Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 77 Bilag 6
Offentligt
1827278_0001.png
Vejledning til bekendtgørelse om fleksydelse
Indledning
I bekendtgørelse nr.
559 xx
af
29xx. april 2015 2017
om fleksydelse er der fastsat regler om fleksydelse.
I denne vejledning, som afløser vejledning nr. 9368 af 10. juli 2013, beskrives bekendtgørelsens regler.
Fleksydelsesalder
Fleksydelsesalderen er 60 år for personer, der er født før den 1. januar 1954.
For personer, der er født den 1. januar 1954 eller senere, stiger fleksydelsesalderen gradvist.
Fleksydelsesalderen er herefter:
60�½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til og med den 30. juni 1954,
61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til og med den 31. december 1954,
61�½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til og med den 30. juni 1955,
62 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1955,
62�½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956,
63 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958,
63�½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, og
64 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1959 til og med den 31. december 1962.
En person, der er født den 1. januar 1954, vil således tidligst kunne gå på fleksydelse den 1. juli 2014.
Samtidig med, at fleksydelsesalderen stiger, ændres folkepensionsalderen gradvist og i samme takt som
ændring i fleksydelsesalderen fra 65 år til 67 år. Den samtidige stigning i folkepensionsalderen betyder, at
fleksydelsesperioden fortsat er fem år for personer, der er født før den 1. januar 1956. For personer, der er
født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 1. juli 1959, forkortes fleksydelsesperioden gradvist,
fordi folkepensionsalderen for disse personer er 67 år og ikke stiger, mens fleksydelsesalderen fortsætter med
at stige.
For personer, der er født efter den 30. juni 1959, er fleksydelsesalderen 3 år før folkepensionsalderen. I
2015 og herefter hvert 5. år beregnes, om folkepensionsalderen skal stige som følge af en stigning i den
gennemsnitlige levetid. Det gælder for personer, der er født efter den 31. december 1962. Hvis
folkepensionsalderen skal stige, vil følgen være, at fleksydelsesalderen stiger tilsvarende. Den eventuelle
stigning i folkepensionsalderen betyder, at fleksydelsesalderen stiger med virkning pr. den 1. januar i
kalenderåret 12 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres, fordi fleksydelsesperioden er 3 år.
Til kapitel 1
Tilmelding og udmeldelse af fleksydelsesordningen
Til §§ 1-2
Automatisk tilmelding ved visitation til fleksjob
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Den kommune, som visiterer en person til fleksjob, skal underrette Udbetaling Danmark om visitationen,
herunder hvornår visitationen er sket. Underretningen fungerer dermed som en automatisk tilmelding af
personen til fleksydelsesordningen. Tilmeldingen får virkning fra den første i måneden efter den dato, hvor
kommunen har truffet afgørelse om visitation til fleksjob.
Begrundelsen for den automatiske tilmelding er, at følgerne for den enkelte kan være betydelige, hvis
tilmelding undlades eller forsinkes.
På grundlag af kommunens underretning skal Udbetaling Danmark registrere personen som tilmeldt til
fleksydelsesordningen og sørge for, at personen er bekendt med de generelle betingelser for at deltage i
ordningen og muligheden for at melde sig ud. For at den pågældende person kan tage stilling til, om han eller
hun ønsker at være med i fleksydelsesordningen, er det vigtigt, at den generelle information gives hurtigt.
Derved får Udbetaling Danmark bedre mulighed for at få en hurtig afklaring af, om personen har anciennitet
fra efterlønsordningen, der skal medregnes ved Udbetaling Danmarks opgørelse af anciennitet efter § 3.
Personer, der ikke ønsker at være tilmeldt, bliver udmeldt fra tilmeldingsdatoen, se vejledningens
bemærkninger til § 6. Udmeldelsen skal være skriftlig.
Anke af visitationsafgørelsen
En anke af kommunens afgørelse om visitation har ikke opsættende virkning for tilmeldingen til
fleksydelsesordningen.
Tilfælde, hvor personen selv skal tilmelde sig
Hvis personen er blevet udmeldt af ordningen, men igen ønsker at være tilmeldt, skal personen selv
tilmelde sig. Hvis fx en person har meldt sig ud af ordningen for at holde en pause med bidragsbetalingen,
skal personen selv tilmelde sig, når denne igen ønsker at indbetale fleksydelsesbidrag.
Tilmeldingen skal være skriftlig. Tilmeldingen kan også ske elektronisk.
Tilmeldingen får virkning fra den første i måneden efter den dato, Udbetaling Danmark har modtaget
tilmeldingen.
Til § 3
Anciennitet
Udbetaling Danmark skal kunne opgøre ancienniteten for de personer, der gerne vil være med i
fleksydelsesordningen.
Den a-kasse, som den pågældende senest har været medlem af, ligger inde med de nødvendige oplysninger
om perioder med a-kassemedlemskab og perioder med indbetaling af efterlønsbidrag.
Udbetaling Danmark skal sende anciennitetsopgørelsen til personen og oplyse, om den pågældende har
mulighed for at opnå ret til fleksydelse. Der er ikke i øvrigt fastsat særlige regler for sagsbehandlingen. Her
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
gælder de almindelige regler i forvaltningsloven og i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Hovedreglen i lovens § 2, stk. 1, nr. 4
Der kræves en sammenlagt optjeningstid på mindst 30 år.
Ved opgørelsen af anciennitet indgår:
Perioder med indbetalt fleksydelsesbidrag.
Perioder med indbetalt efterlønsbidrag.
Medregning af anciennitet fra efterlønsordningen forudsætter, at indbetalte efterlønsbidrag ikke er
tilbagebetalt.
Efter lovens § 2, stk. 2, kan perioder efter ophør med indbetaling af bidrag til efterlønsordningen regnes
med i ancienniteten, hvis perioden uden betaling af efterlønsbidrag ligger umiddelbart før den første
tilmelding til fleksydelsesordningen. Der kan højst medregnes 12 måneder sammenlagt.
En person, der kan opfylde kravet om indbetaling af bidrag efter lovens § 2, stk. 1, nr. 4, kan vælge at
holde pause i sine indbetalinger af fleksydelsesbidrag.
Personer, der er omfattet af lovens § 2 a, stk. 1-3, kan ikke holde pause i indbetalingen af
fleksydelsesbidrag uden at miste retten til fleksydelse. Personer, der er omfattet af lovens § 2 a, stk. 3, kan
dog under visse betingelser holde bidragsfri perioder, jf. vejledningen til § 9.
Overgangsbestemmelser for krav om optjeningstid for personer født før den 1. januar 1978, jf. lovens § 2
a.
Lovens § 2 a, stk. 1:
En person, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet til optjeningstid, hvis personen:
–
indtil tilmeldingen til fleksydelsesordningen har været medlem af en a-kasse uafbrudt fra den 31. marts
1992 og har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. april 1999, og
–
har betalt fleksydelsesbidrag uafbrudt fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen til mindst det tidspunkt,
hvor personen har nået fleksydelsesalderen, der er 60 år for denne aldersgruppe.
Den uafbrudte optjeningstid skal mindst udgøre 10 år inden for de seneste 15 år.
Lovens § 2 a, stk. 2:
En person, der er født før den 1. januar 1959, kan opfylde kravet til optjeningstiden, hvis personen:
–
har været medlem af en a-kasse,
–
har indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999 til tilmeldingen til fleksydelsesordningen, og
–
har betalt bidrag til fleksydelsesordningen uafbrudt fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen til mindst
det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen.
Optjeningstiden skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.
Eksempel:
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
1827278_0004.png
M er født den 3. september 1956. M har været medlem af en a-kasse fra den 1. oktober 1991 til den 30.
september 1992 og uafbrudt fra den 1. maj 1997. M har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999
og frem til tilmeldingen til fleksydelsesordningen den 1. februar 2007. Hvis M betaler fleksydelsesbidrag
uafbrudt fra den 1. februar 2007, vil M opfylde kravet om 20 års anciennitet indenfor de sidste 25 år, og vil
kunne overgå til fleksydelse, når han når fleksydelsesalderen, som er 63 år.
Ancienniteten består af følgende perioder:
A-kassemedlemskab
A-kassemedlemskab
A-kassemedlemskab med indbetaling af efterlønsbidrag
Anciennitet ved tilmeldingen til fleksydelsesordningen
Fleksydelsesbidrag
Anciennitet ved fleksydelsesalderen
011091-300992
010597-310399
010499-310107
010207-300919
1 år
1 år 11 måneder
7 år 10 måneder
10 år 9 måneder
12 år 8 måneder
23 år 5 måneder
En person, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 31. december 1975, kan opfylde
kravet til optjeningstid ved uafbrudt medlemskab af en a-kasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller
fleksydelsesbidrag fra den 1. januar 2008, og mindst til det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen.
Optjeningstiden skal mindst udgøre 25 år. For personer født før den 1. juli 1964 er det dog tilstrækkeligt, at
perioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.
Lovens § 2 a, stk. 7
Bestemmelsen er en undtagelse fra reglen om uafbrudte optjeningsperioder.
Det forudsættes, at der foreligger særligt undskyldelige omstændigheder i sagen, og at afbrydelsen har
været af kortere varighed.
Til § 4
Dispensation fra kravet om optjeningstid i lovens § 2, stk. 1, nr. 4
Hvis en person ikke kan opnå ret til fleksydelse ved fleksydelsesalderen, skal det overvejes, om der er
grundlag for dispensation. Personen skal være født før den 1. juli 1966, og der kan kun dispenseres, hvis
personen på grund af nedsat arbejdsevne ikke har mulighed for at opfylde det aldersafhængige
anciennitetskrav, der følger af lovens § 2 a ved fleksydelsesalderen.
Målgruppen er personer, der på grund af en varigt nedsat arbejdsevne ikke har haft muligheden for at stå
fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, og dermed heller ikke har haft mulighed for at opnå medlemskab af en
arbejdsløshedskasse. Samtidig er det en forudsætning, at personen har haft en form for tilknytning til det
ordinære arbejdsmarked.
Til brug for vurderingen af, om personen kan opnå dispensation, skal der være dokumentation (fra fx a-
kasse, kommune mv.) for:
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
1) perioder med tilknytning til det ordinære arbejdsmarked, hvor personen kunne have været/var medlem
af en a-kasse,
2) perioder med tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor personen på grund af nedsat arbejdsevne ikke har
haft eller har kunnet få et ordinært job, og dermed heller ikke har kunnet opnå medlemskab af en a-
kasse,
3) andre perioder, herunder perioder helt uden for arbejdsmarkedet.
Dispensationsmuligheden sigter alene på at kompensere for perioderne under b). Perioder med
førtidspension kan tælles med efter en konkret vurdering.
Perioder, hvor en person har været hjemmearbejdende, tjenestemand el.lign. og af denne grund ikke har
været medlem af en a-kasse, kan der ikke dispenseres for.
Når en person opfylder betingelserne for at få dispensation fra optjeningskravet, er det yderligere et krav
for at overgå til fleksydelse, at personen har betalt fleksydelsesbidrag uafbrudt i mindst 5 år fra tilmeldingen.
Til § 5
Fortrydelsesordningen i lovens § 3 a
Efter lovens § 3 a kan en person ved tilmeldingen til fleksydelsesordningen under visse betingelser fortryde
et tidligere fravalg af efterlønsordningen. Det er altså en forudsætning, at personen tidligere har haft
mulighed for at opnå ret til efterløn ved at indtræde i eller blive i efterlønsordningen.
En person, der i perioden fra den 2. april til og med den 1. oktober 2012 har fravalgt efterlønsordningen og
fået sine efterlønsbidrag kontant og skattefrit udbetalt, kan ikke fortryde fravalget og kan ikke blive tilmeldt
fleksydelsesordningen, heller ikke via fortrydelsesordningen.
Fleksydelse efter fortrydelsesordningen er sekundær i forhold til ordinær fleksydelse. Det betyder, at man
kun kan benytte fortrydelsesordningen, hvis man ikke kan opfylde kravet om betaling af bidrag i den
ordinære fleksydelsesordning inden folkepensionsalderen.
Der vil være nogen, som har tilmeldt sig via fortrydelsesordningen, fordi de ikke kunne opnå ret til
fleksydelse efter de ordinære regler, men som på grund af fremrykningen af forhøjelsen af
fleksydelsesalderen alligevel kan nå at betale bidrag, så de opfylder betingelserne for ret til ordinær
fleksydelse. Disse personer hører under fortrydelsesordningen, fordi de er tilmeldt via denne og på
tidspunktet for tilmelding ikke havde andre muligheder.
For at opnå ret til fleksydelse efter fortrydelsesordningen skal en person, der er født den 1. januar 1973
eller senere, have været uafbrudt medlem af en a-kasse fra det 24. år. En person, der er født før den 1. januar
1973, skal have været uafbrudt medlem af en a-kasse senest fra den 1. januar 1997.
Retten til fleksydelse efter fortrydelsesordningen er derudover betinget af, at personen bliver tilmeldt
fleksydelsesordningen senest 15 år før, personen når fleksydelsesalderen, og at der indbetales
fleksydelsesbidrag uafbrudt fra tilmeldingen indtil fleksydelsesalderen. Personen skal altså betale
fleksydelsesbidrag i mindst 15 år.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Hvis en person ved tilmeldingen til fleksydelsesordningen indbetaler efterlønsbidrag efter
fortrydelsesordningen i arbejdsløshedsforsikringsloven, kan personen efter lovens § 3 a, stk. 3, medregne
efterlønsbidrag, der ikke senere er tilbagebetalt, til opfyldelsen af kravene om indbetaling af
fleksydelsesbidrag. Det betyder, at personer kan blive omfattet af fortrydelsesordningen i
fleksydelsesordningen, selv om tilmeldingen sker senere end 15 år før fleksydelsesalderen, når blot personen
har benyttet sig af fortrydelsesordningen i arbejdsløshedsforsikringsloven senest 15 år før
fleksydelsesalderen.
Personer, som opnår ret til fleksydelse via fortrydelsesordningen, får fleksydelse efter de almindelige
regler, dog således, at fleksydelsen nedsættes i forhold til det antal år, personen ved fleksydelsesalderen, jf.
lovens § 1 a, ikke har indbetalt bidrag efter anciennitetsreglerne.
Personens fleksydelsessats beregnes efter de almindelige regler. Den beregnede sats, før fradrag for
pensioner eller andet, nedsættes herefter med 2 pct. af højeste sygedagpengesats for hvert hele år, som
personen mangler at betale bidrag for. For perioder under et år sker nedsættelsen i forhold til manglende
antal hele måneder.
De manglende bidrag kan ikke efterbetales, så personen får beregnet en højere fleksydelse.
Eksempel:
En person, der er født den 15. juni 1962, har uafbrudt været medlem af en arbejdsløshedskasse siden 1. juli
1996 og har fra den 1. juli 1999 betalt efterlønsbidrag i 2 år, hvorefter efterlønsordningen blev fravalgt.
Personen tilmeldes fleksydelsesordningen pr. den 1. juli 2009 og benytter sig af fortrydelsesordningen.
Personen betaler herefter uafbrudt fleksydelsesbidrag indtil overgangen til fleksydelse den 1. juli 2026.
Efter de almindelige regler skulle personen have indbetalt efterlønsbidrag/fleksydelsesbidrag i mindst 25
år, jf. lovens § 2 a, stk. 3. Der er imidlertid kun betalt i 19 år, og personen mangler således at have betalt
bidrag i 6 år i forhold til de almindelige anciennitetsregler. Personens beregnede fleksydelsessats før fradrag
for pension mv. nedsættes derfor med 2 pct. x 6 = 12 pct. af højeste sygedagpengesats.
Til § 6
Udmeldelse
Tvungen udmeldelse
Viser anciennitetsopgørelsen, som Udbetaling Danmark foretager efter § 3, at personen ikke har mulighed
for at optjene ret til fleksydelse inden overgang til folkepension, skal Udbetaling Danmark træffe afgørelse
om, at personen er udmeldt af ordningen. Udmeldelsen får virkning fra tilmeldingsdatoen.
Udmeldelsen bliver ophævet, hvis Udbetaling Danmark efterfølgende får oplysninger, som viser, at
personen alligevel har mulighed for at optjene ret til fleksydelse. Det kan fx være tilfældet, hvis en person
først dokumenterer anciennitet fra efterlønsordningen, efter at Udbetaling Danmark har foretaget
anciennitetsopgørelsen. Efterfølgende dispensation for anciennitetskravet, jf. § 4, vil også indebære, at
udmeldelsen bliver ophævet.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Når udmeldelsen bliver ophævet, er personen igen tilmeldt med virkning fra tilmeldingsdatoen, jf. § 1 og
lovens § 4, og skal betale bidrag fra den dato.
Andre situationer med tvungen udmeldelse
Udbetaling Danmark træffer afgørelse om udmeldelse:
Ved manglende bidragsbetaling, jf. § 11, stk. 1. Udmeldelse ved manglende indbetaling af
fleksydelsesbidrag får virkning fra den dato, hvortil personen har betalt. Se § 11, stk. 2, for så vidt
angår muligheden for at ophæve udmeldelsen.
Ved dødsfald. Ved dødsfald får udmeldelsen virkning fra dagen for dødsfaldet.
Når personen ikke længere er visiteret til fleksjob, herunder
hvis personen får ordinær beskæftigelse. Ved overgang til ordinær beskæftigelse får udmeldelsen
virkning fra den første i måneden efter datoen for overgangen til ordinær beskæftigelse. Hvis personen
i forbindelse med overgang til ordinær beskæftigelse melder sig ind i en a-kasse og tilmelder sig til
efterlønsordningen, kan perioder med fleksydelsesbidrag medregnes i efterlønsancienniteten, jf.
bekendtgørelse om fleksibel efterløn.
hvis personen får tilkendt ydelser efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension mv. Ved tilkendelse af ydelser efter pensionslovene eller
tilsvarende udenlandsk pension, får udmeldelsen virkning fra den dag, pensionen tilkendes.
