Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 58 Bilag 1
Offentligt
1798915_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: SUMLFI
Koordineret med:
Sagsnr.: 1704483
Dok. nr.: 414302
Dato: 22-09-2017
NOTAT
Høringsnotat – Lov om ændring af sundhedsloven (bedre
lægedækning ved udvidelse af perioden for regioners drift af
alment medicinske klinikker og forenklet overdragelse af
ydernumre mellem læger samt ændret opkrævning af gebyr for
regionale sygehusenheder m.v.)
Det bemærkes, at lovforslaget har været udsendt i to separate høringer og efterfølgende
er samlet til et lovforslag. Herunder følger høringsnotat for hver af de gennemførte
høringer.
A. Lov om ændring af sundhedsloven (udvidelse af perioden for
regioners drift af almen medicinske klinikker samt forenklet
overdragelse af ydernumre mellem læger)
1. Modtagne høringssvar
Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (udvidelse af perioden for regioners
drift af alment medicinske klinikker samt forenklet overdragelse af ydernumre mellem
læger) har været sendt i høring i perioden 30. juni til 14. august 2017 hos følgende
myndigheder og organisationer:
Alzheimerforeningen, Ansatte Tandlægers Organisation, Bedre Psykiatri, Branchefore-
ningen for privathospitaler og klinikker, Børnerådet, Danske Handicaporganisationer,
Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Kiropraktor Forening,
Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Kvalitet i
Sundhedssektoren, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sygeplejeråd, Dansk
Tandplejerforening, Danske Dental Laboratorier, Danske Patienter, Danske Regioner,
Danske Ældreråd, Dansk Selskab for Folkesundhed, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger,
Det Centrale Handicapråd, Diabetesforeningen, FOA, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet, Foreningen af Praktiserende Speciallæger, Foreningen af Speciallæger
Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti, Foreningen af Specialtandlæger i Tand-,
Mund- og Kæbekirurgi, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre,
Hjernesagen, Hjerteforeningen, Høreforeningen, Jordemoderforeningen, KL, Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere,
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen mod
spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen SIND, LO, Lægeforeningen,
Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patienterstatningen, Patientforeningen,
Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Praktiserende Lægers
Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Rigsombudsmanden på Færøerne,
Rigsombudsmanden på Grønland, Rådet for Socialt Udsatte, Skleroseforeningen, Sjældne
Diagnoser, Sundhed Danmark, Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens Tandskade-
erstatning, Yngre Læger, Ældresagen.
 L 58 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1798915_0002.png
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på høringsportalen.
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar fra følgende organisationer:
Datatilsynet, Dansk Erhverv (DE), Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Danske
Patienter, Danske Regioner (DR), FOA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk,
KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST), Lægeforeningen, Region Nordjylland og
ÆldreSagen.
Datatilsynet, FOA, Forbrugerombudsmanden, Patienterstatningen og ÆldreSagen har ikke
bemærkninger til forslaget. Forbrugerrådet Tænk meddeler, at man af ressourcemæssige
årsager ikke har mulighed for at forholde sig til høringen og således hverken kan tages til
indtægt for at støtte forslaget eller det modsatte. Danske Tandplejere har bemærkninger,
der ikke vedrører nærværende lovforslag, hvorfor de ikke er refereret i det følgende.
I det følgende resumeres hovedindholdet af de indkomne høringssvar. Ministeriets
kommentarer
er kursiverede.
2. Generelt
Danske Regioner, herunder Region Nordjylland¸ bakker op om lovforslaget og finder, at
forslaget vil understøtte etableringen af flerlægepraksis i almen praksis, indebærer en
administrativ lettelse for regionerne i forhold til tildeling af ydernumre, og potentielt gør
det mere attraktivt for regionerne at investere i et regionalt almen medicinsk tilbud i
tilfælde af manglende lægedækning i et givent område.
Danske Patienter støtter forslaget, men opfordrer til større fleksibilitet i forhold til
regionernes beføjelse til at oprette og drive regionsklinikker, fx ved at give regionerne
mulighed for at oprette klinikker uden forudgående udbud til private leverandører.
