Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 37 Bilag 1
Offentligt
1796765_0001.png
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om registrering af
ledningsejere (ændring af arbejdsgang med udlevering af standardiserede
ledningsoplysninger og udvidelse af lovens anvendelsesområde)
Kontor
Datadistribution
Dato
31. august 2017
J nr.
7031-0001
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere
(ændring af arbejdsgang med udlevering af standardiserede ledningsoplysninger
og udvidelse af lovens anvendelsesområde) har været udsendt i høring fra den 28.
juni til den 14. august 2017.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har modtaget 22 høringssvar fra
organisationer og virksomheder m.v. med bemærkninger til loven. CO-Industri,
Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri,
Dansk Ledningsejerforum, Danske Maskinstationer og Entreprenører (DME),
Danske Vandværker, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), Datatilsynet,
Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Geoforum Danmark, Gladsaxe Kommune,
KL, Landbrug og Fødevarer, Radius Elnet A/S, TDC, Teleindustrien, Telia, Syd
Energi Net og Stofa, Aalborg Kommune og Aalborg Vandkoncern har kommenteret
lovforslaget.
Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til
lovforslaget: Danske Kloakmestre, Finans Danmark og Foreningen af Rådgivende
Ingeniører (FRI).
Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene opdelt i
hovedemner. Der henvises i øvrigt til høringssvarene. Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriets kommentarer hertil er anført i kursiv. Høringsnotatet omhandler
alene forhold, der vedrører lovforslagets indhold.
Ud over de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder
høringssvarene en række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til
lovforslaget. Disse kommentarer er blevet indarbejdet i lovforslaget, hvor det er
vurderet relevant. Der er endvidere blevet indarbejdet en række ændringer af
lovteknisk karakter i lovforslaget.
Lovforslaget har til formål at effektivisere arbejdsgange ved udlevering af
ledningsoplysninger til brug for gravearbejder, reducere graveskader og give
mulighed for at koordinere gravearbejder og udnytte ledig kapacitet i føringsrør.
Dette vil resultere i en række administrative byrdelettelser for brugerne af
ledningsejerregisteret.
Lovforslaget er desuden en del af Regeringens, KL’s og
Danske Regioners fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020, initiativ 6.3 om
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet for
Dataforsyning og
Effektivisering
Rentemestervej 8
2400 København NV
T: 72 54 55 00
E: [email protected]
Side 1/32
www.sdfe.dk
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0002.png
udveksling af data om nedgravet infrastruktur. I regi af initiativet er der nedsat en
følgegruppe, som består af aktører fra branchen og de involverede myndigheder
samt KL. De har bidraget med faglig viden og erfaring til lovforslaget, som har
været i uformel præhøring i april i følgegruppen. Følgegruppens bemærkninger er
blevet indarbejdet i lovforslaget.
Følgegruppen vil også fremadrettet blive inddraget i udmøntningen af initiativet
herunder i relation til de beføjelser, som det i lovforslaget foreslås, at energi-,
forsynings- og klimaministeren får.
Det bemærkes, at der i høringsnotatet henvises til en foranalyse. Det drejer sig om
”Foranalyse for etableringen af en digital platform for udveksling af
ledningsoplysninger gennem en videreudvikling af LER”
udarbejdet af Rambøll
marts 2016.
Side 2/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0003.png
Indhold
1.
1.1
1.2
1.3
Generelle forhold ........................................................................... 5
Persondataloven .............................................................................. 5
Sikkerhed ved udlevering af ledningsoplysninger ............................ 5
Økonomiske konsekvenser .............................................................. 5
1.3.1 Økonomiske konsekvenser af 2-timers frist ......................... 5
1.3.2 Graveskader og deres årsag................................................ 6
1.3.3 Foranalysen og AMVAB-målingen ....................................... 7
1.3.4 Balancen mellem sektorerne................................................ 7
1.3.5 Økonomiske gevinster ved koordinering af gravearbejder .. 8
1.3.6 Valg af registerløsning ......................................................... 8
1.3.7 Økonomiske konsekvenser for kommunerne....................... 8
Sanktionering ................................................................................. 10
1.4
2
Anvendelsesområde .................................................................... 10
2.1
Offentlige myndigheders ledninger ................................................ 10
2.2
Registrering af vejafvandingsledninger .......................................... 11
2.3
Antennenet, der formidler højhastighedsforbindelser til internettet
medtages i indberetningspligten .................................................................... 12
3
3.1
Udlevering af ledningsoplysninger ............................................ 13
Udlevering af nødvendige ledningsoplysninger ............................. 13
3.1.1 Nødvendige ledningsoplysninger ....................................... 13
3.1.2 Krav til eksisterende ledninger ved udlevering .................. 15
3.1.3 Supplerende oplysninger ved udlevering af
ledningsoplysninger ....................................................................... 17
Udlevering af ledningsoplysninger inden for 2 timer ...................... 17
Graveaktørens brug af ledningsoplysninger .................................. 19
Ledningsoplysninger på gravestedet ............................................. 19
Fristen til at vektorisere eksisterende ledningsoplysninger ........... 20
Ansvar for graveskade, når placering af ledning er ukendt ........... 21
Påvisning ...................................................................................... 21
Påvisning efter ledningsejerens ønske efter § 1, nr. 17 (lovens § 8,
21
Påvisning efter graveaktørens ønske efter § 1, nr. 18 (lovens § 9,
22
Etablering af indberetningssystemer ......................................... 24
Indberetning af fejlplacerede ledninger .......................................... 24
Indberetning af graveskader .......................................................... 25
Koordinering af gravearbejder og samføring ............................ 26
Sammenstillingsfunktionen i Ledningsejerregistret ................ 28
Logning af ledningssvar ................................................................. 28
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
4
4.1
stk. 4)
4.2
stk. 3)
5
5.1
5.2
6
7
7.1
Side 3/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0004.png
7.2
7.3
Løbende udlevering af ledningsoplysninger .................................. 28
Igangsættelse af system ................................................................ 28
8
Finansiering af drift og vedligehold af Ledningsejerregistret . 29
8.1
Betalingsmodel ............................................................................... 29
8.2
Betaling for drift og vedligehold m.m. af systemet ......................... 29
8.3
Finansiering af drift af koordinering af gravearbejder og
samføringsfunktion ........................................................................................ 30
9
9.1
9.2
10
11
Præcisering af begreber .............................................................. 30
Tracé .............................................................................................. 30
Begreberne koordineret gravearbejde og samføring ..................... 31
Indtegning af tracé med flere ledninger ..................................... 31
Beføjelser til energi-, forsynings- og klimaministeren ............. 31
Side 4/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0005.png
1. Generelle forhold
1.1 Persondataloven
Datatilsynet forudsætter, at persondatalovens regler vil blive iagttaget i forbindelse
med behandling af personoplysninger.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er enig i, at behandling af
personoplysninger skal ske under behørig iagttagelse af den til enhver tid
gældende lovgivning om behandling af personoplysninger.
1.2 Sikkerhed ved udlevering af ledningsoplysninger
KL bemærker, at sikkerhed i forbindelse med videreudvikling af
Ledningsejerregistret ikke har været drøftet på følgegruppemøderne og opfordrer
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til at forelægge sikkerhedsmyndigheder
sagen.
Geoforum mener også, at sikkerhed er et vigtigt emne at tage op.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Lovens § 9, stk. 5, fastsætter krav om, at en, der forespørger på
ledningsoplysninger, skal identificere sig forud for forespørgslen og give
oplysninger om gravearbejdet. Dette ændres ikke i lovforslaget. Det er derfor ikke
blevet taget op i følgegruppen, da reglerne ikke bliver ændret. Der anvendes
anerkendte metoder til identifikation af forespørgeren (NemID).
Energi- Forsynings- og Klimaministeriet er opmærksom på de forskellige aspekter,
der er af sikkerhed i forbindelse med videreudviklingen af Ledningsejerregistret,
både ved opbevaring og udlevering af ledningsoplysninger.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vil under udviklingen af den nye løsning
inddrage de aktuelle sikkerhedsmyndigheder for afklaring om sikkerheden.
Der er i øvrigt fortsat mulighed for at undtage dele af ledningsnet, der er af
betydning for national sikkerhed, i gældende ret.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
1.3 Økonomiske konsekvenser
1.3.1 Økonomiske konsekvenser af 2-timers frist
KL, Gladsaxe Kommune, Forenede Danske Antenneanlæg, Danske Vandværker
mener, at kravet om 2-timers frist for udlevering af ledningsoplysninger, vil forøge
deres udgifter til abonnementer hos tjenesteydere og eventuelt softwarelicenser.
Det kan endvidere få konsekvenser for åbningstider og øget bemanding.
