Skatteudvalget 2017-18
L 4 Bilag 19
Offentligt
1809495_0001.png
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
Torveporten 2, 4. sal
DK-2500 Valby
Telefon: +45 40 38 29 87
[email protected]
www.finansogleasing.dk
CVR nr. 75 36 12 11
27. okt. 2017
Til
Folketingets Skatteudvalg
c.c. Skatteministeriet att.: kontorchef Lene Skov Henningsen
Supplerende høringssvar til L 4
Jeg fremsender nedenfor nogle supplerende kommentarer og spørgsmål til L 4, fremkommet
efter at vi har set Skatteministerens kommentarer til de afgivne høringssvar og som
supplement til de forslag, som vi fremsatte i forbindelse med foretræde for Folketingets
Skatteudvalg den 26. okt. 2017 jf. bilag 17.
Jeg anmoder venligst Skatteudvalget om at bede Skatteministeren om at besvare vores forslag
og spørgsmål.
§ 1, nr. 7 og § 3, stk. 6
Standardkontrakter
Vi henviser indledningsvis til vores tidligere fremsatte forslag om, at SKAT alene udarbejder
standardaftaler for den del af aftalen som er afgørende for, om det er en leasingaftale eller et
maskeret køb jf. § 3 b, stk. 9. Der skal således fortsat kunne aftales individuelle forhold
mellem leasinggiver og leasingtager, der ikke er en del af standardaftalen, f.eks. ved at der i
standardaftalen er et blankt felt
til udfyldelse for ”særlige bestemmelser”.
Spørgsmål:
Bemærkningen
i lovforslaget på side 25, venstre spalte, 2. sidste afsnit ”
Det vil være muligt at
udforme sådanne standardformularer med en række til- og fravalg for parterne
må anses at
være overensstemmende med vores ovennævnte forslag. Kan Skatteministeren bekræfte
dette?
”Dele af leasingbranchen er for forslaget”
Det fremgår af høringsnotatet på side 49, at ”dele af leasingbranchen” er for forslaget.
Hertil
bemærker jeg, at Finans og Leasing som det fremgår ikke deler denne holdning, og at Finans
og Leasing repræsenterer langt størstedelen af det for lovforslaget relevante leasingmarked.
Forvaltningslovens princip om hemmeligholdelse af væsentlige forretningsforhold
L 4 - 2017-18 - Bilag 19: Henvendelse af 27/10-17 fra Finans og Leasing
1809495_0002.png
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
Det fremgår af forvaltningslovens § 27,
stk. 1, at ”
Den, der virker inden for den offentlige
forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til
oplysninger om…
2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign.
for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed,
oplysningerne angår, at oplysningerne ikke videregives.”.
Dette princip om hemmeligholdelse af væsentlige forretningsforhold, vil efter Finans og
Leasings opfattelse utvivlsomt nødvendigvis blive brudt, hvis SKAT skal udarbejde
standardkontrakter, der ikke indeholder valgfrihed. Standardaftaler der måtte være
fuldstændigt udtømmende og ikke overlade noget som helst til supplering af de pågældende
leasingselskaber fjerner konkurrencen mellem leasingselskaberne og tillige konkurrencen
over for leasingselskabernes kunder. De forskellige leasingselskaber har i dag forskellige
modeller for deres leasingkontrakter, som er udarbejdet i konkurrencen med andre
leasingselskaber og for at imødekomme forskellige kundeønsker. Sagt på en anden må, hvis
der indføres standardaftaler uden valgfrihed må et leasingselskab, der vil sikre sig at kunne
fortsætte med bestemte kontraktsvilkår, blive nødt til at få SKAT til at indarbejde disse
kontraktsvilkår i en standard, og denne standard vil så blive offentligt tilgængelig for alle
andre leasingselskaber.
Spørgsmål:
Er Skatteministeriet enig i, at forslaget om at SKAT skal udarbejde standardkontrakter uden
valgfrihed er i strid med princippet i forvaltningsloven om hemmeligholdelse af væsentlige
forretningsforhold? I benægtende fald hvorfor ikke?
Indgreb i civilretten
Skatteministeren udtalte i forbindelse med at § 1, nr. 5 vil blive trukket tilbage i bilag 11
Efter fornyede overvejelser er det Skatteministeriets vurdering, at de almindelige civilretlige
regler ikke bør fraviges i relation til registreringsafgiftsloven
”.
