L 61 - 2017-18 - Bilag 6: 2. udkast til betænkning

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 61 Bilag 6
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 61

Folketinget 2017-18

Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 0. november 2017

2. udkast

(betænkningsbidrag)

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk

(Yderligere forsøgsmuligheder for frikommunenetværkene)

[af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Økono-

mi- og indenrigsministeren har stillt ændringsforslag nr. 1-3.

Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændrings-

forslag nr. 4 og 5.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 11. oktober 2017 og var til

1. behandling den 26. oktober 2017. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og

Børneudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og økonomi- og indenrigsministeren sendte

den 4. juli 2017 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret

2016-17) SOU alm. del – bilag 288. Den 11. oktober 2017

sendte økonomi- og indenrigsministeren de indkomne hø-

ringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til økonomi- og inden-

rigsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-

ret.

3. Indstillinger

4. Politiske bemærkninger

[Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Venstres, Libe-

ral Alliances, Radikale Venstres, SF’s, Alternativets og Det

Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler:

Med lovforslaget får de eksisterende frikommunenetværk

flere forsøgsmuligheder for at tilvejebringe ny viden og

praktiske erfaringer med, hvordan deres velfærdsopgaver

kan optimeres til gavn for borgerne.

S, DF, V, LA, RV, SF, ALT og KF lægger fortsat afgø-

rende vægt på, at frikommunenetværkene i den konkrete

forsøgsvirksomhed har fokus på den enkelte borger, og at

forsøgene sker med respekt for borgernes retssikkerhed.

Forsøg med små, kollektive bofællesskaber med mulig-

hed for boligstøtte til udvalgte målgrupper skal ses som et

tilbud om en billig bolig til en gruppe af borgere med et akut

boligsocialt behov. Borgeren vil således kunne takke nej til

tilbuddet.

Samtidig skal det fremhæves, at der med forsøgsmulighe-

den følger et stort kommunalt ansvar i forhold til at tage ud-

gangspunkt i den enkelte borger og vurdere dennes behov

og forudsætninger, når kommunen visiterer udsatte borgere,

der ikke på forhånd kender hinanden, til at bo sammen.

Endelig har det været et vigtigt hensyn at sikre, at der

med forsøget ikke kun tages hånd om voldsramte kvinder

med børn, men at muligheden også gives til fædre i krise,

hvilket nu sikres med det stillede ændringsforslag.

I forhold til forsøg med funktionelle tilgængelighedskrav

må der ikke herske tvivl om, at forsøgsvirksomheden skal

leve op til FN’s konvention om rettigheder for personer med

handicap. Det skal derfor også understreges, at der ikke er

tale om en forsøgsvis afskaffelse af tilgængelighedskravene,

DokumentId

Journalnummer

L 61 - 2017-18 - Bilag 6: 2. udkast til betænkning

men en mulighed for at afprøve funktionelle tilgængelig-

hedskrav.

På denne baggrund finder partierne, at der med lovforsla-

get bliver skabt mulighed for en forsøgsvirksomhed i kom-

munerne inden for rammer, hvor borgernes retssikkerhed ik-

ke bliver anfægtet. ]

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret

med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

økonomi- og indenrigsministeren,

tiltrådt af < >:

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 9 b

ændres i

stk. 2, 1.

pkt.,

»hvert barn« til: »hver husstands børn«.

[Præcisering af antal værelser til børn i et kollektivt bofæl-

lesskab]

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 9 b

indsættes i

stk. 3, 1.

pkt.,

efter »stk. 1«: », eller at den ene person opfylder betin-

gelserne i stk. 1, og den anden opfylder betingelserne i § 9 c,

stk. 1«.

[Præcisering af, at et kollektivt bofællesskab kan bestå af en

kombination af personer anvist fra botilbud efter §§ 109 og

110 i lov om social service]

Efter den under nr. 1 foreslåede § 9 b indsættes:

»§ 9 c.

Udbetaling Danmark kan yde boligstøtte, jf. stk.

4-6, til personer med børn med bopæl i en frikommune i fri-

kommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløs-

ninger efter kommunalbestyrelsen i en bopælskommunes

anvisning som følge af et akut boligsocialt behov til kollek-

tivt bofællesskab i en privat lejebolig eller bolig efter lov om

almene boliger m.v. i forbindelse med et ophold på et botil-

bud efter § 110 i lov social service sammen med sine børn.