Side 5/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0006.png
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Det vil have indflydelse på ledningsejernes udgifter til abonnementer hos
tjenesteydere og/eller softwarelicenser, at de skal leve op til en 2-timersfrist på
udlevering af ledningsoplysninger. Denne udgift er medregnet i de økonomiske
beregninger, der ligger til grund for lovforslaget, og er således taget med i
overvejelserne.
Endvidere er mange mindre ledningsejere gennem de seneste år overgået til
automatiseret udveksling af ledningsoplysninger, fordi det reducerer omkostninger i
forhold til manuel udlevering.
I § 1, nr. 17 (lovens § 8, stk. 2 og 3) er der indsat undtagelser, der dispenserer for
2-timers frist for udlevering af ledningsoplysninger, i tilfælde af udlevering der
kræver manuel behandling eller ved systemnedbrud hos ledningsejer. Det
forventes derfor ikke, at ledningsejerne vil have behov for at udvide åbningstider,
eller at øge bemandingen. Derudover er der indsat en ny bestemmelse i
lovforslagets § 1, nr. 17 (lovens § 8, stk. 1), om, at 2 timers fristen kun løber inden
for 7-16 på hverdage.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
1.3.2 Graveskader og deres årsag
Telia Danmark, Stofa A/S og Syd Energi Net A/S samt Teleindustrien finder, at
lovforslaget bygger på forkerte oplysninger om graveskader. De angiver, at langt
størstedelen af graveskaderne skyldes dårlig graveadfærd fra graveaktørernes side
og mener ikke, at disse graveskader ville kunne undgås med bedre
ledningsoplysninger. Således mener de, at gevinsterne vedrørende færre
graveskader, som de er beskrevet i lovforslaget, er for store.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
De oplysninger som ligger til grund for lovforslagets vurdering af antal og årsager til
graveskader er indhentet i forbindelse med udarbejdning af foranalysen.
Interessentinddragelsen var en prioriteret aktivitet. Væsentlige interessenter blev
involveret og inddraget gennem interviews og workshops for at kvalificere
foranalysens indhold og anbefalinger. På baggrund af interessenternes
tilbagemeldinger og Rambølls analysearbejde, er det Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriets vurdering, at beregningerne er solide, og at der er tale om et
konservativt skøn af gevinsterne.
Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering, at nemt tilgængelige,
håndterbare og mere overskueligt sammenstillede ledningsoplysninger vil give
graveaktørerne bedre muligheder for at planlægge deres arbejde på en måde, som
giver dem bedre forudsætninger for at undgå graveskader. Ud over bedre
ledningsinformation, er det en prioritet for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Side 6/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0007.png
at tilbyde vejledende aktiviteter for graveaktørernes anvendelse af de udleverede
ledningsoplysninger fra Ledningsejerregistret.
Erfaringer fra Flandern og Holland, der har tilsvarende løsninger, viser, at en sådan
løsningsmodel har betydet færre graveskader.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
1.3.3 Foranalysen og AMVAB-målingen
Danske Vandværker, Dansk Energi, Teleindustrien og Dansk Fjernvarme stiller sig
skeptiske over for lovforslagets økonomiske vurderinger, foretaget i foranalysen og
lovforslagets AMVAB-måling. De mener, at de økonomiske gevinster overvurderes,
de økonomiske omkostninger undervurderes, og at dokumentationen for
beregningerne ikke er tilstrækkelige.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Det økonomiske grundlag for lovforslaget bygger på en foranalyse, der tager
udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelser, workshops og ekspertinterviews, hvor
aktørerne er blevet involveret. Der vil altid være usikkerhed forbundet med en
sådan undersøgelse, men foranalysens resultater er markant positive, og det er
derfor Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering, at lovforslaget og den
kommende videreudvikling af Ledningsejerregistret bygger på et robust økonomisk
grundlag.
På grund af lovforslagets økonomiske konsekvenser for erhvervslivet har
Erhvervsstyrelsen gennemført en AMVAB-undersøgelse, som udarbejdes efter en
standardiseret metode.
AMVAB’en
viser ligeledes positive økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet og bekræfter, at det økonomiske
beslutningsgrundlag bag lovændringen er robust.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
1.3.4 Balancen mellem sektorerne
Dansk Erhverv mener, at lovforslaget samlet vil overføre ressourcer fra
ledningsejersektoren til graveaktørssektoren. Dansk Erhverv er imod denne
prioritering af en sektor på bekostning af en anden.
Teleindustrien mener, at lovforslaget ikke er proportionelt, og at ledningsejerne
pålægges meget væsentlige økonomiske byrder, mens graveaktørerne opnår
administrative besparelser.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
En stor del af ledningsejernes arbejde relateret til udbygning og vedligehold af
deres ledningsnet fortages af hyrede graveaktører. Det forventes, at
graveaktørerne vil kunne tilbyde deres service til en billigere pris, når de får adgang
Side 7/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0008.png
til et forbedret Ledningsejerregister. Derigennem forventes ledningsejerne at opnå
en økonomisk gevinst, eksempelvis ved besparelser ved planlægningsaktiviteter og
gravearbejde.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
1.3.5 Økonomiske gevinster ved koordinering af gravearbejder
Geoforum stiller spørgsmål ved, om de økonomiske gevinster ved øget
koordinering af gravearbejder kan realiseres, hvis brugen af funktionen til
koordinering af gravearbejder i Ledningsejerregistret ikke er lovpligtigt.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er opmærksom på denne problemstilling.
Det er imidlertid Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, der har ansvaret for
vejloven, og det kan derfor ikke gøres forpligtende at anvende funktionen i lov om
registrering af ledningsejere. Der kan heller ikke indsættes en beføjelse til energi-,
forsynings- og klimaministeren til at gøre det forpligtende at anvende funktionen til
koordinering af gravearbejder i lov om registrering af ledingsejere. Men der vil blive
taget kontakt til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet for at finde ud af, hvordan
funktionen i Ledningsejerregistret bedst muligt kan understøtte forpligtelsen i
vejloven.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
1.3.6 Valg af registerløsning
Geoforum påpeger, at resultatet af foranalysen angiver, at scenario C er mest
økonomisk rentabel. De savner argumentation for, hvorfor scenario B blev den
valgte løsning.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Foranalysens scenario C indebærer, at alle ledningsoplysninger vil skulle samles i
et offentligt forvaltet ledningsregister. Dette ville betyde, at Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet skulle påtage sig ansvaret for rigtigheden af
ledningsoplysningerne. Flere ledningsejere har udtalt skepsis overfor en sådan
løsning, fordi de ville skulle afgive kontrol over udleveringen af deres
ledningsoplysninger. Derfor er der valgt en løsningsmodel, hvor
ledningsoplysninger opbevares og udleveres af ledningsejerne via
Ledningsejerregistret, som beskrevet i scenario B i foranalysen.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
1.3.7 Økonomiske konsekvenser for kommunerne
KL mener, at de positive effekter for kommunerne er overvurderet. Da kommunerne
i dag ikke bruger tid på registrering af ledninger, kan det ikke spare kommunerne
for administrativ tid at skulle til at løse denne opgave, uanset om det er manuelt
Side 8/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0009.png
eller via Ledningsejerregistret. KL anfører, at bemærkninger om de økonomiske
konsekvenser for kommuner er vage, og at de skal afklares ved forhandling med
myndighederne.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
I hovedloven fra 2004 står der i bemærkningerne til § 3, at visse offentligt ejede
ledninger, f.eks. ledninger ejet af Banestyrelsen, er omfattet af
indberetningspligten, da der for offentligt ejede ledninger gælder offentligretlige
regler.
Kommuners ledninger var omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, om ledninger der er helt eller
delvist beliggende i offentligt vejareal eller arealer udlagt til privat fællesvej. Som
eksempel på sådanne ledninger ejet af en offentlig myndighed blev der i
bemærkningerne til 2004 loven nævnt, at det kunne dreje sig om ledninger, der
fører strøm til gade- og vejbelysning, trafikstyringsanlæg, P-anlæg m.v.
Ved lovændringen i 2009, hvor lovens virkeområde udvidedes til at omfatte ejere af
ledninger i jorden eller i havbunden inden for det danske søterritorium, blev det i
forbindelse med udvidelsen af virkeområdet ikke medtaget, at anvendelsesområdet
også omfatter alle offentligt ejede ledninger beliggende i offentligt vejareal eller
arealer udlagt til privat fællesvej. Dette var dog meningen, idet ændringen skulle
være en udvidelse af lovens anvendelsesområde og ikke gøre
anvendelsesområdet smallere.
For at tydeliggøre, at offentlige myndigheders ledninger er omfattet af loven, er der
indsat en bestemmelse om, at offentlige myndigheders ledninger er omfattet af
lovens anvendelsesområde. Tilføjelsen skal således håndtere den usikkerhed, der
måtte være efter gældende ret.