En person, der tager ophold i udlandet og som følge heraf ikke længere kan anses for visiteret til fleksjob,
skal også udmeldes af fleksydelsesordningen.
Sammen med afgørelsen om udmeldelse orienterer Udbetaling Danmark om muligheden for
tilbagebetaling af bidrag.
En person, der ikke længere er visiteret til fleksjob fordi personen ophører med en selvstændig virksomhed,
som personen har fået tilskud til at fortsætte med nedsat arbejdsevne efter reglerne i § 70 g i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan dog fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen i op til 3 år efter
ophøret. Der henvises til § 4 a i lov om fleksydelse.
På samme måde kan en person, som ikke længere er visiteret til fleksjob, fordi personen visiteres til
ressourceforløb fra ledighedsydelse, fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen. Der er ikke nogen
specifik tidsbegrænsning i forhold til, hvor længe personen kan fortsætte med at være tilmeldt
fleksydelsesordningen under ressourceforløbet. Personen vil således kunne fortsætte med at være tilmeldt
fleksydelsesordningen under hele ressourceforløbet. Der henvises til § 4 b i lov om fleksydelse.
En person, der opholder uden for riget, EØS-området og Schweiz i mere end 3 måneder, og derfor får
standset udbetalingen af fleksydelse, skal ikke udmeldes af ordningen. Personen skal heller ikke udmeldes,
selv om personen tager fast ophold uden for riget, EØS-området og Schweiz og i den forbindelse får standset
udbetalingen af fleksydelse.
Til § 7
Frivillig udmeldelse
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Personen kan til enhver tid melde sig ud af ordningen. Udmeldelsen skal være skriftlig og får virkning fra
den 1. i måneden efter modtagelsen af udmeldelsen.
Udbetaling Danmark skal bekræfte modtagelsen af udmeldelsen og orientere om betingelserne for
tilbagebetaling af indbetalte bidrag. Udbetaling Danmark orienterer ligeledes personen om, at udmeldelse og
eventuel tilbagebetaling af bidrag kan have betydning for retten til fleksydelse ved en senere gentilmelding
til ordningen.
Fremsætter en person krav om tilbagebetaling af bidrag, anses det for en anmodning om udmeldelse.
Bortset fra skriftlighedskravet er der ikke særlige formkrav til frivillige udmeldelser.
Til kapitel 2
Indbetaling af fleksydelsesbidrag
Til § 8
Efter lovens § 7 skal der opkræves bidrag af alle personer, der er tilmeldt fleksydelsesordningen. Hvis
personen ikke bliver udmeldt tidligere, fortsætter bidragspligten således frem til overgangen til folkepension.
Udbetaling Danmark skal opkræve bidrag fra den dato, hvor tilmeldingen til fleksydelsesordningen får
virkning. Tilmeldingen sker altid med virkning fra den 1. i en måned. Se vejledningens bemærkninger til § 1.
Fleksydelsesbidraget skal betales kvartalsvis forud med ¼ af det årlige beløb, der følger af lovens § 8. I
2015 er det kvartalsvise bidrag 1.447 kr.
Bidraget er fradragsberettiget ved opgørelsen af personens skattemæssige indkomst, jf.
pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 1.
Udbetaling Danmark bør sende opkrævningen ud senest 8 bankdage før, bidraget skal indbetales. Det skal
fremgå af opkrævningen, hvilken periode fleksydelsesbidraget dækker, og hvornår der er sidste
betalingsfrist.
Den første bidragsopkrævning
Udbetaling Danmark må efter lovens § 7 først begynde at opkræve bidrag, når det er konstateret, at
personen har mulighed for at optjene ret til fleksydelse. Der skal altså foreligge en anciennitetsopgørelse
efter § 3 eller en afgørelse om dispensation for anciennitetskravet, jf. § 4, før Udbetaling Danmark begynder
at opkræve bidrag.
Den første bidragsbetaling skal ske for tilmeldingsperioden, som er den 1. i måneden efter visitationen til
fleksjob.
Eksempel 1:
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
En person, der visiteres til fleksjob den 1. marts, skal tilmeldes fleksydelsesordningen per 1. april og
opkræves bidrag fra 1. april.
Den første bidragsbetaling kan i nogle tilfælde både omfatte en forudbetalt og en bagudbetalt periode.
Eksempel 2:
En kommune visiterer P til fleksjob den 29. juni, og P bliver derfor tilmeldt fra den 1. juli. P bekræfter
overfor Udbetaling Danmark, at P ønsker at være tilmeldt fleksydelsesordningen og indsender
dokumentation for, at P har betalt til efterlønsordningen. Men da Udbetaling Danmark har udsendt øvrige
bidragsopkrævninger for juli kvartal før den 29. juni, kan Udbetaling Danmark opkræve P´s bidrag for juli
kvartal sammen med bidraget for oktober kvartal.
Betaling via tredjemand
Hvis personen overlader betalingen af bidrag til tredjemand, fx en ægtefælle, samlevende, pårørende eller
andre, har personen selv ansvaret for, at betalingen sker til tiden. Det samme gælder, hvis man overlader
betalingen til kommunen, sin revisor eller til banken.
Betaling via et pengeinstitut mv.
Man kan altid betale bidrag gennem et pengeinstitut eller gennem postvæsenet. Man har selv ansvaret for,
at betalingen sker til tiden. Vælger man at betale via netbank, er det således ens eget ansvar, at
betalingsordren gennemføres. Det afhænger af betalingsmåden, hvornår betaling anses for at være sket:
Betalingsmåde:
1) Betaling via netbank, indbetalingskort eller Nets Betalingsservice.
2) Betaling på posthus eller i et pengeinstitut.
Betaling anses for sket:
1) Når beløbet er debiteret ens konto.
2) Den dato, der fremgår af datostemplingen på kvitteringen.
Betaling via træk i fleksydelse
En fleksydelsesmodtager kan aftale med Udbetaling Danmark, at betaling af fleksydelsesbidraget sker ved,
at Udbetaling Danmark trækker det skyldige bidrag i fleksydelsen.
Bidraget trækkes i den fleksydelsesudbetaling, der finder sted umiddelbart før betalingsfristen for bidraget.
Det vil fx sige, at bidraget for 2. kvartal, som udsendes i marts til betaling den 1. april, fratrækkes i
fleksydelsen for marts måned, som udbetales den sidste bankdag i marts.
Udbetaling Danmark oplyser ved betalingen af bidraget, hvilken periode, som bidraget vedrører.
Til § 9
Bidragsfri perioder jf. lovens § 2 a, stk. 4
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Man kan få bidragsfri periode, hvis man pr. den 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag eller
fleksydelsesbidrag før det fyldte 35. år, som man ikke har fået betalt tilbage.
Man kan også få bidragsfri periode, hvis man
er født den 2. juli 1960 eller senere,
og efter det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag i perioden den 1. januar til og med den 31.
december 2007, der ikke er betalt tilbage.
Det er dog et krav, at den samlede periode, som man faktisk har betalt efterlønsbidrag eller
fleksydelsesbidrag i, i alt er på mindst 25 år ved fleksydelsesalderen. En bidragsfri periode kan være på
mindre end et år, og kan deles i mindre perioder, som dog hver skal være på mindst en måneds varighed.
En bidragsfri periode løber altid fra den 1. i en måned til den sidste dag i en måned.
Den bidragsfri periode afbryder ikke perioden med indbetaling af fleksydelsesbidrag i lovens § 2 a, stk. 3,
1. og 2. pkt., efter den 1. januar 2008.
Den bidragsfri periode svarer til den periode, som personen har indbetalt efterlønsbidrag eller
fleksydelsesbidrag før det fyldte 35. år, som ikke er betalt tilbage.
Hvis en person har haft en bidragsfri periode, kan personen ikke efterbetale efterlønsbidraget eller
fleksydelsesbidraget for den bidragsfri periode og »flytte« den bidragsfri periode til et andet tidspunkt.
Til § 10
Regler for restance
Udbetaling Danmark skal sende en skriftlig rykkermeddelse til de personer, der ikke har betalt bidrag til
tiden.
Det skal fremgå af rykkermeddelelsen, at personen bliver udmeldt af fleksydelsesordningen, hvis bidraget
ikke bliver betalt senest 3 uger efter, at rykkermeddelelsen er sendt. Det skal også fremgå, at en udmeldelse
vil kunne betyde, at personen mister sin ret til fleksydelse.
Hvis personen modtager fleksydelse, og der ikke er indgået aftale med Udbetaling Danmark om betaling af
fleksydelsesbidrag via træk i fleksydelsen, skal det oplyses i rykkermeddelelsen, at det forfaldne bidrag vil
blive modregnet i den førstkommende udbetaling af fleksydelse, hvis bidraget ikke betales senest 3 uger efter
rykkermeddelelsen er sendt. Se vejledningens bemærkninger til § 12.
Betaling af et mindre beløb end det, bidragsopkrævningen lyder på
Hvis personen ikke indbetaler det fulde beløb, skal Udbetaling Danmark igangsætte rykkerprocedure.
Dokumentation for afsendelse af rykkermeddelelse
Dokumentation for afsendelse af rykkermeddelelsen anses for at være opfyldt, hvis Udbetaling Danmark
sender udmeldelsen via Digital Post og udmeldelsen anses for at være kommet frem, jf. lov om Offentlig
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Digital Post. Kravet om dokumentation anses tillige for at være opfyldt, når Udbetaling Danmark kan
dokumentere på sagen, at et brev er afsendt på papir.
Opkrævning af restancegebyr
Hvis Udbetaling Danmark opkræver restancegebyr, skal det tydeligt fremgå af rykkermeddelelsen, hvilken
andel af det forfaldne beløb, der er restancegebyr.
Restancegebyret er ikke en del af bidraget. Undlader personen at betale gebyret, kan personen ikke
udmeldes af fleksydelsesordningen. Det betyder, at Udbetaling Danmark må inddrive restancegebyr efter de
samme regler, som gælder ved inddrivelse af almindelige fordringer.
Til § 11
Udmeldelse ved manglende indbetaling af fleksydelsesbidrag
Udbetaling Danmark skal umiddelbart efter, at betalingsfristen på rykkermeddelelsen er overskredet,
skriftligt meddele personen, at der er foretaget udmeldelse. Udmeldelsen har virkning fra udløbet af den
seneste periode med indbetalt bidrag. Datoen for udmeldelse skal fremgå af meddelelsen.
Det skal også fremgå af meddelelsen, at udmeldelsen bliver ophævet, hvis de bidrag, der er forfaldne på
det tidspunkt, hvor meddelelsen sendes, betales inden for en frist på 4 uger efter, at Udbetaling Danmark har
sendt udmeldelsen. Det skal tydeligt fremgå, at det kan have konsekvenser for den senere ret til fleksydelse,
hvis personen bliver udmeldt.
Dokumentation for afsendelsen af udmeldelsesbrev
Når Udbetaling Danmark har sendt en meddelelse om udmeldelse, skal Udbetaling Danmark kunne
dokumentere afsendelsen af udmeldelsen.
Dokumentationskravet anses for at være opfyldt, hvis Udbetaling Danmark sender udmeldelsen via Digital
Post og udmeldelsen anses for at være kommet frem, jf. lov om Offentlig Digital Post. Kravet om
dokumentation anses tillige for at være opfyldt, når Udbetaling Danmark kan dokumentere på sagen, at et
brev er afsendt på papir.
Udsendelse af brev om ophævelse af udmeldelse
Der skal altid sendes meddelelse om genoprettelse af tilmelding, hvis personen betaler hele det skyldige
bidrag inden for 4-ugers fristen. Betaler personen det opkrævede beløb samme dag, som Udbetaling
Danmark sender udmeldelsesbrevet (indbetalingen og udmeldelsen krydser hinanden), eller bliver det
opkrævede beløb betalt efter udmeldelsens modtagelse, men inden for 4-ugers fristen, skal Udbetaling
Danmark sende en genoprettelsesmeddelelse.
Genoprettelse af tilmelding sker fra det tidspunkt, hvor personen har betalt hele det skyldige bidrag.
Virkningen af genoprettelse af tilmeldingen er, at optjeningsperioden ikke anses for afbrudt.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
I de tilfælde, hvor personen indbetaler det forfaldne bidrag efter 4-ugers fristens udløb, anses indbetalingen
som en ny tilmelding til fleksydelsesordningen. Virkningen er, at optjeningsperioden for personen anses for
afbrudt, og Udbetaling Danmark skal derfor vurdere, om afbrydelsen har konsekvenser i forhold til
personens mulighed for at optjene ret til fleksydelse.
Hvis afbrydelsen i optjeningstiden medfører, at personen ikke vil kunne opnå ret til fleksydelse, skal
Udbetaling Danmark træffe afgørelse om udmeldelse, jf. § 6.
Til § 12
Modregning i fleksydelse ved manglende indbetaling af fleksydelsesbidrag
Hvis rykkermeddelelsens betalingsfrist på 3 uger overskrides, skal Udbetaling Danmark modregne for det
forfaldne bidrag og restancegebyr i den først kommende udbetaling af fleksydelse.
Udbetaling Danmark skal senest samtidig med, at modregningen foretages, give personen en skriftlig
meddelelse om modregningen i fleksydelsen. Det kan fx ske på den opgørelse, som sendes til personen i
forbindelse med fleksydelsens udbetaling. Det skal fremgå, hvilken bidragsperiode bidraget dækker.
Til § 13
Betingelser for en afdragsordning
Hovedbetingelsen for en afdragsordning er, at personen hvert kvartal som minimum skal afdrage med et
beløb, der svarer til 3 måneders bidragsopkrævning i henholdsvis efterlønsordningen eller
fleksydelsesordningen. Beregningen af beløbet sker på grundlag af størrelsen af efterløns- eller
fleksydelsesbidraget for den optjeningsperiode, som efterbetalingen knytter sig til.
Endvidere skal afdragsordningen tilrettelægges, så efterbetalingen sker hurtigst muligt og senest er afsluttet
ved overgangen til fleksydelse.
En afdragsordning skal aftales skriftligt. Aftalen skal indeholde en indbetalingsoversigt over
bidragsperioden. Det skal fremgå klart, at aftalen kan opsiges ved manglende betaling.
Udbetaling Danmark kan efter skriftlig anmodning fra personen ændre den indgåede skriftlige aftale om en
afdragsordning under hensyn til de ovennævnte betingelser.
I forbindelse med en afdragsordning af beløb til efterbetaling skal der ikke betales renter.
Opkrævning af afdrag
Afdraget betales sammen med det ordinære bidrag. På opkrævningen skal afdraget angives særskilt med
angivelse af, hvilken bidragsperiode efterbetalingen dækker.
Ved misligholdelse af afdragsordningen kan Udbetaling Danmark opsige aftalen og kræve det resterende
efterbetalingsbeløb indbetalt. Opkrævningen vil følge de ordinære betingelser for indbetaling af bidrag.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Til kapitel 3
Overgang til fleksydelse
Til § 14
Det følger af lovens § 15, at man tidligst kan overgå til fleksydelse 3 måneder efter visitationen til fleksjob,
og at der skal være indgivet skriftlig ansøgning.
Udbetaling Danmark orienterer skriftligt senest 3 måneder før fleksydelsesalderen om muligheden for at
overgå til fleksydelse.
Man skal indsende ansøgningen til Udbetaling Danmark, der undersøger, om betingelserne for overgang til
fleksydelse er opfyldt.
Ansøgningen anses for indgivet den dato, Udbetaling Danmark modtager ansøgningen. Denne dato har
betydning for, fra hvilket tidspunkt overgangen til fleksydelse regnes, og hvornår der tidligst kan udbetales
fleksydelse.
Overgangen til fleksydelse kan tidligst ske fra den 1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark har modtaget
ansøgningen og betingelserne for fleksydelse er opfyldt. Overgang til fleksydelse kan kun ske fra den 1. i en
måned.
Eksempel:
En person, der når fleksydelsesalderen den 11. november, ønsker at overgå til fleksydelse fra 1. december
samme år. Personen skal indsende ansøgningen, så Udbetaling Danmark har modtaget den senest den sidste
hverdag i november måned.
Arbejdsmarkedets Tillægspension
I forbindelse med ansøgningen om fleksydelse skal det oplyses, om ansøgeren ønsker at indbetale bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Indbetaling sker med virkning fra den første måned, der udbetales
fleksydelse.
En fleksydelsesmodtager, der har valgt at betale ATP-bidrag af fleksydelsen, betaler selv hele ATP-
bidraget.
Hvis fleksydelsesmodtageren ikke længere ønsker at betale ATP-bidrag af fleksydelsen, skal personen give
Udbetaling Danmark skriftlig meddelelse om dette. Ophør med indbetaling sker med virkning fra den 1. i
måneden efter, at der er forløbet 6 måneder fra Udbetaling Danmark modtog meddelelsen.
Der kan i øvrigt henvises til bekendtgørelse om betaling og indberetning af ATP-bidrag for modtagere af
fleksydelse.
Social pension
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Hvis en person modtager førtidspension efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension mv. eller efter tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan personen ikke
samtidig modtage fleksydelse.
Personen kan derimod modtage invaliditetsydelse samtidig med fleksydelsen. Invaliditetsydelsen medfører
ikke fradrag i fleksydelsen.
Til § 16
Det er efter §§ 70 g og 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats muligt at få tilskud efter reglerne om
fleksjob til at fortsætte med driften af en selvstændig virksomhed, der er personens hovedbeskæftigelse.