Dansk Erhverv (DE)oplyser, at man deler regeringens opfattelse af, at det i dele af landet
er vanskeligt at skaffe læger til almen praksis, og at der er behov for at udvikle og
modernisere sektoren. DE deler dog ikke vurderingen af, at den politiske aftale om
lægedækning vil løse lægedækningsudfordringen på lang sigt. DE bemærker bl.a., at man
ikke er enige i, at der er behov for mere fleksibilitet til regionerne, og at der efter
foreningens vurdering i stedet er behov for flere forskellige modeller for drift af almen
praksis og større fleksibilitet i den eksisterende ydernummerstruktur, således at flere
private sundhedsvirksomheder får mulighed for at drive lægeklinikker og dermed sikre
adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet uanset, hvor borgerne bor i lande. DE gør
desuden opmærksom på, at man er stærkt kritisk over for den del af den politiske aftale,
der vedrører brug af sundhedslovens § 233 om forsøg med nye organisationsformer i
sundhedsvæsenet.
KL har ikke bemærkninger til lovforslaget og støtter generelt initiativer, der bidrager til at
sikre bedre lægedækning på tværs af landet og særligt i de områder, hvor de er
lægedækningsproblemer. KL finder det positivt, at der sker en udvidelse af perioden for
drift af regionsklinikker.
Lægeforeningen, herunder DSAM, kan ikke bakke op om forslaget. Lægeforeningen finder
ikke, at lovforslaget vil løse lægedækningsudfordringen, men derimod indebærer en risiko
for at sætte grundtanken i almen praksis over styr ved at udfordre muligheden for
stabilitet og langvarige patientrelationer mellem læge og patient (familielægen). Desuden
anfægter Lægeforeningen forudsætningen for forslaget om udvidelse af perioden for
Side 2
 L 58 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1798915_0003.png
regionernes drift af alment medicinske klinikker og anfører hertil, at det ikke er korrekt, at
yngre læger ikke kan og vil påtage sig driftsansvar i almen praksis.
Kommentar:
Jf. aftalen om bedre lægedækning er det formålet med lovforslaget dels at åbne mulighed
for, at alment praktiserende læger, der ønsker at eje flere ydernumre, jf. sundhedslovens §
227, stk. 2, kan købe direkte fra andre privatpraktiserende læger. Dels at forlænge den
eksisterende fireårige periode, hvor regionerne har mulighed for at drive almen medicinske
klinikker, jf. sundhedslovens § 227, stk. 5, op til en seksårig periode, i tilfælde af
lægedækningsproblemer.
Lovforslaget vil således medføre en forenklet adgang til at erhverve ekstra ydernumre for
læger, der ønsker dette. Derudover vil lovforslaget medføre, at regionerne får forlænget
den midlertidige periode, i hvilken de kan vælge at drive almen medicinske klinikker, hvilket
vil være med til at styrke lægedækningen og sikre, at alle danskere får adgang til
sundhedsydelser af høj kvalitet, uanset hvor i landet patienten bor, og uanset hvad
patienten fejler. Forslaget vil formentlig kunne imødekomme nogle af de udfordringer, der
har vist sig at være for regionerne i forhold til at rekruttere det nødvendige personale, hvis
tidshorisonten er for kort.
De generelle bemærkninger fører på denne baggrund ikke til justeringer i lovforslaget.
3. Forenklet overdragelse af ydernumre
Dansk Erhverv anfører, at ydernummer-strukturen på almen praksis-området bør være
mere fleksibel, således at lægerne og regionerne kan sælge ledige ydernumre og 0-
ydernumre til andre end alment praktiserende læger, fx til en privat sundhedsvirksomhed.
Danske Regioner foreslår, at det i lovteksten eller bemærkningerne præciseres, at det er
en forudsætning, at der er en læge tilknyttet hvert ydernummer, med mindre der er
indgået aftale med regionen om en anden ordning, idet regionerne i udgangspunktet ikke
finder det hensigtsmæssigt, at en læge ejer ydernumre på forskellige adresser uden
ansættelse af lægefagligt personale til besættelse af begge eller alle ydernumre.
Lægeforeningen anfører, at det fortsat er foreningens opfattelse, at en åbning for at
læger, der allerede ejer et ydernummer, kan købe flere ydernumre direkte af andre læger,
bør begrænses til kun at gælde i lægedækningstruede områder. Lægeforeningen advarer
mod at gennemføre forslaget i ikke-lægedækningstruede områder og har derudover svært
ved at se hvordan forslaget om en generel ændring kan hjælpe på lægedækningen.