Det kollektive bofællesskab kan bestå af ned til to personer,

der hver har et eller flere hjemmeværende børn.

Stk. 2.

Det er en betingelse for at yde boligstøtte efter stk.

1, at det kollektive bofællesskab består af et værelse pr. per-

son og et værelse til hver husstands børn. Herudover skal

boligerne indeholde et værelse, der kan fungere som fælles-

rum for begge lejeres familier.

Stk. 3.

Det er en betingelse, at begge personer opfylder

betingelserne i stk. 1, eller at den ene person opfylder betin-

gelserne i stk. 1, og den anden person opfylder betingelserne

i § 9 b, stk. 1. Boligstøtte kan uanset 1. pkt. fortsat ydes i

indtil 3 måneder, såfremt antallet af beboere midlertidigt er

mindre end to som følge af en beboers fraflytning eller død.

Stk. 4.

Den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøt-

teberegningen, og beregningen af boligstøtten m.v. opgøres

efter §§ 24 i og 24 j i lov om individuel boligstøtte.

Stk. 5.

Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte

efter stk. 1, at der foreligger en individuel lejekontrakt for

hver person i bofællesskabet.

Stk. 6.

Ansøgning om boligstøtte og udbetaling, ombereg-

ning, efterregulering og finansiering af boligstøtte og ad-

gang til at klage m.v. sker i henhold til reglerne om boligsik-

ring og boligydelse i kapitel 1, 2, 4 og 6, §§ 40, 41 og 42 og

kapitel 9 og 12-14 i lov om individuel boligstøtte.

Stk. 7.

Ved Udbetaling Danmarks varetagelse af admini-

strationen efter stk. 1 finder lov om Udbetaling Danmark an-

vendelse, jf. dog stk. 8.

Stk. 8.

Personer, der søger om boligstøtte efter stk. 1, skal

indsende en ansøgning på en særlig blanket til Udbetaling

Danmark. Kommunens afgørelse om, at borgeren har et akut

boligsocialt behov, vedlægges ansøgningen.«

[Udvidelse af målgruppen, der kan modtage boligstøtte til

kollektive bofællesskaber til to personer]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af < >:

Den under

nr. 4

foreslåede

§ 26 d

udgår.

Den foreslåede § 26 e benævnes herefter § 26 d.

[Muligheden for at meddele byggetilladelser til byggearbej-

der, der fraviger bygningsreglementets krav om adgangsfor-

hold m.v., udgår]

Nr. 8

udgår.

[Muligheden for at fravige folkeskolelovens bestemmelser

om klasse- og holddannelse, loftet på 28 elever pr. klasse og

betingelser vedr. ansættelse af ikkeuddannede lærere udgår]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det fremgår af det fremsatte lovforslags § 1, nr. 1, i affat-

telsen af § 9 b, stk. 2, 1. pkt., at det er en betingelse for at

yde boligstøtte efter stk. 1, at det kollektive bofællesskab

består af et værelse pr. kvinde og et værelse til hvert barn. I

lovforslagets bemærkninger til § 9 b, stk. 2, fremgår, at dette

skal sikre, at der kan være et rum pr. voksen og et værelse til

hver lejers/husstands børn.

Da det har været hensigten, at søskende skulle kunne dele

et værelse i det kollektive bofællesskab, foreslås det i § 9 b,

stk. 2, at det er en betingelse for at yde boligstøtte efter stk.

1, at det kollektive bofællesskab består af et værelse pr.

kvinde og et værelse til hver husstands børn. Lovforslaget

bringes dermed i overensstemmelse med frikommunene-

tværkets ansøgning.

Til nr. 2

Det fremgår af det fremsatte lovforslags § 1, nr. 1, i affat-

telsen af § 9 b, stk. 3, 1. pkt., at det er en betingelse, at beg-

ge kvinder opfylder betingelserne i stk. 1.

Med ændringsforslag nr. 3, foreslås det i affattelsen af §

9 c at udvide målgruppen for lovforslaget således, at der og-

så kan ydes boligstøtte til personer med børn, der anvises

L 61 - 2017-18 - Bilag 6: 2. udkast til betænkning

som følge af et akut boligsocialt behov til kollektivt bofælle-

skab til to personer i forbindelse med et ophold på et botil-

bud efter § 110 i lov social service sammen med sine børn.