§ 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrører personer, der 1. januar 2013 eller senere får tilbud
om tilskud til at fortsætte med driften af selvstændig erhvervsvirksomhed. Tilskuddet efter § 70 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats udgør et grundbeløb på 131.225 kr. (2015 niveau) pr. år. Grundbeløbet nedsættes
med 30 procent dels af en beregnet årsindtægt i virksomheden, dels af anden arbejdsindkomst i
beregningsperioden. Årsindtægten i virksomheden beregnes en gang årligt som gennemsnittet af indtægten i
de to bedste hele regnskabsår, der er afsluttet før 1. november det pågældende år og inden for de seneste tre
år.
§ 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrører personer, der før 1. januar 2013 har fået tilbud om
tilskud til at fortsætte med driften af selvstændig erhvervsvirksomhed. Tilskuddet efter § 75 ydes med enten
halvdelen eller to tredjedele af lønnen på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden faglige
kvalifikationer.
En person, der får tilskud efter disse bestemmelser, vil anses for fortsat at drive virksomheden som
hovedbeskæftigelse. Hvis personen ønsker at ophøre med virksomheden for at overgå til fleksydelse, skal
ophøret ske efter reglerne i bekendtgørelse om ophør med drift af selvstændig virksomhed.
Dette indebærer som hovedregel, at virksomheden skal være solgt eller lukket. Ophøret kan dog også ske
efter reglerne om bortforpagtning og udlejning, efter reglerne om udtræden af en virksomhed, der videreføres
af ægtefællen eller medejere eller efter reglerne om udtræden af en mindre virksomhed, der videreføres af
ægtefællen.
For en person, der ønsker at fortsætte den selvstændige virksomhed under 400-timers-ordningen, henvises
til bekendtgørelsens §§ 44-50 og vejledningens bemærkninger hertil.
Til kapitel 4
Beregning af fleksydelse
Beregningsgrundlaget for lønmodtagere
Til lovens § 17 - bekendtgørelsens §§ 17-20
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Udbetaling Danmark beregner på baggrund af de indhentede oplysninger den fleksydelse, som ansøgeren
har ret til at få udbetalt.
Fleksydelsens størrelse opgøres i et årligt beløb. Beløbet svarer til sygedagpengenes højeste beløb beregnet
på årsbasis. Det årlige beløb udgør 215.020 kr. (2015-niveau).
Fleksydelsen svarer til 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb for personer, der er født før den 1. januar
1956. For disse personer udgør det årlige fleksydelsesbeløb 195.672 kr. (2015-niveau).
For personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959, svarer fleksydelsen
som udgangspunkt til 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb. Disse personer kan dog få fleksydelse
udbetalt med sygedagpengenes højeste beløb ved at udskyde overgangen til fleksydelse til højst 3 år før
folkepensionsalderen.
Personen kan ikke få udbetalt fleksydelse, der er højere end den indtægt, som personen har haft i
beregningsperioden. Beløbet opgøres på grundlag af skattepligtig indtægt, der er indberettet til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Udbetalinger fra pensionsordninger medregnes ikke i
beregningsgrundlaget.
For personer, der overgår til fleksydelse den 1. januar 2013 eller senere, beregnes fleksydelsen på grundlag
af indtægter, der er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.
Beregningsperioden
Efter reglerne i lov om et indkomstregister skal indberetning af lønoplysninger m.v. ske senest den 10. i
måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører. For større virksomheder er fristen den
sidste hverdag (bankdag) i den måned, oplysningerne vedrører. For arbejdsgivere, der er omfattet af reglerne
om fremrykket afregning af kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag (ministerier, regioner, kommuner og anden
offentlig virksomhed mv.), skal der for bagudlønnede ske indberetning senest den sidste hverdag (bankdag) i
den måned, hvor indkomsten udbetales.
Fleksydelsen beregnes på grundlag af de seneste hele indberetningsperioder, der er indberettet til
indkomstregistret, der dækker et sammenhængende år.
Beregningsperioden opgøres bagud fra den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse for at sikre, at
alle indtægtsoplysninger foreligger, når Udbetaling Danmark skal beregne størrelsen af fleksydelsen.
Det betyder, at indtægten for den eller de indberetningsperioder, der ligger i måneden op til overgangen til
fleksydelse, og som ofte først vil være indberettet efter overgangen til fleksydelse, ikke medregnes i
beregningsgrundlaget. Ved at regne beregningsperioden et år bagud før den 1. i måneden inden overgangen
til fleksydelse er beregningsperioden den samme for alle, uanset hvornår arbejdsgiveren efter reglerne skal
indberette til indkomstregistret. Derudover sikres, at oplysningerne afspejler det aktuelle lønniveau, uden at
beregningsgrundlaget påvirkes af særlige lønudbetalinger, der kan være forbundet med et arbejdsophør, fx.
fratrædelsesgodtgørelse, udbetaling af særlige feriedage m.v.
Eksempel 1:
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
P blev visiteret til fleksjob i august 2012. P, som er månedslønnet, ansøger om overgang til fleksydelse
med virkning fra 1. juli 2015. Da den 1. i måneden inden P's overgang til fleksydelse er den 1. juni 2015
omfatter beregningsgrundlaget de hele indberetningsperioder, der dækker et år bagud fra og med den 31. maj
2015.
I P's tilfælde er den seneste hele indberetningsperiode den, der vedrører maj måned 2015. Det vil sige, at
beregningsperioden for P's fleksydelse er fra og med den 1. juni 2014 til og med den 31. maj 2015.
Eksempel 2:
P blev visiteret til fleksjob i marts 2012. P, som er ugelønnet, ansøger om overgang til fleksydelse med
virkning fra 1. oktober 2015. Da den 1. i måneden inden P's overgang til fleksydelse er den 1. september
2015 omfatter beregningsgrundlaget for P's fleksydelse de hele indberetningsperioder, der dækker et år
regnet bagud fra og med den 31. august 2015.
I P's tilfælde er den seneste hele indberetningsperiode den, der vedrører perioden 24.-28. august 2015. Det
vil sige, at beregningsperioden for P's fleksydelse er fra den 1. september 2014 til og med den 28. august
2015.
Hvis personen visiteres til fleksjob mindre end et år før overgangen til fleksydelse, og der således ikke er
indberetningsperioder med indtægtsoplysninger, som dækker et år, omfatter beregningsgrundlaget de hele
indberetningsperioder, som ligger efter visitationen til fleksjob og indtil den 1. i måneden inden overgangen
til fleksydelse. Indtægten i beregningsperioden ganges op til et årligt beløb.
Eksempel
Person P er født den 15. juli 1954. P, som er månedslønnet, visiteres til fleksjob den 1. februar 2015. P
ansøger om overgang til fleksydelse med virkning fra 1. august 2015. Da den 1. i måneden inden P's
overgang til fleksydelse er den 1. juli 2015 omfatter beregningsgrundlaget de hele indberetningsperioder, der
ligger fra og med visitationen den 1. februar 2015 til og med den 30. juni 2015.
Indtægten i denne periode ganges op til et årligt beløb ved, at indtægten i indberetningsperioden divideres
med 4 måneder og ganges med 12 måneder. I det omfang den beregnede årlige indtægt er mindre end 91 pct.
af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, udgør fleksydelsen et beløb, der svarer til den
beregnede årlige indtægt.
Beregningsgrundlaget
Fleksydelsen beregnes på grundlag af alle skattepligtige indtægter, der indberettes til indkomstregistret,
herunder også personens eget bidrag til en pensionsopsparing, der er oprettet som led i ansættelsesforholdet.
Det er ikke en betingelse for at indgå i beregningsgrundlaget, at indtægten har tilknytning til visitationen til
fleksjob. Hvis personen i beregningsperioden fx har indtægt fra kortvarig ordinær beskæftigelse ved siden af
fleksjobbet, indgår indtægten fra denne også i beregningsgrundlaget.
Udbetalinger fra pensionsordninger kan dog ikke medregnes i beregningsgrundlaget. Det vil fx være
udbetaling af invalidepension fra en pensionsordning, svagelighedspension, alderspensioner m.v.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Hvis en person overgår til fleksydelse efter fortrydelsesordningen, skal fleksydelsessatsen reduceres med 2
pct. for hvert hele år, personen ikke har betalt bidrag. Perioder under et år medregnes med antallet af hele
måneder. Reduktionen sker før fradrag for pension.
Når fleksydelsens størrelse er beregnet efter lovens § 17, stk. 2, foretages der fradrag for pension og
derefter for arbejde.
Beregningsgrundlaget for selvstændige
Til § 21
En person, der overgår til fleksydelse efter ophør af selvstændig virksomhed, skal have beregnet størrelsen
af fleksydelsen. Beregningen skal ske på grundlag af den periode, personen har været visiteret til fleksjob.
Beregningen skal ske efter reglerne i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige
erhvervsdrivende. Der kan kun bruges regnskabsår, der er afsluttet i en periode, hvor personen har været
visiteret til fleksjob.
Det tilskud, personen modtager efter §§ 70 g eller 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, indgår i
beregningsgrundlaget.
Hvis personen har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst 3 sammenhængende
hele regnskabsår umiddelbart før overgangen til fleksydelse, beregnes årsindtægten som gennemsnittet af
indtægten i de 2 bedste, hele regnskabsår, der er afsluttet inden for de seneste 5 år. For de regnskabsår, som
benyttes til beregningen, er det en forudsætning, at personen har været visiteret til fleksjob ved afslutningen
af regnskabsåret.
Der er ikke hjemmel til at udbetale fleksydelse med en mindstesats.
Til §§ 22-25
Fradrag for pensioner mv.
Oplysninger om pensioner mv.
Indledning
§§ 22-25 giver regler om Udbetaling Danmarks opgørelse af en persons pensioner mv. Selve beregningen
af fradrag i fleksydelsen for pensioner mv. står i §§ 26-30.
Efter lovens § 18 skal en person, der søger om fleksydelse, have indberettet og opgjort værdien af
pensioner mv. Opgørelsen skal foretages af Udbetaling Danmark ved overgangen til fleksydelse.
Skatteministeriet, SKAT og beskæftigelsesministeriet har fastsat regler for, hvilke pensionsinstitutter mv.,
der har pligt til at afgive pensionsoplysninger, samt hvilke pensioner mv. det drejer sig om. Der er også
fastsat regler for, hvordan pensioner mv. skal opgøres og i hvilken form, oplysningerne skal afgives.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Elektronisk afgivelse af oplysninger om pension mv. skal ske til SKAT, der i elektronisk form stiller dem til
rådighed for Udbetaling Danmark.
Der henvises derfor også til det nærmere indhold af følgende regler og vejledninger:
1) Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1205 af 13. december 2012 om indberetning af værdien af
pensionsordninger mv. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn, delpension og fleksydelse.
Bekendtgørelsen fastsætter, hvem der har pligt til at foretage edb-indberetning af pensioner, hvilke
pensionsordninger, samt i hvilken form, tidspunktet og med hvilken værdi pensionsordningen skal
afleveres.
2) SKATs vejledning om indberetning af pensionsrettigheder (PERE). Seneste vejledning gælder fra 11.
marts 2015. Vejledningen behandler regler om indberetningspligt og retter sig til de oplysningspligtige
og indeholder blandt andet en beskrivelse af de otte særlige metoder for at opgøre pensioner.
Hvilke pensionsinstitutter mv. skal afgive oplysninger
Alle danske pensionsinstitutter mv. skal efter lovens § 18 afgive oplysninger om pensioner mv.
Eksempler på pensionsinstitutter mv., der elektronisk indberetter oplysninger til brug for
beskæftigelsesministeriet:
1) Livsforsikringsselskaber, der driver virksomhed i Danmark.
2) Tværgående pensionskasser under dansk tilsyn.
3) Statstjenestemænd (Statens Administration).
4) Kommunale tjenestemandspensioner i Danmark.
5) Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
6) Pengeinstitutter og godkendte institutter vedrørende rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed i
Danmark.
7) Firmapensionskasser under dansk tilsyn.
Eksempler på ordninger, hvor personen selv skal oplyse om pensioner mv.:
1) Ordninger i udenlandske livsforsikringsselskaber.
2) Pension fra udenlandske arbejdsgivere.
3) EU-pensioner, FN-pensioner og lign.
4) Uafdækkede pensioner til direktører.
5) Særskilte lovregulerede pensionsordninger, fx for lodser.
6) Folketings-, minister- og borgmesterpensioner.
Alle indberettede oplysninger skal altid suppleres af personens egne oplysninger om ordninger, fx i
udlandet, der ikke kan indberettes automatisk, samt om eventuelle ændringer i det indberettede.
Hvilke ordninger er omfattet af opgørelsespligten
Der skal ske opgørelse af alle pensioner, der er omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven. Dvs., at
man som udgangspunkt skal opgøre alle pensionsordninger mv., hvor bidrag eller præmier enten er
fradragsberettigede eller er omfattet af ret til at se bort fra indkomsten.
Efter lovens § 18, stk. 1, er visse pensioner undtaget. Det drejer sig fx om Arbejdsmarkedets
Tillægspension (ATP), invalidepension og visse pensioner til efterlevende ægtefælle, samlever eller børn.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Alle pensionsordninger skal indgå i opgørelsen, uanset om det er aftalt, at ordningen skal komme til
udbetaling i perioden med fleksydelse eller ej. Det gælder, uanset om pensionerne kan hæves i perioden med
fleksydelse eller ej. Der skal således også ske opgørelse af pensioner, der er led i et ansættelsesforhold, selv
om disse ikke kommer til udbetaling i perioden med fleksydelse. I opgørelsen indgår også udbetalinger fra
pensionsordninger i overensstemmelse med aldersvilkårene i ordningen mellem det 60. år og
fleksydelsesalderen.
Følgende pensionsordninger (privattegnede såvel som ordninger i ansættelsesforhold), vil herefter skulle
indgå i opgørelsen:
1) Alderspensionsordninger med løbende udbetalinger.
2) Rateforsikringer i pensionsøjemed.
3) Kapitalforsikringer i pensionsøjemed.
4) Rateopsparing i pensionsøjemed.
5) Opsparing i pensionsøjemed.
6) Indeksordninger og indekskontrakter.
7) Opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, herunder LD-opsparing.
8) Aldersforsikring.
9) Aldersopsparing.
10) Supplerende engangssum.
11) Tilsvarende udenlandske pensionsordninger.
Til § 22
Udbetaling Danmarks samlede opgørelse af pensioner
Udbetaling Danmark skal foretage en samlet opgørelse af pensioner mv. til brug for at beregne fradrag i
fleksydelsen, når personen skal overgå til fleksydelse.
Personen skal skriftligt bekræfte Udbetaling Danmarks samlede endelige opgørelse af pensioner mv., inden
Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse om overgang til fleksydelse. Det gælder, uanset om der er tale om
edb-indberettede oplysninger eller oplysninger, som er indhentet eller afgivet af personen.
Der vil normalt være en periode på ca. 3 måneder fra, at en person modtager den foreløbige opgørelse over
de edb-indberettede pensioner fra Udbetaling Danmark, indtil personen når fleksydelsesalderen. I den
periode kan personen evt. i samarbejde med Udbetaling Danmark skaffe nærmere oplysninger om de øvrige
pensioner, som ikke er indberettet elektronisk, eller som skal justeres i opgørelsen.
Når det drejer sig om pensioner, som enten er oplyst elektronisk eller manuelt via personen, skal
Udbetaling Danmark ikke vurdere, om pensionen er livsvarig eller ikke. Udbetaling Danmark skal heller
ikke vurdere, hvordan de enkelte pensioner, der skal medføre fradrag, nærmere skal opgøres i forbindelse
med pensionsindberetningen. Den opgave varetages af pensionsselskaberne mv. Oplysningerne vil være af
en sådan karakter, at Udbetaling Danmark umiddelbart kan lægge dem til grund.
Generelt om at oplyse alle pensioner, som ikke indberettes elektronisk
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
En person skal altid afgive oplysning om eventuelle udenlandske pensionsforhold eller andre pensioner,
som ikke er indberettet via edb til Udbetaling Danmark. Pensionen skal oplyses med værdien ved
fleksydelsesalderen.
En persons oplysninger om pensioner, der ikke indberettes elektronisk, skal suppleres med alle nødvendige
oplysninger. Om fornødent skal personen selv sørge for en dansk oversættelse af oplysninger om pensionen.
En person skal desuden oplyse om alle pensionsudbetalinger, der er sket i overensstemmelse med
ordningens aldersvilkår efter personen er fyldt 60 år, men inden fleksydelsesalderen i overensstemmelse med
aldersvilkårene i pensionsordningen i det omfang sådanne udbetalinger ikke er indberettet, jf. § 23, stk. 2.
Det gælder også udbetalinger fra udenlandske pensionsinstitutter.
Pensionsordninger mv., som en person typisk selv skal oplyse om:
1) Ordninger i udenlandske livsforsikringsselskaber.
2) Pension fra udenlandske arbejdsgivere.
3) EU-pensioner, FN-pensioner og lign.
4) Uafdækkede pensioner til direktører.
5) Særskilte lovregulerede pensionsordninger, fx for lodser.
6) Folketings-, minister- og borgmesterpensioner.
En person kan fra indberetningstidspunktet til fleksydelsesalderen få overført en allerede bestående
pension fra en ægtefælle i forbindelse med en bodeling eller lignende. Da denne pension ikke er indberettet
elektronisk på personen, skal pensionen altid oplyses af personen selv. Oplysningen ved fleksydelsesalderen
fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), kan anses for at opfylde oplysningskravet.
Hvis personen har oprettet en ordning, som er omfattet af § 10 A, § 12 A eller § 29 A i
pensionsbeskatningsloven, skal personen oplyse den bruttoficerede værdi til Udbetaling Danmark. Det sker
ved, at personen indhenter oplysning om pensionsordningen ved pensionsinstituttet, som oplyser den
bruttoficerede værdi til personen.
Først når der er en samlet endelig opgørelse af pensioner mv., og den er skriftligt bekræftet af personen,
kan Udbetaling Danmark træffe afgørelse om personens overgang til fleksydelse, jf. dog bekendtgørelsens §
51, stk. 3 og 4.
