Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 50:

Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler. (Lempelse af tilskudsbetingelser for bygninger og arealer, varetagelse af opgaver ud over skole- og undervisningsvirksomhed m.v.).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 05.10.2017).

Forhandlingen er åbnet, og det er først hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Ja, det er en dejlig dag, som SF's Jacob Mark sagde. Nu gør vi det lettere for efterskolerne og de frie fagskoler. Jeg skal meddele, at Socialdemokratiet støtter forslaget, som giver en forenkling af reglerne for efterskoler og de frie fagskoler, så lovgivningen for de pågældende skoler bliver mere nutidig og giver dem mere fleksibilitet. Vi noterer os med tilfredshed de positive tilkendegivelser, der har været i forbindelse med høringssvarene, og takker de berørte organisationer for deres tilbagemeldinger og gode arbejde.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti.

Lovforslaget, som vi her behandler, giver friere rammer til efterskolerne og flugter på nogle områder med det, som man tidligere har givet højskolerne lov til. Lovændringerne sker efter henvendelse fra Efterskoleforeningen til ministeriet. I Dansk Folkeparti kan vi da også støtte lovændringerne, som vil give efterskolerne flere frihedsrettigheder og gøre det nemmere for efterskolerne at blive en styrket faktor uden for de store byer, hvor mange af dem ligger.

Lovændringerne indeholder følgende punkter: Bygningerne vil med lovændringen kunne ligge i gåafstand til hinanden. Skolen kan leje en bygning i 10 år, hvorefter den skal overgå til selveje, og der sikres mod misbrug af det, så der ikke opstår koncerndannelser som f.eks. Tvindimperiet, eller at skolen ikke er uafhængig af ejer. Skolerne får også mulighed for at eje en mindre del af deres undervisningsfaciliteter sammen med andre. Skolerne kan også i begrænset omfang varetage opgaver for andre efterskoler, frie fagskoler og højskoler efter skriftlig aftale, f.eks. er administrative opgaver for andre skoler omfattet af den her lov, og en skole kombineret med en folkehøjskole kan varetage administrative opgaver for en anden folkehøjskole. Og så også til slut: En efterskole skal i begrænset omfang kunne anvende skolens egne midler til folkeoplysningsaktiviteter.

Vi i Dansk Folkeparti vil rigtig gerne rose undervisningsministeren for et rigtig godt og konstruktivt samarbejde til gavn for både efterskolerne og Danmark, så i Dansk Folkeparti kan vi støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Vi står i dag med dette lovforslag, L 50, som skal skabe bedre rammer for vores efterskoler og frie fagskoler. Det gør det på tre måder.

For det første giver lovforslaget vores efterskoler og frie fagskoler mere frihed. Det giver dem frihed til i højere grad selv at tage beslutninger om, hvordan de f.eks. skal forvalte deres bygninger og anlæg, eller hvordan de skal varetage deres opgaver. I Venstre tror vi grundlæggende på, at beslutninger skal træffes tæt på borgerne. Vi tror på, at danske skoler kender deres egne styrker og svagheder bedre, end vi gør her på Christiansborg, og dermed er de også bedre i stand til at tage lokale beslutninger.

For det andet giver lovforslaget skolerne enklere rammer, for i stedet for at stille skolerne over for en lang liste af regler og betingelser reducerer vi her mængden af meningsløse krav.

For det tredje giver lovforslaget skolerne mere tidssvarende rammer at arbejde under. De nye regler skal give skolerne mere fleksibilitet i deres planlægning og dermed gøre dem bedre i stand til at løfte de udfordringer, de må komme til at stå over for. For danskernes krav til vores skoler ændrer sig, og hvis skolerne skal følge med, skal de ikke bremses af utidssvarende rigide regler. På den baggrund vil Venstre anbefale at stemme for.

Tak for det. Den næste er hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Med forslaget her imødekommes et stort ønske fra mange af landets efterskoler og frie fagskoler. Der sker en lempelse af en række bestemmelser i lovgivningen, der i dag udgør en barriere for udviklingen af eksisterende skoler og etablering af nye skoler.