Den nuværende affattelse af § 9 b, stk. 1, 1. pkt., udeluk-

ker, at bofællesskabet sammensættes af personer, der henvi-

ses efter henholdsvis forslag til § 9 b fra et kvindekrisecen-

ter, og personer, der efter forslaget i ændringsforslag nr. 3

forslås at kunne blive henvist til samme type kollektivt bo-

fællesskab efter ophold i et botilbud efter § 110 i lov om so-

cial service sammen med sine børn.

Det foreslås derfor i ændringsforslag nr. 2, at § 9 b, stk.

3, 1. pkt., formuleres således, at det fremgår, at begge kvin-

der opfylder betingelserne i stk. 1 eller, at den ene person

opfylder betingelserne i stk. 1 og den anden person opfylder

betingelserne i § 9 c, stk. 1.

Dette indebærer, at mindst en af beboerne skal være en

kvinde med et eller flere børn med bopæl i kommunerne i

frikommunenetværket, som er anvist til boligen som følge af

et akut boligsocialt behov i forbindelse med et ophold i et

botilbud efter § 109 i serviceloven, men at den anden person

kan være en person, der anvises til et kollektivt bofællesskab

i forbindelse med et ophold i et botilbud efter § 110 i lov om

social service med børn. Dette betyder, at eksempelvis to

kvinder med børn, der anvises fra hver deres botilbud efter

henholdsvis §§ 109 eller 110, kan anvises til at bo sammen i

et kollektivt bofællesskab. Dermed får kommunerne større

mulighed for at anvise personer med børn og finde en kon-

stellation, der passer bedst sammen i et kollektivt bofælles-

skab.

Bestemmelsen indebærer herudover, at der ikke kan bo

andre, f.eks. at der ikke kan ske yderligere indflytning af

f.eks. samlevere.

Til nr. 3

I det fremsatte lovforslag er det foreslået i § 1, nr. 1, i af-

fattelsen af § 9 b, at der ydes boligstøtte til kvinder med

børn, der anvises til et kollektivt bofællesskab til to personer

i forbindelse med et ophold i et botilbud efter § 109 i lov om

social service. Med dette ændringsforslag foreslås det at ud-

vide målgruppen for lovforslaget, således at der også kan

ydes boligstøtte til personer med børn, der som følge af et

akut boligsocialt behov anvises til et kollektivt bofælleskab

til to personer i forbindelse med et ophold på et botilbud ef-

ter § 110 i lov social service sammen med sine børn.

Ændringsforslaget har således til formål at udvide mål-

gruppen, så fædre og mødre, der sammen med deres børn

har ophold på et botilbud og har et akut boligsocialt behov,

også får mulighed for at blive anvist til et lille kollektivt bo-

fællesskab med mulighed for at modtage boligstøtte, uden at

de er økonomisk afhængige af hinanden.

Betingelserne og de øvrige rammer svarer herudover til

den foreslåede § 9 b i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 1.

Der henvises til bemærkningerne hertil.

Efter gældende regler i § 9, stk. 1, i lov om individuel bo-

ligstøtte kan der kun ydes boligstøtte, når boligen er forsynet

med køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb. Dette

krav fraviges dog i boliger i kollektive bofællesskaber, jf.

reglerne i lovens kapitel 4 a. Der kan herudover kun ydes

boligstøtte efter § 24 a, stk. 1, nr. 6, i lovens kapitel 4 a, hvis

der er tale om en almen bolig. Herudover kan der ikke efter

gældende regler ydes boligstøtte til kollektive bofællesska-

ber, der består af to personer. §§ 24 g, h, i og j i lov om indi-

viduel boligstøtte indeholder en række regler om udbetaling

og beregning af boligstøtte til kollektive bofællesskaber.

Efter § 24 h i lov om individuel boligstøtte er det en be-

tingelse for udbetaling af boligstøtte efter § 24 a, stk. 1, nr.

6, at det kollektive bofællesskab består af tre eller fire perso-

ner og er etableret i medfør af § 3, stk. 4-6, i lov om almene

boliger m.v.. Boligstøtte kan dog fortsat ydes i indtil 3 må-

neder, såfremt antallet af beboere midlertidigt er mindre end

tre som følge af en eller flere beboeres fraflytning eller død,

jf. § 24 h, stk. 2.