Vi appellerer i øvrigt til jf. foreningens talepapir (punkt 3 om
”Standardkontrakter …”, (bilag
17)), at i lighed med muligheden for de udenlandske leasingselskaber, bør det være valgfrit og
frivilligt for danske leasingselskaber at anvende de standardaftaler SKAT udarbejder.
Spørgsmål:
Er det ikke også en fravigelse af de almindelige civilretlige regler, at man vil overlade det til
SKAT at fastsætte de kontraktvilkår, som skal gælde mellem leasingselskaberne i indbyrdes
konkurrence og deres kunder, og burde det i givet fald ikke være frivilligt for danske
leasingselskaber ligesom det efter forslaget er for udenlandske leasingselskaber?
Administrative byrder
2
L 4 - 2017-18 - Bilag 19: Henvendelse af 27/10-17 fra Finans og Leasing
1809495_0003.png
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
Det fremgår af Erhvervsstyrelsens høringssvar, at standardformularerne vil give
erhvervslivets administrative lettelser. Vi er ikke blevet kontaktet af Erhvervsstyrelsen om
vort syn her på.
Spørgsmål:
Hvilken nærmere analyse/forståelse af forslaget om at SKAT skal udarbejde erhvervslivets
kontrakter ligger til grund for at Erhvervsstyrelsen kan udtale sig herom?
Hvorfor har man ikke inddraget branchens input i denne analyse?
Behov for smidighed om ikrafttrædelsestidspunktet
Det fremgår, at SKAT senest den 1. april 2018 offentliggør standardformularer til brug for § 3
b (forholdsmæssig registreringsafgift).
Vi finder at det er uhensigtsmæssigt med denne ubetingede dead-line for det tilfælde, at
SKAT og Finans og Leasing endnu ikke er nået til enighed om standardkontrakterne, eller
ikke er nået til enighed om alle nødvendige standardkontrakter. Det vil lægge et helt urimeligt
pres på et meget kompliceret arbejde.
Forslag:
Vi foreslår på den baggrund, at der indføjes en hjemmel i loven, hvor Skatteministeren
bemyndiges til at sætte denne del af lovforslaget i kraft.
Overgangsregler ved standardkontrakter
Med henvisning til Finans og Leasings talepapir (bilag 32) ved samråd med Skatteudvalget
den 26. oktober 2017 punkt 3 om standardkontrakter og i forlængelse af Skatteministeriets
svar nederst side 68 i høringsnotatet, vil vi bede om en uddybning af overgangsreglerne, idet
følgende fremgår:
”De tidligere godkendte standardkontrakter vil dog ikke
kunne anvendes til at indgå nye
leasingaftaler omfattet af § 3 b, stk. 1, idet det alene vil være de af SKAT offentliggjorte
standardformularer, der kan anvendes efter offentliggørelsen heraf og udløb af den fastsatte
frist.”
Hertil bemærkes, at mange af foreningens medlemmer allerede har indgået såkaldte
rammeaftaler med deres erhvervskunder, der fastsætter de nærmere retningslinjer for
leasingsamarbejdet. Sådanne allerede indgåede og forhandlede samarbejdsaftaler, der er
godkendt af SKAT, vil således også blive ramt af overgangsreglerne, hvis vi har forstået
ovennævnte svar korrekt. Det vil så konkret betyde, at leasingselskaberne vil blive nødt til at
annullere de samarbejdsaftaler, der allerede er indgået og forhandlet på plads med store dele
af det danske erhvervsliv.
Vi gør opmærksom på, at det i givet fald vil være en særdeles indgribende overgangsregel i
forhold til de almindelige civilretlige regler omkring parters aftalefrihed og vi beder om
Skatteministeriets kommentarer hertil.
3
L 4 - 2017-18 - Bilag 19: Henvendelse af 27/10-17 fra Finans og Leasing
1809495_0004.png
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
§ 1, nr. 41
genberegning af afgiften senest efter 4 mdr./stort behov for at kunne foretage
beregningen up front
I Skatteministeriets supplerende høringsnotat (bilag 14, s. 6) fremgår det, at ministeriet
forventer at forbrugere ikke kan få de samme rabatter som leasingselskaber. Det er formentlig
også korrekt, men det overses efter vores opfattelse, at den overvejende del af leasing af
varevogne og personvogne sker til erhvervskunder og kommuner. Det er vores opfattelse, at
større erhvervskunder og kommuner vil kunne opnå samme rabatter som leasingselskaber.
