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Er-

hvervsdrivende (ASE), ATP, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Danske Advo-

kater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Finans

Danmark, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Justitia, KL, Kristelig

Fagbevægelse, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Udbetaling Danmark og

Ældresagen.

Der er modtaget høringssvar fra:

Ankestyrelsen, Danske A-kasser, Danske Regioner, Datatilsynet, FTF, Lederne,

LO, Udbetaling Danmark, Ældresagen og Frie Funktionærer.

De modtagne høringssvar vedlægges.

2. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Danske Regioner har ingen bemærkninger til lovforslaget.

LO og FTF er imod lovforslaget. Med en skattefri udbetaling af efterlønsbidrag til-

skyndes lønmodtagerne til at træffe kortsigtede beslutninger, som de måske fortry-

der, den dag helbredet uventet skranter, og de har behov for at trække sig tilbage

nogle år før folkepensionsalderen.

LO og FTF’s

modstand skal ses i lyset af stigningen i den lovbestemte tilbagetræk-

ningsalder. Set i det lys, er det vigtigt, at de grupper der ikke kan arbejde indtil

pensionsalderen kan overgå til efterløn. Problemet forstærkes af, at muligheden for

at få tilkendt seniorførtidspension samtidig er blevet kraftigt forringet gennem en

lang årrække. Dermed kan nedslidte lønmodtagere, som har været tilknyttet ar-

bejdsmarkedet i over 40 år, risikere at stå uden reelle muligheder for en værdig af-

vikling af deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det fremgår ikke af den politiske aftale, at personer i fleksydelsesordningen kan få

udbetalt fleksydelsesbidrag på samme vilkår som i efterlønsordningen. Ved ud-

møntningen af aftalen er aftaleparterne blevet enige om, at muligheden for kontant

L 89 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

og skattefri udbetaling også omfatter fleksydelsesbidrag. LO og FTF finder, at det-

te er en yderligere stramning i forhold til aftaleteksten og er ligeledes imod denne

del af lovforslaget.

Kommentar:

Forslag til lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydel-

sesbidrag udmønter Aftale om flere år på arbejdsmarkedet. Det fremgår af aftalen,

at "Aftaleparterne er enige om, at der skal være gunstige vilkår for dem, som i lyset

af den længere levetid og bedre sundhed ønsker at udskyde sin tilbagetrækning fra

arbejdsmarkedet. Der gives derfor mulighed for, at medlemmer af efterlønsordnin-

gen skattefrit kan få tilbagebetalt deres tidligere indbetalte efterlønsbidrag, hvis de

vælger at træde ud af efterlønsordningen."

Med lovforslaget får personer i efterlønsordningen mulighed for frivilligt at vælge

at træde ud af efterlønsordningen. Arbejdsløshedskasserne får efter lovforslaget

pligt til individuelt at informere og vejlede og konsekvenserne ved at træde ud af

efterlønsordningen og få bidragene udbetalt kontant og skattefrit. Det sikres såle-

des, at personer, der har indbetalt efterlønsbidrag, får mulighed for på et oplyst

grundlag at beslutte, om de fortsat ønsker at være med i efterlønsordningen.

For så vidt angår fleksydelsesordningen er formålet med ordningen at give perso-

ner, der er visteret til fleksjob, så vidt muligt samme muligheder for at trække sig

tilbage fra arbejdsmarkedet som personer på det ordinære arbejdsmarked. Ud fra

det hensyn vil personer i fleksydelsesordningen, på samme måde som personer i ef-

terlønsordningen, får mulighed for frivilligt at vælge at få indbetalte fleksydelses-

bidrag udbetalt kontant og skattefrit.

Ældre Sagen anfører, at retten til seniorjob giver en sikkerhed og tryghed, som er et

af de afgørende elementer for fortsat at indbetale til efterlønsordningen. Arbejds-

løsheden blandt seniorer er ikke større end for resten af arbejdsstyrken. Men hvis

seniorer først er blevet arbejdsløse, er det sværere for dem at få arbejde igen, hvor-

for de også er arbejdsløse i længere tid.