Efter § 24 h, stk. 3, er det er en betingelse for udbetaling

af boligstøtte, at den fælles bolig har mindst ét beboelsesrum

mere end antallet af beboere. Kommunalbestyrelsen kan dog

godkende, at den fælles bolig har samme antal beboelsesrum

som antal beboere, hvis bofællesskabet er indrettet med et

køkken, hvor beboerne kan spise sammen m.v., og det er en

betingelse for udbetaling af boligstøtte, at der foreligger en

individuel lejekontrakt for hver beboer i bofællesskabet.

Det følger af § 24 i, stk. 1, i lov om individuel boligstøt-

te, at den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøttebe-

regningen for personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, er

den enkelte beboers faktiske boligudgift for sin andel af bo-

ligen opgjort efter § 10. Ved opgørelsen medregnes for en

person boligudgiften pr. kvadratmeter bruttoetageareal for

65 m². Bor en person omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, i et

kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. §

7, stk. 2, forøges det anførte areal med 20 m². Bor begge

forældre i bofællesskabet, forøges arealet hos den af foræl-

drene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af hus-

standsindkomsten, jf. § 8, stk. 7.

Ved beregning af boligudgiften finder § 14, stk. 1, i lov

om individuel boligstøtte anvendelse, jf. § 24 i, stk. 2. Bor

begge forældre i bofællesskabet, forhøjes den maksimale

boligudgift efter 1. pkt. hos den af forældrene, hos hvem

barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten,

jf. § 8, stk. 7. § 15 finder tilsvarende anvendelse for den en-

kelte bofællesskabsdeltager.

Det fremgår af § 24 j, stk. 1, i lov om individuel bolig-

støtte, at for personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6, bereg-

nes boligydelse efter § 21 og boligsikring efter § 22, stk. 1

og 2 og stk. 3, nr. 1. Efter § 24, stk. 2, finder § 23, stk. 1, og

§ 33 tilsvarende anvendelse for personer i kollektive bofæl-

lesskaber omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 6. Boligstøtte til per-

soner i kollektive bofællesskaber omfattet af § 24 a, stk. 1,

nr. 6, udbetales som tilskud, jf. § 24 j, stk. 3.

Boligsikring beregnes efter § 22, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr.

1, i lov om individuel boligstøtte som forskellen mellem på

den ene side 60 pct. af den årlige boligudgift og på den an-

den side 18 pct. af husstandsindkomsten over en indkomst-

grænse på 143.200 kr. Er der mere end et barn i husstanden,

forøges indkomstgrænsen med 37.700 kr. for hvert barn ud

over et barn op til og med fire børn. For husstande med to

voksne husstandsmedlemmer, hvor begge er under 30 år,

forøges indkomstgrænsen med 37.700 kr. for hvert barn til

L 61 - 2017-18 - Bilag 6: 2. udkast til betænkning

og med tre børn. Boligsikringsmodtageren skal dog af sin

boligudgift mindst selv betale 24.100 kr. (egenbetaling). Al-

le de oplyste satser er for 2017.

For husstande uden børn kan boligsikring ikke overstige

15 pct. af boligudgiften. Dette gælder dog ikke, hvis et hus-

standsmedlem er førtidspensionist.

Boligydelse, der udbetales til folkepensionister og perso-

ner, der har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003,

beregnes efter § 21 efter lov om individuel boligstøtte som

forskellen mellem på den ene side 75 pct. af den årlige bo-

ligudgift med et tillæg på 6.600 kr. og på den anden side

22,5 pct. af husstandsindkomsten over en indkomstgrænse

på 157.000 kr. Er der mere end et barn i husstanden, forøges

indkomstgrænsen med 41.400 kr. for hvert barn ud over et

barn op til og med fire børn. Boligydelsesmodtageren skal

dog af sin boligudgift mindst selv betale et beløb svarende

til 11 pct. af sin husstandsindkomst, dog mindst 16.600 kr.

(egenbetaling). Alle de oplyste satser er for 2017.

Den årlige boligudgift, jf. § 14, stk. 1, i lov om individuel

boligstøtte, hvoraf boligstøtte beregnes, kan ikke overstige

80.300 kr. for boligsikringsmodtagere og 88.100 kr. for bo-

ligydelsesmodtagere. Er der børn i husstanden, forhøjes be-

løbet med 5 pct., hvis der er 1 barn, 10 pct. hvis der to børn,

15 pct. hvis der er 3 børn og 20 pct. hvis der er 4 eller flere

børn. Alle de oplyste satser er for 2017.

Den årlige boligstøtte, jf. § 23, stk. 1, i lov om individuel

boligstøtte kan ikke være større end 42.384 kr. for boligsik-

ringsmodtagere eller 46.476 kr. for boligydelsesmodtagere.

