Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 7 Bilag 6, L 7 A Bilag 6, L 7 B Bilag 6
Offentligt
Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget
Udtalelse fra Forsikring & Pension til L7 - forslag til lov om æn-
dring af søloven (forhøjelse af ansvarsbeløb ved vragfjernelse)
Forsikring & Pension har følgende bemærkninger til L7
Forslag til lov om ændring
af Søloven og lov om sikkerheds til søs m.v.
Forslagets § 1, nr. 14 omhandler ansvarsbeløbsgrænser ved fjernelse af vrag.
Med lovforslaget sker der en forhøjelse af ansvarsbeløbet ved vragfjernelse. Som
Danske Rederier bemærker i deres høringssvar, findes der allerede internationale
begrænsningsbeløb for vragfjernelse med baggrund i internationale konventioner,
der reguleres af IMO, International Maritime Organization. Med ændringen vil der
altså være tale om en national særregel, der kan forringe danske virksomheders
konkurrenceevne.
Forsikring & Pension mener, det er en forkert vej at gå, at Danmark går enegang
og strammer reglerne på området nationalt. Særligt taget i betragtning, at et af
regeringens helt store fokusområder er at forhindre overimplementering.
Forsikring & Pension vil endvidere gerne støtte op om Danske Rederiers forslag
om, at det bør fremgå af lovbemærkningerne, at hverken et bugseret skibs eller
bugsererens ret i søloven til ansvarsbegrænsning efter de internationale grænser,
berøres af forslaget, samt at ejerens udgifter til forebyggende eller afhjælpende
forholdsregler medtages i begrænsningsfeltet.
Af bemærkninger til forslaget fremgår det, at ændringerne i beløbsgrænserne ikke
skal gælde for skibe med lav risiko, herunder passagerskibe i fast rutefart og min-
dre skibe med en bruttotonnage under 300, da der i praksis ses lavere skadesbe-
løb for sådanne skibe. Forsikring & Pension forventer derfor ikke, at der sker for-
højelse af ansvarsgrænsen i BKG nr. 1267 af 7. november 2013 om en særlig
ansvarsgrænse for skibe under 300 tons for andre krav end krav, der følger af
personskader eller dødsfald.
Derudover vil Forsikring & Pension her gøre opmærksom på, at Søfartsstyrelsen
netop har udsendt høring over udkast til bekendtgørelse om erstatning for ejen-
dele, der er gået tabt ved forlis eller andet havari. Ændringen i forslaget består i
en ophævelse af den nuværende § 3 om beløbsbegrænsninger for erstatningens
L 7 - 2017-18 - Bilag 6: Henvendelse af 13/11-17 fra Forsikring & Pension
størrelse. Ophævelsen af § 3 sker med den begrundelse, at der er tale om over-
implementering af MLC, Maritime Labour Convention og dermed tale om et dansk
særkrav.
Forsikring & Pension mener, det er positivt, at der her tages initiativ til at fjerne
overimplementering. Vi stiller os dog uforstående over for den inkonsistente kurs,
der følges, hvor der i én lov fjernes overimplementering, mens der i en anden lov
inden for det maritime område indføres nye, danske særregler, der overimple-
menterer internationale konventioner.
Med venlig hilsen
Marlene Lisa Eriksen