Der har altså eksisteret en registreringspligt og en udleveringspligt efter lov om
registrering af ledningsejere siden lovens ikrafttrædelse i 2005. Denne pligt blev
ikke gentaget ved lovændringen i 2009. Desuagtet er det vurderingen, at denne
pligt har været gældende siden 2005. Kommunerne blev således økonomisk
kompenseret herfor i forbindelse med lovens ikrafttrædelse i 2005.
Det må derfor fastholdes, at kommunerne vil opnå besparelser ved at overgå til
automatisk udlevering af ledningsoplysninger. Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet er opmærksom på, at kommunerne vil få en engangsomkostning til
vektorisering af eksisterende ledningsoplysninger, hvilket også gør sig gældende
for andre ledningsejere.
Foranalysen måler ikke på de økonomiske konsekvenser for kommunerne separat.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Side 9/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0010.png
1.4 Sanktionering
Co-Industri påpeger, at alle nye pligter bør være strafsanktionerede
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Strafsanktioner er fastsat i den gældende lov om registrering af ledningsejere.
Lovforslaget ændrer ikke i gældende ret, og sanktionering er derfor ikke nævnt i
det.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
2
Anvendelsesområde
2.1 Offentlige myndigheders ledninger
KL nævner i deres høringssvar, at de er indstillet på, at kommuner og de
kommunale selskaber fremover skal bidrage til registrering og oplysning i lighed
med andre ledningsejere. I sine generelle bemærkninger noterer KL, at
kommunerne i dag ikke er omfattet af lov om registrering af ledningsejeres krav om
registrering og ikke har adgang til den efterspurgte datakvalitet med
ledningsoplysninger, der er vektoriserede og georefererede.
Energi-, Forsynings- og Klimaministerens kommentarer:
I hovedloven fra 2004 står der i bemærkningerne til § 3, at visse offentligt ejede
ledninger, f.eks. ledninger ejet af Banestyrelsen, er omfattet af
indberetningspligten, da der for offentligt ejede ledninger gælder offentligretlige
regler.
Kommuners ledninger var omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, om ledninger der er helt eller
delvist beliggende i offentligt vejareal eller arealer udlagt til privat fællesvej. Som
eksempel på sådanne ledninger ejet af en offentlig myndighed blev der i
bemærkningerne til 2004 loven nævnt, at det kunne dreje sig om ledninger, der
fører strøm til gade- og vejbelysning, trafikstyringsanlæg, P-anlæg m.v.
Ved lovændringen i 2009, hvor lovens virkeområde udvidedes til at omfatte ejere af
ledninger i jorden eller i havbunden inden for det danske søterritorium, blev det i
forbindelse med udvidelsen af virkeområdet ikke medtaget, at udvidelsen også
omfatter alle offentligt ejede ledninger beliggende i offentligt vejareal eller arealer
udlagt til privat fællesvej. Dette var dog meningen, idet ændringen skulle være en
udvidelse af lovens anvendelsesområde og ikke gøre anvendelsesområdet
smallere.
For at tydeliggøre, at offentlige myndigheders ledninger er omfattet af loven, er der
indsat en bestemmelse om, at offentlige myndigheders ledninger er omfattet af
lovens anvendelsesområde.
Side 10/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0011.png
Der har altså eksisteret en registreringspligt og en udleveringspligt efter lov om
registrering af ledningsejere siden lovens ikrafttrædelse i 2005. Denne pligt blev
ikke gentaget ved lovændringen i 2009. Desuagtet er det vurderingen, at denne
pligt har været gældende siden 2005.
Kommunerne blev således økonomisk kompenseret herfor i forbindelse med lovens
ikrafttrædelse i 2005.
Med hensyn til stikledninger til vejafvandingsledninger vil gælde den samme
sondren som med andre ledningers stikledninger. Er stikledningen ejet af
ledningsnettets ejer, så er registreringspligten omfattet. Er stikledningen ejet af
privat lodsejer, så er der ikke registreringspligt.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
2.2 Registrering af vejafvandingsledninger
KL anfører, at der i dag mangler oplysninger om en del hovedledninger til
vejafvandingsanlæg. De supplerer med, at det ikke kan anses for at være af
væsentlig betydning for infrastrukturen, at en stikledning til et vejafvandingsanlæg
graves over, hvorfor disse bør undtages loven.
Geoforum og Aalborg Vandkoncern finder det meget positivt, at offentlige
myndigheders ledninger og ledninger, der tjener til vejafvanding, kommer med i
Ledningsejerregistret.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Skybrudssikring vil i de kommende år få større opmærksomhed og allerede nu ses
øgede forekomster af skybrud. Offentligt ejede vejafvandingsledninger og
foranstaltninger har ikke tidligere været omfattet af registreringspligten i
Ledningsejerregistret.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet opfatter derfor denne ledningstype som
vigtig at sikre mod graveskader og vurderer derfor, at det fremadrettet er
hensigtsmæssigt, at denne ledningstype bliver omfattet af lovens
anvendelsesområde.
Da ejere af ledninger til vejafvanding ikke tidligere har været omfattet af
registreringspligten, er det kun få offentlige myndigheder, der på nuværende
tidspunkt frivilligt har registreret disse ledninger og svarer på graveforespørgsler
herom. Ledningerne vil være omfattet af reglerne om eksisterende ledninger, fordi
de er nedgravet i jorden, inden den nye funktion til sammenstilling i
Ledningsejerregistret sættes i drift, og de vil derfor være omfattet af energi-,
forsynings- og klimaministerens mulighed for at undtage visse ledninger i
lovforslagets § 1, nr. 17, stk. 6 (lovens § 8, stk. 6), hvorefter ledningsejer kun skal
opfylde krav til nødvendige ledningsoplysninger fastsat i medfør af § 1, nr. 17, stk.
Side 11/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0012.png
6 (lovens § 8, stk. 6), hvis de har oplysningerne. Det vil således kun være nye
ledninger, der skal opfylde alle krav til nødvendige ledningsoplysninger.
Høringssvarene giver ikke anledning til at ændre på ophævelsen af undtagelsen,
men der henvises til § 1, nr. 17 (lovens § 8, stk. 6), for så vidt angår krav til
eksisterende ledninger. Høringssvarene har dog givet anledning til, at der
indsættes et nyt nummer i lovforslagets § 1, nr. 7, så lovens anvendelsesområde
kun omfatter vejafvanding ejet af offentlige myndigheder eller forsyningsselskaber.
2.3 Antennenet, der formidler højhastighedsforbindelser til internettet
medtages i indberetningspligten
Forenede Danske Antenneanlæg anfører, at kun få anlæg i dag er registreret i et
format, som vil kunne opfylde kommende formkrav. Mange anlæg er brugerdrevne.
Digitaliseringspligten, som pålægges, vil skulle bæres af ejerne af
antenneanlægget eller medlemmerne i den pågældende antenneforening.
Forenede Danske Antenneanlæg anerkender intentionerne med at sikre stabil
forsyning med højhastighedsadgang til internettet og bakker op om initiativet. FDA
foreslår, at et balanceret forslag til løsning kunne være alene at stille krav om
digitalisering fremadrettet.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er opmærksom på problemerne med at
sikre overgangen til den foreslåede digitale løsning for mindre brugerdrevne
antenneanlæg og vil derfor søge at finde en balanceret løsning i samarbejde med
Forenede Danske Antenneanlæg.
Høringssvaret har givet anledning til at indsætte en beføjelse til energi-, forsynings-
og klimaministeren til at kunne undtage visse antenneforeninger fra at skulle
opfylde lovens krav, hvis de opfylder nærmere fastsatte betingelser.
Antenneanlæg, der tjener under 50.000 kr. har efter gældende ret været undtaget
fra at skulle registrere sig i Ledningsejerregistret. Beføjelsen skal anvendes til at
sikre, at ministeren kan videreføre gældende ret og dermed undtage visse små
antenneanlæg fra at skulle opfylde lovens krav, hvis det vil være en unødig stor
byrde at pålægge dem disse krav. Betingelserne for at blive undtaget vil blive
drøftet med Forenede Danske Antenneanlæg.
Høringssvaret har givet anledning til at indsætte en beføjelse til energi-, forsynings-
og klimaministeren til at undtage visse små antenneanlæg fra registreringspligten i
Ledningsejerregistret.
Side 12/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0013.png
3
Udlevering af ledningsoplysninger
3.1 Udlevering af nødvendige ledningsoplysninger
3.1.1 Nødvendige ledningsoplysninger
TDC mener, at loven
væsentligt udvider og ændrer, hvad der er ”nødvendige
ledningsoplysninger”.