Til § 23
Pensionsinstitutter mv. skal automatisk foretage edb-indberetning af pensioner. Det skal ske månedligt til
SKAT ved udgangen af den kalendermåned, der følger efter den kalendermåned, hvor der er �½ år til ejeren af
pensionsordningen når fleksydelsesalderen. Fx skal der ske indberetning ultimo maj måned for en person,
der når fleksydelsesalderen den 25. oktober. Se nærmere herom i SKATs vejledning.
De nævnte pensionsinstitutter mv. skal indberette pensionsværdier ud fra tre opgørelsesmetoder. Det drejer
sig om følgende:
Metode 1:
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Den beregnede årlige, livsvarige ydelse ved udbetaling fra fleksydelsesalderen. Det vil sige, at der �½ år før
fleksydelsesalderen sker en fremskrivning til fleksydelsesalderen ud fra kendte forhold i henhold til
pensionsaftalen mv.
Metode 2:
Depotet �½ år før fleksydelsesalderen inklusiv forrentning og aftalte bidrag frem til fleksydelsesalderen. Der
sker således en fremskrivning til fleksydelsesalderen ud fra kendte forhold i henhold til pensionsaftalen mv.
Metode 3:
Depotet �½ år før fleksydelsesalderen. Der sker ikke som ved Metode 1 og 2 fremskrivning, men opgørelse
ud fra aktuel værdi �½ år før fleksydelsesalderen. Metode 1 gælder for ordninger, hvor der er aftalt en løbende
livsvarig ydelse, mens Metode 2 og 3 gælder øvrige ordninger. Forsikrings- og pensionsselskaber mv. vil
anvende Metode 1 eller 2, mens Metode 3 anvendes af pengeinstitutter.
Pensionsinstitutter mv. skal kun foretage én indberetning om pension. Dette gælder dog ikke, hvis der er
tale om en direkte fejl eller mangel i den indberettede oplysning. I så fald skal pensionsinstitutterne foretage
rettelser i elektronisk form. Der henvises til STAR's edb-tekniske vejledning.
Oplysningerne vil umiddelbart kunne danne grundlaget for, at Udbetaling Danmark kan sende en foreløbig
pensionsopgørelse over alle de elektronisk indberettede pensioner til personen.
Hvis en person er i tvivl om opgørelsen af pensioner mv., skal personen kontakte sit pensionsinstitut med
henblik på at afklare, om alle pensioner er indberettet korrekt.
Hvis Udbetaling Danmark får oplysning via edb om en rettelse på grund af fejl eller mangler, efter at en
person er overgået til fleksydelse, skal Udbetaling Danmark altid orientere personen herom og sikre sig, at
rettelsen ikke medfører fejludbetaling af fleksydelse. Hvis der allerede er sket fejludbetaling, skal Udbetaling
Danmark træffe afgørelse over for personen efter de gældende regler.
Er der i øvrigt brug for, at Udbetaling Danmark skal foretage ændring i forhold til de elektronisk
indberettede værdier af pensionsordninger, skal det ske på baggrund af oplysninger fra personen, der -
eventuelt i samarbejde med Udbetaling Danmark - i konkrete tilfælde kan indhente nye supplerende
oplysninger fra et pensionsinstitut.
Opgørelsen af værdien af pensioner �½ år før fleksydelsesalderen bygger på, at en person i perioden op til
fleksydelsesalderen fortsætter sine ordinære faste aftalte indbetalinger. Det gælder ordninger, hvor
arbejdsgiveren indbetaler enten en fast sum eller en fast procentdel som led i et ansættelsesforhold, og hvor
personen har en normal forventelig lønudvikling. Det gælder også private ordninger i forsikringsselskaber
eller pensionskasser, hvor der fx er aftalt indbetaling af en fast sum, der fremsendes via en betalingsservice.
Indberetning af pensionsordninger, hvor udbetaling af begyndt
Ud over indberetning af pensionsoplysninger efter metode 1-3 et halvt år før fleksydelsesalderen, jf.
ovenfor, indberetter pensionsinstitutter m.v. også oplysninger om udbetalinger, der er foretaget i
overensstemmelse med pensionsordningers aldersvilkår, mellem det 60. år og fleksydelsesalderen. Disse skal
medregnes ved opgørelsen af nedsættelse af fleksydelse efter lovens § 18, stk. 9.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Pligten gælder kun for pensionsordninger, hvor udbetalingen er påbegyndt, eller hvor udbetalingen er
foretaget fuldt ud mellem det 60. år og et halvt år før fleksydelsesalderen. Hvis udbetaling fra en
pensionsopsparing foretages/begynder senere end et halvt år før efterlønsalderen, men inden
efterlønsalderen, skal personen oplyse Udbetaling Danmark om dette.
Ved indberetning af disse udbetalinger skal opgørelsesmetoderne 6, 7 eller 8 anvendes.
Metode 6
Metoden anvendes, når der er påbegyndt udbetaling fra en pension med opgørelsesmetode 1 et halvt år, før
personen har nået fleksydelsesalderen.
Indberetningsbeløbet er den samlede forventede bruttoudbetaling inden fleksydelsesalderen, dvs. med
fremskrivning fra indberetningstidspunktet frem til fleksydelsesalderen.
Uagtet udbetaling er påbegyndt skal den forventede årlige livsvarige ydelse ved fleksydelsesalderen
indberettes med opgørelsesmetode 1. Dvs., at indberetningen efter metode 6 kommer til at vedrøre perioden
fra begyndelsen af udbetalingen indtil fleksydelsesalderen, og indberetningen efter metode 1 vedrører
perioden fra fleksydelsesalderen og frem.
Metode 7
Metoden anvendes, når der er begyndt udbetaling fra en pension med opgørelsesmetode 2 et halvt år, før
personen har nået fleksydelsesalderen.
Ratepension: Indberetningsbeløbet er den samlede forventede bruttoudbetaling inden fleksydelsesalderen,
dvs. med fremskrivning fra indberetningstidspunktet frem til fleksydelsesalderen.
Uagtet udbetaling er på begyndt skal den forventede resterende depotværdi ved fleksydelsesalderen
indberettes med opgørelsesmetode 2. Dvs., at indberetningen efter metode 6 kommer til at vedrøre perioden
fra begyndelsen af udbetalingen, indtil fleksydelsesalderen, og indberetningen efter metode 1 vedrører
perioden fra fleksydelsesalderen og frem.
Kapitalpension: Indberettes med opgørelsesmetode 8.
Metode 8
Metoden anvendes, når der er påbegyndt udbetaling af en ratepension med opgørelsesmetode 3 et halvt år,
før personen har nået fleksydelsesalderen.
Ratepension: Indberetningsbeløbet er det, der reelt er udbetalt brutto ved opgørelsestidspunktet et halvt år
før fleksydelsesalderen.
Den resterende depotværdi et halvt år før fleksydelsesalderen indberettes med opgørelsesmetode 3 (opgjort
ud fra den aktuelle værdi).
Opgørelsesmetoden benyttes ligeledes, når en kapitalpension/aldersordning er blevet udbetalt et halvt år
måneder før, personen har nået fleksydelsesalderen.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Kapitalpension/aldersordning: Engangsbeløb udbetalt før fleksydelsesalderen.
Indberetningsbeløbet er det udbetalte bruttobeløb. Opgørelsestidspunktet angives som tidspunktet for
udbetalingen.
Indberetningstidspunktet er umiddelbart efter udbetaling har fundet sted og senest et halvt år før
fleksydelsesalderen.
Hvis der kun har været tale om delvis udbetaling af pensionen, skal den resterende værdi indberettes et
halvt år før fleksydelsesalderen med opgørelsesmetode 3.
Ligeledes benyttes opgørelsesmetoden, når en ratepension eller livrente er blevet kapitaliseret og udbetalt
som et engangsbeløb, jf. pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 3-4, mellem pensionsindberetningsalderen og
et halvt år før fleksydelsesalderen.
Indberetningsbeløbet er det udbetalte bruttobeløb. Opgørelsestidspunktet angives som tidspunktet for
kapitaliseringen af pensionen. Indberetningstidspunktet er umiddelbart efter kapitaliseringen har fundet sted
og senest et halvt år før fleksydelsesalderen.
Ekstraordinære indbetalinger § 23, stk. 3-8
En person skal altid oplyse over for Udbetaling Danmark, om der i perioden fra den elektroniske
indberetning af pensioner og indtil datoen, hvor personen når fleksydelsesalderen, er sket ekstraordinære
indbetalinger til pension mv., jf. nedenfor.
Hvis en person i tiden fra opgørelsen af det elektronisk indberettede beløb �½ år før fleksydelsesalderen og
indtil datoen, hvor personen når fleksydelsesalderen, foretager ekstraordinære indbetalinger til allerede
bestående eller nye ordninger, og som tilsammen er højere end grundbeløbet efter § 18, stk. 5, i
pensionsbeskatningsloven (på 47.600 kr. i 2015), skal depotet for den eller de berørte pensioner forhøjes med
den fulde indbetaling til ordningen. Indbetalinger til pensionsordninger omfattet af § 10 A (aldersforsikring),
§ 12 A (aldersopsparing) og § 29 A (supplerende engangssum) er beskattede indbetalinger. Sådanne
indbetalinger skal omregnes til bruttobeløb for at opgøre størrelsen af indbetalingen til ordningen.
Bruttoficering af indbetalingen sker ved at dividere beløbet med 0,627. Det svarer til en beskatning på 37,3
pct. Hvis der er tale om en pension med en årlig livsvarig ydelse, skal pensionen gøres op på ny med beløbet
ved fleksydelsesalderen.
Grundbeløbet reguleres årligt med virkning fra den 1. januar. Grundbeløbet er det beløb, der gælder ved
fleksydelsesalderen.
Hvis en person ikke har foretaget ekstraordinære indbetalinger, skal personen skriftligt erklære dette over
for Udbetaling Danmark.
Hvis en person erklærer at have indbetalt, hvad der svarer til ekstraordinære indbetalinger, skal Udbetaling
Danmark have oplysninger om beløbet. Hvis summen af de indbetalte ekstraordinære beløb tilsammen ikke
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
er over grænsebeløbet, skal der dog ikke ske nogen regulering af den eller de elektronisk indberettede
pensioner.
Det afhænger normalt af den konkrete pension, hvordan en person skal give oplysning til Udbetaling
Danmark om en ekstraordinær indbetaling. Det kan fx være i form af et kontoudtog fra et pengeinstitut, en
erklæring fra en pensionskasse eller en ny opgørelse fra pensionsinstituttet ved fleksydelsesalderen.
Hvis en person er i tvivl om, hvorvidt der er foretaget en ekstraordinær indbetaling eller størrelsen af
indbetalinger i perioden indtil datoen, hvor personen når fleksydelsesalderen, må personen henvende sig til
det eller de pågældende pensionsinstitutter for at få de nødvendige oplysninger.
Udbetaling Danmark skal herefter ud fra personens oplysninger ændre opgørelsen af den eller de
elektronisk indberettede pensioner mv. og skal lægge den ny justerede værdiopgørelse til grund for
beregningen af fradrag for pension i fleksydelse.
Følgende anses for ekstraordinære indbetalinger
1. Indbetalinger til ordninger med særlige, livsvarige ydelser, som i øvrigt indberettes med årlig livsvarig
ydelse ved fleksydelsesalderen (Metode 1).
Der sker ved indberetningen en fremskrivning af pensionstilsagnet frem til fleksydelsesalderen i henhold til
kendte forhold, fx aftalte bidrag mv. En ekstraordinær indbetaling er derfor en indbetaling, som går ud over
det aftalte, og som ikke var pensionsinstituttet bekendt på indberetningstidspunktet. Det kan bl.a. være en
indbetaling på baggrund af lønforhøjelse, som fx ikke følger af overenskomsten på området;
forhåndsindbetaling i forbindelse med fratrædelse af pensionsbidrag, som går flere år frem i tiden;
indbetaling af fx skattepligtig del af fratrædelsesgodtgørelse, hvor den skattefri del vælges udbetalt straks.
2. Indbetalinger til andre ordninger, som i øvrigt indberettes med størrelse af depot �½ år før
fleksydelsesalderen inkl.forrentning og aftalte bidrag frem til fleksydelsesalderen (Metode 2).
Der foretages som ved Metode 1 fremskrivning ud fra kendte forhold. Ekstraordinære indbetalinger er
derfor indbetalinger, som går ud over det aftalte, og som ikke var pensionsinstituttet bekendt på
indberetningstidspunktet. Der henvises til pkt. 1.
3. Indbetalinger til ordninger, som i øvrigt indberettes som størrelsen af depot �½ år før
fleksydelsesalderen, men uden fremskrivning (Metode 3).
Der sker ikke fremskrivning til fleksydelsesalderen som ved Metode 1 og 2 ved indberetningen, men alene
indberetning på baggrund af opgørelse efter aktuel værdi �½ år før fleksydelsesalderen. Ekstraordinære
indbetalinger er derfor indbetalinger efter det tidspunkt, hvor pengeinstituttet opgjorde værdien af ordningen
(�½ år før fleksydelsesalderen). Det gælder fx for kapitalpension i en bank. Det gælder også, uanset om
personen eller arbejdsgiveren fortsætter med den samme indbetaling som hidtil.
4. Indbetalinger til ordninger, der er nyoprettede efter indberetningstidspunktet.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Ekstraordinære indbetalinger er indbetalinger til ordninger, der er nyoprettede efter
indberetningstidspunktet, og som derfor ikke har kunnet indberettes automatisk.
Det er dog ikke en ekstraordinær pensionsindbetaling, hvis en person ved en bodeling får overført en
allerede bestående pension fra en ægtefælle i tiden fra indberetningen indtil fleksydelsesalderen. Pensionen
skal dog oplyses til Udbetaling Danmark i henhold til reglerne i § 22.
Med virkning fra 1. januar 2013 er pensionsbeskatningsloven ændret således, at fradragsret for indbetaling
til kapitalpensioner bliver afskaffet. Samtidig bliver det muligt at afgiftsberigtige en eksisterende
kapitalpension og overføre den til en ny ordning (aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A,
aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A eller supplerende engangssum efter
pensionsbeskatningslovens § 29 A).
Som led i pensionspakken fra oktober 2014, som er udmøntet ved lov nr. 1531 af 27. december 2014, er
der givet mulighed for, at indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond under visse betingelser kan
afgiftsberigtiges efter pensionsbeskatningslovens § 14 A og overføres til en LD-aldersopsparing efter § 2 a i
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Det står i § 23, stk. 8, at en sådan overførsel af en afgiftsberigtiget pension ikke kan anses som ophør af
pensionsordningen. Pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A, § 12 A eller § 29 A
eller § 2 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond er beskattede ordninger.
Pensionsinstitutter mv. skal derfor forud for indberetningen af værdien af sådanne ordninger foretage en
bruttoficering af depotet, jf. lovens § 18, stk. 3. Det betyder, at det fortsat er den værdi, der blev indberettet
elektronisk, der indgår i opgørelsen af pensioner til brug for beregning af fradrag i fleksydelsen.
Der henvises i øvrigt til principperne i SKATs vejledning om indberetning af pensionsrettigheder (PERE).
Til § 24
Pensionsinstitutter mv. skal indberette oplysninger til SKATs system (PERE) om indbetaling på en
pensionsordning som nævnt i lovens § 18, stk. 7, jf. lovens § 18, stk. 8. Indberetning foretages efter de
gældende regler om automatisk indberetning via edb. Pensionsinstitutter mv. skal indberette indbetalinger til
de nævnte ordninger medfølgende særskilte koder for opgørelser.
Metode 4:
Ordninger med løbende livsvarige ydelser. Pensionsinstitutter mv. indberetter den beregnede livsvarige
årlige ydelse fra indbetalingsdatoen. Har personen indbetalt til en eksisterende pensionsordning med løbende
livsvarig ydelse, vil pensionsinstitutter mv. alene indberette det tillæg, som skal lægges til den eksisterende
ordnings beregnede livsvarige årlige ydelse.
Metode 5:
Ordninger, som kan opgøres med en depotværdi. Pensionsinstitutter mv. indberetter alene værdien af den
pågældende indbetaling.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsesministeriet henviser i øvrigt til principperne i SKATs vejledning om indberetning af
pensionsrettigheder (PERE).
Eksempel 1:
En tidligere selvstændig erhvervsdrivende er overgået til fleksydelse ved fleksydelsesalderen uden
nedsættelse af fleksydelsen for pension. Et år efter opretter og indbetaler personen 1.000.000 kr. på en
pensionsordning med løbende livsvarige udbetalinger, svarende til en beregnet livsvarig årlig ydelse på
50.000 kr.
Udbetaling Danmark modtager efter indbetalingen af de 1.000.000 kr. en elektronisk indberetning på
50.000 kr. med metode 4 som opgørelsesmetode, der indikerer, at der er tale om en indbetaling efter lovens §
18, stk. 7. Tidspunktet for indbetalingen af de 1.000.000 kr. vil fremgå i feltet »opgørelsesdato«, som vil
være lig »indbetalingsdatoen«. Personens pensionsformue skal opgøres til 50.000 kr.
Eksempel 2:
En selvstændig erhvervsdrivende har ved fleksydelsesalderen fået opgjort sin pensionsordning med
løbende livsvarige udbetalinger til en beregnet årlig livsvarig ydelse på 40.000 kr. Personen har i perioden
fra pensionsindberetningen til fleksydelsesalderen ekstraordinært indbetalt 30.000 kr. til ordningen
–
et
beløb, der er under mindstegrænsen for regulering af pensionsopgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 5.
Personen overgår til fleksydelse ved fleksydelsesalderen og indbetaler et år efter 500.000 kr. til
pensionsordningen, svarende til en beregnet årlig ekstra livsvarig ydelse på 25.000 kr.