Seniorjobordningen er med til at sikre, at seniorer, som har været arbejdsløse i

længere tid, og som er i fare for at komme endnu længere væk fra arbejdsmarkedet,

har mulighed for at blive på arbejdsmarkedet, så længe de vil og kan, i stedet for at

blive skubbet ufrivilligt ud. I forbindelse med seniorjobordningen oplever Ældre

Sagen en større usikkerhed blandt medlemmer om, hvorvidt seniorjobordningen får

lov til at bestå i fremtiden og under hvilke betingelser i så fald.

Ældre Sagen opfordrer derfor til, at det fra politisk hold tilkendegives, at senior-

jobordningen i sin nuværende form forbliver en del af efterlønsordningen.

Kommentar:

I Aftale om flere år på arbejdsmarkedet er seniorjobordningen ikke behandlet, og

der er med aftalen således ikke lagt op til ændringer i ordningen. Det bemærkes, at

seniorjobordningen ikke er en del af efterlønsordningen. Seniorjobordningen er

dog knyttet til efterlønsordningen således, at det er en betingelse for ret til senior-

job, at man ved fortsat medlemskab af en a-kasse og indbetaling af efterlønsbidrag

har ret til efterløn ved efterlønsalderen. Retten til efterløn er på den anden side ik-

L 89 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ke betinget af, at personer, der er berettiget til seniorjob, faktisk udnytter denne

ret.

Lederne anfører, at der skal tages højde for, at loven træder i kraft den 1. januar

2018, og at der derfor er meget kort tid til at informere de medlemmer, der når ef-

terlønsalderen fx den 2. januar 2018. Derfor vil der for visse personer i målgruppen

være et reelt informations- og vejledningsbehov ultimo 2017, og dette bør adresse-

res i forbindelse med behandlingen af lovforslaget eller den bekendtgørelse, der

nærmere skal regulere denne.

Danske A-kasser anfører, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at ministe-

ren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ansøgning om tilbagebetaling af

efterlønsbidrag og om dokumentation for den individuelle vejledning, a-kasserne

har givet medlemmerne. Det er vigtigt, at sådanne regler udstedes hurtigt, så a-

kasserne har god tid til at indrette deres administration (bl.a. informations- og vej-

ledningsmateriale, websites, digitale adgange og sagsgange mv.) efter de nye reg-

ler.

Udbetaling Danmark gør opmærksom på, at Udbetaling Danmark, henset til den

korte frist fra vedtagelse af lovforslaget til ikrafttrædelsestidspunktet, har igangsat

forberedelsen af lovens gennemførelse. Overordnet set vil en lovændring med en så

kort frist fra lovforslagets vedtagelse til ikrafttrædelsestidspunktet medføre risiko

for, at dele af lovens gennemførelse ikke sker på den mest optimale måde. Dette

medfører tillige en risiko for en forringet borgeroplevelse.

Kommentar:

Regeringen er bevidst om, at der vil være kort tid fra lovens vedtagelse indtil lo-

vens ikrafttræden, og at der er et informationsbehov inden loven træder i kraft. Det

er dog ikke muligt at udstede bekendtgørelser og vejledninger, inden loven er ved-

taget og stadfæstet.

[Bekendtgørelser og vejledninger i forbindelse med lovforslaget er inden lov-

forslagets fremsættelse er blevet sendt i høring, og arbejdsløshedskasser og Udbe-

taling Danmark kan således se, hvordan de administrative regler foreslås udmøn-

tet.]

2.2 Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer

2.2.1 Information og vejledning

LO og FTF anfører, at der bør ske en tilstrækkelig information og rådgivning til

målgruppen for skattefri udbetaling af efterlønsbidrag, således at målgruppen er

klar over konsekvenserne af at få udbetalt efterlønsbidraget.