Spørgsmål:
Anser Skatteministeren det for et ”afgiftshul”, hvis en virksomhed eller en kommune opnår
samme rabat som et leasingselskab og dermed betaler mindre i registreringsafgift, fordi man
ikke er underlagt kravet om genberegning af registreringsafgiften i § 9 a? I benægtende fald
ønskes det oplyst, hvorfor ikke?
Kan eftermonteret afgiftsfrit udstyr udskilles fra handelspriserne i DMR
I høringsnotatet på s. 65 fremgår det, at eftermonteret afgiftsfrit udstyr ikke indgår ved
genberegningen af afgiften.
Spørgsmål:
Når man ser på handelspriser i DMR kan der så skelnes mellem, hvad der er fabriksmonteret
udstyr og hvad der er eftermonteret afgiftsfrit udstyr, således at man får den til brug for
genberegningen relevante handelspris renset for eftermonteret afgiftsfrit udstyr?
Praktikken ved genberegningen og de administrative byrder her ved
Som vi har forstået lovforslaget indbefatter genberegning efter § 9 a, at man skal foretage en
fysisk besigtigelse af bilen, udarbejde billeddokumentation for stand og nedskrive
kilometerstand,
indhente priser på tilsvarende biler etc. ganske som ved et ”ægte salg”.
Der melder sig mange praktiske spørgsmål: Hvordan har man tænkt, at leasingselskaber skal
praktisere genberegningen efter § 10 stk. 1 på biler som på genberegningstidspunktet rent
fysisk kører ude hos forbrugerne/erhvervslivet? Og hvordan har man tænkt sig, at
leasingselskabet skal håndtere genberegning af registreringsafgiften (herunder indbetaling af
evt. regulering) på biler med fuld registreringsafgift, når registreringsafgiften i første omgang
er indbetal af autoforhandleren og derved fremgår af forhandlerens toldkredit?
Uanset hvad vil det give ganske store administrative byrder set i forhold til, at der for så vidt
angår Finans og Leasings medlemmer er tale om genberegning på mindst 150.000 varevogne
og personbiler årligt.
Det er vores opfattelse, at dette arbejde vil resultere i meget store økonomiske/administrative
byrder. Hvis man fx forestiller sig, at håndtering af arbejdet med en bil samlet tager blot 1
4
L 4 - 2017-18 - Bilag 19: Henvendelse af 27/10-17 fra Finans og Leasing
1809495_0005.png
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
time og regner med en timeløn på 700 kr. er der tale om en omkostning i omegnen af 100
mio. kr.
Hertil kommer de administrative byrder for SKAT med kontrol af genberegningen samt
håndtering af oplysningerne i DMR.
Spørgsmål:
Er der foretaget en analyse af de administrative byrder herunder for SKAT forbundet med
forslaget? I benægtende fald hvorfor ikke?
Forslag om mulighed for matematisk beregning up front af afgiften efter 4 mdr.
Det er efter vores opfattelse et enormt samfundsmæssigt spild som meget kraftigt taler for at
leasingselskaberne i det mindste bør have mulighed for at vælge at gøre brug af en
matematisk beregning ud fra listeprisen, som så kan ske allerede ved indgåelse af kontrakt.
Dette synes også at stemme med ordlyden i forslaget, hvor der om genberegningen står at det
skal ske ”...
senest
4 måneder efter tidspunktet for første registrering”. Endvidere fremgår det
at høringsnotatet på side 23, at man kan anvende listeprisen og foretage en matematisk
beregning, hvis der ikke findes nogen handelspris.
Det vil kraftigt eliminere de administrative byrder og samtidig give mulighed for at stille en
endelig pris over for leasingtageren allerede ved kontraktindgåelse. Samtidig vil det bringe
lovforslaget i overensstemmelse med retssikkerhedsprincippet.
Det vil samtidig give SKAT langt færre udfordringer med at føre kontrol med genberegningen
og/eller besvare spørgsmål om genberegningen.
Forslag:
Vi foreslår indtrængende, at det angives som en valgmulighed i § 9 a, at man kan beregne den
endelige afgift, som skal gælde 4 måneder efter indregistreringen, allerede ved
indregistreringen ud fra listeprisen minus 15 procent, som der nærmere er redegjort for i vort
høringssvar af 10. oktober 2017 på side 7.
Med venlig hilsen
Christian Brandt
Direktør
Mobil 40382987
5