Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 77 Bilag 6
Offentligt
Vejledning om fradrag i efterløn
I bekendtgørelse nr. 403 af 26. april 2017 er der fastsat regler om fradrag i efterløn. I denne vejledning
uddybes nogle af bekendtgørelsens regler.
Afsnit I
Fradrag i efterløn for pensioner
Til kapitel 1
Oplysning om pensioner
Indledning
I kapitel 1 i bekendtgørelse om fradrag i efterløn er der fastsat regler om a-kassens opgørelse af et medlems
pensioner m.v.
Reglerne for fradrag i efterlønnen for pensioner blev pr. 1. januar 2012 skærpet for alle født den 1. januar
1956 eller senere. For alle født den 1. januar 1956 eller senere vil alle pensionsordninger m.v., hvor bidrag
eller præmier enten er fradragsberettigede eller som er omfattet af ret til at se bort fra indkomsten som
udgangspunkt nedsætte efterlønnen.
Medlemmer født før den 1. januar 1956 har fortsat mulighed for et lempet fradrag for pensioner, ved at
udskyde overgangen til efterløn i mindst 2 år og arbejde i udskydelsesperioden.
Medlemmet skal oplyse, om der er sket indbetaling efter lovens § 74 j, stk. 8, efter efterlønsalderen, hvis
medlemmet er født 1. januar 1956 eller senere, eller hvis medlemmet er født før 1. januar 1956 og overgår til
efterløn inden opfyldelse af udskydelsesreglen i lovens § 74 j, stk. 12.
Medlemmet skal også oplyse til a-kassen, hvis medlemmet har fået udbetalt pension efter det 60. år og
inden efterlønsalderen, hvis pensionsudbetalingen er sket i henhold til ordningens aldersvilkår. Altså en
pension, der efter lovens § 74 k medfører fradrag i efterlønnen.
Skatteministeriet, SKAT og Beskæftigelsesministeriet fastsætter regler for, hvilke pensionsinstitutter m.v.,
der har pligt til at afgive pensionsoplysninger, samt hvilke pensioner m.v. det drejer sig om. Der er også
fastsat regler for, hvordan pensioner m.v. skal opgøres og i hvilken form, oplysningerne skal afgives.
Elektronisk afgivelse af oplysninger om pension m.v. skal ske til SKAT, der i elektronisk form sender dem
til Beskæftigelsesministeriet. Beskæftigelsesministeriet sender herefter oplysninger på det enkelte medlem
ud til den a-kasse, hvor pågældende er medlem.
Der henvises derfor også til det nærmere indhold af følgende regler og vejledninger:
1) Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1205 af 13. december 2012 om indberetning af værdien af
pensionsordninger m.v. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn, delpension og fleksydelse.
Bekendtgørelsen fastsætter, hvem der har pligt til at foretage elektronisk indberetning af pensioner,
hvilke pensionsordninger, samt i hvilken form, tidspunktet og med hvilken værdi pensionsordningen
skal afleveres.
2) SKATs vejledning om indberetning af pensionsrettigheder (PERE). Den seneste version af SKATs
vejledning kan ses på SKATs hjemmeside. Vejledningen behandler regler om indberetningspligt og
retter sig til de oplysningspligtige og indeholder blandt andet en beskrivelse af de otte særlige metoder
for at opgøre pensioner.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
3) Beskæftigelsesministeriets edb-tekniske vejledning fra 30. maj 2016 om Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekrutterings overførsel af elektronisk indberettede pensioner mv. til a-kasserne til brug for
opgørelse af fradrag i efterløn.
Hvilke pensionsinstitutter m.v. skal afgive oplysninger
Alle danske pensionsinstitutter m.v. skal efter lovens § 74 j, give oplysninger om pensioner m.v. for
medlemmer, der når efterlønsalderen.
Eksempler på pensionsinstitutter m.v., der elektronisk indberetter oplysninger til brug for a-kasserne:
1) Livsforsikringsselskaber, der driver virksomhed i Danmark.
2) Tværgående pensionskasser under dansk tilsyn.
3) Statstjenestemænd (Moderniseringsstyrelsen).
4) Kommunale tjenestemandspensioner i Danmark.
5) Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
6) Pengeinstitutter og godkendte institutter vedrørende rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed i
Danmark.
7) Firmapensionskasser under dansk tilsyn.
Eksempler på ordninger, hvor medlemmet selv skal oplyse om pensioner m.v.:
1) Ordninger i udenlandske livsforsikringsselskaber.
2) Pension fra udenlandske arbejdsgivere.
3) EU-pensioner, FN-pensioner og lign.
4) Uafdækkede pensioner til direktører.
5) Særskilte lovregulerede pensionsordninger, fx for lodser.
6) Folketings-, minister- og borgmesterpensioner.
Alle indberettede oplysninger skal altid suppleres af medlemmets egne oplysninger på tro og love om
ordninger, fx i udlandet, der ikke kan indberettes automatisk, samt om eventuelle ændringer i det
indberettede. Det gælder også, selv om et medlem først kan få efterlønsbevis eller gå på efterløn på et senere
tidspunkt.
Hvilke ordninger er omfattet af opgørelsespligten
Der skal ske opgørelse af alle pensioner, der er omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven. Det vil sige,
at man som udgangspunkt skal opgøre alle pensionsordninger m.v., hvor bidrag eller præmier enten er
fradragsberettigede eller som er omfattet af ret til at se bort fra indkomsten. Efter lovens § 74 j, stk. 2, er
visse pensioner undtaget. Det drejer sig fx om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), invalidepension og
visse pensioner til efterlevende ægtefælle, samlever eller børn.
Alle pensionsordninger skal indgå i opgørelsen, uanset om det er aftalt, at ordningen skal komme til
udbetaling i perioden med efterløn eller ej. Det gælder, uanset om pensionerne kan hæves i perioden med
efterløn. Der skal således også ske opgørelse af pensioner, der er led i et ansættelsesforhold, selv om disse
ikke kommer til udbetaling i perioden med efterløn.
Følgende pensionsordninger (privattegnede såvel som ordninger i ansættelsesforhold), vil herefter skulle
indgå i opgørelsen:
1) Alderspensionsordninger med løbende udbetalinger.
2) Rateforsikringer i pensionsøjemed.
3) Kapitalforsikringer i pensionsøjemed.
4) Rateopsparing i pensionsøjemed.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
5) Opsparing i pensionsøjemed.
6) Indeksordninger og indekskontrakter.
7) Opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, herunder LD-aldersopsparing.
8) Aldersforsikring.
9) Aldersopsparing.
10) Supplerende engangssum.
11) Tilsvarende udenlandske pensionsordninger.
Til § 1
A-kassens samlede opgørelse af pensioner
Hvis medlemmet ikke har afgivet oplysninger om pensioner i forbindelse med udstedelsen af
efterlønsbeviset, skal medlemmet ved overgang til efterløn skriftligt erklære, at pensionsopgørelsen er
korrekt.
Når det drejer sig om pensioner, som enten er oplyst elektronisk, jf. § 3, eller manuelt via medlemmet, jf. §
4, skal a-kassen ikke selv vurdere, om pensionen er livsvarig eller ikke. A-kassen skal heller ikke vurdere,
hvordan de enkelte pensioner, der skal medføre fradrag, nærmere skal opgøres i forbindelse med
pensionsindberetningen. Den opgave varetages af pensionsselskaberne m.v. Oplysningerne vil være af en
sådan karakter, at a-kassen umiddelbart kan lægge dem til grund.
Til § 2
Efter § 15 A i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (§ 15 A-pension) kan en tidligere
selvstændig erhvervsdrivende, der er fyldt 55 år, indbetale til en pensionsordning efter særlige, fordelagtige
skatteregler.
Indbetalinger, som er sket inden efterlønsalderen, indgår i a-kassens samlede pensionsopgørelse ved
efterlønsalderen, jf. § 1, stk. 1. Enhver indbetaling til en pensionsordning inden efterlønsalderen skal således
behandles efter de almindelige regler, som gælder for indberetning og ekstraordinære indbetalinger indtil
efterlønsalderen, jf. § 1 og § 3, stk. 2-6.
§ 2 sikrer, at indbetalinger til en § 15 A-pension, senere end efterlønsalderen, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 j, stk. 8, kommer til at indgå i den pensionsformue, som ligger til grund
for beregning af fradrag i medlemmets efterløn. På denne måde er medlemmer i relation til beregning af
fradrag for indbetaling til en § 15 A-pension stillet ens, uanset om indbetalingen sker før eller efter
efterlønsalderen.
A-kassen skal foretage en ny pensionsopgørelse, hver gang et medlem indbetaler til en § 15 A-pension
efter efterlønsalderen. Den nye opgørelse foretages på baggrund af pensionsformuen ved efterlønsalderen
samt eventuelle senere indbetalinger. A-kassen skal dog kun foretage en ny opgørelse, hvis indbetaling til
pensionen kan have betydning for medlemmets efterløn.
Derfor skal a-kassen ikke foretage en ny opgørelse, hvis medlemmet er født før 1. januar 1956 og på
tidspunktet for indbetaling opfylder udskydelsesreglen i lovens § 74 j, stk. 12.
At den nye opgørelse tager udgangspunkt i den pensionsopgørelse, som a-kassen har foretaget ved
efterlønsalderen, betyder, at et medlems ekstraordinære indbetalinger (før personen når efterlønsalderen)
under mindstegrænsen i § 3, stk. 4, ikke skal medregnes i den nye opgørelse. Mindstegrænsen er 49.300 kr.
(2017-niveau)
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Et medlem har pligt til at holde a-kassen underrettet om indbetaling til en § 15 A-pension efter
efterlønsalderen. Hvis et medlem ikke har modtaget en ny pensionsopgørelse inden rimelig tid efter
indbetaling til en pension, har medlemmet pligt til at rette henvendelse til a-kassen for at få afklaret, om
pensionen er korrekt indberettet.
Ved enhver indbetaling på en § 15 A-pension efter medlemmet har nået efterlønsalderen, som kan have
betydning for medlemmets efterløn, kan a-kassen udfærdige en revideret pensionsopgørelse. A-kassen kan i
den forbindelse oplyse medlemmet om, hvilken betydning pensionsindbetalingen har eller får for størrelsen
af den udbetalte efterløn.
Mange pensioner kan udbetales efter 60-års-dagen og inden efterlønsalderen i overensstemmelse med
aldersvilkårene i pensionsordningen. En sådan udbetaling inden efterlønsalderen skal medføre fradrag i
efterlønnen og skal derfor indgå i a-kassens samlede pensionsopgørelse ved efterlønsalderen, jf. § 1, stk. 1.
Hvorledes pensionerne påvirker efterlønnens størrelse er eksemplificeret nedenfor i afsnittet »Til § 7, stk. 2,
og § 8, stk. 2«.
Pensionsinstitutter m.v. indberetter et halvt år før efterlønsalderen oplysninger om udbetalinger, der er
foretaget i overensstemmelse med pensionsordningers aldersvilkår, mellem det 60. år og efterlønsalderen, jf.
§ 3, stk. 1.
Et medlem har pligt til at orientere a-kassen om udbetalinger i overensstemmelse med pensionsordningens
aldersvilkår, der sker i perioden mellem medlemmets fyldte 60. år og efterlønsalder, som skal indgå i
beregningsgrundlaget, jf. lovens § 74 k.
Til § 3
Særligt om edb-indberettede oplysninger om pensioner m.v. �½ år før efterlønsalderen
Beskæftigelsesministeriet overfører automatisk de edb-indberettede oplysninger om værdien af pensioner
m.v. til a-kassen omkring �½ år før efterlønsalderen. Se nærmere herom i den særlige edb-tekniske vejledning
fra Beskæftigelsesministeriet.
Oplysningerne fra Beskæftigelsesministeriet bygger på, at pensionsinstitutter m.v. automatisk skal foretage
edb-indberetning af pensioner. Det skal ske månedligt til SKAT ved udgangen af den kalendermåned, der
følger efter den kalendermåned, hvor ejeren af pensionsordningen har �½ år til efterlønsalderen. For eksempel
skal der ske indberetning ultimo maj måned 2017 for et medlem, der fylder 62 år i oktober 2017, hvor
medlemmet når efterlønsalderen for sin aldersgruppe. Se nærmere herom i SKATs vejledning.