Maksimalgrænsen kan forhøjes, f.eks. hvis nogen i husstan-

den er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet her-

for.

Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte, at samt-

lige husstandsmedlemmer, der bebor den bolig, hvortil bo-

ligstøtte søges, har underskrevet en erklæring om, at de hæf-

ter solidarisk for tilbagebetalingskrav, jf. § 41, stk. 2, i lov

om individuel boligstøtte. Det følger af gældende regler for

boligstøtte i kollektive bofællesskaber, at hver ansøger anses

for at være en hel husstand. Der er således ikke solidarisk

hæftelse mellem beboerne i det kollektive bofællesskab, og

de skal derfor ikke underskrive en solidarisk hæftelseserklæ-

ring.

Der kan ikke udbetales boligsikring eller boligydelse, hvis

det beregnede tilskud (bagatelgrænsen) er mindre end 3.108

kr. for boligsikring og 3.408 kr. for boligydelse, jf. § 33 i

lov om individuel boligstøtte. De oplyste satser er for 2017.

Det fremgår af § 15 i lov om individuel boligstøtte, at

overstiger lejen halvdelen af husstandsindkomsten, skal Ud-

betaling Danmark efter en samlet vurdering af husstands-

medlemmernes økonomiske og personlige forhold bestem-

me, om boligstøtte kan ydes. Det samme gælder, hvis særli-

ge forhold, f.eks. i forbindelse med ansøgerens afståelse af

sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil boligstøtte

søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er tilrettelagt med særligt

henblik på opnåelse af boligstøtte. Udbetaling Danmark kan

bestemme, at boligstøtte ydes med et nedsat beløb.

Der kan efter § 24 a, stk. 1, nr. 5, i lov om individuel bo-

ligstøtte blandt andet ydes boligstøtte til kollektive bofælles-

skaber til personer, der bor i kollektive bofælleskaber efter §

3, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., som består af mindst

fem personer. Tilskud til disse regler reguleres af andre be-

stemmelser i kapitel 4 a i lov om individuel boligstøtte for

disse bofællesskaber end de bofællesskaber, der er omfattet

af § 24 a, stk. 1, nr. 6. Efter disse regler, er det i modsætning

til § 24 a, stk. 1, nr. 5, en betingelse, at der foreligger en in-

dividuel lejekontrakt for hver beboer i bofælleskabet, som

forudsætning for at kunne modtage boligstøtte efter reglerne

for kollektive bofællesskaber, jf. § 24 h, stk. 4.

Boligstøtte administreres af Udbetaling Danmark efter § 9

b i lov om individuel boligstøtte, og Udbetaling Danmarks

afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen efter lovens kapi-

tel 13.

Staten og kommunen afholder udgifter til boligstøtte efter

§ 75 i kapitel 14 i lov om individuel boligstøtte.

Kommunens anvisning til de boliger, der stilles til rådig-

hed til påtrængende boligsociale opgaver i kommunen, skal

ske på baggrund af en individuel vurdering af den boligsø-

gendes behov for en bolig vurderet ud fra den boligsøgendes

økonomiske, sociale og boligmæssige situation. Der kan ik-

ke klages over afgørelsen om anvisning.

Det foreslås således i § 9 c, stk. 1, 1. pkt., at Udbetaling

Danmark kan yde boligstøtte, jf. stk. 4, 5 og 6, til personer

med børn med bopæl i en frikommune i frikommunenetvær-

ket om billige boliger og fleksible boligløsninger efter kom-

munalbestyrelsen i en bopælskommunes anvisning som føl-

ge af et akut boligsocialt behov til kollektivt bofælleskab i

en privat lejebolig eller bolig efter lov om almene boliger i

forbindelse med et ophold på et botilbud efter § 110 i lov so-

cial service sammen med sine børn. Det kollektive bofælles-

skab kan efter forslaget til stk. 1, 2. pkt., bestå af ned til to

personer, der hver især har et eller flere børn.

Det er en betingelse, at indflytningen i det kollektive bo-

fællesskab sker i forbindelse med opholdet i botilbuddet ef-

ter servicelovens § 110. Der kan således ikke ydes boligstøt-

te, hvis personen i en periode selv finder en egnet bolig og

først herefter flytter i et kollektivt bofælleskab. Der skal så-

ledes være direkte sammenhæng mellem opholdet i botil-

buddet efter servicelovens § 110 og indflytning i det kollek-

tive bofællesskab. Det er herudover en betingelse, at ophol-

det på botilbuddet efter servicelovens § 110 har været sam-

men med personens barn eller børn.