LO og FTF ønsker en præcisering af, at medlemmer, der har afmeldt sig efterløns-

ordning i forbindelse med at de er visiteret til fleksjob, og som efterfølgende har

indbetalt fleksydelsesbidrag, forsat skal anmode om efterlønsbidraget fra deres tid-

ligere a-kasse. I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt, at det bliver beskre-

vet som en del af Udbetaling Danmarks vejledningsforpligtelse jf. § 2 stk. 8, i lov-

forslaget, at Udbetaling Danmark vejleder om, at personer registreret med fleks-

L 89 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ydelsesbidrag i de fleste tilfælde også vil have mulighed for at søge om udbetaling

af efterlønsbidrag.

Ældre Sagen anfører, at det er særdeles vigtigt, at medlemmer af efterlønsordnin-

gen bliver informeret grundigt om både fordele og ulemper ved at få efterlønsind-

betalingerne udbetalt skattefrit, inden de træffer valget om at træde ud af ordningen

eller ej.

Ældre Sagen anfører videre, at det har vidtrækkende langsigtede konsekvenser for

den enkelte at melde sig ud af efterlønsordningen, som skal holdes op imod den

økonomiske fordel her og nu. På den baggrund må der stilles betydelige krav til op-

lysnings- og informationsindsatsen i forbindelse med muligheden for kontant og

skattefri udbetaling af efterlønsbidrag.

Ældre Sagen mener, at arbejdsløshedskasserne skal forpligtes til at oplyse om stør-

relsen på den enkeltes mulige skattefri udbetaling samt størrelsen på den skattefri

efterlønspræmie, såfremt man fortsætter med at arbejde til efter efterlønsalderen.

En sådan oplysning vil være vigtig for den enkelte, og vil kunne hjælpe den enkelte

med at træffe et velovervejet valg på et oplyst grundlag om sin fremtid i efterløns-

ordningen.

Ældre Sagen anfører også, at i det omfang, der igangsættes en offentlig informati-

onskampagne vedr. muligheden for udbetaling af efterlønsbidrag, bør en sådan

kampagne ligeledes informere om de muligheder og fordele, man permanent frasi-

ger sig ved at melde sig ud af efterlønsordningen.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om flere år på arbejdsmarkedet, at der skal sikres tilstrække-

lig information til målgruppen. På samme måde som i forbindelse med kontant og

skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i 2012, vil der blive udstedt bekendtgørelser

og vejledninger, som fastsætter nærmere regler og retningslinjer for arbejdsløs-

hedskassernes og Udbetaling Danmarks informationspligt og vejledning.

Det er ikke muligt, at udstede bekendtgørelserne og vejledningerne, inden loven er

vedtaget og stadfæstet. Bekendtgørelser og vejledninger i forbindelse med lov-

forslaget er inden lovforslagets fremsættelse blevet sendt i høring. Arbejdsløsheds-

kasser og Udbetaling Danmark kan således se, hvordan de administrative regler

foreslås udmøntet.

I forhold til oplysning om størrelsen af det bidrag, der vil kunne udbetales og stør-

relsen af en mulig skattefri præmie bemærkes, at arbejdsløshedskasserne og Udbe-

taling Danmark ikke vil blive pålagt at oplyse om størrelsen af den enkeltes bidrag,

men der vil ikke være noget til hinder for, at denne oplysning tages med i det in-

formationsbrev, der skal sendes til alle med indbetalte bidrag. For så vidt angår

hvor meget, der kan optjenes i skattefri præmie vil det ikke være hensigtsmæssigt at

oplyse om dette, da optjeningen af skattefri præmie vil bero på konkrete forhold, fx

udsigten til at være i arbejde i hele optjeningsperioden.

L 89 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Da arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark får pligt til at informere og

vejlede individuelt om muligheden for kontant og skattefri udbetaling af efterløns-

og fleksydelsesbidrag vil der ikke blive iværksat en offentlig informationskampagne

herom.