De nævnte pensionsinstitutter m.v. skal indberette pensionsværdier ud fra tre opgørelsesmetoder. Det
drejer sig om følgende metoder:
Metode 1:
Den beregnede årlige, livsvarige ydelse ved udbetaling fra efterlønsalderen. Det vil sige, at der et halvt år
før efterlønsalderen sker en fremskrivning til efterlønsalderen ud fra kendte forhold i henhold til
pensionsaftalen m.v.
Metode 2:
Depotet et halvt år før efterlønsalderen inklusiv forrentning og aftalte bidrag frem til efterlønsalderen. Det
vil sige, at der sker en fremskrivning til efterlønsalderen ud fra kendte forhold i henhold til pensionsaftalen
m.v.
Metode 3:
Depotet et halvt år før efterlønsalderen. Der sker ikke som ved Metode 1 og 2 fremskrivning, men
opgørelse ud fra aktuel værdi ved et halvt år før efterlønsalderen.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Metode 1 gælder for ordninger, hvor der er aftalt en løbende livsvarig ydelse, mens Metode 2 og 3 gælder
øvrige ordninger. Forsikrings- og pensionsselskaber m.v. vil anvende Metode 1 eller 2, mens Metode 3
anvendes af pengeinstitutter.
Pensionsinstitutter m.v. skal kun foretage én indberetning om pension. Dette gælder dog ikke, hvis der er
tale om en direkte fejl eller mangel i den indberettede oplysning. I så fald vil a-kassen modtage rettelser i
elektronisk form. Der henvises til Beskæftigelsesministeriets edb-tekniske vejledning.
Overførslen af oplysninger via edb fra Beskæftigelsesministeriet til den enkelte a-kasse sker på baggrund
af oplysninger om det enkelte medlem i RAM-registret/HAMR.
Hvis a-kassen, efter at et medlem har fået efterlønsbevis eller er overgået til efterløn, får oplysning via edb
om en rettelse på grund af fejl eller mangler, skal a-kassen altid orientere medlemmet herom og sikre sig, at
rettelsen ikke medfører fejludbetaling af efterløn. Hvis der allerede er sket fejludbetaling, skal a-kassen
træffe afgørelse over for medlemmet efter de gældende regler.
Er der i øvrigt brug for, at a-kassen skal foretage ændring i forhold til de elektronisk indberettede værdier
af pensionsordninger, skal det ske på baggrund af oplysninger fra medlemmet, der - eventuelt i samarbejde
med a-kassen - i konkrete tilfælde kan indhente nye supplerende oplysninger fra et pensionsinstitut.
Opgørelsen af værdien af pensioner et halvt år før efterlønsalderen bygger på, at et medlem i perioden op
til efterlønsalderen fortsætter sine ordinære faste aftalte indbetalinger. Det gælder ordninger, hvor
arbejdsgiveren indbetaler enten en fast sum eller en fast procentdel som led i et ansættelsesforhold, og hvor
medlemmet har en normal forventelig lønudvikling. Det gælder også private ordninger i forsikringsselskaber
eller pensionskasser, hvor der fx er aftalt indbetaling af en fast sum, der fremsendes via en betalingsservice.
Indberetning af pensionsordninger, hvor udbetaling er begyndt
Ud over indberetning af pensionsoplysninger efter metode 1-3 et halvt år før efterlønsalderen, jf. ovenfor,
indberetter pensionsinstitutter m.v. oplysninger om udbetalinger, der er foretaget i overensstemmelse med
pensionsordningers aldersvilkår, mellem det 60. år og efterlønsalderen. Disse skal medregnes ved opgørelsen
af nedsættelse af efterlønnen efter lovens § 74 k.
Pligten gælder kun for pensionsordninger, hvor udbetalingen er påbegyndt, eller hvor udbetalingen er
foretaget fuldt ud mellem det 60. år og et halvt år før efterlønsalderen. Hvis udbetaling fra en
pensionsopsparing foretages/begynder senere end et halvt år før efterlønsalderen, men inden
efterlønsalderen, skal medlemmet oplyse a-kassen om dette.
Ved indberetning af disse udbetalinger skal opgørelsesmetoderne 6, 7 eller 8 anvendes.
Metode 6
Metoden anvendes, når der er påbegyndt udbetaling fra en pension med opgørelsesmetode 1 et halvt år, før
personen har nået efterlønsalderen.
Indberetningsbeløbet er den samlede forventede bruttoudbetaling inden efterlønsalderen, dvs. med
fremskrivning fra indberetningstidspunktet frem til efterlønsalderen.
Selv om udbetaling er påbegyndt skal den forventede årlige livsvarige ydelse ved efterlønsalderen
indberettes med opgørelsesmetode 1. Dvs., at indberetningen efter metode 6 kommer til at vedrøre perioden
fra begyndelsen af udbetalingen indtil efterlønsalderen, og indberetningen efter metode 1 vedrører perioden
fra efterlønsalderen og frem.
Metode 7
Metoden anvendes, når der er begyndt udbetaling fra en pension med opgørelsesmetode 2 et halvt år, før
personen har nået efterlønsalderen.
Ratepension: Indberetningsbeløbet er den samlede forventede bruttoudbetaling inden efterlønsalderen, dvs.
med fremskrivning fra indberetningstidspunktet frem til efterlønsalderen.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Selv om udbetaling er på begyndt skal den forventede resterende depotværdi ved efterlønsalderen
indberettes med opgørelsesmetode 2. Dvs., at indberetningen efter metode 7 kommer til at vedrøre perioden
fra begyndelsen af udbetalingen, indtil efterlønsalderen, og indberetningen efter metode 2 vedrører perioden
fra efterlønsalderen og frem.
Kapitalpension: Indberettes med opgørelsesmetode 8.
Metode 8
Metoden anvendes, når der er påbegyndt udbetaling af en ratepension med opgørelsesmetode 3 et halvt år,
før personen har nået efterlønsalderen.
Opgørelsesmetoden benyttes ligeledes, når en kapitalpension/aldersordning er blevet udbetalt inden et
halvt år før, personen har nået efterlønsalderen.
Ratepension: Indberetningsbeløbet er det, der reelt er udbetalt brutto ved opgørelsestidspunktet et halvt år
før efterlønsalderen.
Den resterende depotværdi et halvt år før efterlønsalderen indberettes med opgørelsesmetode 3 (opgjort ud
fra den aktuelle værdi).
Kapitalpension/aldersordning: Engangsbeløb udbetalt før efterlønsalderen.
Indberetningsbeløbet er det udbetalte bruttobeløb. Opgørelsestidspunktet angives som tidspunktet for
udbetalingen.
Indberetningstidspunktet er umiddelbart efter udbetaling har fundet sted og senest et halvt år før
efterlønsalderen.
Hvis der kun har været tale om delvis udbetaling af pensionen, skal den resterende værdi indberettes et
halvt år før efterlønsalderen med opgørelsesmetode 3.
Opgørelsesmetoden benyttes også, når en ratepension eller livrente er blevet kapitaliseret og udbetalt som
et engangsbeløb, jf. pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 3-4, mellem pensionsindberetningsalderen og et
halvt år før efterlønsalderen.
Indberetningsbeløbet er det udbetalte bruttobeløb. Opgørelsestidspunktet angives som tidspunktet for
kapitaliseringen af pensionen. Indberetningstidspunktet er umiddelbart efter kapitaliseringen har fundet sted
og senest et halvt år før efterlønsalderen.
Ekstraordinære indbetalinger
Hvis et medlem efter den elektroniske indberetning af pensionsoplysninger og indtil datoen, hvor
medlemmet når efterlønsalderen, foretager ekstraordinære indbetalinger til allerede bestående eller nye
pensionsordninger, som tilsammen er højere end grundbeløbet efter § 18, stk. 5, i pensionsbeskatningsloven
(49.300 kr. i 2017-niveau), skal depotet for den eller de berørte pensioner forhøjes med den fulde indbetaling
til ordningen. Indbetalinger til pensionsordninger omfattet af § 10 A (aldersforsikring), § 12 A
(aldersopsparing) og § 29 A (supplerende engangssum) er beskattede indbetalinger. Sådanne indbetalinger
skal omregnes til bruttobeløb inden indbetalingen oplyses for at opgøre størrelsen af indbetalingen til
ordningen. Bruttoficering af indbetalingen sker ved at dividere beløbet med 0,627 og svarer til en beskatning
på 37,3 pct. Hvis der er tale om en pension med en årlig livsvarig ydelse, skal pensionen gøres op på ny med
beløbet ved efterlønsalderen.
Grundbeløbet i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5, reguleres årligt med virkning fra 1. januar.
Grundbeløbet er det beløb, der gælder den dag, medlemmet når efterlønsalderen.
Hvis et medlem ikke har foretaget ekstraordinære indbetalinger, skal medlemmet skriftligt på tro og love
erklære dette over for a-kassen.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Hvis et medlem erklærer at have foretaget ekstraordinære indbetalinger, skal a-kassen have oplysninger om
beløbet. Hvis summen af de indbetalte ekstraordinære beløb tilsammen ikke er over grundbeløbet, skal der
ikke ske nogen regulering af den eller de elektronisk indberettede pensioner.
Det afhænger normalt af den konkrete pension, hvordan et medlem skal give oplysning til a-kassen om en
ekstraordinær indbetaling. Det kan fx være i form af et kontoudtog fra et pengeinstitut, en erklæring fra en
pensionskasse eller en ny opgørelse fra pensionsinstituttet ved efterlønsalderen.
Hvis et medlem er i tvivl om, hvorvidt der er foretaget en ekstraordinær indbetaling eller om størrelsen af
indbetalinger i perioden indtil datoen, hvor medlemmet når efterlønsalderen, må medlemmet indhente de
nødvendige oplysninger fra det eller de pågældende pensionsinstitutter.
A-kassen skal herefter ud fra medlemmets oplysninger ændre opgørelsen af den eller de elektronisk
indberettede pensioner m.v., og skal lægge den ny justerede værdiopgørelse til grund for beregningen af
fradrag for pension i efterløn.
Følgende anses for ekstraordinære indbetalinger
1) Indbetalinger til ordninger med særlige, livsvarige ydelser, som i øvrigt indberettes med årlig livsvarig
ydelse ved efterlønsalderen (Metode 1). Der sker ved indberetningen fremskrivning til efterlønsalderen
i henhold til kendte forhold, fx aftalte bidrag m.v. En ekstraordinær indbetaling er derfor en
indbetaling, som går ud over det aftalte, og som ikke var pensionsinstituttet bekendt på
indberetningstidspunktet. Det kan bl.a. være en indbetaling på baggrund af lønforhøjelse, som fx ikke
følger af overenskomsten på området; forhåndsindbetaling i forbindelse med fratrædelse af
pensionsbidrag, som går flere år frem i tiden; indbetaling af fx skattepligtig del af
fratrædelsesgodtgørelse, hvor den skattefri del vælges udbetalt straks.
2) Indbetalinger til andre ordninger, som i øvrigt indberettes med størrelse af depot ved �½ år før
efterlønsalderen inkl. forrentning og aftalte bidrag frem til efterlønsalderen (Metode 2). Der foretages
som ved Metode 1 fremskrivning ud fra kendte forhold. Ekstraordinære indbetalinger er derfor
indbetalinger, som går ud over det aftalte, og som ikke var pensionsinstituttet bekendt på
indberetningstidspunktet. Det vil sige som omtalt under pkt. 1.
3) Indbetalinger til ordninger, som i øvrigt indberettes som størrelsen af depot �½ år før efterlønsalderen,
men uden fremskrivning (Metode 3). Der sker ikke fremskrivning til efterlønsalderen som ved Metode
1 og 2 ved indberetningen, men alene indberetning på baggrund af opgørelse efter aktuel værdi ved
efterlønsalderen. Ekstraordinære indbetalinger er derfor indbetalinger senere end �½ år før
efterlønsalderen, hvor pengeinstituttet opgjorde værdien af ordningen. Det gælder fx for kapitalpension
i en bank. Det gælder også, uanset medlemmet eller arbejdsgiveren fortsætter med den samme
indbetaling som hidtil.