Udbetaling Danmark modtager efter indbetalingen af de 500.000 kr. en elektronisk indberetning på 25.000
kr. med metode 4 som opgørelsesmetode, der indikerer, at der er tale om en indbetaling efter lovens § 18,
stk. 7. Tidspunktet for indbetalingen af de 500.000 kr. vil fremgå i feltet »opgørelsesdato«, som vil være lig
»indbetalingsdatoen«. Personens pensionsopgørelse vil udgøre 65.000 kr. (40.000 kr. + 25.000 kr.).
Eksempel 3:
En tidligere selvstændig erhvervsdrivende har ved fleksydelsesalderen fået opgjort sin pensionsordning til
en depotværdi på 500.000 kr. Personen har i perioden fra pensionsindberetningen til fleksydelsesalderen
ekstraordinært indbetalt 30.000 kr. til ordningen
–
et beløb, der er under mindstegrænsen for regulering af
pensionsopgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 5. Personen overgår til fleksydelse ved
fleksydelsesalderen og indbetaler et år efter 50.000 kr. til ordningen.
Udbetaling Danmark modtager efter indbetalingen af de 50.000 kr. en elektronisk indberetning på 50.000
kr. med metode 5 som opgørelsesmetode, der indikerer, at der er tale om en indbetaling efter lovens § 18,
stk. 7. Tidspunktet for indbetalingen af de 50.000 kr. vil fremgå i feltet »opgørelsesdato«, som vil være lig
»indbetalingsdatoen«. Personens pensionsformue skal opgøres til 550.000 kr. (500.000 kr. + 50.000 kr.).
Alle eksempler er baseret på abstrakte tal.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A, § 12 A og § 29 A, samt LD-
aldersopsparing efter § 2 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, skal bruttoficeres inden indberetning af
depotet efter § 18, stk. 3, i loven.
Til § 25
Klager over indberettede oplysninger
Når en pension enten er oplyst elektronisk, jf. § 22, stk. 1, eller manuelt via personen, jf. § 22, stk. 2, skal
Udbetaling Danmark ikke gå ind i at vurdere, om pensionen kan anses for livsvarig eller ikke. Udbetaling
Danmark skal heller ikke vurdere, hvordan værdien af de enkelte pensioner, der skal medføre fradrag,
nærmere er opgjort i forbindelse med pensionsindberetningen. Den opgave varetages af pensionsselskaberne
mv.
Selv om Udbetaling Danmark ikke kan vurdere, om opgørelsen er foretaget korrekt i pensionsinstituttet,
kan der være forhold, som Udbetaling Danmark bør være behjælpelig med at undersøge, inden personen
indgiver klage til pensionsinstituttet. Det kan være fejl, som ligger uden for pensionsinstituttets regi.
Hvis en person fortsat ønsker at klage over de nævnte forhold, som Udbetaling Danmark ikke kan tage
stilling til, skal personen rette henvendelse til det pågældende pensionsinstitut.
Der kan dog opstå tvivl eller uenighed mellem personen og Udbetaling Danmark, om en pension skal anses
for at være et led i et ansættelsesforhold, og dermed eventuelt medføre fradrag i fleksydelsen efter stk. 3-5 i
§§ 26 eller 27. I den anledning kan der være grund til, at personen kontakter sit pensionsinstitut eller sin
tidligere arbejdsgiver for bedst muligt at kunne fremlægge nærmere dokumentation herom. Det kan være
forsikringspolicen, personens ansættelsesaftale eller overenskomsten. Udbetaling Danmark skal på det
grundlag træffe afgørelse ud fra reglerne om fradrag i fleksydelse.
Til §§ 26-30
Beregning af fradrag for pensioner
Til §§ 26-27
Princippet i lovens § 18 er, at værdien af alle de pensionsordninger, som en person har ved
fleksydelsesalderen, skal gøres op.
Når en person overgår på fleksydelse, skal personens samlede pensionsformue, som er opgjort efter § 26
eller § 27, påvirke størrelsen af personens fleksydelse. Opdelingen i § 26 og § 27 skyldes, at beregningen af
fradragets størrelse er forskellig afhængig af, om personen er født før eller efter den 1. januar 1956.
Der gælder særlige regler for fradrag for pensionsordninger, som er led i et ansættelsesforhold, og som
kommer til løbende udbetaling i fleksydelsesperioden. Disse er beskrevet i stk. 3-5 i henholdsvis § 26 og §
27.
Derudover bygger lovens § 18, stk. 5, på en sondring mellem livsvarige og ikke-livsvarige pensioner.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Beregning af fradrag for livsvarige pensioner sker med udgangspunkt i en årlig beregnet livsvarig ydelse.
Beregning af fradrag for ikke-livsvarige pensioner sker med udgangspunkt i en beregnet depotværdi.
De ikke-livsvarige pensioner kan både omfatte engangsudbetalinger samt pensioner, der kommer løbende
til udbetaling i en begrænset periode.
Pensioner, der er aftalt til at komme til udbetaling med et engangsbeløb, vil normalt altid være omfattet af
§ 26, stk. 1, eller § 27, stk. 1. Pensioner, der kommer løbende til udbetaling, er også omfattet af § 26, stk. 1,
eller § 27, stk. 1, hvis de ikke er led i et ansættelsesforhold. Videre er en pension også omfattet af en af disse
bestemmelser, hvis den er et led i et ansættelsesforhold, men ikke kommer til løbende udbetaling, dvs. en
opsat pension.
Fradrag for en beregnet årlig livsvarig ydelse
For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyser pensionsinstitutterne mv. en beregnet
årlig ydelse ved udbetaling.
Udbetaling Danmark skal foretage opgørelsen af den livsvarige årlige ydelse, hvori indgår den enkelte
persons egne oplysninger om pensioner, der ikke er indberettede, herunder pensioner i udlandet. Se nærmere
herom i vejledningens bemærkninger til §§ 22-25.
Som grundlag for fradrag i fleksydelse for pensioner med løbende livsvarige ydelser benyttes 80 pct. af
værdien af den livsvarige årlige ydelse, man kan få ved fleksydelsesalderen.
Kapital- og ratepensioner m.v.
For alle pensionsordninger, der ikke er livsvarige, skal depotet oplyses. Som et depot forstås i denne
forbindelse pensionshensættelserne, hvis der er tale om en pensionskasse, livsforsikringshensættelserne, hvis
der er tale om et livsforsikringsselskab, og indestående, hvis der er tale om et pengeinstitut.
For alle disse ordninger beregner Udbetaling Danmark den årlige ydelse ud fra depotet ved
fleksydelsesalderen. Den årlige ydelse opgøres som 5 pct. af depotet.
Løbende udbetaling af pension som er led i et ansættelsesforhold
Når en person går på fleksydelse, skal der som udgangspunkt ske fradrag for alle pensioner opgjort ved
fleksydelsesalderen. Som en undtagelse hertil gælder, at for pensioner, der er led i et ansættelsesforhold, og
som kommer til løbende udbetaling i fleksydelsesperioden, skal der i stedet fradrages for den faktisk løbende
ydelse, jf. § 26, stk. 3-5 og § 27, stk. 3-5. En løbende udbetaling af pension, der er led i et tidligere
ansættelsesforhold, kan være såvel livsvarig som tidsbegrænset, fx en ratepension på 10 år. En pension, der
skal medføre løbende fradrag i fleksydelsen, tages derfor ud af pensionsopgørelsen.
Hvis denne person på fleksydelse derefter på et tidspunkt vælger ikke længere at få sin løbende pension
udbetalt, kan der ikke mere fradrages løbende i fleksydelsen. Det skyldes, at der ikke længere sker en
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
1827278_0029.png
løbende udbetaling. Årsagen kan fx være, at pensionen er valgt opsat til et senere tidspunkt, eller at
pensionen bliver opgjort og udbetalt som et engangsbeløb. I det tilfælde falder man tilbage på hovedreglen
om at foretage fradraget for pensionen ud fra det oprindeligt indberettede og opgjorte pensionsbeløb ved
fleksydelsesalderen.
Kommer en pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs- eller arbejdsevne (§ 43, nr. 13) til løbende
udbetaling, skal pensionen ikke medføre fradrag i fleksydelsen, og pensionen skal tages ud af opgørelsen på
indberetningstidspunktet. Tjenestemandspension, som udbetales efter § 2 i tjenestemandspensionsloven på
baggrund af helbredsmæssige forhold, skal således ikke medregnes i opgørelsen. Tilsvarende gælder for
udbetaling af tilskadekomstpension (§ 43, nr. 14), hvor den løbende udbetaling dog skal fradrages delvist.
Det afhænger af en konkret vurdering, om en pension kan anses for at være led i et ansættelsesforhold. Der
kan være tvivl eller uenighed mellem en person og Udbetaling Danmark, om en pensionsordning skal anses
for at være oprettet i et ansættelsesforhold eller ej. I det tilfælde skal personen medvirke til at give
Udbetaling Danmark nærmere dokumentation.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om fradrag for pensionen på grundlag af oplysninger om
ordningen fra personen og eventuelt fra det pågældende pensionsinstitut eller pensionskasse. Afgørelsen af,
om en pension er et led i et ansættelsesforhold, følger de samme regler, som gælder for
arbejdsløshedsdagpengeområdet. Se derfor i øvrigt reglerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.
Reglen om beregning af fradrag anvendes på den samlede pension, dvs. grundbeløb med eventuelle tillæg.
Gruppelivstillæg skal dog ikke indgå i fradragsberegningen. Reglen gælder også, selv om personen i en
kortere periode har indbetalt hele pensionsbeløbet. Det kan fx være, fordi personen har været selvstændig
erhvervsdrivende eller har haft et arbejdsforhold, der ikke indeholdt en pensionsordning. Er perioden af
længere varighed, sker der kun fradrag for den del af pensionen, der vedrører perioden, hvor ordningen var
led i et ansættelsesforhold. Efter praksis skal en pensionsudbetaling, der vedrører en periode på mere end 2
år, hvor kun personen har indbetalt bidrag, ikke medføre fradrag som en løbende udbetaling.
Hvis en person vælger at overføre en eksisterende privat pensionsordning til en nyoprettet helt eller delvis
arbejdsgiverfinansieret pension, vil personens indbetaling være at sidestille med en ekstraordinær indbetaling
til en arbejdsgiverordning. Ordningen og udbetalingerne vil i det hele anses for en pensionsordning oprettet i
et ansættelsesforhold.
Oversigt over fradrag for pensioner for personer født den 1. januar 1956 eller senere, jf. § 26:
Pensionsordninger:
Livsvarige pensioner (uden
depotværdi), som er led i et
ansættelsesforhold
Livsvarige pensioner (uden
depotværdi), som er private
Pensioner med depotværdi,
Udbetales som engangsbeløb eller
udbetales ikke:
Udbetales løbende:
Beregningsgrundlaget er 80 pct. af den 64 pct. af den faktisk udbetalte årlige
indberettede årlige ydelse.
ydelse trækkes fra i fleksydelsen
Heraf trækkes 80 pct. fra i fleksydelsen
Beregningsgrundlaget er 80 pct. af den Beregningsgrundlaget er 80 pct. af den
indberettede årlige ydelse.
indberettede årlige ydelse.
Heraf trækkes 80 pct. fra i fleksydelsen Heraf trækkes 80 pct. fra i fleksydelsen
Beregningsgrundlaget er 5 pct. af
64 pct. af den faktiske årlige ydelse
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
1827278_0030.png
som er led i et
ansættelsesforhold
Pensioner med depotværdi,
som er private
pensionsformuen ved
trækkes fra i fleksydelsen
fleksydelsesalderen. Heraf trækkes 80
pct. i fleksydelsen
Beregningsgrundlaget er 5 pct. af
pensionsformuen ved
fleksydelsesalderen. Heraf trækkes 80
pct. fra i fleksydelsen.
Påvirker ikke fleksydelsen
Beregningsgrundlaget er 5 pct. af
pensionsformuen ved
fleksydelsesalderen. Heraf trækkes 80
pct. fra i fleksydelsen.
Påvirker ikke fleksydelsen
ATP, ægtefælle- og
samleverpension,
børnepension og
invalidepension
Pensionsudbetalinger mellem det 60. år og fleksydelsesalderen
Udbetalinger fra pensionsordninger mellem 60-års-dagen og fleksydelsesalderen indgår i beregningen af
fradrag i fleksydelsen. Hvordan sådanne udbetalinger indgår i beregningen afhænger af, hvilken type
pensionsordning udbetalingen stammer fra.
Hvis udbetalingerne allerede har medført fradrag i dagpenge, ledighedsydelse eller kontanthjælp, indgår de
ikke i opgørelsen af fradrag for pensioner, da udbetalinger fra pensionsordninger ikke skal medføre dobbelt
fradrag. Ud fra en formålsbetragtning finder dette også anvendelse, hvis pensionsordningen har medført
fradrag i midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Udbetaling fra en løbende pensionsordning:
Hvis en person har fået udbetalinger fra løbende pensionsordninger udbetalt efter personens 60. år i
overensstemmelse med aldersvilkårene i pensionsordningen, skal disse udbetalinger indgå i beregningen af
fradraget i fleksydelsen for pensionsordninger.
Beregningen sker på den måde, at udbetalte beløb divideres med det maksimale antal år i
fleksydelsesperioden og indgår i det beløb, der indgår i beregningen af det samlede fradrag i fleksydelsen.
Eksempel 1:
En person er født den 1. juli 1957 og overgår til fleksydelse som 63-årig (fleksydelsesalder for denne
person) med mulighed for fleksydelse i 4 år. Der er udbetalt 100.000 kr. pr. år i personens 60., 61. og 62. år
fra en privat løbende pensionsordning. I alt 300.000 kr. Personen får fortsat udbetalt 100.000 kr. pr. år i
løbende pension. Fradragsbeløbet er herefter:
Almindelig indberetning - privat
løbende pensionsordning
Supplerende indberetning, 60-62 år,
- privat løbende pensionsordning
(300.000 kr.)
300.000 kr. : 4 år
(fleksydelsesperioden)
100.000 kr.
75.000 kr.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
1827278_0031.png
Pensioner i alt
Beløb, der indgår i fradragsbeløbet:
80 pct. af 175.000 kr. pensioner (§
22, stk. 1)
Fradrag i fleksydelsen
80 pct. af 140.000 kr.
175.000 kr.
140.000 kr.
112.000 kr.
Uden den supplerende indberetning ville fradraget være 48.000 kr. lavere og fleksydelsen tilsvarende
højere.
Er der tale om en løbende arbejdsmarkedspensionsordning, er princippet det samme. Fradraget i
fleksydelsen er 64 pct., jf. gældende regler og dermed et tilsvarende fradrag i fleksydelsen (64.000 kr.), når
der ses bort fra supplerende indberetning.
Udbetaling fra en kapital- eller ratepension
For kapitalpensioner, aldersopsparing og private ratepensioner m.v. er der ikke behov for at fordele den
supplerende indberetning på tilsvarende måde. Det skyldes, at værdien af disse ordninger sættes til
depotværdien, der efter de gældende regler i forvejen fordeles over en årrække (5 pct. af depotværdien). For
en privat ratepensionsordning, der kommer til udbetaling før fleksydelsesalderen, opgøres depotværdien som
depotet ved fleksydelsesalder tillagt udbetalinger mellem 60-års-dagen og fleksydelsesalderen. Oplysninger
om udbetalte depotordninger kan således umiddelbart indgå i det almindelige fradrag i fleksydelsen.
Eksempel 2:
En person, der er født den 1. juli 1957 overgår til fleksydelse som 63-årig (fleksydelsesalder for denne
person) og har på det tidspunkt en privat kapitalpension på 1.000.000 kr. Der er udbetalt 400.000 kr. fra den
private kapitalpensionsordning mellem 60-års-dagen og fleksydelsesalderen:
Almindelig indberetning, privat
kapitalpension
Supplerende indberetning, 60-63
år, jf. § 22, stk. 2, 2. pkt.
–
kapitalpension
Pensioner i alt
Beløb, der indgår i
fradragsbeløbet på fleksydelse:
5 pct. af 1.000.000 kr.
Fradrag i fleksydelsen pr. år
80 pct. af 50.000 kr.
600.000 kr.
400.000 kr.
1.000.000 kr.
50.000 kr.
40.000 kr.
En ratepension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, kan ikke umiddelbart behandles på samme
måde. Det skyldes, at en ratepension oprettet som led i et ansættelsesforhold som udgangspunkt er en
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
1827278_0032.png
depotordning, men ved udbetaling skifter karakter til en løbende (arbejdsmarkeds)pensionsordning og
omfattes af andre pensionsfradragsregler, jf. ovenfor.
Disse ordninger behandles efter de gældende regler som løbende arbejdsmarkedspensionsordninger.
Tilsvarende principper for opgørelse af udbetalinger af pensioner efter 60-års-dagen gælder for personer
født før den 1. januar 1956, jf. § 27, stk. 2.
Hvis udbetaling fra en pensionsordning efter det fyldte 60. år har medført fradrag i udbetalte dagpenge,
ledighedsydelse eller kontanthjælp, skal disse ikke tillægges opgørelsen af beregningsgrundlaget for fradrag i
fleksydelsen.
Øvrige pensioner
Løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til tidligere borgmestre, udvalgsformænd,
rådmænd m.fl., samt medlemmer af Folketinget eller Europaparlamentet, herunder eftervederlag til tidligere
folketingsmedlemmer medfører også løbende fradrag i fleksydelsen efter henholdsvis § 26, stk. 4, og § 27,
stk. 4. Løbende udbetaling af beløb fra en tidligere arbejdsgiver, der kan sidestilles med pension er også
omfattet, jf. § 26, stk. 5, og § 27, stk. 5.
Der henvises også her til reglerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.
