Grønlandsudvalget 2017-18
L 53 Bilag 1
Offentligt
1798988_0001.png
21. April 2017
FM2017/136
Forslag til Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres tilslutning af Lov om beskyttelse af
havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland.
(Medlem af Naalakkersuisut for Selvstændighed, Natur, Miljø og Landbrug)
Fra Siumut glæder vi os over, at kunne meddele vores støtte til forslag til Inatsisartutbeslutning om
Grønlands Selvstyres tilslutning af Lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske
zone ved Grønland.
Skibstrafikken i Vort Lands kæmpe havområder er i de senere år forøget og det må antages, at
denne trafik ikke vil blive mindsket, tværtimod vil skibstrafikken i de kommende år være tiltagende
og blive langt hyppigere. Det betyder som konsekvens heraf, at der vil ske en øget forurening. Dette
må vi nødvendigvis imødegå , at vi sikrer et lovmæssigt grundlag for øget beredskab og sikkerhed
ligesom, at anvendelsen af teknologi og kravene hertil er nødvendige at få fastsat og klargjort.
Ved lovens ikrafttræden vil der kunne udstedes en række bekendtgørelser bl.a. om skibenes udtøm-
ning af olie, udtømning af affald, indberetninger, samt bestemmelser omkring fragt af gods m.m.,
der skal afstemmes med international lovgivning og regulering, hvorfor, at de omtalte bekendtgørel-
ser skal udarbejdes i samarbejde med de internationale myndigheder.
I Siumut anser vi beskyttelse af Vort Lands havmiljø som særdeles vigtigt, ikke mindst da vore
kæmpe havområder er kilden til vores hovederhverv fiskeriet, som vi lever godt af og som vi altid
vil arbejde for ikke må forurenes, hvorfor, at vi er tilfredse med tilslutningen til den skitserede
lovgivning.
Med disse bemærkninger indstiller vi derfor, at forslaget viderebearbejdes i det respektive udvalg.
Knud Kristiansen
Siumut
1