4) Indbetalinger til ordninger, der er nyoprettede senere end �½ år før efterlønsalderen. Ekstraordinære
indbetalinger er indbetalinger til ordninger, der er nyoprettede mindre end �½ år før efterlønsalderen, og
som derfor ikke har kunnet indberettes automatisk. Det er dog ikke en ekstraordinær
pensionsindbetaling, hvis et medlem ved en bodeling får overført en allerede bestående pension fra en
ægtefælle det sidste halve år før efterlønsalderen. Pensionen skal dog oplyses til a-kassen i henhold til
reglerne i § 4.
En pensionsordning, der er udbetalt, men ikke i overensstemmelse med aldersvilkårene, udgår af
opgørelsen af pensioner til brug for beregning af fradrag i efterlønnen, hvis den ophæves eller helt eller
delvist ophører i forhold til medlemmet forud for efterlønsalderen.
Fra 1. januar 2013 er pensionsbeskatningsloven ændret således, at fradragsret for indbetaling til
kapitalpensioner er blevet afskaffet. Samtidig blev det muligt at afgiftsberigtige en eksisterende
kapitalpension og overføre den til en ny ordning (aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A,
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A eller supplerende engangssum efter
pensionsbeskatningslovens § 29 A).
Som led i pensionspakken fra oktober 2014, som er udmøntet ved lov nr. 1531 af 27. december 2014, er
der givet mulighed for, at indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond under visse betingelser kan
afgiftsberigtiges efter pensionsbeskatningslovens § 14 A, stk. 5, og overføres til en LD-aldersopsparing efter
§ 2 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Det står i § 3, stk. 7, at en sådan overførsel af en afgiftsberigtiget pension ikke kan anses som ophør af
pensionsordningen.
Pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A, § 12 A eller § 29 A eller § 2 a i lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond er beskattede ordninger.
Pensionsinstitutter mv. skal derfor forud for indberetningen af værdien af sådanne ordninger foretage en
bruttoficering af depotet, jf. lovens § 74 j, stk. 5. Det betyder, at det fortsat er den værdi, der blev indberettet
elektronisk, der indgår i opgørelsen af pensioner til brug for beregning af fradrag i efterlønnen.
Til § 4
Generelt om at oplyse alle pensioner, som ikke indberettes elektronisk
Et medlem, som har fået sine pensioner indberettet elektronisk efter § 3, skal altid på tro og love afgive
oplysning om eventuelle udenlandske pensionsforhold eller andre pensioner, som ikke er indberettet via edb
til a-kassen. Pensionen skal oplyses med værdien ved efterlønsalderen.
Et medlems oplysninger om pensioner, der ikke indberettes elektronisk, skal suppleres med alle
nødvendige oplysninger. Om fornødent skal medlemmet selv sørge for en dansk oversættelse af oplysninger
om pensionen, jf. principperne om at afgive dokumentation fra andre EØS-lande.
Pensionsordninger m.v., som et medlem typisk selv skal oplyse om:
1) Ordninger i udenlandske livsforsikringsselskaber,
2) pension fra udenlandske arbejdsgivere,
3) EU-pensioner, FN-pensioner og lign.,
4) uafdækkede pensioner til direktører,
5) særskilte lovregulerede pensionsordninger, fx for lodser, og
6) folketings-, minister- og borgmesterpensioner.
Et medlem kan i det sidste �½ år før efterlønsalderen få overført en allerede bestående pension fra en
ægtefælle i forbindelse med en bodeling eller lignende. Da denne pension ikke er indberettet elektronisk på
medlemmet, skal pensionen altid oplyses af medlemmet selv efter reglen i § 4.
Medlemmet skal oplyse om pensioner, der ikke er indberettet elektronisk, herunder nyoprettede pensioner
mellem indberetningstidspunktet og efterlønsalderen. I bestemmelsen præciseres, at medlemmet skal oplyse
den bruttoficerede værdi til a-kassen, hvis medlemmet har oprettet en ordning omfattet af § 10 A, § 12 A
eller § 29 A i pensionsbeskatningsloven. Det sker ved, at medlemmet indhenter oplysning om
pensionsordningen ved pensionsinstituttet, som oplyser den bruttoficerede værdi til medlemmet.
Til § 5
Pensionsinstitutter m.v. skal for alle medlemmer indberette oplysninger til SKATs system (PERE) om
indbetaling på en pensionsordning som nævnt i lovens § 74 j, stk. 8, jf. lovens § 74 j, stk. 9. Indberetning
foretages efter de gældende regler om automatisk indberetning via edb.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Pensionsinstitutter m.v. skal indberette indbetalinger til de nævnte ordninger medfølgende særskilte koder
for opgørelser.
Metode 4:
Ordninger med løbende livsvarige ydelser. Pensionsinstitutter m.v. indberetter den beregnede livsvarige
årlige ydelse fra indbetalingsdatoen. Har medlemmet indbetalt til en eksisterende pensionsordning med
løbende livsvarig ydelse, vil pensionsinstitutter m.v. alene indberette det tillæg, som skal lægges til den
eksisterende ordnings beregnede livsvarige årlige ydelse.
Metode 5:
Ordninger, som kan opgøres med en depotværdi. Pensionsinstitutter m.v. indberetter alene værdien af den
pågældende indbetaling.
Beskæftigelsesministeriet henviser i øvrigt til principperne i SKATs vejledning om indberetning af
pensionsrettigheder (PERE).
Eksempel 1
En tidligere selvstændig erhvervsdrivende er overgået til efterløn ved efterlønsalderen uden fradrag for
pension. Et år efter opretter og indbetaler medlemmet 1.000.000 kr. på en pensionsordning med løbende
livsvarige udbetalinger, svarende til en beregnet livsvarig årlig ydelse på 50.000 kr. A-kassen vil efter
indbetalingen af de 1.000.000 kr. modtage en elektronisk indberetning på 50.000 kr. med metode 4 som
opgørelsesmetode, der indikerer, at der er tale om en indbetaling efter lovens § 74 j, stk. 8. Tidspunktet for
indbetalingen af de 1.000.000 kr. vil fremgå i feltet »opgørelsesdato«, som vil være lig »indbetalingsdatoen«.
Medlemmets pensionsformue skal opgøres til 50.000 kr.
Eksempel 2
En selvstændig erhvervsdrivende har ved efterlønsalderen fået opgjort sin pensionsordning med løbende
livsvarige udbetalinger til en beregnet årlig livsvarig ydelse på 40.000 kr. Medlemmet har i perioden fra
pensionsindberetningen til efterlønsalderen ekstraordinært indbetalt 30.000 kr. til ordningen
–
et beløb, der er
under mindstegrænsen for regulering af pensionsopgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 4. Medlemmet
overgår til efterløn ved efterlønsalderen og indbetaler et år efter 500.000 kr. til pensionsordningen, svarende
til en beregnet årlig ekstra livsvarig ydelse på 25.000 kr. A-kassen vil efter indbetalingen af de 500.000 kr.
modtage en elektronisk indberetning på 25.000 kr. med metode 4 som opgørelsesmetode, der indikerer, at
der er tale om en indbetaling efter lovens § 74 j, stk. 8. Tidspunktet for indbetalingen af de 500.000 kr. vil
fremgå i feltet »opgørelsesdato«, som vil være lig »indbetalingsdatoen«. Medlemmets pensionsopgørelse vil
udgøre 65.000 kr. (40.000 kr. plus 25.000 kr.).
Eksempel 3
En tidligere selvstændig erhvervsdrivende har ved efterlønsalderen fået opgjort sin pensionsordning til en
depotværdi på 500.000 kr. Medlemmet har i perioden fra pensionsindberetningen til efterlønsalderen
ekstraordinært indbetalt 30.000 kr. til ordningen
–
et beløb, der er under mindstegrænsen for regulering af
pensionsopgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 4. Medlemmet overgår til efterløn ved efterlønsalderen og
indbetaler et år efter 50.000 kr. til ordningen. A-kassen vil efter indbetalingen af de 50.000 kr. modtage en
elektronisk indberetning på 50.000 kr. med metode 5 som opgørelsesmetode, der indikerer, at der er tale om
en indbetaling efter lovens § 74 j, stk. 8. Tidspunktet for indbetalingen af de 50.000 kr. vil fremgå i feltet
»opgørelsesdato«, som vil være lig »indbetalingsdatoen«. Medlemmets pensionsformue skal opgøres til
550.000 kr. (500.000 kr. plus 50.000 kr.).
Alle eksempler er baseret på abstrakte tal.
Pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A, § 12 A og § 29 A, skal bruttoficeres
inden indberetning af depotet efter § 74 j, stk. 5, i loven.
Til § 6
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Når en pension enten er oplyst elektronisk, jf. § 3, eller manuelt via medlemmet, jf. § 4, skal a-kassen ikke
selv gå ind i at vurdere, om pensionen kan anses for livsvarig eller ikke. A-kassen skal heller ikke vurdere,
hvordan værdien af de enkelte pensioner, der skal medføre fradrag, nærmere er opgjort i forbindelse med
pensionsindberetningen. Den opgave varetages af pensionsselskaberne m.v.
Selv om a-kassen ikke kan vurdere, om opgørelsen er foretaget korrekt i pensionsinstituttet, kan der være
forhold, som a-kassen bør være behjælpelig med at undersøge, inden medlemmet indgiver klage til
pensionsinstituttet. Det kan være fejl, som ligger uden for pensionsinstituttets regi.
Hvis et medlem fortsat ønsker at klage over de nævnte forhold, som a-kassen ikke kan tage stilling til, skal
medlemmet rette henvendelse til det pågældende pensionsinstitut.
Der kan dog opstå tvivl eller uenighed mellem medlemmet og a-kassen, om en pension skal anses for at
være et led i et ansættelsesforhold, og dermed eventuelt medføre fradrag i efterlønnen efter § 7, stk. 3-5 eller
§ 8, stk. 3-5. I den anledning kan der være grund til, at medlemmet kontakter sit pensionsinstitut eller sin
tidligere arbejdsgiver for bedst muligt at kunne fremlægge nærmere dokumentation herom. Det kan være
forsikringspolicen, medlemmets ansættelsesaftale eller overenskomsten. A-kassen skal på det grundlag
træffe afgørelse ud fra reglerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.
Til kapitel 2
Pensioner m.v., der skal medføre fradrag
Princippet i lovens § 74 j er, at når et medlem overgår til efterløn, skal medlemmets samlede
pensionsformue, som er opgjort efter § 7 eller § 8, påvirke størrelsen af medlemmets efterløn. Opdelingen i §
7 og § 8 skyldes, at beregningen af fradragets størrelse er forskellig afhængig af, om personen er født før
eller efter den 1. januar 1956.
Der gælder særlige regler for fradrag for pensionsordninger, som er led i et ansættelsesforhold, og som
kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden. Disse er beskrevet i stk. 3-5 i henholdsvis § 7 og § 8.
Samspillet mellem stk. 1 og stk. 2-5 i hhv. § 7 og § 8
Hvis et medlem er født før den 1. januar 1956 og går på efterløn, før udskydelsesreglen i lovens § 74 j, stk.
12, er opfyldt eller er født den 1. januar 1956 eller senere, er det hovedreglen, at der skal ske fradrag for
pension efter stk. 1, dvs. for alle pensioner opgjort ved efterlønsalderen. For personer født før den 1. januar
1956 foretages et bundfradrag i pensionsydelsen, inden fradraget i efterlønnen beregnes. Som en undtagelse
til stk. 1, gælder, at for pensioner, der er led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i
efterlønsperioden, skal der i stedet fradrages efter reglen i stk. 3-5, dvs. for den faktisk, løbende ydelse og
uden bundfradrag. Pensionen tages derfor ud af pensionsopgørelsen til fradrag efter stk. 1.