Kommunens anvisning til et kollektivt bofællesskab skal

betragtes som en afgørelse. Med kravet om, at afgørelsen

skal være begrundet i et akut boligsocialt behov, skal kom-

munen foretage en individuel vurdering i forhold til, om per-

sonen må anses for at være egnet til at bo i bofællesskab.

Frikommunerne foreslår, at bofællesskabet skal bestå af

mindst 4 værelser, og at bofællesskabet herudover skal inde-

holde et ekstra værelse, som kan benyttes af beboerne i bo-

fællesskabet.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at det er en betingelse for at

yde boligstøtte efter stk. 1, at det kollektive bofællesskab

består af et værelse pr. person og et værelse til hver hustands

L 61 - 2017-18 - Bilag 6: 2. udkast til betænkning

børn. Dette skal sikre, at der kan være et rum pr. voksen og

et værelse til hver lejers/husstands børn.

Herudover skal boligerne indeholde et værelse, der kan

fungere som fællesrum for begge lejeres familier. Kravet om

fællesrum svarer til det krav, der findes for andre bofælles-

skaber i almene familieboliger efter § 24 a, stk. 1, nr. 6, i lov

om individuel boligstøtte og som således er et værelse, hvor

begge familier kan have fælles aktiviteter. Det er således ik-

ke tilstrækkeligt, at boligen er indrettet med et køkken, hvor

beboerne kan spise sammen m.v.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at det er en betingelse, at beg-

ge personer opfylder betingelserne i stk. 1, eller at den ene

person opfylder betingelserne i stk. 1, og den anden person

opfylder betingelserne i § 9 b, stk. 1. Dette indebærer, at

begge skal være personer med børn med bopæl i en kommu-

ne i frikommunenetværket og anvist til boligen som følge af

et akut boligsocialt behov i forbindelse med et ophold i et

botilbud efter § 110 i serviceloven eller kvinder med børn,

der anvises til et kollektivt bofællesskab i forbindelse med et

ophold i et botilbud efter henholdsvis §§ 109 eller 110 i lov

om social service. Dette indebærer at eksempelvis to perso-

ner med børn, der anvises fra hver deres botilbud efter §§

109 eller 110 i serviceloven, kan anvises til at bo sammen i

et kollektivt bofællesskab. Bestemmelsen indebærer herudo-

ver, at der ikke kan bo andre, f.eks. at der ikke kan ske yder-

ligere indflytning af f.eks. samlevere.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at boligstøtte uanset 1. pkt.

fortsat kan ydes i indtil tre måneder, såfremt antallet af per-

soner midlertidigt er mindre end to som følge af en beboers

fraflytning eller død. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen

i § 24 h, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte, der gælder

for kollektive bofællesskaber for mindst 3 personer. Bestem-

melsen betyder, at der fortsat er tale om et kollektivt bofæl-

lesskab i boligstøttelovens forstand i indtil 3 måneder, selv-

om der midlertidigt kun er en beboer i bofællesskabet.

Det foreslås i stk. 4, at den boligudgift, der lægges til

grund ved boligstøtteberegningen, og beregningen af bolig-

støtten m.v. opgøres efter §§ 24 i og j i lov om individuel

boligstøtte. Dette indebærer, at boligudgiften og areal fast-

sættes efter § 24 i og boligstøtten beregnes efter § 24 j. Efter

§ 24 j, stk. 3, udbetales boligstøtten som et tilskud.

Den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøttebe-

regningen er den enkelte beboers faktiske boligudgift for sin

andel af boligen opgjort efter de almindelige regler for fast-

sættelse af lejen i § 10 i lov om individuel boligstøtte. Ved

opgørelsen medregnes for en person boligudgiften pr. kva-

dratmeter bruttoetageareal for 65 m² mv. Når personen bor i

et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn,

jf. § 7, stk. 2, forøges det anførte areal med 20 m².

Ved beregning af den årlige boligudgift finder § 14, stk. 1,

i lov om individuel boligstøtte anvendelse.