Ældre Sagen er bekymret for, at medlemmer af fleksydelsesordningen ikke vil få

den nødvendige vejledning i forbindelse med beslutningen om at få udbetalt sine

fleksydelsesbidrag skattefrit.

Ældre Sagen mener derfor, at vejledningen af personer, der har indbetalt fleksydel-

sesbidrag, skal skærpes med henblik på, at den enkelte får vejledning i, hvad der vil

være mest optimalt at gøre for vedkommende.

Kommentar:

På samme måde som arbejdsløshedskasserne får Udbetaling Danmark pligt til at

informere og vejlede hver enkelt person i fleksydelsesordningen om muligheden for

at få fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit samt konsekvenserne heraf.

Udbetaling Danmark skal ikke vejlede om, hvad der vil være optimalt for den en-

kelte, da Udbetaling Danmark ikke har til opgave at rådgive borgerne.

Ankestyrelsen foreslår, at man i forhold til informationspligten tydeliggør, at der er

tale om både nuværende og tidligere medlemmer, som har indbetalt bidrag.

Ankestyrelsen anfører, at man ikke er klar over, om man bevidst har undladt at ind-

sætte en tilsvarende bestemmelse i § 2, som er indsat i § 1, stk. 10 om vejledning,

når en person retter henvendelse.

Kommentar:

Det vil komme til at fremgå af bekendtgørelser og vejledninger i forbindelse med

lovforslaget, at muligheden for kontant og skattefri udbetaling omfatter både nu-

værende medlemmer af en arbejdsløshedskasse og tidligere medlemmer, og at in-

formationspligten og vejledningspligten omfatter begge grupper.

For så vidt angår lovforslagets § 1, stk. 10, er bestemmelsen indsat for at sikre, at

arbejdsløshedskasserne ikke har en udvidet vejledningspligt, hvorefter de af egen

drift skal vejlede om forhold, der ligger ud over informationspligten. Det samme

behov findes ikke i forhold til Udbetaling Danmark, da Udbetaling Danmark i

modsætning til arbejdsløshedskasserne er omfattet af forvaltningsloven.

2.2.2. Ansøgning om kontant og skattefri udbetaling

LO og FTF mener, at det er en stramning af aftaleteksten, når der i bemærkningen

til § 1, stk. 7 foreslås, at der ikke kan ske kontant og skattefri udbetaling til et

dødsbo i den situation, hvor medlemmet allerede har søgt om kontant og skattefri

udbetaling af efterlønsbidraget inden dødsfaldet.

LO og FTF mener, at det er afgørende, at medlemmet med sin ansøgning har til-

kendegivet og taget stilling til at ville udskyde sin tilbagetrækning på arbejdsmar-

kedet. Der er derfor tale om forskelsbehandling, hvis en sådan anmodning skal be-

handles anderledes end for andre, der søger om udbetaling.

L 89 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Lederne anfører til lovforslagets § 1, stk. 7, om ikke skattefri udbetaling til dødsbo-

er, at det gør administrationen unødigt tung, hvis der skal administreres i forhold til

det præcise dødstidspunkt. Lederne foreslår, at reglen kan være, at søger medlem-

met selv så udbetales bidraget skattefrit, men hvis dødsboet ansøger udbetales bi-

draget med fradrag for afgift på 30 pct.

Kommentar:

Efter lovforslaget kan der ikke ske skattefri udbetaling af efterlønsbidrag til et

dødsbo. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at dette er uanset om per-

sonen havde ansøgt om kontant og skattefri udbetaling inden dødsfaldet. Dette skal

ses i sammenhæng med, at formålet med mulighed for kontant og skattefri udbeta-

ling af efterlønsbidrag er, at der skal være gunstige vilkår for dem, der ønsker at

udskyde tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, og at dette ikke gør sig gældende i

forhold til dødsboer.