I Enhedslisten synes vi, det er vigtigt, at vi har nogle rammer for at drive efterskoler og frie fagskoler, som værner om skolernes særlige kvaliteter, som sikrer, at skolerne først og fremmest har fokus på de kerneopgaver, de har, og som sikrer, at vi fortsat har et værn mod koncerndannelser på området. Det synes vi er tilfældet med den eksisterende lovgivning, og det synes vi også fortsat vil være tilfældet, hvis Folketinget vedtager regeringens forslag til lempelse af tilskudsreglerne. Vi er derfor enige i, at det vil være fornuftigt at imødekomme ønskerne fra skolerne om at foretage den her mindre lempelse af kravet, både i forhold til skolebygningernes placering og i forhold til ejerskabet til bygningerne, sådan at når skolerne vurderer, at det kan bane vej for at etablere bedre undervisningsfaciliteter til eleverne, ja, så ligger lovgivningen ikke i vejen for det.

Vi synes også, det er udmærket, hvis efterskolerne i begrænset omfang kan anvende egne midler til folkeoplysningsvirksomhed, og vi synes sådan set, at det er fornuftigt, at man lægger op til et muligt samarbejde mellem skolerne på det administrative område, sådan at der bruges færrest mulige penge på administration og mest muligt på skolernes undervisning og andre aktiviteter.

Med forslaget her kan vi jo konstatere, at den henvendelse, som Efterskoleforeningen rettede til partierne her for 1½ års tid siden, er der blevet lyttet til. Når man går lovforslaget igennem, kan man næsten fra ord til andet genkende nogle af de formuleringer, som Efterskoleforeningen havde formuleret. Det er rigtig fint.

Til gengæld synes jeg, det er ærgerligt, at man ikke har lyttet helt godt nok efter til efterskolernes ønsker og også kigget på, hvordan man kunne forbedre de tillægstakster, der gives til danskundervisning for tosprogede elever. Efterskoleforeningen har foreslået et par forbedringer af reglerne i almindelighed, og derudover har de foreslået, at de også kommer til at gælde for tosprogede elever, der har midlertidig opholdstilladelse i Danmark.

Efterskolerne og de frie fagskoler har jo en form, hvor eleverne er sammen 24 timer i døgnet. Det giver jo nogle helt særlige muligheder for en god integrationsindsats, at man tilbringer døgnets 24 timer sammen: at man både er sammen om undervisningen og i fritiden; man er sådan set sammen, fra man står op om morgenen, til man slukker lyset om aftenen. Med det fokus, der er på hele udlændingepolitikken, flygtningepolitikken og på integrationsspørgsmålet, forstår jeg simpelt hen ikke, at man ikke tager imod den håndsrækning, som det jo er, fra efterskolerne, for det er jo en ny opgave, de skal løfte, ud over de andre vigtige opgaver, de har. Jeg forstår sådan set ikke, når efterskolerne rækker hånden ud og siger, at de gerne vil bidrage til den vigtige integrationsopgave, at man så ikke fra regeringens side strækker sin ud og dermed får lavet en aftale, der giver efterskolerne et langt bedre udgangspunkt for at arbejde med integration.

Så jeg vil gerne opfordre regeringen til at genoverveje sin stilling i den her sag. Jeg ved jo, at det har været diskuteret. Jeg har deltaget i møder med ministeren og de andre partiers ordførere om den her sag. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at nogle har haft en mulighed for at vetoe, at vi kom længere med det her.

Med de noget knubbede bemærkninger til den del af det skal jeg alligevel sige, at jeg synes, at det, der ligger, er et fornuftigt forslag, og Enhedslisten kan bakke det op.

Tak. Hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for det. Som hr. Jacob Mark også var inde på under behandlingen af lovforslag nr. L 49, er lovforslag L 50 også et udtryk for, hvad tillid kan udrette. Det er jo et udtryk for, at vi her i Folketinget har tillid til efterskolerne og de frie fagskoler, og det er en rigtig god bevægelse, tingene går i. De får bedre og mere fleksible muligheder for at udfolde sig, og på den måde sker der altså en afbureaukratisering, kan man næsten sige. Der kommer i hvert fald mere frihed på området her, og det hilser vi meget, meget velkommen.

Det, man måske skal lægge mærke til her, er, at både med det her og det forrige lovforslag tager Folketinget et egentligt ansvar på sig, for at der kan komme mere frihed og mindre bureaukrati ude på institutionerne. Det synes jeg er rigtig godt, og det kunne vi godt gøre på mange, mange andre områder. Men enhver rejse må jo starte med det første skridt, så det er noget, vi hilser meget velkommen.

Så vi støtter varmt lovforslaget.

Tak for det. Fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet, værsgo.