TDC mener endvidere, at det ikke er korrekt, at lovforslaget
kun præciserer gældende ret om nødvendige ledningsoplysninger.
Telia Danmark, Syd Energi Net og Stofa mener, at Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriets gennemgang af gældende ret er forkert. Der konkluderes, at
ministeriet bør gå tilbage til gældende ret. Hvis ministeriet fastholder, at
”umiddelbart anvendelige” skal være gældende, bør ministeriet definere, hvad der
menes med dette.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
TDC indvender, at lovens § 1, nr. 17, stk. 5 og 6 (lovens § 8, stk. 5 og 6), ikke er en
præcisering af gældende ret. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan allerede
efter den gældende lovs § 8 fastsætte bestemmelser om, hvad ledningsejeren skal
udlevere til graveaktøren. Beføjelsen er udmøntet i en bestemmelse om, at
ledningsoplysninger skal have et indhold og en kvalitet, så de er umiddelbart
anvendelige ved gravearbejdet. Det er derfor en præcisering, når der i loven gives
eksempler på, hvad der skal udleveres. Det nye er, at visse af kravene fastsættes i
loven i stedet for at blive fastsat i bekendtgørelse. Efter høringen er det tydeliggjort,
at ministeren kan fastsætte regler om nødvendige ledningsoplysninger ved
bekendtgørelse, og kravene, der var sat ind i lovforslaget, er nu indsat som
eksempler. Bekendtgørelsen vil blive udmøntet med inddragelse af følgegruppen.
Telia Danmark, Syd Energi Net og Stofa har i deres høringssvar et afsnit, der
behandler gældende ret og gældende standarder inden for området gravearbejder
og en gennemgang af retspraksis for ansvar for graveskader. Høringsparterne
mener, at det er graveaktørens pligt at udføre gravearbejdet forsvarligt, og de
mener, at det er en konkret vurdering, der skal foretages, når der sker en
graveskade. De mener samtidig, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
overfortolker Højesterets dom i forhold til ledningsejers ansvar for at udlevere
ledningsoplysninger og graveaktørens anvendelse af disse.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er enig i, at graveaktører skal overholde
gældende ret. Det er ikke normal praksis ved lovgivning at beskrive gældende ret,
der ikke direkte relaterer sig til det, der skal fremsættes for Folketinget. Det
forudsættes derfor, at gældende ret på andre områder overholdes. Det vil dog i
lovforslagets bemærkninger blive tydeliggjort, at der er sammenhæng til anden
lovgivning.
Side 13/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0014.png
Telia Danmark, Syd Energi Net og Stofa er uenige i Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriets fortolkning af domspraksis, herunder Højesterets dom. Det er
ministeriets klare vurdering, at de refererede domme viser, at graveaktør er
ansvarlig for graveskader, der f.eks. skyldes, at graveaktør ikke indhenter og
anvender ledningsoplysninger, der modtages fra Ledningsejerregistret eller ikke
giver ledningsoplysningerne videre til den, der skal grave. Graveaktøren har
derudover ansvaret for at udføre gravearbejdet forsvarligt. Ledningsejer er, som
Højesteret også vurderer, ansvarlig for at udlevere de nødvendige
ledningsoplysninger til graveaktør. Dette fremgår også af bemærkningerne til det
oprindelige lovforslag fra 2003, hvoraf det fremgår, at på baggrund af de
oplysninger, som graveaktøren giver om gravearbejdet, skal ledningsejeren
vurdere, hvilke ledningsoplysninger der er relevante for det planlagte gravearbejde.
Ministeriet har valgt at tage gennemgangen af retspraksis ud af lovforslaget.
Retspraksis underbygger dog lovens bestemmelser og den oprindelige lovs
intentioner og vil derfor få indflydelse på de bestemmelser, der fastsættes.
Telia Danmark, Syd Energi Net og Stofa har et ønske om, at ordlyden
”umiddelbart
anvendelige” erstattes af den gældende ordlyd
at ”ledningsejer skal … fremsende
de nødvendige ledningsoplysninger”.
Begrundelsen herfor er, at
”umiddelbart
anvendelige”
ikke er en del af gældende ret, og at lovforslaget derfor skærper
gældende ret i forhold til ledningsejere og forrykker balancen til fordel for
graveaktøren.
Det fremgår af den gældende bekendtgørelse om registrering af ledningsejere §
17, stk. 3,
at ”De udleverede
ledningsoplysninger skal have et indhold og en
kvalitet, så de er umiddelbart anvendelige ved gravearbejdet”.
Ordlyden slår fast, at
det er ledningsejerens ansvar at fremsende ledningsoplysninger, der kan anvendes
umiddelbart ved gravearbejdet til graveaktøren, og at ledningsejeren ikke må
undlade at udlevere oplysninger, der kan have betydning for gravearbejdet.
Graveaktør skal tilrettelægge og udføre gravearbejdet under hensyntagen til de
modtagne ledningsoplysninger. Lovforslaget hverken skærper eller lemper ansvaret
for ledningsejere og graveaktører, men flytter alene en bestemmelse fra
bekendtgørelse om registrering af ledningsejere til lovforslaget.
Høringssvarene har givet anledning til, at lovforslagets § 1, nr. 17, stk. 2 og 4, er
blevet delt lidt mere op, så § 1, nr. 17, stk. 5 (lovens § 8, stk. 5), præciserer, at
nødvendige ledningsoplysninger skal have et indhold og en kvalitet, så de er
umiddelbart anvendelige ved gravearbejdet, og energi-, forsynings- og
klimaministerens beføjelse til at fastsætte regler er flyttet til § 1, nr. 17, stk. 6
(lovens § 8, stk. 6). I samme beføjelse får ministeren mulighed for undtage
ledningsejere, der ejer visse ledninger
i praksis ledninger, der allerede er gravet
ned
fra at opfylde alle de krav, der kan fastsættes efter § 1, nr. 17, stk. 6 (lovens
§ 8, stk. 6). Høringssvarene har endvidere givet anledning til ændringer og
præciseringer i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.
Side 14/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0015.png
3.1.2 Krav til eksisterende ledninger ved udlevering
Dansk Energi er tilfredse med, at der kan registreres på tracéniveau og på
ledningsniveau og finder det afgørende, at standardisering og udveksling vil kunne
rumme begge typer opmålingsmetoder. Dansk Energi finder det dog ikke relevant,
at et tracés bredde skal oplyses, da dette ikke siger noget om tracéets nøjagtighed.
Dansk Energi påpeger, at flere af de krav, som stilles i lovforslaget, er oplysninger,
som ledningsejer ikke har i dag, hvilket vil betyde, at ledningsejer aktivt skal
indhente disse oplysninger. Dette vil betyde betragtelige omkostninger for
ledningsejerne.
Dansk Fjernvarme mener, at der ved fastsættelsen af krav bør skelnes mellem, om
ledningsoplysningerne er gamle eller nye, da nye ledningsoplysninger vil være
indmålt meget mere nøjagtigt. Der bør ikke stilles for store krav til gamle
ledningsoplysninger, så ledningsejere skal ud og nyopmåle for at kunne opfylde
kravene.
Forenede Danske Antenneanlæg (FDA) udtrykker bekymring over udgifterne
forbundet med at skulle standardisere og digitalisere, særligt for små ledningsejere.
FDA foreslår, at kravet om vektoriserede data kun skal gælde fremadrettet og
mener, at det er af afgørende betydning, at de programmer, der vælges, er åbne,
så der vil være konkurrence på markedet, og deres medlemmer kan få
programmerne så billigt som muligt.
Geoforum mener, at standardiseringen på tværs af alle forsyningsarter ikke må
blive for kompliceret. Det bør først og fremmest være den simple geometri og nogle
attributter i veldefineret format, der indgår i udvekslingsstandarden.
Ledningsoplysningerne bør endvidere være georefererede. Standard-
udvekslingsformatet bør være et anerkendt udvekslingsformat, og det skal være
afklaret, inden forberedelsesperioden starter.
Radius Elnet er bekymret for undtagelsen for ledningsejeren i forhold til, at
ledningsejere kun skal give de ledningsoplysninger, de har. Dette kan gøre det
uklart for graveaktør, om denne har modtaget alle de oplysninger, graveaktøren
burde have modtaget.
Radius Elnet foreslår, at der i stedet for at stille krav om digitalisering af
ledningsoplysningerne, bliver stillet krav til kvaliteten af ledningsoplysningerne, så
denne kan blive løftet, fordi nogle ledningsoplysninger, f.eks. kortudsnit på papir,
kan være vanskelige at anvende for graveaktørerne.
TDC foreslår, at overgangsbestemmelsen ændres, så den både undtager
ledningsejere for at opfylde kravene i § 1, nr. 17 (lovens § 8, stk. 2 og stk. 4), i
stedet for kun at undtage fra at opfylde kravene i stk. 4.