Fradrag for pensioner for personer født før den 1. januar 1956, jf. § 27
For personer, der er født før den 1. januar 1956, gælder særlige regler om fradrag for pensioner. Disse
personer skal således ikke have fradrag for mindre pensioner. Udbetaling Danmark skal i den årlige
(beregnede) samlede pensionsydelse før skat fratrække et bundfradrag på 14.900 kr. (2015-niveau) om året.
Nedsættelse med bundfradrag skal ske, inden man beregner fradrag i fleksydelse.
Bundfradraget satsreguleres. Regulering skal også ske i en fleksydelsesperiode.
Oversigt over fradrag for pensioner for personer født før den 1. januar 1956, jf. § 27:
Pensionsordninger:
Livsvarige pensioner (uden
depotværdi), som er led i et
ansættelsesforhold
Udbetales som engangsbeløb eller Udbetales løbende:
udbetales ikke:
Beregningsgrundlaget er 80 pct. af 50 pct. af den faktiske årlige ydelse
den indberettede årlige ydelse.
trækkes fra i fleksydelsen.
Bundfradrag benyttes.
Heraf trækkes 60 pct. fra i
fleksydelsen.
Beregningsgrundlaget er 80 pct. af
den indberettede årlige ydelse.
Bundfradrag benyttes.
Heraf trækkes 60 pct. fra i
fleksydelsen.
Beregningsgrundlaget er 80 pct. af
den indberettede årlige ydelse.
Bundfradrag benyttes.
Heraf trækkes 60 pct. fra i
fleksydelsen.
Livsvarige pensioner (uden
depotværdi), som er private
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
1827278_0033.png
Pensioner med depotværdi, som er
led i et ansættelsesforhold
Beregningsgrundlaget er 5 pct. af
det indberettede depot.
Bundfradrag benyttes.
Heraf trækkes 60 pct. fra i
fleksydelsen.
Beregningsgrundlaget er 5 pct. af
det indberettede depot.
Bundfradrag benyttes.
Heraf trækkes 60 pct. fra i
fleksydelsen.
50 pct. af den faktiske årlige ydelse
trækkes fra i fleksydelsen.
Pensioner med depotværdi, som er
private
Beregningsgrundlaget er 5 pct. af
det indberettede depot.
Bundfradrag benyttes.
Heraf trækkes 60 pct. fra i
fleksydelsen.
Påvirker ikke fleksydelsen.
ATP, ægtefælle- og samleverpension, Påvirker ikke fleksydelsen.
børnepension og invalidepension
Eksempel på fradrag i fleksydelsen for kapitalpension
En person har en kapitalpension. Indeståendet på kapitalpensionen er brutto 800.000 kr. umiddelbart før
personen når fleksydelsesalderen. Personen ønsker at overgå til fleksydelse ved fleksydelsesalderen den 1.
september 2015. Personens bundfradrag udgør 14.900 kr.
Kapitalpensionen skal medføre fradrag i fleksydelsen på følgende måde:
5 pct. af 800.000 kr. =
Herfra trækkes personens
bundfradrag =
Reguleret årligt pensionsbeløb=
40.000 kr.
14.900 kr.
25.100 kr.
Fradrag i fleksydelse på årsbasis udgør herefter 60 pct. af 25.100 kr., svarende til 15.060 kr.
Fradragsbeløbet udgør 15.060 kr. på årsbasis i hele fleksydelsesperioden (der ses i eksemplet bort fra, at der
løbende skal ske satsregulering af bundfradraget i fleksydelsesperioden).
Til § 28
Regulering af beregnede fradrag for pension
Hvis en person ved overgang til fleksydelse eller på et tidspunkt senere i perioden med fleksydelse får
løbende udbetaling af en pension, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold, skal pensionen altid
medføre fradrag.
En sådan pension vil normalt allerede være medtaget i den pensionsopgørelse, som Udbetaling Danmark
har lavet ved personens fleksydelsesalder. Da pensionen imidlertid kun skal medføre fradrag én gang, skal
ordningen trækkes ud af den oprindelige opgørelse af alle personens pensioner ved fleksydelsesalderen, og
der skal ske en ny opgørelse af resten af de pensioner, der skal medføre fradrag.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Eksempel:
En person er født den 1. august 1957 og overgår til fleksydelse den 1. august 2020 (fleksydelsesalderen for
personen). Der er indberettet en ratepension, som er optjent som led i et ansættelsesforhold med en
depotværdi på 240.000 kr.
Fleksydelsen bliver nedsat med 9.600 kr. om året (240.000 kr. x 5 pct. x 80 pct.).
Personen begynder den 1. august 2021 at få ratepensionen løbende udbetalt med 24.000 kr. om året. Fra
den 1. august 2021 skal der derfor ikke længere fradrages 9.600 kr. om året, da pensionen nu skal fradrages i
fleksydelsen som en løbende pension med 15.360 kr. om året (24.000 kr. x 64 pct.).
Personen vælger at opsætte pensionen med virkning fra den 1. august 2022. Fra dette tidspunkt medfører
pensionen igen fradrag med 9.600 kr. om året (240.000 kr. x 5 pct. x 80 pct.).
Generelt vedrørende fradrag for pensioner
Til § 30
Bestemmelsen skal sammenholdes med § 15, stk. 4, i loven. Formålet med bestemmelsen er blandt andet at
undgå dobbeltforsørgelse.
Ved begrebet »tilsvarende udenlandsk lovgivning« i lovens § 15, stk. 4, menes det pågældende lands
almindelige eller særlige sociale sikringsordninger, herunder bidragspligtige ordninger. Pensioner omfattet af
reglerne i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger eller omfattet af en
bilateral konvention om social sikring kan ligeledes henføres under begrebet tilsvarende udenlandsk
lovgivning.
En person kan ikke overgå til fleksydelse, hvis en udenlandsk social pension direkte kan sidestilles med
dansk social pension. Hvis en person på fleksydelse begynder at få udbetalt en sådan udenlandsk social
pension, kan personen ikke samtidig modtage fleksydelse.
Hvis en udenlandsk pension, herunder alderspension, ikke kan sidestilles med en dansk social pension, kan
pensionen modtages sammen med fleksydelse mod, at fleksydelsen nedsættes med et beløb, der svarer til
pensionen. Tilsvarende gælder, hvis den udenlandske pension er så lille, at pensionen ikke kan udgøre et
forsørgelsesgrundlag.
En person kan blive berettiget til en forhøjelse af en udenlandsk pension, hvorved pensionen bliver højere
end grænsen. I så fald må personen frasige sig forhøjelsen eller udtræde af fleksydelsesordningen. Skyldes en
forhøjelse alene en ændring af valutakursen, kan en person dog forblive i fleksydelsesordningen.
Til §§ 31-36
Arbejde i fleksydelsesperioden
Retten til at have lønarbejde i perioden med fleksydelse er fastsat i lovens § 20.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Bestemmelsen omfatter såvel lønnet som ulønnet arbejde. Der kan ikke være tale om støttet arbejde, men i
øvrigt er løn- og ansættelsesvilkår uden betydning. Det er også uden betydning, om arbejdet udføres for en
erhvervsdrivende arbejdsgiver eller for en privat person. Bestemmelsen omfatter også personer, der får
udbetalt fleksydelse under ophold i et andet EØS-land, i Schweiz, i Grønland eller på Færøerne.
Den nærmere afgrænsning følger reglerne for arbejdsløshedsdagpenge. Ved beregning af fradrag i
arbejdsløshedsdagpengene anvender man i et vist omfang belægning på grund af manglende rådighed. Den
form for rådighedsbelægning gælder ikke for personer, der modtager fleksydelse.
Beregningen af fradrag for arbejde mv.
Fradrag for arbejde skal ske efter reglerne for fradrag i arbejdsløshedsdagpenge, det vil sige time for time.
Fradraget foretages, efter at der er foretaget fradrag for pension.
En person, der er selvbygger eller medbygger i perioden med fleksydelse, ved såvel mindre som større
byggearbejder, skal have fradrag for antallet af arbejdstimer, som personen har anvendt på byggearbejdet.
Der henvises til reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.
Vurderingen af, om en person, der modtager fleksydelse, har ukontrollabel arbejdstid og omregningen
heraf, foretages efter reglerne i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.
Til § 31, stk. 2
Ved beregning af fradraget for støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn skal der ske fradrag
for antallet af timer, den pågældende får udbetalt støtte for.
Plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, kan ikke udbetales sammen med en
anden offentlig forsørgelsesydelse som fx fleksydelse. Modtagelse af plejevederlag afskærer dog ikke
personen fra at overgå til fleksydelse.
Lempet fradrag for kontrollabelt arbejde
Reglen om lempet fradrag for arbejde op til 36.331 kr. (2015-niveau) i et kalenderår gælder for alle
fleksydelsesmodtagere med kontrollabel arbejdstid.
Hvis personen har en timeløn, der er højere end omregningssatsen (220,50 kr. pr. time i 2015), skal
fradraget ske efter de almindelige regler, dvs. time for time.
Hvis timelønnen er mindre end omregningssatsen, men større end den højeste sygedagpengesats pr. time
(827 kr. pr. dag, svarende til 111,76 kr. pr. time i 2015), skal fradraget ske ved at omregne indtægten med
omregningssatsen.
Eksempel:
P har på en måned haft 20 timers lønarbejde med en timeløn på 150 kr.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Fradraget regnes således ud:
20 x 150 = 3.000 kr.
3.000 : 213,19 = 13,61 timer. P skal have fradrag i fleksydelsen for disse 13,61 timer.
Hvis timelønnen er mindre end højeste sygedagpengesats pr. time, ansættes timelønnen dog til dette beløb.
Højeste sygedagpenge i 2015 er på 827 kr. om dagen, svarende til 111,76 kr. pr. time.
Eksempel:
P har i en måned haft 20 timers lønarbejde med en timeløn på 100 kr. Fradraget regnes således ud:
20 x 111,76 = 2.235,20 kr.
2.235,20: 220,50 = 10,14 timer. P skal have fradrag i fleksydelsen for disse 10,14 timer.
I de 36.331 kr.
–
eller det nedsatte beløb i overgangsåret
–
indgår alle lønindtægter, herunder også
lønindtægter, hvor timelønnen er højere end omregningssatsen, løn for arbejde med ukontrollabel arbejdstid,
udbetalt akkord eller bonus, der ikke udbetales i forbindelse med arbejdets udførelse.
Hvis timelønnen er under et beløb svarende til højeste sygedagpenge på timebasis, og fradraget derfor
beregnes på grundlag af den ansatte timeløn, jf. § 32, stk. 1, nr. 3, er det også denne ansatte timeløn, der skal
medgå til opgørelsen af de 36.331 kr. eller det nedsatte beløb i overgangsåret, jf. § 32, stk. 6.
I den måned, hvor indtægtsgrænsen på de 36.331 kr. nås, skal fradraget i fleksydelsen for arbejde foretages
efter reglen om lempet fradrag for den del af indtægten, der ligger under de 36.331 kr. For resten af
indtægten skal fradraget foretages efter de almindelige regler.
Eksempel:
P har indtil starten af oktober tjent 32.000 kr. i kalenderåret. P har i oktober måned haft 25 timers arbejde
med en timeløn på 200 kr. For de første 4.331 kroners lønindtægt skal P have lempet fradrag 4.331: 220,50 =
19,64 timer.
For resten af indtægten (669 kr.) foretages fradraget efter de almindelige regler. Da P har haft en timeløn
på 200 kr., svarer de 669 kr. til 3,35 timer (669 : 200 = 3,35).
P skal i oktober måned have fradrag for 22,99 timer (19,64+3,65 = 18,75).
I resten af året skal P have fradrag en times fradrag i fleksydelsen for hver times arbejde.
Aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
1827278_0037.png
Ent fleksydelsesmodtager har ret til at udføre frivillige aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde her i riget.
Det samme gælder for personer, der modtager fleksydelse i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller
i Schweiz, også kan og udfører frivillige aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde i det pågældende land.
Der er ingen tidsmæssige begrænsninger for udførelsen af frivilligt, ulønnet arbejde samtidig med
fleksydelse.
Reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. Det er i fastsat
i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, hvad der forstås ved frivillige aktiviteter og frivilligt, ulønnet
arbejde, samt hvilke vilkår og begrænsninger, der gælder for frivilligt, ulønnet arbejde.
I bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv., er der fastsat regler om at udføre aktiviteter og
frivilligt, ulønnet arbejde i Danmark. Det samme regelsæt gælder for personer, der modtager fleksydelse,
men dog således at personer, der modtager fleksydelse i et andet EØS-land, i Schweiz, i Grønland eller på
Færøerne, også kan udføre aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde i det pågældende land.
Ved lov nr. 225 af 3. marts 2015 blev der indsat en bestemmelse (§ 100 e) i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., der i en forsøgsperiode på to år
–
fra den 23. marts 2015 til den 20. marts
2017
–
hvor der gives mulighed for, at dagpengemodtagere kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde i op til 15
timer om ugen uden fradrag i dagpengene.
De 15 timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode. Arbejde herudover medfører fradrag
time for time.
Denne forhøjelse fra 4 timer til 15 timer, hvor en ydelsesmodtager kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde
uden fradrag i ydelsen, gælder også for personer, der modtager fleksydelse.
Ud over forhøjelsen af antallet af timer, hvor en ydelsesmodtager kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde
uden fradrag i ydelsen, er der ikke foretaget ændringer i reglerne om frivilligt, ulønnet arbejde samtidig med
arbejdsløshedsdagpenge, efterløn og fleksydelse.
Fradrag for andre indtægter mv.
Til § 37
Borgerlige ombud og hverv
Om den nærmere beregning af fradrag for borgerlige ombud og hverv, herunder også private hverv,
henvises til reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.
Fradrag for ferie
Til §§ 38 og 39
Ifølge lov om ferie optjenes ferie i et kalenderår. Det vil sige, at optjeningsåret løber fra den 1. januar til
den 31. december. Ferien afholdes i det følgende ferieår, som løber fra den 1. maj til den 30. april.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
En person, der overgår til fleksydelse, følger ferielovens almindelige regler med hensyn til udbetaling af
feriegodtgørelse.
Hvis personen holder ferie og får feriegodtgørelse, skal der for hver hel feriedag, personen holder,
fradrages med 7,4 timer. Der afrundes til hele eller halve feriedage efter de almindelige afrundingsregler.
Er feriegodtgørelsens bruttobeløb pr. dag mindre end fradraget i fleksydelsen, kan der suppleres med
fleksydelse for de pågældende dage. Det betyder, at personen sammenlagt kan få udbetalt et beløb, som
svarer til personens fleksydelse.
Til § 39
Feriepenge anvendes som en samlebetegnelse for feriegodtgørelse, sygeferiegodtgørelse, løn under ferie og
ferietillæg. Der henvises til bekendtgørelse om ferie.
Til § 39, stk. 1
Der er efter ferieloven en række muligheder for at få feriepengene udbetalt, uden at ferien holdes.
Bestemmelserne findes i ferielovens § 30, stk. 1-4, § 34 a, § 34 b, stk. 2 og 3, og § 38.
Alle udbetalinger af feriepenge medfører fradrag i fleksydelsen på det tidspunkt, hvor udbetalingen sker.
Dette gælder også, hvis feriepengene udbetales, selv om alle betingelser for udbetaling ikke er opfyldt. Hvis
udbetalingen sker inden for 3 måneder før overgangen til fleksydelse, skal der også ske fradrag i
fleksydelsen.
Til § 39, stk. 2
Som udgangspunkt skal fradraget ske fra og med den uge, hvor udbetalingen af feriepengene sker.
Eksempel 1:
En lønmodtager stopper med sit arbejde og går på fleksydelse den 1. oktober 2015. For ferieåret 2015
–
2016 (optjeningsåret 2014) får han udstedt et feriekort på 18,5 dage. Han anmoder den 1. maj 2016 om at få
udbetalt feriepengene fra optjeningsåret 2014. Han får fradrag i fleksydelsen for 18,5 dage på det tidspunkt,
hvor udbetalingen sker eller ved den førstkommende udbetaling af fleksydelse.
Hvis fradraget ikke kan ske fra og med den måned, hvor udbetalingen af feriepengene sker, skal fradraget
ske i de førstkommende udbetalinger af fleksydelse inden for 12 måneder, indtil der er sket fradrag for alle
feriedagene/ferietimerne.
Eksempel 2:
En lønmodtager stopper med sit arbejde og går på fleksydelse den 1. juli 2015. For ferieåret 2015
–
2016
(optjeningsåret 2014) får han udstedt et feriekort på 25 dage. Han fylder 65 år den 15. marts 2016. Han
anmoder den 1. maj 2016 om at få udbetalt feriepengene fra optjeningsåret 2014. Da han først får
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
feriepengene udbetalt, efter at han er trådt ud af fleksydelsesordningen, er der ikke nogen fleksydelse at
foretage fradrag i. Udbetalingen af feriepenge får derfor ingen betydning for fleksydelsen.
Til § 41
Strejke og lockout
Der skal ske fradrag i fleksydelsen for en person, der ophører med at arbejde, fordi personen bliver
omfattet af konflikt. Vurderingen af, om en person er omfattet af konflikt, følger reglerne for
arbejdsløshedsdagpenge.
I perioden med fleksydelse skal personen, så længe konflikten varer, have fradrag i fleksydelsen på
baggrund af det gennemsnitlige antal arbejdstimer inden for de seneste 4 uger i det arbejdsforhold eller hos
den arbejdsgiver, som er omfattet af konflikt.
Opgørelsen af timer til fradrag sker på ugebasis ud fra personens tidligere arbejdstimer i det berørte
arbejdsforhold.
Eksempler:
1) En fastansat person med et fast timetal på 20 timer om ugen i de sidste 4 uger skal have fradrag for 80
timer/4 uger = 20 timer om ugen.
2) En person med et varierende ugentligt timetal på i alt 100 timer i de sidste 4 uger skal have fradrag for
100 timer/4 uger = 25 timer om ugen.