Tak. Jamen jeg skal gøre det kort. Alternativet støtter lovforslaget, kan man sige, med samme begrundelse som de øvrige ordførere, der har været heroppe indtil videre, nemlig at her bliver der lavet nogle lempelser af reglerne, og at lovforslaget giver nogle mere fleksible rammer til efterskolerne. Så tak for det.

På linje med hr. Jakob Sølvhøj forstår vi heller ikke i Alternativet, at der er taget nogle elementer ud af lovforslaget, som Efterskoleforeningen rigtigt nok påpeger i det skriv, de har sendt til alle ordførerne. Det drejer sig bl.a. om det her med, at der også kan gives tillægstakst til danskundervisning for tosprogede, når man har midlertidig opholdstilladelse, og også det her med, at tillægstaksten kan udløses, selv om efterskoleopholdet er under 12 uger; det er nogle ret konkrete elementer. Det er nogle rigtig gode forslag, som Efterskoleforeningen som eksperter på deres område og med den måde, de arbejder med bl.a. integration på, jo bedst af alle ved hvordan kan virke i praksis.

Så derfor vil vi stille nogle ændringsforslag til det her lovforslag. Jeg håber, at der er flere af de øvrige partier, som vil være interesseret i at gå med på dem. Tak for det.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Marianne Jelved, Radikale Venstre.

Jeg skal også kvittere for et godt lovforslag, L 50, som i virkeligheden gennemfører de lempelser, den tidligere regering fik vedtaget i Folketinget omkring folkehøjskolernes større frihedsgrader til etablering af nye højskoler og større frihed til engagement i det lokale folkeoplysende arbejde. Også dengang opfordrede jeg faktisk den daværende undervisningsminister til at gennemføre det samme for efterskolerne i Frie Fagskoler, men det sker så nu, og det støtter jeg rigtig gerne på Det Radikale Venstres vegne.

Jeg vil bare indskrænke det til et enkelt spørgsmål til ministeren. Det er jo sådan, at der har været et lovforslag ude til høring, må jeg forstå. Det er jo normal praksis. Og efter høringen er der sket den ændring, at dele af forslaget er taget ud af loven. Det gælder forslaget om, at andelen af elever, der kan udløse den tillægstakst, der gives til skoler, der har børn med en anden etnisk baggrund og dermed sproglige udfordringer, øges fra de nuværende 8 pct. af en skoles elevtal til 10 pct. Det svarer til det, der er gennemsnittet i folkeskolens andel af flygtninge og indvandrere. Der er også taget den tillægstakst ud, der udløses for skoleophold for flygtninge og indvandrere, der varer under 12 uger.

Begge dele er jo ærgerligt, fordi de unge mennesker, vi taler om her, er nogle, som i hvert fald i en periode er i Danmark – vi kan ikke vide hvor længe, det er der ingen der ved – men ikke desto mindre vil det være en hjælp. For integrationen af dem og deres muligheder for at gøre sig gældende på en fornuftig måde i det danske samfund indskrænkes jo, hvis ikke de frie skoler har mulighed for i den her situation også at bidrage til den sproglige udvikling, som er en forudsætning for en god integration.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Forleden snakkede jeg med en studerende, som spurgte mig, om der egentlig var nogen reformer, der var gode, for han havde aldrig oplevet, at en reform medførte noget godt. Jeg ved egentlig ikke, hvor stort et politisk udspil eller hvor stort et lovforslag skal være, før man kan kalde det en reform, men i det mindste kunne man jo kalde de her to lovforslag, vi laver i dag, for minireformer. Og så kan man sige, at der med de ting, som vi vedtager i dag i form af forslag, som bliver bakket ubetinget og bredt op, faktisk er noget, som vil gøre livet bedre for mange efterskoler og frie fagskoler.

Det startede for mere end 1½ år siden, da vi fik henvendelsen fra efterskolerne, som ønskede det her, og hvor vi for første gang rejste det som noget, vi egentlig godt kunne tænke os blev gennemført, fordi vi syntes, det lød som gode ideer. Men det startede jo egentlig allerede tilbage under den tidligere minister fru Marianne Jelved, som lavede de her regler for højskolerne. Så tak for den indsats, der jo lagde nogle spor ud for fremtiden.