LO og FTF anfører i høringssvaret, at det er afgørende, at medlemmet med sin an-

søgning har tilkendegivet og taget stilling at ville udskyde sin tilbagetrækning på

arbejdsmarkedet. På baggrund heraf foreslås det, at bestemmelsen ændres således,

at dødsboer ikke kan ansøge om skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleks-

ydelsesbidrag. Der kan derimod ske skattefri udbetaling til et dødsbo, hvis perso-

nen, der har indbetalt bidragene og ansøgt om skattefri udbetaling af efterlønsbi-

drag og fleksydelsesbidrag afgår ved døden, inden der er sket udbetaling.

Udbetaling Danmark anfører, at den i lovforslagets § 2, stk. 2, fastsatte adgang til i

særlige tilfælde at se bort fra, at en ansøgning er modtaget efter ansøgningsfristens

udløb erfaringsmæssigt kan give administrative og kommunikative vanskeligheder,

idet langt de fleste borgere, der henvender sig efter fristen, ikke vil være omfattet af

bestemmelsen. Det kunne gøre administrationen af reglerne og kommunikationen

med borgerne mere smidig, hvis det blev præciseret i lovtekst eller den kommende

bekendtgørelse, hvad der skal forstås ved

”særlige tilfælde”.

Kommentar:

Det er ikke hensigten med dispensationsmuligheden, at der er tale om en egentlig

forlængelse af ansøgningsfristen. Det vil derfor i bekendtgørelserne og vejlednin-

gerne i forbindelse med lovforslaget blive præciseret, hvad der skal forstås ved

"særlige tilfælde".

2.2.3. Udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag

LO og FTF anfører, at det fremgår af lovforslagets § 1, stk. 6, at udbetaling af ef-

terlønsbidrag finder sted fra 1. januar 2018 til 31. juli 2018. Af bemærkningerne til

lovforslaget fremgår det under pkt. 1.1., at ansøgningsperioden er fra 1. januar

2018 til 31. juli 2018

–

men at beløbet først bliver udbetalt i juli 2018. Det er ikke

det der står i selve lovforslaget.

LO og FTF foretrækker, at udbetalingerne vil ske fra 1. juli 2018, sådan som der

var lagt op til i den politiske aftale. Det kan også være med til at sikre, at medlem-

merne får tid til at træffe beslutning om at benytte sig af ordningen eller ej på et

veloplyst og velovervejet grundlag, idet de vil have mulighed for at ændre beslut-

L 89 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ning frem til tidspunktet for udbetaling. Det vil give administrative fordele for a-

kasserne og Udbetaling Danmark.

Lederne anfører til lovforslagets § 1, stk. 6, at det fremgår af bestemmelsen, at ud-

betalingen finder sted den 1. januar 2018 til og med den 31. juli 2018. Det fremgår

dog af bemærkningernes pkt. 1.1., at "beløbet vil blive udbetalt i juli måned 2018".

Lederne bemærker, at det er en fravigelse af den politiske aftales tekst, men Leder-

ne er dog enige i, at der skal være en sådan mulighed.

Frie Funktionærer noterer med tilfredshed, at der i udkastet til lovteksten i § 1, stk.

6, og § 2, stk. 6, lægges op til, at udbetalingsperioden følger ansøgningsperioden.

Modsat den politiske aftale om, at der for ansøgninger indgivet i perioden 1. januar

2018 til 30. juni 2018 først kan ske i juli måned 2018. Med lovudkastet stilles de

medlemmer, der vælger at benytte sig af den skattefri udbetaling og fravælger ef-

terlønsordningen, dermed bedre og skal ikke vente unødigt længe på udbetalingen.

Kommentar:

Den løbende udbetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag er fastsat af hensyn til

en lettere og mere smidig administration i arbejdsløshedskasserne og Udbetaling

Danmark.