Side 15/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0016.png
Teleindustrien finder det positivt, at det kun er nye ledninger, der skal opfylde alle
krav til ”nødvendige ledningsoplysninger”, men mener,
at det bør gælde for alle
krav om ”nødvendige ledningsoplysninger” i lovforslaget.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er opmærksom på, at de nye krav, der
stilles til nødvendige ledningsoplysninger, vil stille krav til ledningsejerne. Dansk
Energi og Dansk Fjernvarme er bekymret for udgifterne, hvis de skal grave
eksisterende ledninger op for at opfylde kravene, og TDC og Teleindustrien ønsker,
at undtagelsen for eksisterende ledninger omfatter alle krav til eksisterende
ledninger.
For at sikre, at ledningsejerne ikke skal grave deres eksisterende ledninger op for
at kunne opfylde kravene til nødvendige ledningsoplysninger, er der indsat en
undtagelsesbestemmelse, hvorefter ledningsejerne ikke skal opfylde kravene til
nødvendige ledningsoplysninger for visse ledninger (i praksis eksisterende
ledninger), medmindre de har oplysningerne. Undtagelsen står i en
overgangsbestemmelse, men vil blive flyttet til lovens § 1, nr. 17 (§ 8, stk. 6) for at
sikre, at den ikke bliver overset af ledningsejerne.
Der vil således ikke blive stillet krav om, at ledningsejerne skal grave deres
eksisterende ledninger op og nyopmåle disse for at opfylde kravene. Derudover er
bestemmelsen som følge af høringsparternes bemærkninger blevet ændret, så
undtagelsen gælder alle krav til ”nødvendige ledningsoplysninger” for eksisterende
ledninger. Undtagelsen er indsat som en beføjelse til energi-, forsynings- og
klimaministeren. Skæringsdatoen for, om en ledning er ny eller eksisterende, og
dermed om ledningen vil blive undtaget af ministeren, vil blive datoen, hvor
systemet til at udveksle ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret sættes i
drift.
Radius påpeger, at det, at ledningsejerne kun skal give de ledningsoplysninger, de
har, kan gøre det uklart for graveaktøren, om graveaktøren har modtaget alle de
oplysninger, som graveaktøren burde have modtaget. For at undgå dette vil
ledningsejeren få mulighed for at oplyse, at ledningsejeren ikke har oplysningerne.
Graveaktøren vil dermed kunne se, at grunden til, at der ikke er oplysninger af en
bestemt type er, fordi ledningsejer ikke havde disse.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er enige med Geoforum i, at
standardiseringen og digitaliseringen ikke må blive for kompliceret, og at der bør
anvendes standard-udvekslingsformater, der er anerkendt, og at dette bør være
udmøntet, inden forberedelsesperioden begynder. Ministeriet har under arbejdet
med at færdiggøre lovforslaget tilkendegivet over for følgegruppen, at
udvekslingsformater osv. vil være udmøntet, inden forberedelsesperioden
begynder. Forberedelsesperioden er en 3-årig periode, efter det videreudviklede
Side 16/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0017.png
Ledningsejerregister er sat i drift, hvor ledningsejerne forbereder deres system og
ledningsoplysninger til at fremsende via Ledningsejerregistret.
Det er planen at gå i gang med udmøntningen af beføjelserne i løbet af efteråret,
så udvekslingsformater m.m. kan være på plads i løbet af 2018. Dette vil sikre, at
ledningsejere har en lang periode til at vektorisere deres ledningsoplysninger og
forberede den nye måde at udlevere ledningsoplysninger. Det vil endvidere under
arbejdet skulle sikres, at ledningsejer kan vælge at registrere på ledningsniveau og
på tracéniveau.
Høringssvarene har givet anledning til, at overgangsbestemmelsen § 3 er blevet
flyttet til lovforslagets § 1, nr. 17, stk. 6 (lovens § 8, stk. 6). Høringssvarene har
endvidere givet anledning til ændringer og præciseringer i lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2.1.2.
3.1.3 Supplerende oplysninger ved udlevering af ledningsoplysninger
Dansk Energi mener, at hvis alle oplysninger automatisk sendes med som
”supplerende ledningsoplysninger”,
kan der blive fremsendt et uoverskueligt antal
rapporter m.v. til graveaktøren.
Geoforum er nervøs for, om ledningsejerne kan blive forhindret i at sende
yderligere materiale ud til graveaktørerne, når de ved, at det er et projektområde.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Ledningsejerne sender i dag de ledningsoplysninger, som ledningsejer mener, er
de nødvendige ledningsoplysninger, til graveaktøren. Det er ikke Energi-,
Forsynings- og Klimaministeriets intention at ændre på gældende ret. Ministeren vil
dog fastsætte regler om, hvilke ledningsoplysninger ledningsejer som et minimum
skal fremsende til graveaktøren, men ledningsejeren kan ud over disse
oplysninger, sende de oplysninger, som ledningsejer vurderer, er vigtige for
gravearbejdet. Det vil således stadig være ledningsejernes vurdering, hvad der er
de nødvendige ledningsoplysninger.
Der vil derfor blive mulighed for, at ledningsejerne kan sende supplerende
materiale med til graveaktøren. Det vil blive drøftet med følgegruppen, hvordan
supplerende materiale skal medsendes.
Høringssvarene har givet anledning til ændringer og præciseringer i lovforslagets
almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.
3.2 Udlevering af ledningsoplysninger inden for 2 timer
Dansk Byggeri ønsker så kort en tidsfrist for udlevering af ledningsoplysninger som
muligt.
Side 17/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0018.png
Dansk Energi, DANVA og TDC mener, at tidsfristen på 2 timer kun bør gælde i
normale driftssituationer, der gennemføres ved automatiske besvarelser. Der bør
være en undtagelse ved nedetid, f.eks. nedbrud eller service og vedligehold.
Dansk Fjernvarme mener, det kan blive vanskeligt for små forsyninger at opfylde
fristen om 2 timers svarfrist. Det vil blive en væsentlig fordyrelse for små
ledningsejere at skulle have et automatiseret system til besvarelse af forespørgsler.
Geoforum mener, at nedsættelsen af svarfristen fra 5 hverdage til 2 timer er for
meget og foreslår, at svarfristen i stedet sættes til 6-8 timer, og som minimum til 4
timer. Derudover bør svarfristen kun ”tikke” inden for almindelig arbejdstid mellem 7
og 16 på hverdage. Geoforum begrunder dette med, at der ikke er en gevinst ved
at sætte svarfristen ned til 2 timer, fordi graveaktøren alligevel skal indhente
gravetilladelse, før graveaktøren kan begynde at grave, og dette kan tage op til 14
dage. Derudover foreslås der indsat en mulighed for graveaktøren til at indhente
ledningsoplysningerne flere gange over en periode på �½ år, uden at graveaktøren
skal betale for dette igen.
DANVA, Geoforum og Aalborg Vandkoncern ønsker, at der fastsættes en tidsfrist,
hvis en forespørgsel er udtaget til manuel behandling. DANVA foreslår, at den
sættes til 2 arbejdsdage.
Gladsaxe Kommune og KL mener, at 2 timers frist til at udlevere
ledningsoplysninger er problematisk for kommunerne, f.eks. i tilfælde af
systemnedbrud. Ydermere mener kommunerne, at tidsrummet på 7-16 i hverdage
er problematisk, fordi kommunerne har lukkedage, f.eks. mellem jul og nytår. De
foreslår derfor fristen ændret fra 2 timer til minimum et døgn.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
For at sikre at graveaktørerne i langt højere grad anvender Ledningsejerregistret
ved gravearbejder, selv ved arbejder, der skal udføres inden for få dage, og for at
reducere antallet af graveskader er fristen for at fremsende ledningsoplysninger
fastsat til 2 timer i lovforslaget.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er enig med høringsparterne i, at 2 timers
fristen kun bør være gældende i normalsituationen, og at der skal være en
undtagelse i tilfælde af nedbrud. Denne er blevet indsat i lovforslaget. Ministeriet
imødekommer endvidere, at fristen på 2 timer kun løber inden for 7-16 på
hverdage.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er enig med høringsparterne i, at der bør
fastsættes en tidsfrist for henvendelser, der er udtaget til manuel behandling. Der
er derfor indsat en tidsfrist på 2 hverdage i lovforslaget for at sikre, at
ledningsejeren har tid til at behandle forespørgslen.