Lægeforeningen frygter, at storklinikker med et mere solidt kapitalgrundlag vil kunne
overbyde de yngre læger i kampen om attraktive ydernumre og at forslaget dermed på
sigt kan risikere at sætte en af grundstenene i almen praksis over styr.
Kommentar:
Jf. aftalen om bedre lægedækning er det bl.a. formålet med lovforslaget at åbne mulighed
for, at alment praktiserende læger, der ønsker at eje flere ydernumre, jf. sundhedslovens §
227, stk. 2, kan købe direkte fra andre privatpraktiserende læger. Lovforslaget vil således
medføre en forenklet adgang til at erhverve ekstra ydernumre for læger, der ønsker dette.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring af sundhedslovens § 227, stk. 2, om
overdragelse af ydernumre mellem læger, alene vedrører spørgsmålet om at overdragelse
efter forslaget vil kunne ske direkte mellem læger, der virker efter overenskomst, jf.
sundhedslovens § 227, stk. 1.
Side 3
 L 58 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1798915_0004.png
Der foretages således ikke ændring af de øvrige vilkår for overdragelsen af et ydernummer,
herunder i forhold til bemandingen. I den forbindelse bemærkes, at det fremgår af
bemærkningerne til det lovforslag, der hjemlede adgang til, at læger der virker efter
overenskomst, jf. sundhedslovens § 227, stk. 1, kan eje op til 6 ydernumre, jf. § 227, stk. 2,
4. pkt., at det forudsættes, at der alene er tilknyttet én lægekapacitet til hver af de op til 6
ydernumre, som en læge kan eje, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 227, som fremsat, side
12 og side 23.
Bemærkningerne har således ikke ført til ændring af lovforslaget.
4. Udvidelse af perioden for regioners drift af almen medicinske klinikker
Dansk Erhverv oplyser, at man ikke deler regeringens vurdering af, at forslaget om at give
regionerne mulighed for at drive lægeklinikker i op til 6 år vil være med til at forbedre
lægedækningen eller at det med ændringen vil være nemmere for regionerne at
rekruttere læger til regionsklinikkerne.
Dansk Erhverv mener i forlængelse heraf, at såfremt der sker en udvidelse af perioden for
regioners drift af almen medicinske klinikker, skal der være en ligestilling mellem regioner
og private leverandører i forhold til en driftsperiode på 6 år af hensyn til muligheden for
sammenligning af regionens egne omkostninger og de private leverandørers tilbud, da der
alt andet lige vil være væsentlige økonomiske fordele ved en længere kontraktperiode. DE
foreslår at sundhedslovens § 227, stk. 3, ændres i overensstemmelse hermed.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) anfører, at forslagets første del om
forlængelse af tidsperioden for regioners mulighed for at drive regionsklinikker fra 4 til 6
år, muligvis kan indebære konkurrencebegrænsninger. KFST bemærker, hertil at
forlængelsen af regionernes mulighed for at drive regionsklinikker fra 4 til 6 år,
umiddelbart er velbegrundet i hensynet til at sikre understøttelse af personale til
regionsdrevne klinikker, men styrelsen skal påpege, at det ikke kan udelukkes, at forslaget
ville kunne medføre følgevirkninger, der kan begrænse konkurrencen, idet der kan ske en
skævvridning af konkurrencen mellem private udbudsklinikker og regionsdrevne klinikker.
Lægeforeningen finder, at regionsdrevne klinikker kun skal være en nødløsning og at
mulighed herfor allerede eksisterer. Foreningen ser de muligheder som regionerne kan
drive klinikker under som unfair offentlig konkurrence i forhold til almen praksis som er
drevet efter overenskomsten. Lægeforeningen henviser til, at der til forskel for almen
praksis ikke er noget loft over, hvad en regionsdrevet klinik må koste, og ej heller krav om
offentlig tilgængelig kontrol med de faktiske omkostninger.