Der har været sagt meget om, hvad det her betyder. Det betyder nemmere mulighed for administration for efterskolerne og de frie fagskoler, mindre skrappe regler, i forhold til hvordan man skal bruge bygningerne, og at man kan leje den bygning, man gerne vil lave en efterskole i, de første år. Det kommer til at gøre det lettere at drive efterskolerne, og det kommer også til at gøre det lettere at oprette efterskoler. Og det er dejligt, for efterskoler er en fantastisk dansk tradition, som gør fantastisk meget godt for mange børn og unge. Det samme gælder frie fagskoler. De frie fagskoler har haft det svært, siden man lavede nogle kæmpestore besparelser på det område. Så alt, hvad vi kan gøre, for at styrke både de frie fagskoler og efterskolerne er simpelt hen gode forslag.

Jeg har dog også det men – og det har været nævnt flere gange – at da ministeren fremlagde den her frihedspakke, som den blev kaldt, for efterskolerne, indgik der også det forslag, at man som efterskole kunne få tillægstakst for tosprogede, der havde midlertidigt ophold. Og det ville i praksis betyde, at man kunne have fået flere flygtninge på efterskole. Det sagde ministeren faktisk flere gange – jeg har sågar et klip fra TV 2 Nord, hvor ministeren siger, at uanset hvad kommer regeringen til at stemme for det her. Det er ikke en del af pakken – som det eneste af det, ministeren og regeringen foreslog dengang. Jeg fremsatte forslaget allerede i sidste samling, hvor regeringen ikke ville stemme for det, og jeg synes, det er ærgerligt, for det er et ønske, som efterskolerne selv har: at kunne hjælpe flere tosprogede. Det er et ønske, som jeg mener vi burde dele bredt set, altså om at få flere unge tosprogede på efterskoler, så de kan få et netværk og lære det danske sprog. Og så synes jeg, det er lidt ærgerligt, at det, når man går ud og siger noget og tilkendegiver noget, så ikke bliver til noget.

Så jeg er helt med på, at vi får stillet et ændringsforslag til det her lovforslag, som de partier, der fortsat synes, at det er en god idé, kan stemme for. Og det håber jeg så at der er nogle partier der vil gøre.

Men ellers er det et rigtig fint forslag, som vi selvfølgelig stemmer for.

Tak for det. Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Når de er bedst, er danske efterskoler et suverænt godt tilbud til unge i Danmark. Der findes ikke noget bedre end at møde en efterskoleelev, der er hjemme på weekend hos familien for en kort stund. Begejstringen er altid til at mærke, når de fortæller om deres efterskole og om, hvorfor netop den efterskole og netop de venner er det bedste, der nogen sinde er sket. Der er ikke nogen tvivl om, at de fleste husker deres efterskoleophold resten af livet. Derfor er det også vigtigt at give efterskolerne og de frie fagskoler de bedste muligheder for at lave spændende tilbud.

Med lovforslaget her forenkler og lemper vi reglerne for efterskoler og frie fagskoler og giver skolerne friere og mere tidssvarende rammer. Efterskolerne og de frie fagskoler skal have fleksibilitet til at kunne udvikle og modernisere sig, og på den måde giver vi gode efterskoler mulighed for at blive endnu bedre.

Med dette lovforslag giver vi skolerne fleksible muligheder for at finansiere nye skoler, udbygge og modernisere. Vi giver dem mulighed for at eje en sportshal eller en fodboldbane sammen med andre skoler, og vi giver skolerne mulighed for at leje bygninger i op til 10 år.

Det er en fleksibilitet, der kan komme skolerne til gavn, og det kan vi ikke have noget imod fra Det Konservative Folkepartis side.

Tak for det. Så er det undervisningsministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til de partier, der bakker op om det her lovforslag, den her frihedspakke, som vil gøre det nemmere for efterskoler og frie fagskoler at gøre det arbejde, som de gør godt. Med lovforslaget får efterskolerne og de frie fagskoler mere moderne rammer til at drive skole, og det kommer eleverne til gode, for lovforslaget vil give bedre mulighed for, at skolerne kan drive en spændende skole med muligheder for faglig og personlig udvikling for eleverne.

Et ophold på en efterskole eller en fri fagskole er for de fleste en oplevelse for livet. Det kan være lige præcis det, der løfter en ung ud af ensomhed, styrker den faglige viden eller giver selvtillid og mod på fremtiden. Efterskoler og frie fagskoler styrker den personlige modning, selvstændighed og dannelse hos rigtig mange unge i hele Danmark. Men det kræver selvfølgelig, at skolerne har tilstrækkelig frihed til at drive en velfungerende skole. Nogle af lovgivningens rammer har imidlertid vist sig at være utidssvarende og har stået i vejen for efterskolernes og de frie fagskolers fortsatte udvikling. Jeg har lyttet til skoleforeningernes ønske om mere fleksible rammer for efterskoler og frie fagskoler, så skolerne fortsat kan være et attraktivt valg for de unge.