Hvis medlemmet derefter på et tidspunkt vælger ikke længere at få sin løbende pension udbetalt, kan der
ikke mere fradrages efter stk. 3-5. Det skyldes, at der ikke længere sker en løbende udbetaling. Årsagen til, at
der ikke længere kommer beløb til løbende udbetaling kan fx være, at pensionen er valgt opsat til et senere
tidspunkt, eller at pensionen bliver opgjort og udbetalt som et engangsbeløb.
I det tilfælde falder man tilbage på hovedreglen i stk. 1 og foretager fradraget for pensionen ud fra det
oprindeligt indberettede og opgjorte pensionsbeløb ved efterlønsalderen.
Særligt til § 7, stk. 1 og § 8, stk. 1
Lovens § 74 j, stk. 6, bygger på en sondring mellem livsvarige og ikke-livsvarige pensioner.
Beregning af fradrag for livsvarige pensioner sker med udgangspunkt i en årlig beregnet livsvarig ydelse.
Beregning af fradrag for ikke-livsvarige pensioner sker med udgangspunkt i en beregnet depotværdi.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
De ikke-livsvarige pensioner kan både omfatte engangsudbetalinger samt pensioner, der kommer løbende
til udbetaling i en begrænset periode. Det er fx en ratepension over 10 år.
Pensioner, der er aftalt til at komme til udbetaling med engangsbeløb, vil altid være omfattet af § 7, stk. 1,
eller § 8, stk. 1. Pensioner, der kommer løbende til udbetaling, er også omfattet af § 7, stk. 1 eller § 8, stk. 1,
hvis de ikke er led i et ansættelsesforhold. Videre er en pension også omfattet af § 7, stk. 1 eller 8, stk. 1, hvis
den er et led i et ansættelsesforhold, men slet ikke kommer til løbende udbetaling, dvs. en opsat pension.
Fradrag for en beregnet årlig livsvarig ydelse
For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyser pensionsinstitutterne en beregnet årlig
ydelse ved udbetaling. Vurderingen af, om der er tale om en aftale med livsvarig udbetaling, skal afgøres af
det pensionsinstitut, der indberetter pensionen.
A-kassen skal foretage opgørelsen af den livsvarige årlige ydelse, hvori indgår det enkelte medlems egne
oplysninger på tro og love om pensioner, der ikke er indberettede, herunder pensioner i udlandet. Se nærmere
herom i vejledningen til kapitel 1.
Som grundlag for fradrag i efterløn for pensioner med løbende livsvarige ydelser benyttes 80 pct. af
værdien af den livsvarige årlige ydelse, man kan få ved efterlønsalderen.
Kapitalpensioner og ratepensioner m.v.
For kapitalpensioner og ratepensioner m.v. skal oplyses depotet. Som et depot forstås i denne forbindelse
pensionshensættelserne, hvis der er tale om en pensionskasse, livsforsikringshensættelserne, hvis der er tale
om et livsforsikringsselskab, og indeståendet, hvis der er tale om et pengeinstitut.
For alle disse ordninger beregner a-kassen den årlige ydelse ud fra depotet ved det efterlønsalderen. Den
årlige ydelse opgøres som 5 pct. af depotet.
Eksempel på fradrag i efterlønnen for kapitalpension:
Et medlem født den 1. september 1956 har en kapitalpension. Indeståendet på kapitalpensionen er brutto
800.000 kr. umiddelbart før medlemmets fyldte 63. år (efterlønsalderen). Medlemmet ønsker at overgå til
efterløn ved sit fyldte 63. år den 1. september 2019. Medlemmets har ikke noget bundfradrag.
Kapitalpensionen skal medføre fradrag i efterlønnen på følgende måde:
Beregningsgrundlaget er 5 pct. af 800.000 kr. = 40.000 kr. Fradrag i efterløn på årsbasis udgør herefter 80
pct. af 40.000 kr. = 32.000 kr. Fradragsbeløbet udgør 32.000 kr. på årsbasis i hele efterlønsperioden.
Beløbet på årsbasis omregnes til et beløb pr. måned, som trækkes fra i medlemmets efterløn pr. måned. Om
den nærmere fremgangsmåde ved satsnedsættelsen henvises til bemærkningerne til §§ 9 og 10.
Til § 7, stk. 2 og § 8, stk. 2
Pensionsudbetalinger mellem det 60. år og efterlønsalderen
Beregningsgrundlaget for pensionsfradrag ved efterlønsalderen skal tillægges pensionsbeløb, som er
udbetalt i overensstemmelse med pensionsordningens aldersvilkår i perioden mellem medlemmets 60. år og
efterlønsalder. Reglen skal ses i sammenhæng med, at pensionsordninger, der blev indgået aftale om før
2007, som udgangspunkt kunne udbetales fra det 60. år, dvs. fra den daværende efterlønsalder. Reglen blev
indført som led i Velfærdsaftalen fra 2006 med den begrundelse, at udbetaling fra allerede oprettede
pensionsordninger, som foretages efter medlemmet er fyldt 60 år, men før efterlønsalderen, skal medføre
fradrag i efterlønnen for at forebygge utilsigtet brug af skattebegunstigede pensionsordninger til at finansiere
tilbagetrækning, før medlemmet kan gå på efterløn.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Pensionsinstitutter mv. skal indberette om udbetalinger fra sådanne pensioner i forbindelse med
indberetning af pensionsformuen ved efterlønsalderen. Reglerne om opgørelse af pensionsformuen,
indberetning, fradragsberegning mv. finder fortsat anvendelse.
Opgørelsen af beregningsgrundlaget for pensionsfradrag ved efterlønsalderen skal ikke tillægges
udbetalinger fra pensionsordninger, i det omfang pensionsordningen rent faktisk har medført fradrag i anden
offentlig forsørgelsesydelse efter medlemmets fyldte 60. år, men inden efterlønsalderen. Med anden offentlig
forsørgelsesydelse menes: arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse,
kontanthjælp, kompensation efter lov om seniorjob, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse under
ressourceforløb, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og ledighedsydelse. Opremsningen er ikke
udtømmende.
Hvis pensionen ikke har medført fradrag i en anden offentlig ydelse på grund af fx manglende udbetalt
kontanthjælp på grund af ægtefællens indtægt, afholdt ferie, manglende rådighed eller lignende i en
dagpengeperiode, anses den ikke for at have medført fradrag i en anden offentlig ydelse.
Beregningen sker på den måde, at udbetalte beløb divideres med det maksimale antal år i efterlønsperioden
og indgår i det beløb, der indgår i beregningen af det samlede fradrag i efterlønnen.
Eksempel 1:
Et medlem M er født den 1. august 1957 overgår til efterløn som 63-årig, ved efterlønsalderen. M har
mulighed for efterløn i 4 år. M har fået udbetalt 100.000 kr. pr. år som 60, 61 og 62-årig fra en privat
livsvarig, løbende pensionsordning. I alt 300.000 kr. M får fortsat udbetalt 100.000 kr. pr. år i løbende
pension. Fradragsbeløbet er herefter:
Almindelig indberetning - privat løbende pensionsordning
Supplerende indberetning, 60-62 år, privat løbende pensionsordning (300.000 kr.)
300.000 kr.: 4 år (efterlønsperioden)
Pensioner i alt
Beløb, der indgår i fradragsbeløbet:
80 pct. af 175.000 kr. pensioner
Fradrag i efterlønnen per år 80 pct. af 140.000 kr.
= 140.000 kr.
112.000 kr.
= 75.000 kr.
175.000 kr.
100.000 kr.
Er der tale om en løbende arbejdsmarkedspensionsordning, er princippet det samme, men
fradragsprocenten vil være 64 pct. for personer født den 1. januar 1956 eller senere og 50 pct. for personer
født før den 1. januar 1956.
Tjenestemandspension, som udbetales efter §§ 2, 7 og 8 i tjenestemandspensionsloven på baggrund af
helbredsmæssige forhold, skal ikke medregnes i opgørelsen. Der henvises til § 27, nr. 14.
For kapitalpensioner og private ratepensioner er der ikke behov for at fordele den supplerende indberetning
på tilsvarende måde. Det skyldes, at værdien af disse ordninger sættes til depotværdien, der efter de
gældende regler i forvejen fordeles over en årrække (5 pct. af depotværdien). Tilsvarende fordeles udbetalte
kapitalpensioner med 5 pct. af det udbetalte beløb.
For en privat ratepensionsordning, der kommer til udbetaling før efterlønsalderen, opgøres depotværdien
som depotet ved efterlønsalder tillagt udbetalinger mellem 60-års-dagen og efterlønsalderen. Oplysninger om
udbetalte depotordninger kan således umiddelbart indgå i det almindelige fradrag i efterlønnen.
Eksempel 2:
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Et medlem M er født den 1. august 1957 overgår til efterløn som 63-årig, ved efterlønsalderen. M har på
det tidspunkt en privat kapitalpension på 600.000 kr. Der er udbetalt 400.000 kr. fra en privat
kapitalpensionsordning mellem 60-års-dagen og efterlønsalderen:
Almindelig indberetning, privat kapitalpension
Supplerende indberetning, 60-63 år
Pensioner i alt
Beløb, der indgår i fradragsbeløbet i efterlønnen:
5 pct. af 1.000.000 kr.
Fradrag i efterlønnen per år 80 pct. af 50.000 kr.
= 50.000 kr.
40.000 kr.
600.000 kr.
400.000 kr.
1.000.000 kr.
En ratepension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, kan ikke umiddelbart behandles på samme
måde. Det skyldes, at en ratepension oprettet som led i et ansættelsesforhold som udgangspunkt er en
depotordning, men ved udbetaling skifter karakter til en løbende (arbejdsmarkeds) pensionsordning og
omfattes af andre pensionsfradragsregler, jf. ovenfor.
Disse ordninger behandles efter de gældende regler som løbende arbejdsmarkedspensionsordninger.
Hvis udbetaling fra en pensionsordning efter det fyldte 60. år har medført fradrag i anden offentlig
forsørgelsesydelse, skal disse ikke tillægges opgørelsen af beregningsgrundlaget for fradrag i efterlønnen.
Eksempel:
Et medlem M er født den 1. august 1957. M har modtaget dagpenge uafbrudt fra 1. august 2017 til 31. juli
2019. M har fra 1. august 2019 til 31. juli 2020 været ansat i seniorjob, hvorefter M overgår til efterløn som
63-årig, ved efterlønsalderen. M har mulighed for efterløn i 4 år.
M har fået udbetalt 100.000 kr. pr. år som 60, 61 og 62-årig fra en løbende pensionsordning, som er led i et
ansættelsesforhold. I alt 300.000 kr. M har fået fradraget pensionsudbetalingen i dagpengene, og for den
periode skal pensionsudbetalingen derfor ikke medregnes i beregningen af fradrag i efterlønnen. M får fortsat
udbetalt 100.000 kr. pr. år i løbende pension. Fradragsbeløbet er herefter:
Løbende udbetaling af pension, som er led i et ansættelsesforhold
Supplerende indberetning, 60-62 år, løbende pensionsordning, som er led i et
ansættelsesforhold, 300.000 kr. Heraf skal kun de udbetalte 100.000 kr. medføre fradrag, fordi,
de udbetalte 200.000 kr. har medført fradrag i dagpengene
100.000 kr.: 4 år (efterlønsperioden)
Beløb, der indgår i fradragsbeløbet:
64 pct. af 100.000 kr. løbende pension
80 pct. af 25.000 kr. pensioner hvoraf der trækkes 80 pct.
Fradrag i efterlønnen per år
=
100.000 kr.
=
25.000 kr.
64.000 kr.
16.000 kr.
80.000 kr.
Opgørelse af den del af pensionsudbetalingen, der ikke skal medregnes i opgørelsen af fradraget som følge
af fradraget i dagpenge, foretages på baggrund udbetalingen af pensionen i dagpengeperioden (måneder).