Lægeforeningen anfører videre, at unge læger gerne vil påtage sig driftsansvar for almen
praksis og at lovforslaget derfor hviler på en forkert præmis. Der henvises til uenighed i
Lægedækningsudvalget om denne præmis, som efter Lægeforeningens opfattelse ikke er
underbygget i udvalgets rapport. Lægeforeningen henviser til en medlemsundersøgelse
gennemført af FYAM i foråret 2017, der viser, at et stort flertal af de yngre almen
medicinere forventer at få egen praksis og at meget få ønsker at være ansat i en
regionsdreven klinik.
Lægeforeningen finder, at udvidelsen af perioden for regioners drift af almen medicinske
klinikker, kan medvirke til at gøre lægedækningsproblemerne i almen praksis endnu
større, fordi det kan blive svært at rekruttere og fastholde læger som indehavere af
ydernumre i lægedækningstruede områder på grund af attraktive løn- og
Side 4
 L 58 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1798915_0005.png
ansættelsesvilkår i de regionsdrevne klinikker. Tilsvarende gælder i forhold til at finde
vikarer til at dække ved sygdom, ferie og kurser.
Kommentar:
Jf. aftalen om bedre lægedækning er det bl.a. formålet med lovforslaget at forlænge den
eksisterende fireårige periode, hvor regionerne har mulighed for at drive almen medicinske
klinikker, jf. sundhedslovens § 227, stk. 5, op til en seksårig periode, i tilfælde af
lægedækningsproblemer.
Regionerne vil dermed få forlænget den midlertidige periode, i hvilken de kan vælge at
drive almen medicinske klinikker. Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at
forslaget vil være med til at forbedre lægedækningen og sikre, at alle danskere får adgang
til sundhedsydelser af høj kvalitet, uanset hvor i landet de bor, og uanset hvad patienten
fejler. Der ud over vurderes det, at den forlængede periode vil gøre det nemmere for
regionerne at rekruttere læger til regionsklinikkerne, idet det forventes at være nemmere
at tiltrække ansøgere til midlertidige stillinger på hele 6 år frem for blot 4 år.
Bemærkningerne har således ikke ført til ændring af lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser
Dansk Erhverv, foreslår, at det i sundhedslovens § 227, præciseres, at opgørelse af udbud
af driften af praksis, som hidtil har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede
personer, skal ske i overensstemmelse med kontroludbudsbekendtgørelsen, hvilket efter
DE’s vurdering vil give langt større sikkerhed for, at regionerne regner alle omkostninger
med samt give et mere lige og sammenligneligt grundlag for omkostningerne. DE
bemærker hertil, at man har oplevet at regioner opgør sine omkostninger forskelligt, og
ikke medregner alle omkostninger, jf. kontroludbudsbekendtgørelsen.
Lægeforeningen anfører, at lovforslaget ikke forholder sig til de meromkostninger, der er
forbundet med at drive en regionsklinik frem for en klinik drevet efter overenskomst om
almen praksis.
Kommentar:
Jf. aftalen om bedre lægedækning er det bl.a. formålet med lovforslaget at forlænge den
eksisterende fireårige periode, hvor regionerne har mulighed for at drive almen medicinske
klinikker, jf. sundhedslovens § 227, stk. 5, op til en seksårig periode, i tilfælde af
lægedækningsproblemer.
Regionerne vil dermed få forlænget den midlertidige periode, i hvilken de kan vælge at
drive almen medicinske klinikker. Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at
forslaget vil være med til at forbedre lægedækningen og sikre, at alle danskere får adgang
til sundhedsydelser af høj kvalitet, uanset hvor i landet de bor, og uanset hvad patienten
fejler.
Det bemærkes hertil, at den foreslåede ændring af sundhedslovens § 227, stk. 5, for
forlængelse af den midlertidige periode, hvor regionerne har mulighed for at drive almen
medicinske klinikker, alene vedrører spørgsmålet om forlængelse af perioden fra 4 år til 6
år. Der foretages således ikke ændring af de øvrige vilkår for regionernes udbud af almen
medicinske klinikker, herunder i forhold til krav til regionernes opgørelse af udbuddet. Det
bemærkes, at det fremgår af sundhedslovens § 227, stk. 4, at udbud efter sundhedslovens
§ 227, stk. 3, skal foregå på åbne, objektive og ikke diskriminerende vilkår og skal
Side 5
 L 58 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle bud kan sammenlignes med, hvad en
offentligt drevet enhed vil koste.