Helt overordnet handler lovforslaget om skolernes bygninger og arealer og muligheden for at varetage opgaver ud over skole og undervisningsvirksomhed. En skoles bygninger og arealer skal fremover hovedsagelig ligge i geografisk nærhed af hinanden. Efterskoler og frie fagskoler får hermed geografiske og bygningsmæssige krav, der stort set er parallelle med kravene for de frie grundskoler. Efterskoler og frie fagskoler får også med lovforslaget mere fleksible muligheder for at finansiere oprettelse af nye skoler eller naturlig udbygning og modernisering af igangværende skoler. Skolerne får mulighed for i visse situationer at leje bygninger og arealer i op til 10 år. Det er en fordel, hvis skolen skal udskifte eksisterende bygninger og arealer, eller hvis den skal udvide skolen eller oprette en helt ny skole.

Lovforslaget etablerer også hjemmel til, at efterskoler og frie fagskoler kan eje f.eks. en idrætshal eller en boldbane sammen med andre. Det vil give bedre muligheder for at tilbyde eleverne gode og tidssvarende faciliteter.

Endvidere giver lovforslaget mulighed for, at efterskoler og frie fagskoler kan optimere og effektivisere deres administration. Skolerne får mulighed for at varetage administrative opgaver for andre efterskoler og frie fagskoler. Samtidig får skoler kombineret med en folkehøjskole en tilsvarende mulighed og en mulighed for at varetage administrative opgaver for en folkehøjskole.

Endelig åbner lovforslaget også mulighed for, at efterskoler kan styrke skolens forankring i lokalsamfundet ved i begrænset omfang at bruge skolens egne midler til folkeoplysning i Danmark.

Tak for de drøftelser, vi har haft her i salen. Jeg ser frem til eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, og tak til ministeren for at have taget initiativ til det her. Jeg tror, efterskolerne kalder det en liberalisering af reglerne, så det må være lige i ministerens ånd, men det er i det her tilfælde også i min ånd.

Som jeg også nævnte i min ordførertale, var det jo en del af regeringens frihedspakke at inkludere, at man gav en tillægstakst til tosprogede, der havde midlertidigt ophold. Det ville i praksis have betydet, at flere flygtninge kunne komme på efterskole, og det er noget, som Efterskoleforeningen synes er en rigtig god idé, så jeg var egentlig ret sikker på, at det kunne vi i god ro og orden få vedtaget herinde i Folketinget. Hvad er det, der har gjort, at regeringen har skiftet holdning i det her spørgsmål?

Værsgo.

Jamen jeg noterer mig i forhold til de to lovforslag, vi behandler i dag, at særlig SF og De Radikale bakker op med stort engagement. Sådan er det jo så smukt i politik, at nogle gange går samarbejdet og interesserne på kryds og tværs i salen, og det er præcis, som det skal være. I forhold til den samlede pakke, som vi ender med at behandle her, handler det jo også om, at der er et bredt udsnit af partier i Folketinget, og at vi gerne vil have et bredt samarbejde også om den her frihedspakke.

Hr. Jacob Mark.

Men sådan som jeg forstår det, er der vel egentlig også et ret bredt flertal, der bakker op om, at man skal kunne få den her tillægstakst til tosprogede, hvis regeringen fortsat synes, det er en god idé. Jeg har hørt både Socialdemokratiet, Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet sige, at de synes, det er en rigtig god idé, og regeringen består jo af tre partier. Jeg ser selvfølgelig gerne, at alle partier er med, men man må også sige, at det er et ret bredt flertal. Så når det nu ikke er med alligevel, er det så, fordi regeringen ikke længere synes, det er en god idé at gøre det her?

Ministeren.

Man kan svare på det sådan her: Nogle af de ting, som ikke længere er med, kan man betragte både ud fra en skoles synsvinkel og ud fra elevens synsvinkel. Men man kan også kigge på det som en del af noget større, nemlig at Danmark er et lillebitte land, som er meget attraktivt for mange mennesker at komme til. Danmark må ikke blive et forsørgerland, der tiltrækker for mange, fordi vi simpelt hen er så attraktiv og har for mange goder for folk, der kommer hertil. Der er det her et meget, meget lille område, men man kan også betragte det fra den vinkel.

Tak for det, og tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.