Ophører retten til dagpenge i løbet af en udbetalingsperiode for pensionsordningen, opgøres den del af
pensionsudbetalingen, som ikke skal medregnes i fradraget i efterlønnen, forholdsmæssigt på baggrund af
antallet af kalenderdage i måneden.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
1827281_0014.png
Et medlem skal ikke have fradrag to gange for samme pensionsformue, heller ikke selv om udbetalingen
ikke var kendt på tidspunktet for pensionsindberetningen �½ år før efterlønsalderen.
Til § 7, stk. 3-5 og § 8, stk. 3-5
Løbende udbetaling af pension, som er led i et ansættelsesforhold
Det afhænger af en konkret vurdering, om en pension kan anses for at være led i et ansættelsesforhold. Der
kan være tvivl eller uenighed mellem et medlem og a-kassen, om en pensionsordning skal anses for at være
oprettet i et ansættelsesforhold eller ej. I det tilfælde skal et medlem medvirke til at give a-kassen en
nærmere dokumentation.
A-kassen skal træffe afgørelse om fradrag for pensionen på grundlag af oplysninger om ordningen fra
medlemmet og eventuelt fra det pågældende pensionsinstitut eller pensionskasse. Afgørelsen af, om en
pension er et led i et ansættelsesforhold, følger de samme regler, som gælder for dagpengeområdet. Se derfor
i øvrigt reglerne om fradrag for indtægter i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.
For pensioner omfattet af § 7, stk. 3-5, eller § 8, stk. 3-5, gælder, at reglen anvendes på den samlede
pension, dvs. grundbeløb med eventuelle tillæg. Gruppelivstillæg skal dog ikke indgå i fradragsberegningen.
Reglen gælder også, selv om medlemmet i en kortere periode har indbetalt hele pensionsbeløbet. Det kan fx
være, fordi medlemmet har været selvstændigt erhvervsdrivende eller har haft et arbejdsforhold, der ikke
indeholdt en pensionsordning. Er perioden af længere varighed, sker der kun fradrag for den del af
pensionen, der vedrører perioden, hvor ordningen var led i et ansættelsesforhold. Efter praksis skal en
pensionsudbetaling, der vedrører en periode på mere end 2 år, hvor kun medlemmet har indbetalt bidrag,
ikke medføre fradrag.
Hvis et medlem vælger at overføre en eksisterende privat pensionsordning til en nyoprettet helt eller delvis
arbejdsgiverfinansieret pension, vil medlemmets indbetaling være at sidestille med en ekstraordinær
indbetaling til en arbejdsgiverordning. Ordningen og udbetalingerne vil i det hele anses for en
pensionsordning oprettet i et ansættelsesforhold.
§ 7, stk. 3-5, og § 8, stk. 3-5, omfatter kun de tilfælde, hvor der i efterlønsperioden sker en faktisk løbende
udbetaling fra en pension, der er led i et ansættelsesforhold. I så fald skal et medlem altid have fradrag på
baggrund af det faktisk udbetalte beløb uden bundfradrag.
En løbende udbetaling af pension, der er led i et tidligere ansættelsesforhold, kan være i henhold til såvel
en livsvarig som en tidsbegrænset aftale, fx en ratepension på 10 år.
Hvis en pension ikke kommer til løbende udbetaling i perioden med efterløn, er pensionen ikke omfattet af
§ 7, stk. 3-5 eller § 8, stk. 3-5, men kun af stk. 1 i hhv. § 7 eller § 8. Det gælder uanset grunden, fx kan et
medlem vælge at opsætte pensionen til senere udbetaling eller at få pensionen udbetalt som et engangsbeløb.
Pensioner til tidligere borgmestre m.fl.
§ 7, stk. 4, og § 8, stk. 4, omfatter løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til tidligere
borgmestre, udvalgsformænd, rådmænd m.fl. samt medlemmer af Folketinget eller Europaparlamentet,
herunder eftervederlag til tidligere folketingsmedlemmer.
Reglen dækker desuden løbende udbetaling af beløb fra en tidligere arbejdsgiver, der kan sidestilles med
pension.
Der henvises til bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
1827281_0015.png
Regulering af beregnede fradrag for pension
Hvis et medlem ved overgang til efterløn eller senere i perioden med efterløn får løbende udbetaling af en
pension, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold, skal pensionen altid medføre fradrag efter enten § 7,
stk. 3-5, eller § 8, stk. 3-5.
En sådan pension vil normalt allerede være medtaget i den pensionsopgørelse, som a-kassen har lavet ved
medlemmets efterlønsalder. Da pensionen imidlertid kun skal medføre fradrag én gang, skal ordningen
trækkes ud af den oprindelige opgørelse af alle medlemmets pensioner ved efterlønsalderen, og der skal ske
en ny opgørelse af resten af de pensioner, der skal medføre fradrag efter hverken § 7, stk. 1 eller § 8, stk. 1.
Eksempel:
Et medlem M er født den 1. august 1957 overgår til efterløn den 1. august 2020 (ved efterlønsalderen). M
har fået indberettet en ratepension, som er optjent som led i et ansættelsesforhold, med en depotværdi på
240.000 kr.
M får nedsat sin efterløn med 9.600 kr. om året (240.000 kr. gange 5 pct. gange 80 pct.).
M begynder den 1. august 2021 at få ratepensionen løbende udbetalt med 24.000 kr. om året. Der sker fra
1. august 2021 ikke længere fradrag med de 9.600 kr. om året, da pensionen nu fradrager som løbende
pension med 15.360 kr. om året (24.000 kr. gange 64 pct.).
M vælger med virkning fra 1. august 2022 at opsætte pensionsudbetalingen. Fra 1. august 2022 skal
pensionen derfor igen medføre fradrag med 9.600 kr. om året (240.000 kr. gange 5 pct. gange 80 pct.).
Øvrige pensioner
Løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til tidligere borgmestre, udvalgsformænd,
rådmænd m.fl., samt medlemmer af Folketinget eller Europaparlamentet, herunder eftervederlag til tidligere
folketingsmedlemmer medfører også løbende fradrag i efterlønnen efter stk. 4 i henholdsvis § 7 og § 8.
Løbende udbetaling af beløb fra en tidligere arbejdsgiver, der kan sidestilles med pension er også omfattet,
jf. stk. 5 i henholdsvis § 7 og § 8.
Der henvises til bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.
Personer, der er født den 1. januar 1956 eller senere
Pensionsordninger, som medlemmet har på dagen for sin efterlønsalder, skal gøres op og medføre fradrag i
efterlønnen. Nedenfor er en oversigt over, hvordan pensionerne påvirker efterlønnen, når medlemmet er født
den 1. januar 1956 eller senere.
Oversigt over fradrag for pensioner for personer født den 1. januar 1956 eller senere, jf. § 7
Pensionsordninger:
Udbetales som engangsbeløb eller
udbetales ikke:
Udbetales løbende:
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
1827281_0016.png
Livsvarige pensioner (uden
depotværdi), som er led i et
ansættelsesforhold
Beregningsgrundlaget er 80 pct. af den
indberettede årlige ydelse.
Heraf trækkes 80 pct. fra i efterlønnen
64 pct. af den faktisk
udbetalte årlige ydelse
trækkes fra i efterlønnen
Livsvarige pensioner (uden
depotværdi), som er private
Pensioner med depotværdi, som er
led i et ansættelsesforhold
Beregningsgrundlaget er 80 pct. af den indberettede årlige ydelse.
Heraf trækkes 80 pct. fra i efterlønnen
Beregningsgrundlaget er 5 pct. af
pensionsformuen ved efterlønsalderen. Heraf
trækkes 80 pct. fra i efterlønnen
64 pct. af den faktiske
årlige ydelse trækkes fra i
efterlønnen
Pensioner med depotværdi, som er
private
ATP, ægtefælle- og
samleverpension, børnepension og
invalidepension
Beregningsgrundlaget er 5 pct. af pensionsformuen ved efterlønsalderen.
Heraf trækkes 80 pct. fra i efterlønnen
Påvirker ikke efterlønnen
Personer, der er født før den 1. januar 1956
Medlemmer, som er født før den 1. januar 1956, skal som udgangspunkt have nedsat efterlønnen for de
samme typer af pensioner, som medlemmer født efter den 31. december 1955. Medlemmer, der ved
overgangen til efterløn opfylder udskydelsesreglen i lovens § 74 j, stk. 12, skal dog kun have nedsat
efterlønnen for pensioner, der er optjent som led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende
udbetaling i efterlønsperioden.
Bundfradrag for personer født før 1. januar 1956
Medlemmer født før den 1. januar 1956 får fratrukket et bundfradrag på op til 15.400 kr. (2017-niveau) om
året i den årlige (beregnede) samlede pensionsydelse før skat, af pensioner omfattet af § 8, stk. 1. Fradrag for
bundfradrag skal ske, inden man beregner fradrag i efterløn.
Bundfradraget satsreguleres. Regulering skal også ske i en efterlønsperiode.
Eksempel på fradrag i efterlønnen for kapitalpension, når bundfradrag benyttes:
Et medlem født den 1. september 1955 har en kapitalpension. Indeståendet på kapitalpensionen er brutto
800.000 kr. umiddelbart før medlemmets fyldte 60. år. Medlemmet ønsker at overgå til efterløn ved sit fyldte
62. år den 1. september 2017. Medlemmets bundfradrag udgør 15.400 kr. (2017) Kapitalpensionen skal
medføre fradrag i efterlønnen på følgende måde:
5 pct. af 800.000 kr.
=
40.000 kr.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
1827281_0017.png
Herfra trækkes medlemmets bundfradrag
Reguleret årligt pensionsbeløb
=
=
15.400 kr.
24.600 kr.
Fradrag i efterløn på årsbasis udgør herefter 60 pct. af 24.600 kr., svarende til 14.760 kr. Fradragsbeløbet
udgør 14.760 kr. på årsbasis i hele efterlønsperioden (der ses i eksemplet bort fra, at der løbende skal ske
satsregulering af bundfradraget i efterlønsperioden).
Beløbet på årsbasis omregnes til et beløb pr. måned, som trækkes fra i medlemmets efterløn pr. måned. Om
den nærmere fremgangsmåde ved satsnedsættelsen henvises til bemærkningerne til § 9.
Nedsættelse af efterløn for personer født før 1. januar 1956
En person, der overgår til efterløn uden at opfylde udskydelsesreglen i lovens § 74 j, stk. 12, skal som
udgangspunkt have fradrag i efterlønnen for alle pensioner. Nedenfor er en oversigt over, hvordan
pensionerne påvirker efterlønnen, hvis medlemmet overgår til efterløn uden at opfylde udskydelsesreglen i
lovens § 74 j, stk. 12.
Oversigt over fradrag for pensioner for personer født før den 1. januar 1956, jf. § 8, stk. 6 og 7,
som ikke opfylder udskydelsesreglen i lovens § 74 j, stk. 12:
Pensionsordninger:
Udbetales som engangsbeløb
eller udbetales ikke:
Udbetales løbende:
Livsvarige pensioner (uden
depotværdi), som er led i et
ansættelsesforhold
Beregningsgrundlaget er 80 pct. af 50 pct. af den faktiske årlige ydelse
den indberettede årlige ydelse.
trækkes fra i efterlønnen
Bundfradrag benyttes.
Heraf trækkes 60 pct. fra i
efterlønnen
Livsvarige pensioner (uden
depotværdi), som er private
Beregningsgrundlaget er 80 pct. af Beregningsgrundlaget er 80 pct. af
den indberettede årlige ydelse.
den indberettede årlige ydelse.
Bundfradrag benyttes.
Bundfradrag benyttes.
Heraf trækkes 60 pct. fra i
Heraf trækkes 60 pct. fra i
efterlønnen
efterlønnen
Pensioner med depotværdi, som er led Beregningsgrundlaget er 5 pct. af
i et ansættelsesforhold
det indberettede depot.
Bundfradrag benyttes.
Heraf trækkes 60 pct. fra i
efterlønnen
50 pct. af den faktiske årlige ydelse
trækkes fra i efterlønnen
Pensioner med depotværdi, som er
private
Beregningsgrundlaget er 5 pct. af
det indberettede depot.
Bundfradrag kan benyttes.