Bemærkningerne har således ikke ført til ændring af lovforslaget
B. Lov om ændring af sundhedsloven (Ændret opkrævning af gebyr
for regionale sygehusenheder, registreringsfrist m.v.)
1. Modtagne høringssvar
Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Ændret opkrævning af gebyr for
regionale sygehusenheder, registreringsfrist m.v.) har været i offentlig høring i perioden 4.
juli 2017 til 17. august 2017 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Ansatte Tandlægers Organisation,
Bedre Psykiatri, Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker, Danmarks Apote-
kerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk
Industri, Dansk IT – Råd for IT- og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk
Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Selskab
for Almen Medicin, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Patientsikker-
hed, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Standard, Dansk
Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Dan-
ske Dental Laboratorier, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske Handica-
porganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer
Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Den Danske Dommerforening,
Den Danske Dyrlægeforening, Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Det Centrale Han-
dicapråd, Det Etiske Råd, Diabetesforeningen, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomfore-
ningen, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Kommunale
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, For-
sikring & Pension, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre (Naalakker-
suisut), Hjernesagen, Hjerteforeningen, Høreforeningen, Institut for Menneskerettigheder,
Jordemoderforeningen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kost- og Ernæringsfor-
bundet, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforenin-
gen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen LEV, Landsforenin-
gen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen SIND, Lægeforeningen,
Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patienterstatningen, Patientforeningen,
Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Praktiserende Lægers Orga-
nisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Re-
gion Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syd-
danmark, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,
Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigspolitiet, Rådet
for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser,
Socialpædagogernes Landsforbund, Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens Tandska-
deerstatning, Udviklingshæmmedes Landsforbund, Yngre Læger, ÆldreForum og Ældresa-
gen.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.
2. Generelt
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar fra følgende organisationer,
myndigheder m.v.:
Side 6
 L 58 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1798915_0007.png
Danske Regioner, Danske Seniorer, Jordemoderforeningen, Dansk Erhverv, Foreningen af
kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Færøernes
Landsstyre, Patienterstatningen, Farmakonomforeningen, Dansk Kiropraktor Forening,
Ældre Sagen, Dansk Psykoterapeutforening, Psykolognævnet, Institut for
Menneskerettigheder, FOA, Region Midtjylland, Datatilsynet, Organisationen af
Lægevidenskabelige Selskaber, KL og Danske Ældreråd.
Danske Seniorer, Jordemoderforeningen, Dansk Erhverv, Foreningen af kommunale soci-
al-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Patienterstatningen,
Farmakonomforeningen, Dansk Kiropraktor Forening, Ældre Sagen, Dansk
Psykoterapeutforening, Psykolognævnet, Institut for Menneskerettigheder, FOA, Region
Midtjylland, Datatilsynet, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, KL og Danske
Ældreråd har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.
Danske Regioner opfatter lovforslaget således, at ministeriet ønsker at fortsætte med at
tilføre regionerne DUT- kompensation svarende til økonomiaftalen i 2016 på 18, 1 mio.
Danske Regioner bemærker, at det virker hensigtsmæssigt med en afregningsmodel, der
ikke er administrativt tung. Danske Regioner anfører desuden, at regionerne ikke
forventer at få tilført ekstraomkostninger ved den foreslåede ændring af
afregningsmodellen.
Kommentar:
Sundheds- og Ældreministeriet er enigt med Danske Regioner i, at forslaget ikke ændrer på
den økonomiske ramme, der blev fastsat for denne kategori af behandlingssteder i
forbindelse med indførelsen af det risikobaserede tilsyn.
Færøernes Landsstyre har meddelt, at den særlige ordning for regionernes registrering
ikke er relevant at sætte i kraft på Færøerne, idet der ikke findes regioner på Færøerne. I
forlængelse heraf anfører Færøernes Landsstyre, at den foreslåede ordning ikke ønskes
sat i kraft for Færøerne.
Kommentar:
Loven gælder ikke for Færøerne, men lovens § 1, nr. 1-3, kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold
tilsiger.
Bemærkningerne har ikke ført til ændring af lovforslaget.
Side 7