Danske A-kasser anfører, at det fremgår af lovforslagets § 1, stk. 3, at tilbagebeta-

lingsbeløbet opgøres på baggrund af dagpengenes højeste beløb for en dag i 2018.

Med månedssystemet eksisterer der ikke længere en dagssats, men alene en time-

og en månedssats. Danske A-kasser går ud fra, at det der menes er, at beløbet opgø-

res på baggrund af den maksimale timesats i 2018 ganget 7,4 for fuldtidsforsikrede

og med 6 for deltidsforsikrede.

Kommentar:

Efter § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsættes dagpengenes

beløb for 1 dag for fuldtidsforsikrede ved, at månedssatsen divideres med 160,33

og ganges med 7,4. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

For deltidsforsikrede fastsættes dagpengenes størrelse efter § 70, stk. 1, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., hvorefter dagpengenes størrelse højst er 2/3 af det

beløb, der er fastsat efter § 47, stk. 1, 4. pkt., afrundet til nærmeste hele kronebe-

løb. Alle afledte satser for deltidsforsikrede, herunder også dagpengenes højeste

beløb for 1 dag, beregnes på grundlag heraf.

Der udstedes årligt en vejledning om satser på arbejdsløshedsforsikringens områ-

de, hvoraf de for året gældende tekniske beregnede dagpengesatser for 1 dag of-

fentliggøres.

Udbetaling Danmark anfører, at det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 4, at fleks-

ydelsesbidrag, der er indbetalt til og med den 22. juni 2017 ikke medregnes den

skattepligtige indkomst, hvis de udbetales kontant. Af stk. 5 følger, at der for fleks-

ydelsesbidrag indbetalt efter den 22. juni 2017 skal svares en afgift på 30 pct. af

den kontante udbetaling. Udbetaling Danmark bemærker i den forbindelse, at en

skæringsdato, der ikke ligger ved månedsskift, kan forekomme uhensigtsmæssig

L 89 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

for den administrative behandling af udbetalingerne. Dette skyldes for det første, at

det er mere kompliceret at behandle udbetalingssagerne, når skæringsdatoen ikke

ligger ved udgangen af en måned, blandt andet fordi bidragene beregnes pr. måned

og indbetales kvartalsvis. Dertil kommer, at kommunikationen med borgerne bliver

mere kompliceret, når det af afgørelsen skal fremgå, at der alene skal svares afgift

af den kontante udbetaling af dele af bidragene fra juni måned.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om flere år på arbejdsmarkedet, at skattefriheden gælder for

efterlønsbidrag indbetalt fra 1999 og frem til og med den 22. juni 2017. Indbeta-

linger, som er foretaget efter den 22. juni 2017 og frem til det eventuelle udtrædel-

sestidspunkt i 2018, vil blive tilbagebetalt fratrukket en afgift på 30 pct.

2.2.4. Modregning i andre forsørgelsesydelser

Ældre Sagen finder det positivt, at skattefri udbetalinger af efterløns- og fleksydel-

sesbidrag efter lovforslaget ikke får indflydelse på beregningen af kontanthjælp og

uddannelseshjælp.

Ældre Sagen mener, at det også bør fremgå af lovforslaget, at der skal ses bort fra

formue, der stammer fra de skattefri udbetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag, i

beregningen af kontant- eller uddannelseshjælpen for personer, der har fået efter-

løns- og fleksydelsesbidrag udbetalt skattefrit umiddelbart inden overgangen til

kontant- eller uddannelseshjælp. Såfremt dette ikke ændres, bør fx modtagere af

sygedagpenge informeres grundigt om mulige konsekvenser ved skattefri udbeta-

ling af efterløns- og fleksydelsesbidrag ved overgang til kontant- eller uddannel-

seshjælp.