Heraf trækkes 60 pct. fra i
efterlønnen
Beregningsgrundlaget er 5 pct. af
det indberettede depot.
Bundfradrag benyttes.
Heraf trækkes 60 pct. fra i
efterlønnen
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
1827281_0018.png
ATP, ægtefælle- og samleverpension,
børnepension og invalidepension
Påvirker ikke efterlønnen
Påvirker ikke efterlønnen
Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, som opfylder udskydelsesreglen lovens § 74 j, stk. 12, ved
overgangen til efterløn, skal kun have fradrag i efterlønnen for pensioner, der er optjent som led i et
ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden. Nedenfor er en oversigt over
pensioners påvirkning af efterlønnen, for dem der opfylder udskydelsesreglen i lovens § 74 j, stk. 12.
Oversigt over fradrag for pensioner for personer født før den 1. januar 1956, jf. § 8, stk. 8, som
opfylder udskydelsesreglen i lovens § 74 j, stk. 12:
Pensionsordninger:
Udbetales som engangsbeløb Udbetales løbende:
eller udbetales ikke:
55 pct. af den faktiske årlige
ydelse trækkes fra i efterlønnen
Livsvarige pensioner (uden depotværdi), som Påvirker ikke efterlønnen
er led i et ansættelsesforhold
Livsvarige pensioner (uden depotværdi), som Påvirker ikke efterlønnen
er private
Påvirker ikke efterlønnen
Pensioner med depotværdi, som er led i et
ansættelsesforhold
Pensioner med depotværdi, som er private
Påvirker ikke efterlønnen
55 pct. af den faktiske årlige
ydelse trækkes fra i efterlønnen
Påvirker ikke efterlønnen
Påvirker ikke efterlønnen
ATP, ægtefælle- og samleverpension,
børnepension og invalidepension
Påvirker ikke efterlønnen
Påvirker ikke efterlønnen
Et medlem, som er født før den 1. januar 1956, og som ved overgangen til efterløn opfylder udskydelses-
reglen, skal kun have nedsat efterlønnen for pensioner, der er optjent som led i et ansættelsesforhold, og som
kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden. Fradraget skal ske efter reglen i § 8 stk. 3-5, dvs. for den
faktisk udbetalte ydelse og uden bundfradrag.
Hvis dette medlem på et tidspunkt vælger ikke længere at få sin løbende pension udbetalt, skal der ikke
længere ske fradrag efter § 7, stk. 3-5, da der ikke længere sker en løbende udbetaling.
Da medlemmet opfylder udskydelsesreglen, er medlemmet som nævnt ikke omfattet af reglen om fradrag i
§ 8 stk. 1. Der skal derfor ikke længere ske fradrag for denne pension.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Kommer en pension til løbende udbetaling som følge af tab af erhvervsevne efter § 27, nr. 14, skal
pensionen ikke medføre fradrag i efterlønnen, og den pågældende pension skal tages ud af
pensionsopgørelsen, jf. § 7 og § 8. Dette gælder, uanset om udskydelsesreglen i lovens § 74 j, stk. 12, er
opfyldt eller ej. Tilsvarende gælder for udbetaling af tilskadekomstpension efter § 27, nr. 15, hvor den
løbende udbetaling dog skal fradrages delvist.
Til §§ 9 og 10
Nærmere om fradragsmetoden
Beregning af fradrag for pensioner m.v. sker som et fradrag i medlemmets individuelle efterlønssats om
måneden.
Fradraget beregnes ud fra summen af samtlige fradragsbeløb efter §§ 7 og 8, opgjort på årsbasis i hele
kroner. Derefter beregnes fradraget som et beløb pr. måned ved at dividere med 12. Det gælder for såvel
deltids- som fuldtidsforsikrede medlemmer. Dette månedsbeløb skal fratrækkes medlemmets individuelle
efterlønssats pr. måned, og den ny - regulerede - efterlønssats afrundes til nærmeste hele kroner.
For deltidsforsikrede udbetales efterløn for 130 timer om måneden, og der beregnes fradrag i efterlønnen i
forhold hertil.
Eksempler:
Et fuldtidsforsikret medlem, der er født før den 1. januar 1956, modtager efterløn på 91 pct. satsen. Det
samlede udbetalte beløb på årsbasis er for en pension, som er led i et ansættelsesforhold, på i alt 43.000 kr.
Pension, der skal medføre fradrag i månedssatsen:
43.000 kr. gange 50 pct. = 21.500 kr. pr. år
21.500 kr. divideret med 12 måneder = 1.791,67 kr. pr. måned
Reguleret månedssats
–
fuldtid (2018-niveau):
Månedssats før fradrag = 16.956 kr.
Månedssats efter fradrag
16.956 kr. minus 1.791,67 kr. = 15.164,33 kr.
Månedssats afrundet = 15.164 kr.
Efterløn i timen
(160,33 timer pr. måned) = 94,58 kr.
Hvis medlemmet er deltidsforsikret:
Reguleret månedssats - (2018-niveau):
Månedssats før fradrag = 11.304 kr.
Månedssats efter fradrag
11.304 kr. minus 1.791,67 kr. = 9.512,33 kr.
Månedssats afrundet = 9.512 kr.
Efterløn i timen
(130 timer pr. måned) =73,17 kr.
A-kassen skal skriftligt oplyse det enkelte medlem om den regulerede efterlønssats pr. efterlønstime.
Hvis der sker regulering af pensionsudbetalingerne i løbet af et kalenderår, skal der ske en ny beregning af
medlemmets regulerede efterløn pr. måned, og a-kassen skal orientere medlemmet om den nye "timeløn".
Det kan fx ske på udbetalingsspecifikationen.
Til § 11
Bestemmelsen skal sammenholdes med lovens § 74 c, stk. 5. Formålet med bestemmelsen er blandt andet
at undgå dobbeltforsørgelse.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Et medlem kan ikke overgå til efterløn, hvis en udenlandsk social pension direkte kan sidestilles med dansk
social pension. Hvis et medlem på efterløn begynder at få udbetalt en sådan udenlandsk social pension, skal
medlemmet udtræde af efterlønsordningen, jf. kapitel 7 i bekendtgørelse om overgang til efterløn samt
beregning og udbetaling af efterløn.
Hvis en udenlandsk pension, herunder alderspension, ikke kan sidestilles med en dansk social pension, kan
pensionen modtages sammen med efterløn mod, at efterlønnen nedsættes med et beløb, der svarer til
pensionen. Tilsvarende gælder, hvis den udenlandske pension er så lille, at pensionen ikke kan udgøre et
forsørgelsesgrundlag.
Et medlem kan blive berettiget til en forhøjelse af en udenlandsk pension, hvorved pensionen bliver højere
end grænsen. I så fald må medlemmet frasige sig forhøjelsen eller udtræde af efterlønsordningen. Skyldes en
forhøjelse alene en ændring af valutakursen, kan et medlem dog forblive i efterlønsordningen.
Til kapitel 3
Fradrag for arbejde
Arbejde i efterlønsperioden
Retten til at have lønarbejde i perioden med efterløn er fastsat i lovens § 74 e.
Bestemmelsen omfatter såvel lønnet som ulønnet arbejde. Løn- og ansættelsesvilkår er uden betydning.
Det er også uden betydning, om arbejdet udføres for en erhvervsdrivende arbejdsgiver eller for en privat
person. Bestemmelsen omfatter også personer, der får udbetalt efterløn under ophold i et andet EØS-land, i
Grønland, på Færøerne eller i Schweiz.
Den nærmere afgrænsning af reglerne følger reglerne for arbejdsløshedsdagpenge. Ved beregning af
fradrag i arbejdsløshedsdagpengene anvender man i et vist omfang belægning på grund af manglende
rådighed. Den form for rådighedsbelægning gælder ikke for personer, der modtager efterløn.
Beregningen af fradrag for arbejde m.v.
Fradrag for arbejde skal ske efter reglerne for fradrag i dagpenge, det vil sige time for time. Fradraget
foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension.
Principperne fra reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, herunder § 4 om mindsteudbetaling
gælder tilsvarende ved arbejde i efterlønsperioden. Et medlem på efterløn skal ikke stå til rådighed for
arbejdsmarkedet, og der skal ikke belægges for timer på grund af manglende rådighed.
Den manglende rådighedsforpligtelse betyder, at et medlem, der er selvbygger eller medbygger i
efterlønsperioden, ved såvel mindre som større byggearbejder skal belægges for antallet af arbejdstimer, som
medlemmet har anvendt på byggearbejdet.
Til § 13, stk. 2
Ved beregning af fradraget for støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn skal der ske fradrag
for antallet af timer, den pågældende får udbetalt støtte for.
Plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, kan ikke udbetales sammen med en
anden offentlig forsørgelsesydelse som fx efterløn. Modtagelse af plejevederlag afskærer dog ikke
medlemmet fra at overgå til efterløn.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
1827281_0021.png
Til § 14
Frivillige Aaktiviteter
og frivilligt, ulønnet arbejde
I bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge m.v. er der fastsat regler om betydningen af at udføre
aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde i Danmark. Et medlem har ret til at udføre frivillige aktiviteter og
frivilligt, ulønnet arbejde her i riget.
Det samme regelsæt gælder for personer, der modtager efterløn, men
dog således at personer, der modtager efterløn i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz,
også kan udføre
frivillige
aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde i det pågældende land.
Derudover kan modtagere af efterløn udføre frivilligt, ulønnet arbejde i op til 65 timer om måneden. De 65
timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode eller som en forholdsmæssig andel heraf, hvis
der ikke foreligger en hel periode inden for den samme udbetalingsperiode. Arbejde herudover medfører
fradrag.
Reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge finder tilsvarende anvendelse. Det er i fastsat i
bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, hvad der forstås ved frivillige aktiviteter og frivilligt, ulønnet
arbejde, samt hvilke vilkår og begrænsninger, der, ud over timebegrænsningen, gælder for frivilligt, ulønnet
arbejde.
Til § 16
Det er ikke muligt at udtræde af efterlønsordningen for at vende tilbage til arbejdslivet ved fx drift af
selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse og derefter igen at indtræde i efterlønsordningen.
Hvis et medlem efter overgangen til efterløn påbegynder drift af selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse, kan a-kassen suspendere udbetalingen af efterløn, uden at medlemmet udtræder af
ordningen. Det kræver, at medlemmet på forhånd giver a-kassen besked herom, så a-kassen kan indstille
udbetalingen af efterløn fra det givne tidspunkt.
Suspensionsordningen kan anvendes såvel af efterlønsmodtagere med drift af godkendt selvstændig
virksomhed som uden drift af selvstændig virksomhed.
Udbetalingen af efterløn kan genoptages, hvis medlemmet enten:
er ophørt mere en midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed efter de almindelige regler om
ophør eller
søger om og får godkendt fortsat drift af virksomheden efter den relevante ordning om drift af
selvstændig virksomhed samtidig med efterløn, typisk 400-timers-ordningen.
Hvis man påbegynder drift af selvstændig virksomhed i et omfang, der ikke på forhånd er givet tilladelse
til, eller hvis man overskrider de tilladte grænser i forhold til 962-, 18�½- og 400-timers-ordningerne, finder
de almindelige regler om fejludbetaling, tilbagebetaling, sanktion m.v. anvendelse.
Lempet fradrag for kontrollabelt arbejde
Til § 17
Reglen om lempet fradrag for arbejde gælder for arbejde med kontrollabel arbejdstid.
De indtægter, der er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, er omfattet af det
lempede fradrag, herunder løn under ferie og sygdom.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Hvis medlemmet har en timeløn, der svarer til eller er højere end omregningssatsen (230,08 kr. pr. time i
2017-niveau), skal fradraget ske efter de almindelige regler, dvs. time for time. Hvis timelønnen er mindre
end omregningssatsen, men større end den højeste dagpengesats pr. time (849 kr. pr. dag, svarende til 114,78
kr. pr. time i 2017-niveau), skal fradraget ske ved at omregne indtægten med omregningssatsen.
Eksempel:
Et medlem har i en måned 80 løntimer med en timeløn på 150 kr.