Side 18/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0019.png
Høringssvarene har givet anledning til en indsættelse af en ny bestemmelse i
lovforslagets § 1, nr. 17 (lovens § 8, stk. 1), om at fristen kun løber inden for 7-16
på hverdage. Endvidere indsættes der en undtagelse ved systemnedbrud i
lovforslagets § 1, nr. 17, stk. 3 (lovens § 8, stk. 3), hvorefter ledningsejeren skal
fremsende ledningsoplysninger snarest muligt efter systemet fungerer igen.
Høringssvarene har endvidere givet anledning til en bestemmelse om manuel
behandling i § 1, nr. 17, stk. 2 (lovens § 8, stk. 2). Høringssvarene har endvidere
givet anledning til ændringer og præciseringer i lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2.2.2.
3.3 Graveaktørens brug af ledningsoplysninger
Dansk Energi er tilfreds med, at det i lovforslaget er understreget, at graveaktøren
altid skal vurdere, om der er noget på gravestedet eller i det udleverede
kortmateriale, der klart giver grundlag for mistanke om, at modtagne
ledningsoplysninger er forkerte, fordi det er afgørende for, om graveaktøren kan
grave i tillid til udleverede ledningsoplysninger. Og understreger, at der er flere
domme, der understreger dette.
Forenede Danske Antenneanlæg er bekymret for, om mere præcise
ledningsoplysninger vil gøre graveaktører mindre agtpågivende i fremtiden, så
antallet af graveskader vil stige.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet forventer ikke, at der vil komme flere
graveskader, selv om ledningsoplysningerne skulle blive mere præcise. De mere
præcise ledningsoplysninger skulle gerne være medvirkende til færre graveskader,
fordi det vil gøre det lettere for graveaktøren at finde ledningerne. Graveaktøren vil
stadig skulle grave efter forholdene på gravestedet og under hensyntagen til de
modtagne ledningsoplysninger og under iagttagelse af de regler, der gælder for
gravearbejder.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.4 Ledningsoplysninger på gravestedet
Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Dansk Ledningsejerforum finder det positivt,
at der er krav om, at graveaktøren skal have ledningsoplysningerne på
gravestedet. Dansk Energi mener, at dette vil fremme en mere systematisk
anvendelse af ledningsoplysninger til forebyggelse af graveskader.
Danske Maskinstationer og Entreprenører mener, at det er en unødig byrde for
graveaktørerne, at der kan sættes krav om, at ledningsoplysningerne skal
forefindes på graveområdet i et bestemt format. Det bør være nok, at
ledningsoplysningerne forefindes på graveområdet.
Side 19/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0020.png
Geoforum mener ikke, at der er behov for, at der kan fastsættes regler om, at
ledningsoplysningerne skal være tilgængelige på graveområdet i et bestemt format.
TDC og Teleindustrien mener, at der bør knyttes objektivt ansvar på
bestemmelsen, så graveaktøren er objektivt ansvarlig, hvis graveoplysningerne
ikke er på gravestedet.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Beføjelsen til energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte krav om, at
ledningsoplysningerne skal være til stede på graveområdet i digital form forventes
at blive anvendt, hvis det viser sig, at der sker en forøgelse af graveskader, når den
samlede ledningspakke kun er til stede på graveområdet i en pdf udgave.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er ikke enig med høringsparterne i, at der
skal fastsættes objektivt ansvar for graveaktøren, hvis graveaktøren ikke har
ledningsoplysningerne på graveområdet. Objektivt ansvar vil kunne føre til, at
ansvar ved en graveskade pålægges graveaktøren, selv om denne ikke
nødvendigvis har ansvaret for skaden, f.eks. i tilfælde hvor ledningsejer i strid med
lovgivningen ikke har registreret et interesseområde i det område, hvor skaden er
sket.
Graveaktøren vil dog sandsynligvis efter en konkret vurdering blive pålagt at
erstatte en graveskade, hvis graveaktør ikke har indhentet ledningsoplysninger
eller ikke har disse med ude på graveområdet. Der vurderes derfor ikke at være
behov for at fastsætte regler om objektivt ansvar i lovforslaget.
Det bør fortsat være en konkret afgørelse, om graveaktøren er ansvarlig for
graveskaden.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.5 Fristen til at vektorisere eksisterende ledningsoplysninger
Danske Byggeri ønsker at tiden til at vektorisere eksisterende ledningsoplysninger
skal være så kort som muligt og foreslår konkret, at fristen nedsættes fra 3 år til 2
år, så systemet kan sættes i drift 1. juli 2021 i stedet for 1. juli 2022.
Dansk Energi mener, at Ledningsejerregistret i forberedelsesperioden på 3 år bør
understøtte georefererede raster kort, fordi dette vil kunne forkorte perioden og
gøre det lettere at holde styr på, om ledningsoplysningerne er kommet frem til
graveaktøren.
Danske Fjernvarme, Dansk Ledningsejerforum og Danske Vandværker mener, at 3
år er rimelig tid til at konvertere ledningsoplysningerne. Men Dansk Fjernvarme
påpeger, at fristen først bør løbe, når kravene til ledningsformater er fastlagt.
Side 20/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0021.png
Geoforum mener, at fristen på 3 år ikke er ambitiøs nok.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet fastholder, at perioden til at vektorisere
ledningsoplysningerne er 3 år, fra systemet bliver sat i drift. På denne måde vil
ledningsejerne være klar over, hvilke krav der vil blive stillet til
ledningsoplysningerne og deres systemer, før systemet sættes i drift.
Dansk Energi foreslår, at der i perioden på de 3 år skal være mulighed for at sende
georefererede rasterkort gennem Ledningsejerregistret, og at perioden kan
afkortes, hvis dette gøres. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har ikke
afklaret, om denne løsning kan anvendes. Spørgsmålet kan evt. drøftes med
følgegruppen.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.6 Ansvar for graveskade, når placering af ledning er ukendt
Aalborg Vandkoncern efterlyser en afklaring om, hvem der bærer ansvaret i
forbindelse med en graveskade, hvis placeringen af ledningen er ukendt og
foreslår, at det bør være ledningsejerens ansvar.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet kan ikke blande sig i, hvem der konkret
har ansvaret for en graveskade. Det er i sidste ende domstolene, der skal tage
stilling til, hvem der bærer ansvaret for en graveskade. Det vil således være de
konkrete omstændigheder, der afgør, hvem der har ansvaret for graveskaden på
en ukendt ledning eller en ledning med ukendt placering.
4
Påvisning
4.1 Påvisning efter ledningsejerens ønske efter § 1, nr. 17 (lovens § 8, stk. 4)
Dansk Byggeri og Danske Maskinstationer og Entreprenører mener, at der skal
fastsættes en frist for ledningsejernes påvisning, hvor ledningsejeren giver besked
om, at ledningerne skal påvises, før der kan graves. Danske Maskinstationer og
Entreprenører foreslår, at denne frist er på maksimalt 2 dage. Dansk Byggeri
ønsker så kort en frist som muligt.
Dansk Erhverv, Danske Vandværker, TDC og Teleindustrien mener at beføjelsen,
hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte en række
nøjagtighedsklasser, og ledningsejer skal påvise ledningen, hvis denne registreres i
en bestemt klasse, vil pålægge ledningsejerne en stor byrde og er en mangel på
balance mellem ledningsejere og graveaktører. Høringsparterne mener, at denne
beføjelse bør udgå af lovforslaget.
Side 21/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0022.png
TDC foreslår, at der fastsættes en undtagelse for eksisterende ledninger, hvis
hjemlen til påvisning som følge af nøjagtighedsklasser beholdes.
Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Ledningsejerforum, Danske Vandværker
og Radius mener, at lovforslaget forrykker balancen mellem ledningsejer og
graveaktør med en skærpelse af ledningsejers påvisningspligt og en lempelse af
graveaktørens vurdering af ledningsoplysningerne og prøvegravning på
gravestedet. Dansk Fjernvarme mener, at omkostningerne til påvisning skal kunne
pålægges den, som søger ledningsoplysningerne.
KL mener, at en kort frist for påvisning vil være urealistisk for kommunerne og
mener, at graveaktøren kan have de bedste forudsætninger for at finde f.eks. en
vejafvandingsledning, hvor denne ikke er indmålt.
Telia Danmark, Syd Energi Net og Stofa mener, at beføjelsen til at pålægge
ledningsejer en påvisningspligt pga. nøjagtighedsklassen er i strid med anden
lovgivning, og ønsker, at der under alle omstændigheder skal være krav om
prøvegravning før krav om påvisning.
Teleindustrien mener, at lovforslaget forrykker balancen mellem ledningsejere og
graveaktører til væsentlig ugunst for ledningsejeren. Og mener, at lovforslaget
primært placerer ansvaret hos ledningsejeren, og at dette som en følge kan risikere
at graveaktøren tager mindre ansvar med flere graveskader til følge.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har taget høringsparternes kommentarer til
§ 1, nr. 17, stk. 4 (lovens § 8, stk. 4) til efterretning og har taget beføjelsen ud af
lovforslaget. Lovforslaget viderefører dermed gældende ret.