Kommentar:

Som det fremgår af lovbemærkningerne til udkastet til lovforslaget, vil der med

hjemmel i den eksisterende bemyndigelse i § 15 i lov om aktiv socialpolitik blive

fastsat regler om, at kommunerne skal se bort fra de ekstraordinære udbetalinger

af efterløns- og fleksydelsesbidrag på gunstigere vilkår efter lovforslaget, der ud-

betales til personer, som samtidig modtager integrationsydelse, kontanthjælp eller

uddannelseshjælp.

Reglen vil blive fastsat i bekendtgørelse om kapitalpensioner m.v.

–

på samme må-

de og med samme indhold som ved tidligere udbetalinger af efterlønsbidrag på

særlige gunstige vilkår i 2012 og ved den ekstraordinære udbetaling af det såkald-

te SP-bidrag i 2009 og 2010.

Der vil som ved de tidligere kontante og skattefrie udbetalinger af efterlønsbidrag

være tale om en særlig undtagelsesregel til hovedreglen om, at kommunen ikke kan

yde kontanthjælp, hvis en person eller en eventuel ægtefælle har formue, der kan

dække det økonomiske behov.

Den generelle formueregel er en følge af, at kontanthjælpen er det underste øko-

nomiske sikkerhedsnet og subsidiær i forhold til andre forsørgelsesmuligheder,

herunder egen og en eventuel ægtefælles formue.

L 89 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Regeringen har ikke fundet anledning til at fravige de principper, som har været

gældende ved de tidligere udbetalinger af efterlønsbidrag og den ekstraordinære

udbetaling af de såkaldte SP-bidrag. De regler, som vil blive fastsat svarer således

til de tidligere fastsatte regler.

LO og FTF anfører i deres høringssvar, at det fremgår af lovforslaget, at udbetalt

fleksydelsesbidrag er en skattefri udbetaling. Det bør i lovgivningen fremgå, at ud-

betalt fleksydelsesbidrag er undtaget for modregning i ledighedsydelse, fleksløns-

tilskud, ressourceforløbsydelse og kontanthjælp.

Kommentar:

Kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag medfører

efter de gældende regler ikke fradrag i ledighedsydelse, idet der er tale om en ar-

bejdsfri indtægt. I flekslønstilskud foretages der efter de gældende regler alene fra-

drag for lønindtægter, så der vil ikke skulle foretages fradrag i fleksløntilskuddet

for den kontante og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag.

Efter de gældende regler for ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og job-

afklaringsforløb medfører egen eller en eventuel ægtefælles formue ikke fradrag i

ydelsen. Den kontante og skattefrie udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelses-

bidrag, som sker som en engangsudbetaling, vil derfor ikke medføre fradrag i res-

sourceforløbsydelsen, idet denne vil have karakter af en formue.

2.2.5. Andre forhold

Frie Funktionærer anbefaler, at lovudkastet tilføjes samme bestemmelse som ved

den tilsvarende skattefrie udbetaling i 2012 (lov nr. 1365 af 28. december 2011, §

6, stk. 2), om, at aftaler om overdragelse af retten til indbetalte efterlønsbidrag er

ugyldige, ligesom indbetalte bidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.

Bestemmelsen skal sikre, at den skattefri udbetaling af efterlønsbidrag ikke får ind-

flydelse på fx en eventuel beregning af kontanthjælp.

Kommentar:

Det vurderes, at der ikke er behov for en bestemmelse om, at aftaler om overdra-

gelse af retten til indbetalte efterlønsbidrag er ugyldige. Det skyldes, at dette alle-

rede er fastsat i § 77 a, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og denne be-

skyttelse gælder, indtil efterlønsbidraget faktisk er udbetalt til personen, herunder

hvor udbetalingen sker kontant og skattefrit.

Ankestyrelsen anfører, at på baggrund af erfaringerne fra den seneste lovændring i

2012, estimeres vedtagelsen af lovforslaget at føre til en stigning på ca. 30 klagesa-

ger om efterlønsbidrag til behandling i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Ankestyrelsen vurderer samtidig, at vedtagelse af lovforslaget vil føre til en stig-

ning på ca. 10 klagesager om fleksydelsesbidrag til behandling i Ankestyrelsen.