3) En person med kun 2 ugers ansættelse og med 20 timer om ugen skal have fradrag for 40 timer/4 uger
= 10 timer om ugen.
4) En person med kun 1 dags arbejde på 8 timer inden konflikten skal have fradrag for 8 timer/4 uger = 2
timer om ugen.
5) En person, der modtager fleksydelse, er ikke omfattet af 65-procent-reglen i § 61, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Til § 42
Reglerne finder anvendelse på såvel modtagere af fleksydelse med bopæl og arbejde i Danmark som
modtagere af fleksydelse med bopæl og arbejde i de øvrige EØS-lande, i Schweiz, i Grønland eller på
Færøerne.
I det omfang indtægter fra et andet EØS-land eller fra Schweiz skal medføre fradrag, skal indtægterne først
omregnes til danske kroner og øre med den gældende kronekurs.
Til § 43
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Indtægter, der ikke medfører fradrag
I denne bestemmelse er opregnet en række indtægter, som ikke medfører fradrag. Bestemmelsen er ikke
udtømmende. Har en person en indtægt, der kan sidestilles med de nævnte indtægter, og som ikke er omfattet
af andre bestemmelser i denne bekendtgørelse, medfører indtægten ikke fradrag i fleksydelsen.
Til § 43, nr. 13
Foruden invalidepension, som er tegnet privat eller som led i et ansættelsesforhold, finder bestemmelsen
anvendelse på fx pension ved helbredsbetinget utjenstdygtighed (tjenestemænd) og svagelighedspension
(tjenestemænd).
Til § 43, nr. 14
Får en tjenestemand tilkendt tilskadekomstpension, fordi han som led i tjenesten er kommet til skade, skal
der ikke ske fradrag for den del af pensionen, hvormed pensionen er forhøjet som følge af arbejdsskaden.
Fradraget sker således kun for den del af pensionen, der er optjent ret til på fratrædelsestidspunktet, jf. stk. 3 i
§§ 26 og 27. Den øvrige del af tilskadekomstpensionen betragtes som erstatning som følge af arbejdsskaden.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i bekendtgørelse om fradrag i
arbejdsløshedsdagpenge mv.
Til § 43, nr. 15
Da vederlaget modtages som kompensation for overholdelse af en konkurrence- eller kundeklausul, efter at
personen er fratrådt sin stilling, betragtes vederlaget ikke som løn.
Selvstændig virksomhed samtidig med fleksydelse
Til § 44
En person, der ønsker at påbegynde eller videreføre en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i
perioden med fleksydelse, har mulighed herfor, hvis arbejdstiden i virksomheden højst udgør 400 timer pr.
kalenderår, og hvis indtægten ikke overstiger 74.929 kr. (2015-niveau). Dette gælder således også for
personer, der fx driver et mindre landbrug eller har selvstændig virksomhed i form af udlejningsejendom.
Vurderingen af, om der er tale om selvstændig virksomhed (modsat fx formueforvaltning eller hobby), sker
efter principperne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed. Er der tale om formueforvaltning, og
personen ikke på nogen måde deltager i virksomhedens drift, er virksomheden uden betydning for retten til
fleksydelse. Der henvises også til vejledning til bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.
En person, der overgår til fleksydelse, skal oplyse om eventuel drift af selvstændig virksomhed til brug for
vurderingen af, om arbejdstiden i virksomheden kan holdes inden for 400 timer. Personen skal oplyse om
arbejdets art og omfang, virksomhedens omsætning mv.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Det er en forudsætning for at drive selvstændig virksomhed samtidig med fleksydelse, at der er tale om
begrænset drift af en virksomhed, som kan karakteriseres som bibeskæftigelse. Den samlede arbejdstid i
virksomheden må ikke overstige 400 timer pr. kalenderår. Det er tilladt, at personen bruger fremmed hjælp
eller har ansatte i virksomheden. Som eksempler kan nævnes vikar ved sygdom, en medhjælper ved høst,
eller en vicevært. Selv om personen bruger fremmed hjælp eller har en ansat, er det et krav, at den samlede
arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer. Har personen fået hjælp til arbejdet i virksomheden, skal
personen oplyse, hvor mange timer personen har fået hjælp i virksomheden. Det gælder uanset, om det er
personens ægtefælle, samlever, børn, en ansat eller en anden selvstændig erhvervsdrivende, der har udført
arbejde i virksomheden.
Virksomhedens indtægt må ikke i noget regnskabsår i perioden med fleksydelse overstige 74.929 kr.
(2015-niveau) eller den tilladte indtægt i overgangsåret, jf. § 45, stk. 2. Ved virksomhedens indtægt forstås
nettoomsætning fratrukket vareforbrug, svarende til det regnskabstekniske begreb »dækningsbidrag 1.
Begrebet »nettoomsætning« er defineret i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab mv.
(årsregnskabsloven). Hvad der forstås som virksomhedens vareforbrug afhænger af, hvilken type af
virksomhed, der er tale om. Vareforbruget betegnes som de direkte variable omkostninger, som er afledt af
varesalget eller tjenesteydelsen. Øvrige variable omkostninger som fx salgs- og administrationsomkostninger
eller kapacitetsomkostninger (fx omkostninger til kontorhold, husleje og kontingent) kan ikke medtages som
en del af vareforbruget. Salgsfremmende omkostninger som fx udgifter til reklame, annoncering, udstillinger
og messer indgår heller ikke som en del af vareforbruget. Hvis lønudgifter er afledt direkte af produktionen
eller fremstillingen i en produktions-, håndværks-, entreprenør- eller landbrugsvirksomhed, fx udgifter til
maskinstation, kan disse tillige opgøres som en del af vareforbruget. Lønomkostninger som vedrører fx
administrative funktioner kan derimod ikke medregnes.
I en landbrugsvirksomhed kan vareforbruget fx bestå af køb af såsæd, gødning, foder og dyr samt
periodens ændring i varelagre og besætninger. I en handelsvirksomhed kan vareforbruget fx bestå af køb af
varer til videresalg, emballage og fragt samt periodens ændring i varelagre. I en fremstillings- eller
håndværksvirksomhed kan vareforbruget fx bestå af køb af materialer, emballage og fragt samt periodens
ændring i igangværende produktion eller arbejde og varelagre. I en arkitektvirksomhed kan vareforbruget fx
bestå af udgifter til tryk af tegninger. I en udlejningsvirksomhed kan vareforbruget fx bestå af udgifter til
vedligeholdelse.
Har virksomheden før været drevet som hovedbeskæftigelse eller som bibeskæftigelse i større omfang end
400 timer, skal personen give oplysninger til brug for vurderingen af, om arbejdstiden og dækningsbidrag 1
fremover kan holdes inden for grænserne, fx ved at fremlægge oplysninger om, at der er sket en varig
indskrænkning. Personen kan fx fremlægge oplysninger om, at der er sket salg eller bortforpagtning af en del
af virksomheden, indskrænkning i åbningstider eller driftsomlægning (fx salg af dyr).
Har personen bortforpagtet en del af virksomheden for at reducere virksomheden, så den opfylder kravene
i § 40, stk. 1, skal denne del forblive bortforpagtet i hele perioden med fleksydelse. Ophører
bortforpagtningen, tillades dog en afbrydelse på op til 3 måneder, således at personen inden for de 3 måneder
skal finde en ny forpagter. Udbetaling Danmark skal påse, at personen opfylder betingelsen om
bortforpagtning i hele perioden med fleksydelse.
Eksempel 1:
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Specifikation af dækningsbidrag 1 i en handelsvirksomhed.
Nettoomsætning
Vareforbrug
vareindkøb
emballage
fragt
Ændring af varelager
beholdning primo året
beholdning ultimo året
Dækningsbidrag 1
140.000 kr.
-81.000 kr.
-75.000 kr.
-2.000 kr.
-4.000 kr.
-20.000 kr.
-80.000 kr.
60.000 kr.
39.000 kr.
Udgifter til fx husleje, forsikringer, revisor og renter samt afskrivninger kan ikke opgøres som en del af
vareforbruget.
Eksempel 2:
Specifikation af dækningsbidrag 1 i en landbrugsvirksomhed.
Nettoomsætning
salg af svin
salg af kreaturer
salg af markprodukter
EU-støtte
Vareforbrug
køb af svin
markudgifter
foder
dyrlæge og medicin
Ændringer i besætning
værdi af besætning primo året
værdi af besætning ultimo året
Dækningsbidrag 1
405.000 kr.
358.000 kr.
9.000 kr.
20.000 kr.
18.000 kr.
-339.000 kr.
-200.000 kr.
-23.000 kr.
-115.000 kr.
-1.000 kr.
-16.000 kr.
-101.000 kr.
85.000 kr.
50.000 kr.
Udgifter til fx vedligeholdelse af bygninger og afskrivninger kan ikke opgøres som en del af vareforbruget.
Eksempel 3:
Specifikation af dækningsbidrag 1 i en virksomhed med udlejningsejendomme.
Nettoomsætning
huslejeindtægter
Vareforbrug
ejendomsskat og forsikringer
vedligeholdelse
132.000 kr.
132.000 kr.
-89.300 kr.
-52.500 kr.
-36.800 kr.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Dækningsbidrag 1
42.700 kr.
Terminsrenter og afskrivninger kan ikke opgøres som en del af vareforbruget.
Særligt vedrørende interessentskaber
Ejerskab af ideelle andele i et interessentskab er uden betydning for retten til fleksydelse, hvis der alene er
tale om passiv formueanbringelse, det vil sige, at personen ikke på nogen måde deltager i driften af
interessentskabet, herunder i bestyrelsesarbejde eller ledelsesopgaver. De nærmere regler herom fremgår af
bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.
En person, der driver selvstændig virksomhed i interessentskabsform, har på trods af reglerne i § 40, stk. 1,
adgang til fleksydelse, hvis det personlige arbejde i virksomheden ikke overstiger 400 timer pr. kalenderår.
Vurderingen foretages konkret på grundlag af oplysninger om personens samtlige arbejdsopgaver i
virksomheden.
Indtægten ved interessentskabet opgøres i forhold til personens ideelle andel af virksomheden.
Personer, der ønsker at overgå til fleksydelse fra drift af et interessentskab, hvor personen samlet set har
drevet virksomheden i større omfang end 400 timers årligt arbejde, og med en indtægt på mere end 74.929
kr. (2015-niveau) pr. regnskabsår eller mere end den tilladte indtægt, skal både sandsynliggøre, at det
personlige arbejde i virksomheden er reduceret, og at personens andel af virksomhedens indtægt beregnet i
forhold til personens ideelle andel af virksomheden kan holdes under indtægtsgrænsen efter overgang til
fleksydelse.
Til § 45
Det tilladte timetal skal nedsættes forholdsmæssigt afhængigt af, på hvilket tidspunkt i kalenderåret
personen går på fleksydelse.
Dækningsbidrag 1 kan forhøjes i overgangsåret for virksomheder, som indtil personens overgang til
fleksydelse har været drevet som personens hoved- eller bibeskæftigelse i mindst 1 regnskabsår. Har
personen ikke valgt at forhøje dækningsbidrag 1, kan personen ikke efter overgang til fleksydelse anmode
om, at dækningsbidrag 1 bliver forhøjet i overgangsåret. Overstiger dækningsbidrag 1 således beløbsgrænsen
i § 44, stk. 1, gælder de almindelige regler om tilbagebetaling mv. efter § 64.
Vælger personen at forhøje dækningsbidrag 1, er opgørelsen af dækningsbidrag 1 i overgangsåret afhængig
af personens individuelle forhold i virksomheden, idet opgørelsen skal ske i forhold til virksomhedens
gennemsnitlige dækningsbidrag 1 inden for de 3 seneste, hele regnskabsår. Jo senere i regnskabsåret
personen overgår til fleksydelse, desto større indflydelse har personens individuelle forhold på opgørelsen af
dækningsbidrag 1 i overgangsåret.
Definitionen af et »helt regnskabsår« svarer til definitionen af regnskabsår i bekendtgørelse om
fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende.
Eksempel 1:
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
En person har ved sin selvstændige virksomhed som hovedbeskæftigelse haft et gennemsnitligt
dækningsbidrag 1 på 240.000 kr. pr. regnskabsår inden for de seneste, hele 3 regnskabsår. Virksomhedens
regnskabsår følger kalenderåret. Dækningsbidrag 1 forhøjes med 20.000 kr. pr. afsluttet måned inden
overgangen til fleksydelse (240.000 kr. : 12 måneder) og dækningsbidrag 1 udgør 6.244,08 kr. pr. påbegyndt
måned efter overgangen til fleksydelse i overgangsåret (74.929 kr. : 12 måneder).
Overgår personen i januar måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 74.929 kr. (0 x 20.000 kr. + 12 x
6.244,08 kr.).
Overgår personen i februar måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 88.684,88 kr. (1 x 20.000 kr. + 11 x
6.244,08 kr.).
Overgår personen i maj måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 129.952,64 kr. (4 x 20.000 kr. + 8 x
6.244,08 kr.).
Overgår personen i august måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 171.220,40 kr. (7 x 20.000 kr. + 5 x
6.244,08 kr.).
Overgår personen i oktober måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 198.732,24 kr. (9 x 20.000 kr. + 3 x
6.244,08 kr.).
Overgår personen i december måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 226.244,08 kr. (11 x 20.000 kr. + 1
x 6.244,08 kr.).
Eksempel 2:
En person har ved sin selvstændige virksomhed som bibeskæftigelse haft et gennemsnitligt
dækningsbidrag 1 på 75.000 kr. pr. regnskabsår inden for de seneste, hele 3 regnskabsår. Virksomhedens
regnskabsår går fra den 1. april til den 31. marts. Dækningsbidrag 1 forhøjes med 6.250 kr. pr. afsluttet
måned inden overgangen til fleksydelse (75.000 kr. : 12 måneder) og dækningsbidrag 1 udgør 6.244,08 kr.
pr. påbegyndt måned efter overgangen til fleksydelse i overgangsåret (74.929 kr. : 12 måneder).
Overgår personen i april måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 74.929 kr. (0 x 6.250 kr. + 12 x 6.244,08
kr.).
Overgår personen i juli måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 74.946,72 kr. (3 x 6.250 kr. + 9 x
6.244,08 kr.).
Overgår personen i oktober måned, vil dækningsbidrag 1 udgøre 74.964,48 kr. (6 x 6.250 kr. + 6 x
6.244,08 kr.).
Til § 48, stk. 1-3
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Personen skal oplyse til Udbetaling Danmark om virksomhedens dækningsbidrag 1, omsætning og
vareforbrug. Har virksomheden haft en nettoomsætning på mindre end 74.929 kr. (2015-niveau), kan
dækningsbidraget ikke blive på mere end 74.929 kr. Personen kan derfor nøjes med at oplyse omsætningens
størrelse.
Oplysningerne skal altid være attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor.
Til § 48, stk. 4
Afleverer personen ikke årsskemaet rettidigt, indstilles udbetalingen af fleksydelse. Udbetalingen kan
genoptages, når personen har afleveret oplysningerne. Ville personen have været berettiget til fleksydelse i
den mellemliggende periode, kan personen få fleksydelse med tilbagevirkende kraft for perioden.
Til § 49
Konstaterer Udbetaling Danmark inden kalenderårets udgang, at timetallet ved virksomheden overstiger
400 timer, skal Udbetaling Danmark indstille udbetalingen af fleksydelse. Udbetaling af fleksydelse kan ikke
genoptages før den 1. januar i det følgende år.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af den fleksydelse, der er udbetalt efter
tidspunktet for overskridelse af de 400 timer.
Eksempel:
Personen har i november måned haft så mange arbejdstimer i sin virksomhed, at det samlede timetal for
kalenderåret bliver på 405 timer. Udbetaling Danmark skal indstille udbetalingen og træffe afgørelse. Al
fleksydelse udbetalt efter den dag, hvor timegrænsen på 400 timer blev overskredet, er fejludbetalt.
Udbetalingen kan først genoptages i det følgende kalenderår. Det gælder, uanset hvornår i kalenderåret
personen har overskredet timegrænsen.
Til § 50
Konstaterer Udbetaling Danmark, at indtægten i virksomheden, i regnskabsåret har oversteget 74.929 kr.
(2015-niveau) eller det tilladte dækningsbidrag 1, jf. § 44, stk. 2, indstiller Udbetaling Danmark udbetalingen
af fleksydelse.
Vurderer Udbetaling Danmark, at personen har været i god tro om overskridelsen, kan udbetalingen
genoptages på det vilkår, at personen betaler fleksydelse tilbage svarende til overskridelsen.
Eksempel 1:
Personen afleverer årsskema til Udbetaling Danmark 3 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Udbetaling Danmark konstaterer, at virksomheden har haft et dækningsbidrag 1 på 80.000 kr. i
regnskabsåret. Virksomheden har tidligere været drevet som en mindre bibeskæftigelse med et
dækningsbidrag 1 på under 74.929 kr. Udbetaling Danmark standser udbetalingen af fleksydelse og
undersøger sagen nærmere. Det viser sig, at overskridelsen var undskyldelig. Udbetaling Danmark skal
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
træffe afgørelse om, at genoptagelse af udbetalingen kan ske på vilkår af, at personen betaler fleksydelse
tilbage med 5.071 kr., hvilket svarer til overskridelsen. Accepterer personen ikke dette vilkår, kan
udbetalingen af fleksydelse ikke genoptages.
Eksempel 2:
Personen er gået på fleksydelse og har oplyst at påbegynde selvstændig virksomhed den 1. juli 2015.
Regnskabsåret går fra den 1. juli til den 30. juni. Helt fra starten står det klart for personen, at virksomhedens
dækningsbidrag 1 bliver langt over 74.929 kr. Personen oplyser imidlertid ikke herom til Udbetaling
Danmark. Først ved oplysning til Udbetaling Danmark på årsskema 3 måneder efter regnskabsårets
afslutning (oktober 2016) får Udbetaling Danmark kendskab til overskridelsen. Personen skal betale al
fleksydelse fra 1. juli 2015 tilbage, da personen har været vidende om, at betingelserne i § 44 om
virksomhedens omfang ikke har været opfyldt.
