Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 37 Bilag 6
Offentligt
1815584_0001.png
[
Deltagere fra TI:
TELE
INDUSTRIEN
teteselskabernes
branchesamarbejde
Tilkendegivelser fra Teleindustrien (TI) ved foretræde for Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalget den 9. november 2017 vedr. L 37 (LER-loven)
Jakob Willer
Lukas Sonne
Jens Hauge
Indledning
Teleindustrien støtter, at der gennemføres en automatisering og effektivisering af udleveringen af
ledningsoplysninger, som er sigtet med lovforslag L 37.
Baseret på væsentlige problemstillinger ved lovforslaget ønsker TI at fremlægge nogle konkrete forslag
om at ændre processen i forbindelse med gennemførelse af lovforslaget, som vi beder Udvalget om at
drøfte og støtte.
Væsentlige problemstillinger ved lovforslaget
Fordelingen af ulemper og gevinster ved lovforslaget er meget skæv.
Ledningsejerne skal afholde store omkostninger til at digitalisere og vektorisere oplysninger om
deres ledningsnet, men opnår stort set ingen fordele ved det. (70— 80% af udleveringer af
ledningsoplysninger foregår allerede i dag automatisk i form af scannede tegninger eller kort).
Alle fordelene tilfalder graveaktørerne væsentligst i form af administrative besparelser, fordi de
efter gennemførelse af lovforslaget får udleveret oplysninger om alle ledninger i et område tegnet
ind på samme kort fremfor som i dag at modtage et kort fra hver ledningsejer.
De endelige krav over for ledningsejerne skal fastsættes i en bekendtgørelse i løbet af 2018
Loven baserer sig i meget høj grad på, at ministeren får hjemmel
til at fastsætte bestemmelser, som
ledningsejerne skal efterleve. Det betyder, at der efter lovens vedtagelse udestår et meget
stort
arbejde med at få fastlagt de krav, som ministeren skal stille til ledningsejerne
i forbindelse med
registrering af ledningsoplysninger.
Det er et arbejde som skal ved inddragelse af en følgegruppe, hvori en række
brancheorganisationer har sæde. Når følgegruppen har afsluttet arbejdet, skal de endelige krav og
L 37 - 2017-18 - Bilag 6: Materiale fra Teleindustrien i forbindelse med foretræde for udvalget den 9/11-17
1815584_0002.png
bestemmelser fastsættes i en bekendtgørelse. Denne bekendtgørelse skal efter tidsplanen i
lovforslaget offentliggøres men ikke træde i kraft i løbet af 2018.
Det er efter TI’s opfattelse en uansvarlig og forceret tidsplan. Baggrunden herfor er:
at der er tale om meget principielle beslutninger, der skal træffes, om hvilke detalierede
oplysninger ledningsejerne skal registrere og udlevere vedr, deres ledninger i jorden. Det er
ikke nogen enkelt beslutning at træffe, da det omfatter alle typer forsyningsledninger i jorden
dvs, bide kobberledninger, fiberledninger, coaxledninger, vandrør, naturgasrør og kloakker.
Det er beslutninger, som har store konsekvenser— bide tekniske og økonomiske for alle Ca.
4.000 ledningsejere i Danmark.
-
Der skal også træffes beslutning om i hvilket format, ledningsoplysninger skal udleveres. Det
har betydning for 4.000 ledningsejeres it-systemer, som skal kunne levere oplysninger til det
sammenstillingsmodul, der skal opbygges i Ledningsejerregistret. Dette modul skal
sammenstille alle de modtagne oplysninger og udlevere dem til graveaktørerne i et format,
som deres systemer kan modtage.
Opgaven bliver ikke mindre kompleks af, at der i følgegruppen, kun sidder repræsentanter for
brancheorganisationerne men ikke repræsentanter fra de enkelte virksomheder.
Brancheorganisationerne har derfor en stor opgave i at få gennemført vurderinger og
konsekvensanalyser i samarbejde med de enkelte ledningsejere for at kunne sikre opbakning til
beslutningerne og for at sikre, at de også vil kunne håndteres i praksis hos de enkelte
ledningsejere efterfølgende.