Den økonomiske udgift for Ankestyrelsen til behandling af stigningen i sagsantallet

estimeres at være ca. 0,3 mio. kr. i 2018.

Kommentar:

L 89 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

De afledte økonomiske konsekvenser af lovforslaget vil blive forhandlet med de be-

rørte parter.

Udbetaling Danmark finder det formålstjenligt, hvis det blev præciseret, om der

skal gælde særlige regler for, hvor lang tid der må forløbe fra borgeren søger om

udbetaling af fleksydelsesbidragene, og til udbetaling sker.

Udbetaling Danmark har noteret sig, at udbetalingen senest skal ske 31. juli 2018,

med mindre der foreligger særlige omstændigheder.

Kommentar:

Der er i lovforslaget ikke fastsat tidsfrister for udbetaling af efterløns- og fleks-

ydelsesbidrag, idet det forudsættes, at behandlingen og udbetalingen afvikles inden

for rimelig tid i overensstemmelse med god sagsbehandlingsskik.

Udbetaling Danmark udtrykker ønske om at få bekræftet, at bemærkningerne i lov-

forslagets side 21, 5. afsnit alene skal forstås som information om gældende ret.

Kommentar:

Idet det antages, at der henvises til afsnittet om udmeldelse af fleksydelsesordnin-

gen og tilbagebetaling af bidrag for perioder efter udmeldelsen, kan det bekræftet,

at der er tale om en beskrivelse af gældende ret.

Datatilsynet anfører, at man forudsætter, at enhver behandling af personoplysnin-

ger i forbindelse med de i lovforslaget beskrevne aktiviteter skal ske under behørig

iagttagelse af den til enhver tid gældende lovgivning om behandling af personop-

lysninger.

Datatilsynet peger navnlig på følgende regler i den gældende persondatalov:



Grundbetingelserne i persondatalovens § 5 om god databehandlings-skik, sag-

lighed, proportionalitet, datakvalitet og sletning.



Behandlingsbetingelserne i persondatalovens § 6 om almindelige personoplys-

ninger, §§ 7 og 8 om følsomme personoplysninger, § 11 om personnumre samt

§ 27 om overførsel af personoplysninger til tredjelande.



Reglerne om de registreredes personers rettigheder i kapitel 8-10, herunder



Den dataansvarliges oplysningspligt ved modtagelse/indsamling af oplysnin-

ger, jf. persondatalovens §§ 28 og 29.



Den registreredes ret til indsigt og øvrige rettigheder.



Reglerne om datasikkerhed i §§ 41 og 42

–

kravet om fornødne sikkerhedsfor-

anstaltninger, skriftlig databehandleraftale og kontrol med databehandleren.

Kommentar:

Med lovforslaget om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleks-

ydelsesbidrag er der ikke lagt op til fravigelser fra arbejdsløshedskassernes og

Udbetaling Danmarks almindelige behandling af sager om tilbagebetaling af bi-

drag, ud over at arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark skal rette hen-

vendelse til personer med indbetalte bidrag, som aktuelt ikke betaler til efterløn el-

ler fleksydelse, med information om muligheden for kontant og skattefri udbetaling

af bidragene. Det er således forudsat med lovforslaget, at sagsbehandlingen efter

L 89 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

lovforslaget sker under iagttagelse af den til enhver tid gældende lovgivning om

behandling af personoplysninger.

Datatilsynet forudsætter, at tilsynet bliver hørt over eventuelle bekendtgørelser, der

skal udstedes i medfør af loven, i det omfang disse har betydning for beskyttelse af

privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Kommentar:

De bekendtgørelser og vejledninger, der vil blive udstedt i forbindelse med lov-

forslaget, vil blive sendt i høring i den samme høringskreds som lovforslaget, her-

under også Datatilsynet.