Fradraget regnes således ud:
80 gange 150 = 12.000 kr.
12.000 divideret med 230,08 = 52,16 timer. Medlemmet skal have fradrag i efterlønnen for disse 52,16
timer.
Eksempel:
Et medlem har i en måned 90 timers lønarbejde med en timeløn på 85 kr.
Fradraget regnes således ud:
90 gange 114,78 = 10.330,20 kr.
10.330,20 divideret med 230,08 = 44,90 timer. Medlemmet skal have fradrag i efterlønnen for disse 44,90
timer.
Timelønnen er den indberettede løn før fradrag for arbejdsmarkedsbidrag. Bidraget til ATP og en
pensionsordning skal ikke medregnes til timelønnen.
Timelønnen opgøres som et gennemsnit af timelønnen for en hel indberetningsperiode.
Inden hver udbetaling skal medlemmet oplyse timelønnen, hvis dette er muligt. A-kassen skal foretage et
foreløbigt fradrag time for time, jf. § 13, hvis medlemmet ikke kender den nøjagtige timeløn, hvis
medlemmet har flere forskellige timelønninger i udbetalingsperioden, hvis medlemmet ikke har oplyst
timelønnen, eller hvis der er tvivl om, hvornår medlemmet har nået beløbsgrænsen på 37.577 kr. (2017-
niveau). A-kassen regulerer udbetalingen af efterløn, når lønoplysninger for udbetalingsperioden foreligger i
indkomstregistret.
Hvis medlemmet har flere beskæftigelsesforhold vurderes hvert beskæftigelsesforhold for sig. Hvis
medlemmet f.eks. har et arbejde med en timeløn på 150 kr. og et arbejde med en timeløn på 235 kr., skal det
første arbejde behandles efter reglerne for lempet fradrag, indtil beløbsgrænsen på 37.577 kr. er nået, og det
andet arbejde skal behandles efter de ordinære fradragsregler, dvs. time for time fradrag.
Eksempel:
Et medlem har i en måned 80 løntimer med en timeløn på 160 kr. Medlemmet har i måneden derudover 30
løntimer med en timeløn på 240 kr.
Fradraget for det førstnævnte arbejde regnes således ud:
80 gange 160 = 12.800 kr.
12.800 divideret med 230,08 = 55,63 timer.
Fradraget for det sidstnævnte arbejde sker time for time, dvs. at fradraget sker for 30 timer.
Samlet set skal medlemmet have fradrag i efterlønnen for 55,63 timer + 30 timer = 85,63 timer.
På tilsvarende måde skal hvert beskæftigelsesforhold behandles hver for sig, hvis medlemmet har flere
beskæftigelsesforhold, hvor timelønnen i hvert beskæftigelsesforhold er under omregningssatsen.
Til § 17, stk. 6
Der udbetales ikke efterløn, hvis det faktiske antal løntimer overstiger 128 timer om måneden for
fuldtidsforsikrede og 104 timer for deltidsforsikrede.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Denne regel finder kun anvendelse på beskæftigelse, der er omfattet af reglerne om lempet fradrag. Reglen
finder også kun anvendelse indtil beløbsgrænsen på 37.577 kr. er nået.
Det vil sige, at beskæftigelse med en timeløn, der er større end omregningssatsen, samt ukontrollabelt
arbejde ikke er omfattet af denne timegrænse. I den forbindelse er det kun mindsteudbetalingsreglen, jf. 4 i
bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, der finder anvendelse.
Hvis medlemmet har beskæftigelse, som er omfattet lempet fradrag, og som ikke overstiger timegrænsen,
og har beskæftigelse med en timeløn, der er større end omregningssatsen, kan det samlede faktiske timetal
overstige 128 timer uden, at udbetalingen af efterløn standses.
Eksempel
Et medlem har i en måned 120 løntimer med en timeløn på 160 kr. Medlemmet har i måneden derudover
24 løntimer med en timeløn på 240 kr.
Fradraget for det førstnævnte arbejde regnes således ud:
120 gange 160 = 19.200 kr.
19.200 divideret med 230,08 = 83,45 timer.
Fradraget for det sidstnævnte arbejde sker time for time, dvs. at fradraget sker for 24 timer.
Samlet set skal medlemmet have fradrag i efterlønnen for 83,45 timer + 24 timer = 107,45 timer, og der
kan udbetales efterløn selv om det faktiske timetal samlet overstiger 128 timer.
Til § 17, stk. 8
I de 37.577 kr. (2017-niveau)
–
eller det nedsatte beløb i overgangsåret
–
indgår alle lønindtægter, herunder
også lønindtægter, hvor timelønnen er højere end omregningssatsen, løn for arbejde med ukontrollabel
arbejdstid, udbetalt akkord eller bonus, der ikke udbetales i forbindelse med arbejdets udførelse, og løn fra
måneder, hvor medlemmet ikke har fået udbetalt efterløn på grund af mindsteudbetalingsreglen. Hvis
timelønnen er under et beløb svarende til højeste dagpenge på timebasis, og fradraget derfor beregnes på
grundlag af den ansatte timeløn, jf. § 17, stk. 1, nr. 3, er det også denne ansatte timeløn, der skal medgå til
opgørelsen af de 37.577 kr. eller til det nedsatte beløb i overgangsåret, jf. § 17, stk. 7.
Til § 18
I den udbetalingsperiode, hvor indtægtsgrænsen på de 37.577 kr. (2017-niveau) nås, skal fradraget i
efterlønnen for arbejde foretages efter reglen om lempet fradrag for den del af indtægten, der ligger under de
37.577 kr. For resten af indtægten skal fradraget foretages efter de almindelige regler.
Eksempel:
Medlemmet har indtil starten af udbetalingsperioden tjent 36.000 kr. i kalenderåret. Medlemmet har i ugen
20 timers arbejde med en timeløn på 150 kr. For de første 1.577 kroners lønindtægt skal medlemmet have
lempet fradrag.
1.577 divideret med 230,08 = 6,85 timer.
For resten af indtægten på 1.423 kr. (20 timer gange 150 kr. minus 1.577 kr.) foretages fradraget efter de
almindelige regler. Da medlemmet har haft en timeløn på 150 kr., svarer de 1.423 kr. til 9,49 timer (1.423
divideret med 150 = 9,49).
Medlemmet skal i denne udbetalingsperiode have fradrag for 16,34 timer (6,85 plus 9,49 = 16,34).
I resten af året skal medlemmet have fradrag efter de almindelige regler time for time.
Til kapitel 4
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Til § 19
Indtægter, der medfører fradrag i dagpengene, medfører
–
medmindre der er fastsat særlige regler i
bekendtgørelse om fradrag i efterløn
–
også fradrag i efterlønnen. Det gælder fx løn, rådighedsløn mv. for en
periode, hvor der ikke udføres arbejde, eller ydelser, der træder i stedet herfor. Det gælder også indtægter fra
førsteudsendelse og genudsendelse, genudsendelse mv. Fradraget skal ske efter reglerne i bekendtgørelse om
fradrag i dagpenge.
Reglerne finder anvendelse på såvel modtagere af efterløn med bopæl og arbejde i Danmark som
modtagere af efterløn med bopæl og arbejde i de øvrige lande inden for EØS-området og Schweiz.
I det omfang indtægter fra et andet EØS-land og Schweiz skal medføre fradrag, skal indtægterne først
omregnes til danske kroner og ører med den gældende kronekurs.
Til § 20
Borgerlige ombud og hverv
Om den nærmere beregning af fradrag for borgerlige ombud og hverv, herunder også private hverv,
henvises til reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.
Til § 21
Forholdet til ferieloven
Ifølge lov om ferie optjenes ferie i et kalenderår. Det vil sige, at optjeningsåret løber fra den 1. januar til og
med den 31. december. Ferien holdes i ferieåret, som løber fra den 1. maj til og med den 30. april i det
følgende år.
Et medlem, der overgår til efterløn, følger ferielovens almindelige regler med hensyn til udbetaling af
feriegodtgørelse.
Efter ferieloven er det en betingelse for udbetaling af feriegodtgørelse, at det attesteres, at ferie holdes
umiddelbart efter udbetalingstidspunktet. Det betyder, at udbetales feriegodtgørelsen lige før overgangen til
efterløn, uden at der holdes ferie, betragtes beløbet som udbetalt i efterlønsperioden.
Til § 21, stk. 1
Hvis en efterlønsmodtager holder ferie med løn i et ansættelsesforhold, skal der ske fradrag for antallet af
løntimer. Det betyder, at et medlem, der holder ferie med løn, kan få udbetalt efterløn for de resterende timer.
Dog finder mindsteudbetalingsreglen anvendelse, hvorefter der skal udbetales efterløn for mindst 14,8 timer,
for at der kan ske udbetaling.
Til § 21, stk. 2
Hvis medlemmet holder ferie og får feriegodtgørelse, skal der for hver feriedag fratrækkes 7,4 timer af
efterlønnen for fuldtidsforsikrede og 6 timer af efterlønnen for deltidsforsikrede. Fradraget skal foretages på
det tidspunkt, hvor ferien holdes.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Efter ferieloven holdes ferie som udgangspunkt i en 5-dages-uge. Ferie vil ved aftale fortsat kunne optjenes
og afholdes i en 6-dages-uge. For disse medlemmer skal der omregnes med 5/6. Afrunding sker efter de
almindelige afrundingsregler. Ferie, der er optjent i timer ifølge aftale, omregnes også til hele og halve dage.
Eksempel:
Et fuldtidsforsikret medlem har optjent 15 feriedage med feriegodtgørelse, som medlemmet afholder
samlet fra den 10. i måneden. I udbetalingsmåneden skal medlemmet fratrækkes 111 timer (15*7,4) for
ferieafholdelsen, og medlemmet skal således have udbetalt efterløn for 49,33 timer (160,33-111).
Eksempel:
Medlemmet har før overgangen optjent 15 dages ferie med feriegodtgørelse til afholdelse i en 6-dages-uge.
Efter omregning og afrunding foretages fradrag for 12,5 dage. Medlemmet afholder samlet fra den 10. i
måneden. I udbetalingsmåneden skal medlemmet fratrækkes 92,5 timer (12,5*7,4) for ferieafholdelsen, og
medlemmet skal således have udbetalt efterløn for 67,83 timer (160,33-92,5).
Til § 21, stk. 3
Er feriegodtgørelsens bruttobeløb pr. dag mindre end medlemmets efterløn pr. dag, kan der suppleres med
efterløn for de pågældende dage. Det betyder, at medlemmet sammenlagt kan få udbetalt et beløb, som
svarer til medlemmets efterløn.
Medlemmets efterløn pr. dag er medlemmets efterløn pr. måned divideret med 160,33 og ganget med 7,4,
jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Eksempel:
Et fuldtidsforsikret medlem har ret til efterløn pr. måned på 11.000 kr. efter fradrag for pension, men før
fradrag for alle andre indtægter.
Medlemmets efterlønssats pr. dag er 508 kr. (11.000 kr.: 160,33 x 7,4 afrundet til nærmeste hele
kronebeløb).
Hvis medlemmets feriepenge pr. dag er mindre end 508 kr., har medlemmet ret til at få suppleret op.
Til § 21, stk. 4
Efter hovedreglen i stk. 2 skal der ske fradrag for ferie med feriegodtgørelse dag for dag.
For medlemmer, der arbejder i efterlønsperioden og har optjent feriegodtgørelse, kan hovedreglen betyde
en samlet indtægtsnedgang i ferieperioden. For at afbøde den konsekvens kan medlemmets feriegodtgørelse
pr. dag blive omregnet til timer. Medlemmet har herefter ret til efterløn den pågældende dag med fradrag for
de omregnede timer. Dog finder mindsteudbetalingsreglen anvendelse, hvorefter der skal udbetales efterløn
for mindst 14,8 timer, for at der kan ske udbetaling.
For at være omfattet af bestemmelsen skal medlemmet holde ferie i et ansættelsesforhold. Medlemmet skal
dokumentere ansættelsesforholdet, fx med en erklæring fra arbejdsgiveren. Der kan dog godt være tale om en
løsere tilknytning, vikaraftale m.v., når ansættelsen blot dokumenteres.