§ 15 finder tilsvarende anvendelse for den enkelte bofæl-

lesskabsdeltager. Dette indebærer, at Udbetaling Danmark

efter en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes øko-

nomiske og personlige forhold skal vurdere for hver enkelt

beboer i bofællesskaber, hvor den pågældendes lejeandel

overstiger halvdelen af dennes husstandsindkomst, om bo-

ligstøtte kan ydes.

Boligydelse beregnes efter § 21, og boligsikring efter §

22, stk. 1 og 2, og stk. 3, nr. 1, i lov om individuel boligstøt-

te. Dette indebærer, at de almindelige regler for beregning af

boligydelse og boligstøtte og egenbetaling anvendes.

De kollektive bofællesskaber bliver omfattet af de almin-

delige regler for maksimumboligstøtte og bagatelgrænse.

Det foreslås i stk. 5, at det er en betingelse for udbetaling

af boligstøtte efter stk. 1, at der foreligger en individuel leje-

kontrakt for hver person i bofællesskabet. Lejekontrakten

indsendes af borgeren sammen med ansøgningen. Dette in-

debærer, at der stilles samme betingelse om lejekontrakt

som ved kollektive bofællesskaber efter § 24 a, stk. 1 nr. 6,

jf. § 24 h, stk. 4, i lov om individuel boligstøtte.

Når der er tale om anvisning til et værelse i et bofælles-

skab, og der skal foreligge en særskilt kontrakt, sikres det, at

lejeren ikke sættes i et aftaleretligt eller økonomisk afhæn-

gighedsforhold til de andre beboere i bofællesskabet.

Lov om Udbetaling Danmark fastlægger de overordnede

rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbe-

handling af boligstøtte. § 1 i lov om Udbetaling Danmark

oplister en række love, som Udbetaling Danmark varetager

opgaver efter, herunder efter lov om individuel boligstøtte. §

1 indeholder ikke den materielle hjemmel til, at Udbetaling

Danmark har ansvaret for administrationen af hele eller dele

af de nævnte love. Det fremgår således af de i § 1 nævnte

love, hvilke dele af de enkelte love som Udbetaling Dan-

mark har kompetence til at varetage administrationen af.

Lov om frikommunenetværk er ikke nævnt i bestemmelsen,

idet Udbetaling Danmark ikke efter gældende regler admini-

strerer ydelser i henhold til loven.

Der er særlige regler i kapitlerne 3 og 3 a om udveksling

af oplysninger mellem kommunerne og Udbetaling Dan-

mark.

Det foreslås i stk. 6, at ansøgning om boligstøtte, udbeta-

ling, omberegning, efterregulering og finansiering af bolig-

støtte og adgang til at klage m.v. sker i henhold til reglerne

om boligsikring og boligydelse i kapitel 1 og 2, 4, 6, §§ 40,

41 og 42 i kapitel 8 og kapitlerne 9 og 12-14 i lov om indivi-

duel boligstøtte. Henvisningen til kapitel 8 i lov om indivi-

duel boligstøtte betyder ikke, at beboerne i det kollektive

bofællesskab skal underskrive en solidarisk hæftelseserklæ-

ring, da hver ansøger i det kollektive bofællesskab anses for

at være en hel husstand.

Det betyder, at udbetaling af boligstøtte skal behandles

som øvrig boligstøtte - herunder at det indgår i beregning af

kontanthjælpsloftet.

Det foreslås i stk. 7, at ved Udbetaling Danmarks vareta-

gelse af administrationen efter stk. 1 finder lov om Udbeta-

ling Danmark anvendelse, jf. dog stk. 8.

Det betyder, at de øvrige bestemmelser i lov om Udbeta-

ling Danmark, der gælder generelt og som henviser specifikt

til § 1 i lov om Udbetaling Danmark finder anvendelse på

opgavevaretagelsen.

L 61 - 2017-18 - Bilag 6: 2. udkast til betænkning

Der er i henhold til § 13, stk. 1, i lov om Udbetaling Dan-

mark i bekendtgørelse nr. 1309 af 25. november 2015 om

obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og

meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v., fastsat regler om

obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om bolig-

støtte i Udbetaling Danmark.

Da der med dette lovforslag er tale om en forsøgsordning,

der kun gælder enkelte kommuner i en kortere periode, er

det uhensigtsmæssigt, at Udbetaling Danmark generelt til-

retter de digitale selvbetjeningsløsninger.