Til kapitel 5
Udbetaling af fleksydelse
Til § 51
En person, der ikke selv er skyld i, at der mangler oplysninger om pensioner mv., kan få udbetalt
fleksydelse i op til 6 måneder. I så fald skal Udbetaling Danmark tydeligt informere om, at opgørelsen af
pensioner ikke er endelig. Et eksempel på, at en person ikke selv er skyld i den manglende indberetning af
pensioner, er problemer med at få oplyst udenlandske ordninger eller andre ordninger, hvor der ikke efter
loven er en pligt til, at der skal ske automatisk indberetning.
Til § 52
Fleksydelsen standses fra den 1. i måneden, hvor personen ikke har opfyldt sin oplysningspligt.
Betingelser for udbetaling
Til § 54
Udbetaling af fleksydelse indstilles ved udgangen af den måned, hvor personen har opholdt sig mere end 3
måneder i lande uden for EØS-området, Schweiz, Grønland og Færøerne eller udgangen af den måned, hvor
personen er frihedsberøvet efter domstols- eller administrativ afgørelse, hvis der er tale om frihedsberøvelse
på mere end 30 dages varighed.
Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde straks ophøre med at udbetale fleksydelse, hvis det er åbenbart,
at den udbetales med urette. Ophør af udbetalingen skal begrundes skriftligt. Se også vejledningen til § 60.
Til § 55
Tilgodehavende
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Udbetaling af tilgodehavende fleksydelse sker på tidspunktet for den først kommende udbetaling af
fleksydelse. Størrelsen af det tilgodehavende beløb skal fremgå af udbetalingen.
Udbetaling Danmark kan efter en konkret vurdering, og under hensyn til beløbets størrelse, fremskynde
udbetaling af et tilgodehavende fleksydelsesbeløb, hvis der er et ønske om det, jf. § 55, stk. 1. Det kan fx
være i en situation, hvor personen ikke har anden indtægt i den måned.
Der udbetales ikke renter af tilgodehavende beløb.
Til § 56
Ophør af udbetaling af fleksydelse
Retten til fleksydelse ophører ved udgangen af den måned, hvor personen når folkepensionsalderen, jf.
lovens § 22, stk. 2.
Af hensyn til overgangen til folkepension skal Udbetaling Danmark senest 3 måneder før en person, der
modtager fleksydelse, når folkepensionsalderen informere denne om, at udbetalingen ophører.
Til § 57
Dødsfald
Retten til fleksydelse ophører fra dagen for dødsfaldets indtræden.
Fleksydelsen udbetales sidste gang for den måned, hvori dødsfaldet fandt sted. Ægtefællen får udbetalt et
beløb, der svarer til afdødes fleksydelse fra den 1. i måneden til og med dagen før dødsfaldstidspunktet.
For samlevende eller enlige personer, der modtager fleksydelse, udbetales afdødes fleksydelse indtil
dødsfaldstidspunktet til dødsboet - dvs. fra den 1. i måneden for dødsfaldstidspunktet og indtil dagen før
dødsfaldstidspunktet.
Beløbet, som udbetales til ægtefælle for den måned, hvor dødsfaldet fandt sted, skal indeholdes A-skat på
grundlag af afdødes skattekort. Der kan i øvrigt henvises til SKATs juridiske vejledning om indeholdelse af
A-skat og AM-bidrag, 2013-1.
Til §§ 60-63
Ophold og arbejde i lande uden for EØS-området, Schweiz, Grønland og Færøerne
Reglerne i § 60 og § 61 gælder for såvel personer med bopæl her i riget som i de øvrige lande inden for
EØS-området eller Schweiz. Det skal bemærkes, at riget udgør Danmark, Færøerne og Grønland.
En person, der modtager fleksydelse, der fx har bopæl i Tyskland, er omfattet af disse regler ved ophold i
fx USA.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Udbetaling af fleksydelse ved bopæl i Schweiz
Schweiz indgik den 1. juni 2002 en aftale med EU om fri bevægelighed for personer. Schweiz skal med
hensyn til fleksydelse anses for et EU-land. Det er derfor muligt at få sin fleksydelse udbetalt ved bopæl eller
ophold i Schweiz.
Til § 60
En person, der modtager fleksydelse, skal bevare sin faste bopæl her i riget, i et andet EØS-land eller i
Schweiz. Personen kan således ikke bevare retten til fleksydelse i en 3-måneders periode, hvis personen tager
fast ophold i lande uden for riget, EØS-området og Schweiz.
Kun i de tilfælde, hvor det tilladte 3 måneders ophold i lande uden for riget, EØS-området og Schweiz,
ikke er brugt inden udgangen af et kalenderår, kan en ny 3 måneders periode påbegyndes i direkte
forlængelse heraf, uden at personen forinden tager ophold i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz.
Til § 61
Endagsrejser, der ikke er forbundet med overnatning i udlandet, betragtes ikke som udlandsophold.
På grundlag af personens oplysninger om udlandsophold standser Udbetaling Danmark udbetalingen af
fleksydelse, hvis personen ikke længere opfylder betingelserne i §§ 54 og 60.
Genoptagelse af udbetaling af fleksydelse
Til § 63
Når en person igen tager fast ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz efter længere tids
ophold i lande uden for riget, EØS-området og Schweiz, kan udbetaling af fleksydelse genoptages. Det
forudsætter dog, at personen opfylder de almindelige betingelser for at få udbetalt fleksydelse.
Til kapitel 6
Tilbagebetaling af fleksydelse
Til § 64
For meget udbetalt fleksydelse skal tilbagebetales, hvis personen har tilsidesat sin oplysningspligt, jf. § 4 i
lov om Udbetaling Danmark, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksydelse.
Tilbagebetalingskravet kan rettes mod personens dødsbo.
Der er alene tilbagebetalingspligt, hvis personen vidste eller burde vide, at de manglende oplysninger ville
få betydning for retten til eller størrelsen af fleksydelsen. Ved vurderingen af, om der har været tale om god
eller ond tro, indgår den vejledning, som Udbetaling Danmark har ydet. Bestemmelsen omfatter også
tilfælde, hvor personen har udvist svig, dvs. har udvist forsæt eller har udnyttet, at udbetaling beroede på en
misforståelse hos Udbetaling Danmark.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Tilbagebetaling fra personen eller dennes dødsbo kan også kræves ud fra de almindelige retsprincipper og
forudsætningssynspunkter.
Til § 65
Udbetaling Danmark skal inddrive tilbagebetalingskrav snarest muligt efter, at der er truffet afgørelse om
for meget udbetalt fleksydelse.
Udbetaling Danmark skal skriftligt underrette personen eller dennes dødsbo om kravet, og om at restancen
ved fortsat manglende indbetaling overgives til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse.
Udbetaling Danmark fastsætter en frist for indbetaling af kravet. Fristen skal fastsættes ud fra en vurdering
af beløbets størrelse og de øvrige omstændigheder ved kravets opståen.
Til § 67
Hvis personen eller dennes dødsbo ikke har betalt det skyldige beløb efter påkrav, og Udbetaling Danmark
ikke kan opnå en frivillig afdragsordning, skal Udbetaling Danmark anmode
restanceinddrivelsesmyndigheden om at inddrive tilbagebetalingskravet.
Hvis der er klaget over Udbetaling Danmarks afgørelse, kan Udbetaling Danmark undlade at overgive
kravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, indtil ankesagen er afgjort. Det gælder dog ikke, hvis kravet
derved forældes.
Overgivelse af kravet til restanceinddrivelsesmyndigheden skal ske på en af
restanceinddrivelsesmyndigheden udarbejdet blanket. Udbetaling Danmark orienterer personen om
overgivelsen.
Til § 68
Modregning i fleksydelse
Afdragsordningen skal være baseret på månedlige afdrag, der modregnes i fleksydelsen. Det er en
betingelse, at tilbagebetalingskravet skal være afsluttet ved fleksydelsens ophør. Udbetaling Danmark og
personen skal indgå en skriftlig aftale om afdragsordningen. Af aftalen skal fremgå det månedlige afdrag,
tidspunktet for fuldbyrdelse, samt fleksydelsens størrelse efter modregning af afdrag.
Til kapitel 7
Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag
Til §§ 69-72
Det følger af lovens § 31, at alle, der har indbetalt bidrag, og som skriftligt fravælger muligheden for at
modtage fleksydelse, kan få bidragene tilbage.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Anmodningen om tilbagebetaling skal ske, inden retten til fleksydelse ophører.
Hvis man ikke har nået fleksydelsesalderen, når man vælger fleksydelsesordningen fra og anmoder om at
få fleksydelsesbidraget tilbagebetalt, er hovedreglen, at fleksydelsesbidraget skal overføres til en dansk eller
udenlandsk pensionsordning. Se vejledningen til § 69, stk. 2.
I de situationer, der er nævnt i lovens § 31, stk. 2, tilbagebetales bidraget kontant efter skriftlig anmodning.
Dvs. når
Personen er tilkendt førtidspension af kommunen eller efter en tilsvarende udenlandsk lovgivning.
Personen har nået fleksydelsesalderen.
Personen emigrerer. Se vejledningen til § 69, stk. 3.
Tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange højeste sygedagpengesats. Det svarer til et års betaling
af fleksydelsesbidrag. I 2015 udgør denne bagatelgrænse 5.788 kr.
I nogle situationer kan det være uklart, om en person fravælger fleksydelsesordningen og ønsker bidraget
tilbagebetalt, eller om personen blot vil holde pause med bidragsbetalingen. Det kan fx være tilfældet, hvis
personen meddeler Udbetaling Danmark, at personen »ikke længere vil betale fleksydelsesbidrag«.
Lovens § 31, stk. 3 og 4, er undtagelser fra hovedreglen om, at tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag
forudsætter en forudgående skriftlig anmodning. Udbetaling Danmark skal af egen drift betale bidraget
tilbage, og tilbagebetalingen sker ved, at beløbet udbetales kontant. Se vejledningen til § 70.
Til § 69, stk. 1
Tilbagebetaling efter lovens § 31, stk. 1 og 2, forudsætter, at personen forinden skriftligt har fravalgt
fleksydelsesordningen og anmodet Udbetaling Danmark om tilbagebetaling.
Det er tidspunktet for Udbetaling Danmarks faktiske tilbagebetaling, der er afgørende for, om personen er
omfattet af lovens § 31, stk. 1, og skal have beløbet overført til en pensionsordning, eller om personen er
omfattet af lovens § 31, stk. 2, og skal have det kontant tilbage.
Til § 69, stk. 2
Overførsel til en pensionsordning
Ønsker personen bidraget overført til en dansk pensionsordning, er det en betingelse, at pensionsordningen
er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, og personen skal dokumentere, at denne betingelse er
opfyldt. Personen kan opfylde sin dokumentationspligt gennem en erklæring fra sit pensionsinstitut, der
bekræfter, at den pensionsordning, personen ønsker overført til, er omfattet af kapitel 1 i
pensionsbeskatningsloven.
Der betales som hovedregel først skat af en pension, når den udbetales, så overførsel af bidraget til en
dansk pensionsordning beskattes derfor ikke ved overførslen. Undtaget herfra er overførsel af bidraget til en
aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, jf. §§ 10 A, 12 A og 29 A i
pensionsbeskatningsloven, hvor der skal svares en afgift på 30 pct. af det overførte beløb.
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Man kan få overført fleksydelsesbidraget til en hvilken som helst udenlandsk pensionsordning. Der skal
betales skat af beløbet, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 5.
Hvis personen på tilbagebetalingstidspunktet opfylder betingelserne for at få betalt fleksydelsesbidraget
kontant tilbage, skal det betales kontant tilbage. Personen kan ikke i stedet vælge at få det overført til en
pensionsordning.
Til § 69, stk. 3
Emigration
Personen skal dokumentere over for Udbetaling Danmark, at personen er emigreret eller skal emigrere. Det
er ikke et krav, at anmodningen om tilbagebetaling er fremsat, før personen emigrerer.
Det ligger i ordet emigration, at man udvandrer fra Danmark. Man er ikke udvandret, hvis man midlertidigt
er udrejst af Danmark, fx på grund af udstationering i udlandet i en årrække.
Dokumentation kan bestå i en udskrift fra cpr-registret, hvoraf det fremgår, at personen er udrejst af
Danmark sammenholdt med, at personen fx har opsagt eller solgt sin bolig i Danmark og købt/lejet bolig i
udlandet.
Hvis man på et senere tidspunkt på ny bosætter sig i Danmark, skal man ikke betale det beløb tilbage til
Udbetaling Danmark, som man fik udbetalt. Man kan heller ikke betale beløbet tilbage til Udbetaling
Danmark med den følge, at man igen får fleksydelsesanciennitet for den periode, som man i sin tid fik
fleksydelsesbidraget tilbage for på grund af emigrationen.
Til § 70
Tilbagebetaling uden skriftlig anmodning
Hvis en person når pensionsalderen, uden at have fået fleksydelse, skal Udbetaling Danmark af egen drift
betale fleksydelsesbidraget tilbage. Det betyder, at Udbetaling Danmark skal opgøre og udbetale
fleksydelsesbidraget, selv om der ikke ligger en skriftlig anmodning. Beløbet er skattepligtig indkomst, jf.
pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 3. Se vejledningen til § 72.
Afgår en person ved døden før pensionsalderen, skal Udbetaling Danmark udbetale fleksydelsesbidraget til
dødsboet. Der svares en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 B,
stk. 2.
Inden Udbetaling Danmark foretager udbetalingen til dødsboet, skal den sikre sig den fornødne
dokumentation for, at beløbet kan udbetales. Beløbet kan udbetales enten til skifteretten eller til en advokat
eller arving, der i henhold til en skifteretsattest er bemyndiget til at handle på boets vegne. Er der givet
skiftefuldmagt til en medarving eller en advokat, skal kopi af fuldmagten også vedlægges som
dokumentation.
Til § 71
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
1827278_0052.png
Tilbagebetalingsbeløbet skal opgøres i henhold til lovens § 32.
Beløbet findes ved at gange antallet af sygedagpengesatser, der er indbetalt som bidrag (herunder evt.
bidrag, der er indbetalt som efterbetaling, se § 13), med den sygedagpengesats, der er gældende på
tilbagebetalingstidspunktet.
Eksempel:
P har betalt fleksydelsesbidrag fra 1. april 2005. Med virkning fra 1. november 2015 fravælger P
fleksydelsesordningen og anmoder skriftligt om at få bidraget tilbagebetalt.
01.04.05
–
31.12.05
01.01.06
–
31.12.14
01.01.15
–
31.10.15
I alt
7 dagpengesatser x 9/12 år
7 dagpengesatser x 9 år
7 dagpengesatser x 10/12 år
5,25 dagpengesatser
63 dagpengesatser
5,83 dagpengesatser
74,08 dagpengesatser
Hvis personen er overgået til fleksydelse, skal tilbagebetalingsbeløbet fratrækkes 20 dagpengesatser for
hver måned, der er udbetalt fleksydelse til personen, jf. lovens § 32, stk. 2. Et eventuelt fradrag for en del af
en måned sker ved at gange antallet af kalenderdage i den pågældende måned med 2/3.
Det er fastsat i pensionsbeskatningslovens § 49 B, om der skal betales skat eller afgift af
tilbagebetalingsbeløbet.
Ved overførsel af fleksydelsesbidrag til en dansk pensionsordning, skal der hverken betales skat eller afgift
af beløbet. Se pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 4.
Ved kontant tilbagebetaling af bidrag efter tilkendelse af førtidspension eller efter dødsfald svares en afgift
på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 2. Det afgiftspligtige beløb
skal rundes nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet mindre end 100 kr., svares
der ingen afgift. Der svares afgift, selv om personen ikke har været skattepligtig her i landet i den periode,
hvor indbetaling af bidragene til fleksydelsesordningen fandt sted.
I de øvrige situationer med kontant tilbagebetaling af bidrag, jf. lovens § 31, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, samt
ved overførsel af bidrag til en udenlandsk pensionsordning, jf. lovens § 31, stk. 1, 2. pkt., betales der skat, jf.
pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 3 og 5. Udbetaling Danmark skal i disse situationer rette henvendelse
til told- og skatteforvaltningen for at få opgjort, hvor stort et beløb, der skal betales i skat. Beløbet kan først
udbetales, når Udbetaling Danmark har fået meddelelse fra told- og skatteforvaltningen om skattebeløbet. Se
skatteministeriets bekendtgørelse om fremgangsmåden ved kontant udbetaling mv. af efterlønsbidrag og
kontant tilbagebetaling mv. af fleksydelsesbidrag.
Ved tilbagebetaling af forudbetalte bidrag ved udmeldelse eller fravalg af fleksydelsesordningen, skal
bidraget ikke opgøres efter lovens § 32, og beløbet beskattes ikke.
Eksempel:
 L 77 - 2017-18 - Bilag 6: Oversendelse af bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring som følge af aftale om nye regler for fradrag for frivilligt ulønnet arbejde, fra beskæftigelsesministeren
Den 20. august 2015 bliver P tilkendt førtidspension med virkning fra den 1. juni 2015. P har været
tilmeldt fleksydelsesordningen fra den 1. juli 2002 og har betalt bidrag fra tilmeldingen til og med den 30.
september 2015.
Opgørelsen efter lovens § 32 omfatter alene bidraget, der er indbetalt for perioden den 1. juli 2002 til den
31. maj 2015. Betalingen for perioden den 1. juni til og med den 30. september 2015 tilbagebetales til P med
det faktisk indbetalte beløb, og der skal ikke betales afgift af beløbet.