For at sikre at graveaktør afventer påvisningen, indsættes der en ny bestemmelse i
§ 1, nr. 18, stk. 2 (§ 9, stk. 2), hvorefter graveaktøren ikke må grave, før der er sket
påvisning efter § 1, nr. 17 (§ 8, stk. 4), fordi graveaktøren ikke har modtaget
ledningsoplysninger om ledningen.
Høringssvarene har givet anledning til en ændring af lovforslagets § 1, nr. 17,
(lovens § 8, stk. 4). Beføjelsen til energi-, forsynings- og klimaministeren er blevet
taget ud, så gældende ret bliver videreført. Høringssvarene har endvidere givet
anledning til ændringer og præciseringer i lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.3.2.
4.2 Påvisning efter graveaktørens ønske efter § 1, nr. 18 (lovens § 9, stk. 3)
Dansk Byggeri ønsker så kort en frist til påvisning som muligt.
Dansk Energi påpeger, at formuleringen i § 1, nr. 18 (lovens § 9, stk. 3), kan give
det indtryk, at graveaktøren kan anmode om påvisning af ledninger uden selv at
Side 22/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0023.png
have forsøgt at finde ledningen ved en prøvegravning. Fremgangsmåden i dag er,
at graveaktør altid skal forsøge at finde ledningen ved en prøvegravning, før der
kan anmodes om påvisning af ledningen.
Dansk Ledningsejerforum, Danske Vandværker, TDC, Telia Danmark, Syd Energi
Net og Stofa A/S og Teleindustrien mener, at der bør være krav om, at graveaktør
prøvegraver, før der kan kræves påvisning. Dansk Ledningsejerforum og
Teleindustrien ønsker, at dette skal fremgå klart af loven.
Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Danske Vandværker, DANVA, KL, TDC, Telia
Danmark, Syd Energi Net og Stofa og Teleindustrien mener, at tidsfristen til at
påvise ledninger er for kort. Dansk Fjernvarme mener, at det vil kræve outsourcing
at opfylde kravet i ferieperioder. TDC og Teleindustrien foreslår, at gældende ret på
5 hverdage fastholdes.
Dansk Energi, Danske Vandværker og DANVA foreslår, at fristen ændres fra 24
timer til 3 arbejdsdage, da det kan være svært at rekvirere en entreprenør, der kan
stå for påvisning inden for 24 timer.
Danske Maskinstationer og Entreprenører
mener, at formuleringen ”inden for
rimelig tid” i
forhold til påvisning åbner for brede fortolkninger og ønsker, at der
indsættes en maximal frist på 24 timer.
KL mener, at ordlyden om betaling for påvisningen er uklar og kan give anledning til
tvister.
Telia Danmark, Syd Energi Net og Stofa kan tiltræde, at branchens praksis om, at
graveaktør kan anmode om påvisning, hvis ledningen ikke kan findes, indsættes i
loven som en rettighed. Og finder det godt, at der fastsættes en bestemmelse om
fordelingen af omkostninger ved påvisningen.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vil på baggrund af høringssvarene
supplere bemærkningerne om påvisning i lovforslaget for at gøre det klart, at et
forsøg på at finde ledningerne f.eks. kan ske ved at gennemføre en prøvegravning.
Det har hele tiden været meningen, at graveaktør bør grave, før graveaktøren kan
anmode om påvisning af ledningen. Dette har ikke været tydeligt nok i
bemærkningerne.
Der er forskellige holdninger blandt høringsparterne til, hvor lang frist
ledningsejerne skal have til at påvise en ledning i § 1, nr. 18 (§ 9, stk. 3).
Graveaktørerne er tilfredse med, at fristen som udgangspunkt er højst et døgn.
Ledningsejerne ønsker en længere frist, mellem 3 og 5 hverdage. For at sikre en
hensigtsmæssig balance har Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ændret
bemærkningerne, så ”rimelig tid” som udgangspunkt højst er et par dage. Der kan
Side 23/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0024.png
være situationer, hvor en længere frist er i orden, men der kan også være
situationer, hvor fristen bør være kortere. Det bør derfor komme an på en konkret
vurdering.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet fastholder ordlyden om betaling for
påvisning i lovforslaget. Dog er ”i øvrigt” blevet slettet, da det kan give anledning til
tvivl om, hvad der ligger i dette. Det vil således være ledningsejer, der betaler for
påvisningen, hvis ledningen ikke ligger der, hvor ledningen i det væsentlige burde
ligge, mens graveaktøren skal betale for påvisning, hvis ledningen i det væsentlige
ligger, hvor ledningsoplysningerne
siger, at den skal ligge. ”I det væsentlige” vil
blive nærmere præciseret i bemærkningerne.
Høringssvarene har givet anledning til en mindre ændring til fordeling af
omkostninger i lovforslagets § 1, nr. 18 (lovens § 9, stk. 3). Høringssvarene har
endvidere givet anledning til ændringer og præciseringer i lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2.3.2.
5
Etablering af indberetningssystemer
5.1 Indberetning af fejlplacerede ledninger
Geoforum forstår ikke, hvorfor det ikke er en pligt for ledningsejer at rette i
ledningsdata, hvis deres ledning ligger forkert i forhold til udleverede
ledningsplaner, og at forslaget om indberetning derved forekommer
selvmodsigende.
TDC mener, at intentionerne med reglen om indberetning af fejlplacerede ledninger
kun vil have effekt, hvis den følges med en pligt for graveaktør til at opmåle den
korrekte placering og sende disse oplysninger til ledningsejeren, og at reglen
derved vil medføre en meromkostning for både ledningsejer og graveaktør.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
En del ledningsregistreringer er af ældre dato og kan være mere eller mindre
nøjagtige. For på sigt at forbedre kvaliteten af data, foreslås bygget et
indmeldelsessystem, hvor graveaktøren kan indberette fejl i data. Systemets
funktion er endnu ikke klarlagt, og det er endnu ikke afgjort, hvorvidt de indmeldte
oplysninger automatisk skal lagres af Ledningsejerregistret og herefter automatisk
oplyses ved efterfølgende graveforespørgsler, eller om oplysningen skal sendes til
den respektive ledningsejer, som herefter har pligt til at opdatere sine
ledningsoplysninger. Derfor foreslås løsningen foreløbig som en frivillig løsning, og
energi-, forsynings- og klimaministeren får en beføjelse til at fastsætte regler om
indberetningen, herunder at gøre det til en pligt for begge parter at anvende
løsningen. Følgegruppen vil blive inddraget i arbejdet med at udmønte regler og
løsningen.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Side 24/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0025.png
Dansk Energi, Teleindustrien og Telia, Energi Syg og Stofa mener, at forslaget om
indberetning ved flytning af ledninger åbner op for, at graveaktører kan flytte
ledninger uden forudgående aftale med ledningsejer.
Forenede Danske Antenneanlæg anfører, at det er uklart, hvem der har ansvaret
for, at ledningsoplysningerne har samme validitet efter en evt. flytning som før.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Det har ikke været intensionen at tillade flytning af andres ledninger uden
forudgående aftale med ledningsejer, hvorfor denne formulering tages ud af
lovforslaget. Lovforslaget omhandler nu alene indberetning af ledninger, der ikke
ligger iht. de udleverede ledningsplaner. Det understreges desuden i
bemærkningerne til loven, at gældende praksis på området skal følges, og at
flytning af ledninger i forbindelse med gravearbejde kun må foregå efter
forudgående aftale med ledningsejeren.
Høringssvaret har givet anledning til en ændring i bemærkningerne til loven, pkt.
2.5. i de almindelige bemærkninger.
5.2 Indberetning af graveskader
Dansk Ledningsejer Forum
mener, at krav om ”logning” af graveskader kan virke
som unødigt, administrativt bureaukrati, og mener, at der ikke bør fastsættes krav
om, at noget skal registreres, førend der er et klart defineret formål med
registreringen.
Dansk Fjernvarme mener at krav
om ”logning” af graveskader kan virke som en
unødig administrativ omkostning, hvis det ikke har et helt klart formål.
KL mener ikke, at en indberetningspligt på graveskader kan sammenlignes med
”giv et praj”-ordninger,
da disse ordninger som udgangspunkt er frivillige.
TDC mener, at det er økonomisk ineffektivt, at energi-, forsynings- og
klimaministeren kan påbyde indberetning af graveskader. De mener, det vil være
tilstrækkeligt, at graveaktører og ledningsejer kan forespørges om udviklingen i
graveskader i en given periode.