A-kassen skal omregne feriegodtgørelsen pr. dag med medlemmets timeløn i ansættelsesforholdet.
Medlemmet skal dokumentere timelønnens størrelse. Det er medlemmets normale timeløn i det
ansættelsesforhold, ferien holdes i, der skal anvendes. Det timetal, der kommer frem ved omregningen,
svarer dermed ikke til medlemmets normale beskæftigelsesgrad i ansættelsesforholdet. Hvis det timetal, der
fremkommer, er mindre end 160,33, kan medlemmet få efterløn med fradrag for de beregnede timer.
Eksempel 1:
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Et fuldtidsforsikret medlem holder ferie fra en halvtidsstilling og har optjent feriegodtgørelse i 5 uger med
420 kr. pr. dag. Medlemmet har en timeløn på 105 kr. Medlemmet har ret til efterløn for 60,33 timer i
udbetalingsperioden, idet feriegodtgørelsen omregnet svarer til 100 timer (420 divideret med 105 = 4*25).
Eksempel 2:
Hvis samme medlem i stedet har feriegodtgørelse på 960 kr. pr. dag, har medlemmet ikke ret til efterløn
samtidig, idet feriegodtgørelsen pr. dag omregnet med medlemmets timeløn udgør et timetal på mere end 7,4
timer om dagen (960 divideret med 105 = 9,1). Medlemmet skal derfor have fradrag efter hovedreglen i stk.
2. Det vil sige 7,4 timers fradrag pr. feriedag.
Eksempel 3:
Et deltidsforsikret medlem holder ferie i et ansættelsesforhold og har feriegodtgørelse på 315 kr. om dagen.
Medlemmet har en timeløn på 105 kr. Medlemmet har ret til efterløn svarende til forholdet mellem 3 timer
og 6 timer.
Til § 22, stk. 1
Der er efter ferieloven en række muligheder for at få feriepengene udbetalt, uden at ferien holdes.
Bestemmelserne findes i ferielovens § 30, stk. 1, 2, 3 og 4, § 34 a, § 34 b, stk. 2 og 3, og § 38.
Alle udbetalinger af feriepenge medfører fradrag i efterlønnen på det tidspunkt, hvor udbetalingen sker.
Dette gælder også, hvis feriepengene udbetales, selv om alle betingelser for udbetaling ikke er opfyldt. Hvis
udbetalingen sker inden for 3 måneder før overgangen til efterløn, skal der også ske fradrag i efterlønnen.
Feriepenge og optjening af skattefri præmie m.v.
Feriepenge, der udbetales, uden at ferien holdes, kan ikke regnes med som beskæftigelse til opfyldelse af
udskydelsesreglen eller til optjening af den skattefri præmie, idet kun afholdt ferie kan tælles med. Der
henvises til §§ 6 og 7 i bekendtgørelsen om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v.
Til § 22, stk. 2
Som udgangspunkt skal fradraget ske fra og med den udbetalingsperiode af efterløn, hvor udbetalingen af
feriepengene sker.
Eksempel 1:
En lønmodtager stopper med sit arbejde og går på efterløn den 1. oktober 2017. For ferieåret 2017-2018
(optjeningsåret 2016) får han udstedt et feriekort på 18,5 dage. Han anmoder den 1. maj 2018 om at få
udbetalt feriepengene fra optjeningsåret 2016. Han får pengene udbetalt den 25. maj 2018. Han skal have
fradrag for 18,5 dage fra og med udbetalingsperioden for maj 2018.
Hvis fradraget ikke kan ske fra og med udbetalingsperiode, hvor udbetalingen af feriepengene sker, skal
fradraget ske i de førstkommende udbetalinger af efterløn inden for 12 måneder, indtil der er sket fradrag for
alle feriedagene/ferietimerne.
Eksempel 2:
En lønmodtager stopper med sit arbejde og går på efterløn den 6. juli 2017. For ferieåret 2017-2018
(optjeningsåret 2016) får han udstedt et feriekort på 25 dage. Han får nyt fuldtidsarbejde den 1. marts 2018.
Han når ikke at holde sin ferie inden ferieårets udløb den 30. april 2018 og anmoder om at få udbetalt
feriepengene fra optjeningsåret 2016 i henhold til ferielovens § 34 b, stk. 2. Han får feriepengene udbetalt
den 18. maj 2018. Da han har fuldtidsarbejde i denne periode, er der ikke nogen efterløn at foretage fradrag i.
Fradraget får derfor først virkning, hvis den pågældende skal have udbetalt efterløn inden for 12 måneder fra
tidspunktet for udbetalingen af feriepengene.
Eksempel 3:
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
En lønmodtager stopper med sit arbejde og går på efterløn den 1. juli 2017. For ferieåret 2017-2018
(optjeningsåret 2016) får han udstedt et feriekort på 25 dage. Han når folkepensionsalderen den 15. marts
2018. Han anmoder den 1. maj 2018 om at få udbetalt feriepengene fra optjeningsåret 2018 i henhold til
ferielovens § 34 b, stk. 2. Han får feriepengene udbetalt onsdag den 18. maj 2018. Da han først får
feriepengene udbetalt, efter at han er trådt ud af efterlønsordningen, er der ikke nogen efterløn at foretage
fradrag i. Udbetalingen af feriepenge får derfor ingen betydning for efterlønnen.
Til § 22, stk. 3
Ifølge ferieloven optjenes ferie med 2,08 dage pr. måned. Som følge heraf afvikles ferie i en 5-dages-uge.
Fradraget beregnes i forhold til antallet af optjente feriedage. Er der fx optjent 12 �½ feriedag, skal der ske
fradrag i efterlønnen for 12 �½ dag.
Efter ferieloven holdes ferie som udgangspunkt i en 5-dages-uge. Ferie vil ved aftale fortsat kunne optjenes
og afholdes i en 6-dages-uge. For disse medlemmer skal der omregnes med 5/6. Afrunding sker efter de
almindelige afrundingsregler. Ferie, der er optjent i timer ifølge aftale, omregnes til hele og halve dage.
Til § 22, stk. 4
Hvis feriepengenes bruttobeløb er mindre end efterlønnen, suppleres der med efterløn, således at
medlemmet sammenlagt får et beløb svarende til medlemmets sædvanlige efterløn.
Til § 22, stk. 5
Efter hovedreglen i stk. 3 skal der ske fradrag for ferie med feriegodtgørelse dag for dag. Med § 34, stk. 5,
er det muligt for medlemmer, der har været ansat på nedsat tid inden overgangen til efterløn, at få
feriegodtgørelse omregnet til timer. Det kan derfor være en fordel for medlemmer, der har haft arbejde på
nedsat tid, at vælge at få feriegodtgørelsen udbetalt.
A-kassen skal omregne feriegodtgørelsen pr. dag med medlemmets normale timeløn fra det
ansættelsesforhold, der ligger tættest på overgangen til efterløn. Medlemmet skal dokumentere timelønnens
størrelse, hvis den ikke er kendt fra a-kassens opslag i indkomstregistret. Det timetal, der kommer frem ved
omregningen, svarer dermed ikke til den beskæftigelsesgrad, som ferien er optjent på grundlag af.
Eksempel:
Et medlem har forud for overgangen til efterløn været beskæftiget i 20 timer om ugen med en timeløn på
100 kr. Lønnen pr. uge er således 2.000 kr. (20 timer gange 100 kr.), hvilket svarer til en årsløn på 104.000
kr. (2.000 kr. gange 52 uger). Feriegodtgørelsen for 5 ugers ferie er i alt 13.000 kr. (12�½ pct. af 104.000 kr.)
og udgør i en 5-dages ferieuge 520 kr. pr. dag (13.000 kr. divideret med 25 dage). Medlemmet skal have
fradrag i efterlønnen svarende til 130 timer = 5 ugers ferie (den samlede feriegodtgørelse på 13.000 kr.
divideret med timelønnen på 100 kr.).
Til § 22, stk. 6
Et deltidsforsikret medlem, der har haft arbejde på nedsat tid, kan også få feriegodtgørelsen pr. dag
omregnet til timer. Medlemmet skal have fradrag i forhold til et månedligt timetal på 130.
Eksempel:
Et deltidsforsikret medlem har fået sin sats beregnet på grundlag af en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på
23 timer. I perioden med efterløn har medlemmet arbejdet i 10 timer om ugen. Medlemmets optjente
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
feriegodtgørelse fra arbejdsforholdet omregnes til timer, som skal føre til fradrag i efterlønnen. Der kan højst
fradrages 23 timer om ugen for medlemmet.
Til § 23
Dagpengegodtgørelse skal medføre i efterlønnen i det omfang, godtgørelsen er udbetalt til medlemmet.
Til § 25
Strejke og lockout
Der skal ske fradrag i efterlønnen for et medlem, der ophører med at arbejde, fordi pågældende bliver
omfattet af konflikt. Vurderingen af, om et medlem er omfattet af konflikt, følger reglerne for dagpenge.
Så længe konflikten varer, skal medlemmet i stedet for sine sædvanlige arbejdstimer have fradrag i
efterlønnen på baggrund af det gennemsnitlige antal arbejdstimer inden for de seneste 4 uger i det
arbejdsforhold eller hos den arbejdsgiver, som er omfattet af konflikt.
Opgørelsen af timer til fradrag sker på ugebasis ud fra medlemmets tidligere arbejdstimer i det berørte
arbejdsforhold.
Eksempel 1:
Et fastansat medlem med et fast timetal på 20 timer om ugen i de sidste 4 uger skal belægges med 80 timer
divideret med 4 uger = 20 timer om ugen.
Eksempel 2:
Et medlem med et varierende ugentligt timetal på i alt 100 timer i de sidste 4 uger skal belægges med 100
timer divideret med 4 uger = 25 timer om ugen.
Eksempel 3:
Et medlem med kun 2 ugers ansættelse og med 20 timer om ugen skal belægges med 40 timer divideret
med 4 uger = 10 timer om ugen.
Eksempel 4:
Et medlem med kun 1 dags arbejde på 8 timer inden konflikten skal belægges med 8 timer divideret med 4
uger = 2 timer om ugen.
Medlemmer på efterløn er ikke omfattet af 65-procent-reglen i lovens § 61, stk. 3.
Til § 26
Karantæne
Bestemmelsen omhandler timer for karantæner, som stammer fra en tidligere periode med dagpenge, eller
forhold, der opstår i perioden med efterløn. I perioden med efterløn kan der ikke ikendes karantæne på grund
af selvforskyldt arbejdsophør.
Til § 27
Indtægter, der ikke medfører fradrag
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
I denne bestemmelse er opregnet en række indtægter, som ikke medfører fradrag. Bestemmelsen er ikke
udtømmende. Har et medlem en indtægt, der kan sidestilles med de nævnte indtægter, og som ikke er
omfattet af andre bestemmelser i denne bekendtgørelse, medfører indtægten ikke fradrag i efterlønnen.
Til § 27, nr. 14
Foruden invalidepension, som er tegnet privat eller som led i et ansættelsesforhold, finder bestemmelsen
anvendelse på fx pension ved helbredsbetinget utjenstdygtighed (tjenestemænd) og svagelighedspension
(tjenestemænd) efter §§ 2 og 7 i tjenestemandspensionsloven.
Til § 27, nr. 15
Får en tjenestemand tilkendt tilskadekomstpension, fordi han som led i tjenesten er kommet til skade, skal
der ikke ske fradrag for den del af pensionen, hvormed pensionen er forhøjet som følge af arbejdsskaden.
Fradraget sker således kun for den del af pensionen, der er optjent ret til på fratrædelsestidspunktet, jf. § 7 og
§ 8. Den øvrige del af tilskadekomstpensionen betragtes som erstatning som følge af arbejdsskaden.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i bekendtgørelse om udbetaling
af dagpenge m.v.
Til § 27, nr. 16
Da vederlaget modtages som kompensation for overholdelse af en konkurrence- eller kundeklausul, efter at
medlemmet er fratrådt sin stilling, betragtes vederlaget ikke som løn.