Det foreslås derfor i stk. 8, 1. pkt., at personer, der søger

om boligstøtte efter stk. 1, skal indsende en ansøgning på en

særlig blanket til Udbetaling Danmark. Det betyder, at bor-

geren ikke skal indsende ansøgning i henhold til bekendtgø-

relse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende an-

søgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. Det

fremgår af denne bekendtgørelse, at ansøgninger og medde-

lelser m.v. efter lov om individuel boligstøtte skal indgives

til Udbetaling Danmark ved anvendelse af den digitale løs-

ning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed (digital

selvbetjening) inden for eget myndighedsområde.

Kommunen skal vejlede borgeren om muligheden for at

modtage boligstøtte og udlevere ansøgningsblanketten til

borgeren, herunder vejlede om, at borgeren skal sende kom-

munens anvisning på grund af et akut boligsocialt behov

sammen med ansøgningen. Borgeren kan indsende blanket-

ten via eboks eller Digital Post. Forslaget til stk. 8 regulerer

ikke, hvordan borgeren skal modtage afgørelsen, herunder

om afgørelsen sendes digitalt eller på anden vis. Reglerne

for dette følger af de almindelige regler for afsendelse af af-

gørelser, herunder lov om offentlig digital post.

Det foreslås i stk. 8, 2. pkt., at kommunens afgørelse om,

at borgeren har et akut boligsocialt behov, vedlægges ansøg-

ningen.

Personer, der er omfattet af forsøgsordningen, skal således

ikke søge om undtagelse til at søge ikkedigitalt efter be-

kendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrøren-

de ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v.

Udbetaling Danmark lægger kommunens afgørelse uprøvet

til grund ved vurderingen af, om der kan ydes boligstøtte.

Ændringsforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for

det offentlige.

Til nr. 4

Ændringsforslaget indebærer, at muligheden for at med-

dele byggetilladelser til byggearbejder, der fraviger byg-

ningsreglementets krav om adgangsforhold m.v., udgår af

lovforslaget. Enhedslisten kan ikke støtte, at der slækkes

yderligere på reglerne om tilgængelighed ved indretning af

boliger, og henviser til, at retten til tilgængelighed er en

grundlæggende rettighed i Handicapkonventionen.

Til nr. 5

Ændringsforslaget indebærer, at hjemlen til, at undervis-

ningsministeren kan godkende frikommuneforsøg, der fravi-

ger folkeskolelovens bestemmelser om klasse- og holddan-

nelse, loftet på 28 elever pr. klasse og betingelser vedr. an-

sættelse af ikke-uddannede lærere, udgår af lovforslaget.

Enhedslisten mener, at muligheden for at kunne fravige fol-

keskolelovens bestemmelser om klasse- og holddannelse er

et brud på princippet om den udelte folkeskole. Enhedslisten

ønsker heller ikke, at man skal kunne fravige kravet om, at

der som udgangspunkt ikke kan ansættes ikkelæreruddanne-

de til at varetage undervisning i et fag, hvor en af skolens al-

lerede ansatte lærere med f.eks. linjefag kan undervise. Vi

skal værne om folkeskolen, ikke forringe dens muligheder

for at fastholde elever.

Karin Nødgaard (DF)

nfmd.

Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)

Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Mads Fuglede (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V)

Marianne Bredal (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF) Karen J. Klint (S)

Magnus Heunicke (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S)

fmd.

Julie Skovsby (S)

Yildiz Akdogan (S) Finn Sørensen (EL) Jesper Kiel (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV)

Marlene Borst Hansen (RV) Trine Torp (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 61 - 2017-18 - Bilag 6: 2. udkast til betænkning

Radikale Venstre (RV)

L 61 - 2017-18 - Bilag 6: 2. udkast til betænkning

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 61

Bilagsnr.

Titel

Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Ændringsforslag, fra økonomi- og indenrigsministeren

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 61

Spm.nr.

Titel

Spm., om visitationen til deleboliger/bofællesskaber kun vil ske under

forudsætning af, at den unge og/eller den enlige kvinde med børn selv

ønsker sådan en boform, til økonomi- og indenrigsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om, hvordan ministeren og forsøgskommunerne forestiller sig,

at personalesammensætningen skal være i de tværkommunale aku-

tfunktioner, som der med lovforslaget gives hjemmel til forsøg med,

til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan man i forbindelse med de tværkommunale akutfun-

tioner, som der med lovforslaget gives hjemmel til forsøg med, vil sik-

re kvaliteten og ikke mindst kontinuiteten, til økonomi- og indenrigs-

ministeren, og ministerens svar herpå