Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 43
Offentligt
1811145_0001.png
Mette Gjerskov
Formand for Folketingets Europaudvalg
Thomas Danielsen
Formand for EFK-udvalget
Ministeren
Dato
21. januar 2016
Vedr. svar afgivet til Folketingets Europaudvalg den 14. december 2009
I forbindelse med den aktuelle offentlige interesse for det påtænkte Nord Stream 2-
projekt har Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet gennemgået en række
besvarelser af spørgsmål fra Folketinget vedrørende det første Nord Stream-
projekt. Den 14. december 2009 oversendtes svar på fire spørgsmål fra
Folketingets Europaudvalg herom (Spørgsmål 18, 19, 20 og 22), der samlet set
redegør detaljeret for bl.a. regelgrundlaget for godkendelsen til projektet og
mulighederne for at påvirke linjeføringen af rørledningerne.
Det fremgår heraf klart, at man tilbage i 2009 gennem et længere sagsforløb
undersøgte forskellige alternative linjeføringer i farvandet omkring Bornholm,
herunder linjeføringer både inden for og uden for dansk søterritorium. Det blev på
det tidspunkt lagt til grund, at Danmark var internationalt forpligtet til at tillade
nedlæggelse af transitrørledningerne på kontinentalsoklen uden for søterritoriet,
hvorimod Danmark ikke havde en tilsvarende forpligtelse i forhold til linjeføring
inden for dansk søterritorium. På baggrund af nøje vurderinger af bl.a.
sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold blev det imidlertid besluttet at tillade
den nuværende linjeføring ind på dansk søterritorium, da det blev vurderet bedre
end alternative linjeføringer, for eksempel nord om Bornholm, som Danmark ellers
ville være forpligtet til at tillade.
Jeg er imidlertid blevet gjort opmærksom på, at svaret
på ’Spørgsmål 18’ stillet af
Lone Dybkjær (RV) den 20. november 2009 desværre ikke helt præcist redegør for
det stillede spørgsmål. Spørgsmål 18 lyder som følger:
”Ministeren bedes oversende et notat, der redegør for regelgrundlaget for
godkendelsen af North Stream. Herunder bedes ministeren redegøre for
mulighederne for ikke at godkende North Stream-projektet?”
I svaret (det oversendte notat) anføres bl.a. følgende:
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/3
www.efkm.dk
L 43 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvorvidt Folketinget kunne have taget politisk stilling og sagt nej til Nord Stream 1 i 2009, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1811145_0002.png
”Det er Energistyrelsens vurdering, at styrelsen på den baggrund er
forpligtet i
medfør af Havretskonventionens artikel 79 til at give tilladelse til etablering af Nord
Stream rørledningen.”
Ovenstående er korrekt for så vidt angår dansk kontinentalsokkel, men Danmark er
ikke i medfør af Havretskonventionen, internationalt forpligtet til at tillade Nord
Stream rørledningerne at krydse dansk søterritorium. Den linjeføring, som
Energistyrelsen den 20. oktober 2009 gav tilladelse, til krydser delvist dansk
søterritorium.
Som det også fremgår af det oversendte notat
til ’Spørgsmål 18’,
er tilladelsen til
Nord Stream ikke givet i medfør af Havretskonventionen men dansk lovgivning. Der
er tale om kontinentalsokkelloven, statens højhedsret over søterritoriet samt
bekendtgørelse nr. 361 af 25. april 2006 om visse rørledningsanlæg til transport af
kulbrinter på søterritoriet og på kontinentalsoklen.
Kontinentalsokkelloven implementerer bl.a. den internationale Havretskonvention. I
medfør af denne er landene forpligtet til, med respekt for ressourcer og miljø, at
tillade anlæggelse af transitrørledninger, om end man bl.a. kan anvise, hvor på
kontinentalsoklen sådanne skal føres igennem. Med andre ord er Danmark
internationalt forpligtet til at tillade nedlæggelse af transitrørledninger på dansk
kontinentalsokkel, der omfatter havbunden uden for 12-sømilegrænsen.
Forpligtelsen er ikke udstrakt til søterritoriet, der omfatter havområdet op til 12
sømil fra land. Inden for dansk søterritorium er Danmark således ikke internationalt
forpligtet til at tillade nedlæggelse af transitrørledninger, men kan give tilladelse
hertil, forudsat at en række tekniske og sikkerhedsmæssige vilkår er opfyldt.
Folketinget blev i et af de øvrige svar om sagen orienteret om det forhold, at den
internationale forpligtelse til at tillade transitrørledninger ikke er udstrakt til
søterritoriet. I svar på ’Spørgsmål 22’ stillet af Anne Grete Holmsgaard (SF)
fremgår følgende:
”De
ovennævnte regler gælder for kabler og rørledninger, der passerer en
kyststats kontinentalsokkel uden at berøre søterritoriet og uden at tjene til
udforskningen af kontinentalsoklen eller udnyttelsen af dens ressourcer m.v. I
tilfælde, hvor et kabel eller en rørledning føres ind over søterritoriet og eventuelt
videre ind til land, bibeholder kyststaten i medfør af stk. 4 sin højhedsret og
herunder sin ret til at fastsætte regler for sådanne kabler eller rørledninger”.
Folketinget er ligeledes blevet orienteret om det forhold, at Nord Stream
rørledningerne krydsede dansk søterritorium. I svar på ’Spørgsmål 19’ stillet af
Lone Dybkjær (RV) fremgår følgende:
Side 2/3
L 43 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvorvidt Folketinget kunne have taget politisk stilling og sagt nej til Nord Stream 1 i 2009, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1811145_0003.png
”Energistyrelsen pålagde derefter Nord Stream at undersøge en rute som svarer
til den nu tilladte S-rute øst og syd for Bornholm. Denne rute befinder sig delvist
inden for, delvist uden for dansk territorialfarvand.”
I forbindelse med skriftlige orienteringer af Folketinget om Nord Stream-projektet,
har der endvidere været vedlagt kort over linjeføringen, som tydeligt viste, at
rørledningerne ville krydse dansk søterritorium.
Jeg finder det naturligvis beklageligt, at
svaret på ’Spørgsmål
18’ af 14. december
2009 isoleret set ikke helt præcist redegjorde for det stillede spørgsmål. Samtidig er
det dog min vurdering, at Folketinget
i kraft af de øvrige svar, som den
daværende minister oversendte
reelt blev orienteret om de faktiske forhold. Det
gælder både det forhold, at Nord Stream-rørledningerne ville krydse dansk
søterritorium, og at Danmark isoleret set ikke var internationalt forpligtet til at give
tilladelse til netop denne linjeføring inden for søterritoriet, men at sidstnævnte af
miljø- og sikkerhedsmæssige grunde var at foretrække.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 3/3