Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 7 Bilag 9, L 7 A Bilag 9, L 7 B Bilag 9
Offentligt
1820195_0001.png
SKIBSBEVARINGSFONDEN
Sundvej 9, 8700 Horsens
Tlf. 7565 9919
[email protected]
www.skibsbevaringsfonden.dk
17.11.2017/sim
Til erhvervsminister Brian Mikkelsen
Vedrørende lovforslag L7
Skibsbevaringsfonden er blevet opmærksom på, at lovforslag L7 er blevet fremsat, med henblik på
færdigbehandling inden månedens udgang.
Fonden har ikke været på høringslisten, og vi beklager den sene fremkomst med kommentarer / indsigelser
til lovens §5.
Vedtages loven i den nuværende formulering, vil det give Skibsbevaringsfonden nogle udfordringer i forhold
til at sikre bevarelse af den maritime kulturarv, når den omhandler fritidsfartøjer imellem 5 og 20 BT.
Som det er ministeren bekendt, har Skibsbevaringsfonden blandt andet til formål:
”At bidrage til bevaring og restaurering af kulturhistorisk værdifulde danske fartøjer.”
I forbindelse med långivning til bevaringsværdige fartøjer over 5 BT, har fonden registreret lånet som pant i
Skibsregisteret, samtidig med en rådighedsindskrænkning, som regulerer ejerskifte, forhindrer salg til
udlandet, og hindrer forandring af fartøjet, der kan være ødelæggende for dets kulturhistoriske værdi.
Ved at registrere rådighedsindskrænkningen forhindrer vi, at fartøjet kan sælges til udlandet, uden at Fonden
giver samtykke.
En registrering i Skibsregisteret er specifik vedrørende det konkrete fartøj, uanset eventuelle ejerskifter o.
lign. Registreringen er samtidig en dokumentation på et historisk forløb fra et fartøj blev bygget og til
nutiden.
Det er vores vurdering, at 50
60 bevaringsværdige fartøjer er registreret som fritidsfartøjer i
størrelsesområdet 5
20 BT.
På længere sigt vil lovændringen betyde, at disse fartøjer ikke er beskyttet imod utilsigtet salg til udlandet,
idet en potentiel køber ikke vil kunne søge fartøjet i Skibsregisteret, og dermed ikke blive opmærksom på
panterettigheden og rådighedsindskrænkningen.
L 7 - 2017-18 - Bilag 9: Henvendelse af 19/11-17 fra Skibsbevaringsfonden
Hvis det var muligt at bevare muligheden for at registrere pant i bevaringsværdige fartøjer på imellem 5 og
20 BT i registeret, uagtet at de benyttes til fritidsformål, ville det være med til at sikre bevarelsen af den
maritime kulturarv.
Jeg håber det er muligt at se på vor henvendelse, på trods af det fremskredne tidspunkt.
Med venlig hilsen
SKIBSBEVARINGSFONDEN
Sven Irgens-Møller
Formand