TI’s vurdering er, at det vil være helt uansvarligt at forvente, at denne proces kan være
gennemført i så god tid, at en endelig bekendtgørelse vil kunne offentliggøres i løbet af 2018.
Ti’s første konkrete forslag til udvalget er derfor at sikre, at der gives yderligere et år
til denne proces, så bekendtgørelsen først ventes offentliggjort i løbet af 2019.
Konsekvenserne for ledningsejerne kan først reelt vurderes, når kravene er fastsat.
Lovforslaget skitserer i bemærkningerne en forventet tidsplan, som indebærer, at
sammenstillingsmodulet i LER skal sættes i drift 1/7 —2019, hvorefter ledningsejerne har en
periode på 3 år til at færdiggøre deres digitalisering og anden tilpasning af systemerne, så de senest
1/7 2022 er forpligtet til at udlevere ledningsoplysninger i vektorformat.
Men først når de endelige krav er fastsat i bekendtgørelsen, kan man begynde at vurdere, hvad
konsekvenserne vil være, dels i forhold til samstillingsmodulet i Ledningsejerregistret, dels for de
justeringer som de enkelte ledningsejere skal foretage i deres systemer i forbindelse med den
digitalisering der skal gennemføres om de enkeltes ledningsnet. Det vil også først være på dette
tidspunkt, man reelt kan vurdere, hvilke økonomiske konsekvenser lovforslaget vil få for
led ni ngsejerne.
L 37 - 2017-18 - Bilag 6: Materiale fra Teleindustrien i forbindelse med foretræde for udvalget den 9/11-17
1815584_0003.png
Ti’s andet konkrete forslag er derfor, at udvalget beder ministeren om, når
bekendtgørelsen er offentliggjort (efter Ti’s forslag i løbet af 2019) at sikre, at der
udarbejdes en oversigt over forslagets konsekvenser (både økonomiske og tekniske)
både hos LER, og hos de enkelte ledningsejere, og at udvalget anmoder ministeren
om først på baggrund af denne oversigt og efter inddragelse af følgegruppen at
fastlægge den endelige tidsplan for implementeringen d.v.s. hvornår
sammenstillingsmodulet hos LER kan sættes i drift, og hvilken overgangsperiode, der
er nødvendig, for at ledningsejerne kan tilpasse deres systemer.
Såfremt udvalget finder det nødvendigt, at der opereres med en mere fast tidsplan, vil Ti’s
alternative forslag være, at det fastsættes, at sammenstillingsmodulet ventes idriftsat den 1/7
2020, hvorefter ledingsejerne i lyset af usikkerheden omkring konsekvenserne- får en periode på 4
år til at færdiggøre deres forberedelser til at kunne leve op til bekendtgørelsen. Dvs at
ledningsejerne forventes at være klar til at aflevere i vektoriseret format senest
117
2024.
-
Opsummering
TI bakker op om formålet med lovforslaget. Digitalisering og effektivisering afforretningsgange
vedrørende udveksling af ledningsoplysninger er den rette vej at gå.
På baggrund af de store konsekvenser lovforslaget har for ledningsejerne
er i processen om de faktiske krav har TI to ønsker til udvalget.
-
og den usikkerhed, det
at tidsperioden til at få truffet de rette beslutninger om registrering af oplysninger og nye
udvekslingsstandarder forlænges med et år, så ministeren først fastsætter og offentliggør
bekendtgørelsen herom i løbet af 2019.
at udvalget beder ministeren om, at lave en opgørelse over de samlede økonomiske og
tekniske konsekvenser af bekendtgørelsens krav for LER og for ledningsejerne og først
herefter fastsætte den endelige tidsplan for implementering
Hvis der ønskes en mere fast tidsplan, foreslår TI som alternativ til pkt b) at
sammenstillingsmodulet ventes idriftsat 1/7 2020, og at ledningsejerne får en
overgangsperiode på 4 år til at implementere reglerne og omlægge systemer, så de skal
være klar til at aflevere ledningsoplysninger i nyt vektoriseret format senest 1/7- 2024.
-