Telia Danmark, Syd Energi Net og Stofa støtter muligheden for at registrere
graveskader, men tilføjer, at det vil blive svært at måle effekten af lovændringen, da
der ikke er noget eksisterende grundlag at sammenligne med.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Beføjelsen til at kunne fastsætte regler om indberetning af graveskader har til
formål at skabe et informationsgrundlag, der kan måle effekten af ændringen af lov
om registrering af ledningsejere og det tilhørende videreudviklede
Side 25/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0026.png
Ledningsejerregister. Det giver dels mulighed for at evaluere på loven og systemets
effekt, og evt. foretage målrettet indsatser eller videreudvikling af systemet.
Informationsgrundlaget kan endvidere give mulighed for at få overblik over
årsagerne til graveskader. Det vil give mulighed for, at Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet kan iværksætte adfærdsændrende tiltag, f.eks. udgive vejledninger
rettet mod graveaktørerne. Det skal i den forbindelse nævnes, at det ikke tiltænkes,
at informationen skal være offentlig tilgængelig.
Hvis beføjelsen benyttes, vil den blive benyttet på en måde, der sikrer et minimum
af administrativt arbejde for aktørerne. Følgegruppen vil blive inddraget i arbejdet
med at udmønte reglerne og løsningen.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
6
Koordinering af gravearbejder og samføring
DANVA mener, det bør være et krav at annoncere planlagte gravearbejder i
Ledningsejerregistret, så koordineringsforpligtelsen i vejlovens § 74 kan opfyldes
ved at annoncere i Ledningsejerregistret. Dette kan afløse de forskellige systemer,
der findes i kommuner.
Fristen i § 9 d til at svare på en henvendelse om adgang til føringsrør (samføring)
bør nedsættes fra 2 måneder til 14 dage.
Dansk Energi mener, at funktionen til koordinering af gravearbejder skal kunne
anvendes i alle kommuner til at opfylde koordineringsforpligtelsen i vejlovens § 74.
Dette vil lette arbejdsgange og mindske de administrative byrder for ledningsejerne.
Dansk Fjernvarme mener, at Ledningsejerregistret kan anvendes til at koordinere
gravearbejder. Det er vigtigt at have et system i stedet for mange.
Dansk Ledningsejerforum mener, at koordineringsforpligtelsen i vejlovens § 74 skal
være opfyldt, hvis den nye funktion i Ledningsejerregistret anvendes.
Geoforum mener, det er en god ide, at Ledningsejerregistret får beføjelse til at
bygge en løsning til koordinering af gravearbejder, men mener, der bør ske en
samtænkning med vejlovens forpligtelser. Brugen af løsningen i
Ledningsejerregistret bør være forpligtende at anvende, og ikke bare en mulighed
(”skal” i stedet for ”kan”).
KL mener, at reglerne skal være forpligtende at anvende i stedet for at være et
tilbud, fordi funktionen til koordinering af gravearbejder i Ledningsejerregistret ellers
ikke vil blive anvendt. KL påpeger samtidig, at bestemmelsen om koordinering af
gravearbejder bør være samtænkt med vejlovens forpligtelse. Der bør endvidere
heller ikke kunne kræves betaling for brug af funktionen.
Side 26/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0027.png
TDC mener, at koordineringen i Ledningsejerregistret er god, men kun hvis det
forudsætter, at det afløfter forpligtelsen i vejlovens § 74. TDC mener endvidere, at
registreringen af føringsrør også vil være en god ide, hvis det afløfter forpligtelsen i
anden lovgivning.
Aalborg Vandkoncern mener ikke, at der skal fastsættes regler om koordinering af
gravearbejder i lovforslaget, fordi der allerede findes regler om koordinering i
vejlovens § 74.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er enig med høringsparterne i, at
funktionerne i Ledningsejerregistret skal samtænkes med forpligtelsen til at
koordinere gravearbejder i vejlovens § 74 og forpligtelsen til at overveje samføring i
kapitel 2 i lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til
telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af
forsyningssektorer m.v.
Forpligtelsen til at anvende funktionerne i Ledningsejerregistret bør dog komme fra
den minister, der har ansvaret for henholdsvis vejloven og lov om graveadgang,
etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt
udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vil derfor kontakte transport-, bygnings- og
boligministeren for at finde ud af, hvordan funktionen i Ledningsejerregistret bedst
muligt kan understøtte forpligtelsen i vejloven. Dette vil også blive gjort for så vidt
angår forpligtelsen om samføring.
DANVA har påpeget, at fristen i lovforslagets § 1, nr. 20, § 9 d, bør sættes ned fra 2
måneder til 2 uger. Fristen i bestemmelsen er fastsat, så det er den samme som
fristen i lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til
telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af
forsyningssektorer m.v., da denne lov danner basis for forpligtelsen til samføring.
Det er en fejl, at fristen er blevet sat til 2 måneder, da adgang til oplysninger om
netoperatørens føringsrør skal udleveres snarest muligt og senest 2 uger efter
datoen for modtagelsen af anmodningen. Det vil blive ændret i lovforslaget.
Høringssvarene har givet anledning til at ændre fristen for adgang til oplysninger
om føringsrør til 2 uger i § 1, nr. 20, § 9 d, stk. 3. Høringssvarene har endvidere
givet anledning til ændringer og præciseringer i lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2.4.2.
Side 27/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0028.png
7
Sammenstillingsfunktionen i Ledningsejerregistret
7.1 Logning af ledningssvar
Dansk Ledningsejerforum og Aalborg Vandkoncern mener, der bør være en form
for logning af svarene, så ledningsejerne kan se, hvad der er udleveret til
graveaktøren og foreslår desuden, at graveaktør skal rykke ledningsejeren ved
manglende svar.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet kan bekræfte, at det nye system vil blive
omfattet af et system til logning af, hvad der er blevet fremsendt til
Ledningsejerregistret, og hvad der er blevet gjort tilgængelig for graveaktøren.
Systemet skal kunne dokumentere, hvad der er fremsendt til Ledningsejerregistret,
og hvad der er udleveret til graveaktøren. Det vil blive vurderet, hvordan der vil
blive givet adgang til disse oplysninger for ledningsejer og graveaktør i tilfælde af
tvister.
Det er allerede i dag praksis, at graveaktør kan rykke ledningsejer, hvis
oplysningerne ikke kommer frem, og der ændres ikke ved denne praksis med den
nye lov.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
7.2 Løbende udlevering af ledningsoplysninger
Dansk Energi og Dansk Fjernvarme foretrækker løbende tilgængeliggørelse af
ledningsoplysningerne. Dansk Fjernvarme og er bekymret for forsinkelse, hvis dette
ikke sker.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet finder, at forslaget fra Dansk Fjernvarme
og Dansk Energi om løbende udlevering af ledningsoplysninger giver god mening,
og forslaget vil blive inddraget i udviklingen af det nye system.
Høringssvaret har givet anledning til ændringer i lovforslagets § 1, nr. 18 (lovens §
9, stk. 1), så ledningsoplysningerne kan gøres tilgængelige, så snart de er
modtaget af Ledningsejerregistret.
7.3 Igangsættelse af system
Dansk Fjernvarme foreslår, at systemet igangsættes i mindre dele over længere tid,
så der er mulighed for opsamling af erfaring
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Systemet forventes at blive sat i drift juli 2019. Ledningsejerne vil i en treårig
periode kunne koble sig på systemet, når de er klar til dette. Det forventes, at der
Side 28/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0029.png
for hver ledningsejer vil være en forudgående periode med test inden endelig
klarmelding fra ledningsejeren.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vil udnytte den erfaring, der findes i
Flandern, som allerede nu har en tilsvarende løsning, i udviklingen og
idriftsættelsen af det nye system. Følgegruppen vil blive inddraget i
videreudviklingen af systemet. Derudover vil der være en løbende
erfaringsopsamling, efterhånden som ledningsejerne tilslutter sig den nye funktion.
Dette vil blive anvendt til at sikre en kvalificeret udvikling af systemet.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget, men de
almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2. vil blive suppleret.
8
Finansiering af drift og vedligehold af Ledningsejerregistret
8.1 Betalingsmodel
Dansk Energi, Dansk Ledningsejerforum og DANVA foreslår, at betaling for brug af
Ledningsejerregistret ændres fra betaling pr. areal til betaling pr. forespørgsel, da
dette til give en langt mere rimelig betaling.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Den nuværende gebyrstruktur med betaling pr. areal bygger på mange års erfaring
som den mest hensigtsmæssige model.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
8.2 Betaling for drift og vedligehold m.m. af systemet
DANVA mener, at Ledningsejerregistrets administration, drift, vedligehold og
videreudvikling alene afholdes af Ledningsejerregistrets slutbrugere og ikke af
brancheorganisationerne.
TDC bemærker, at den gældende beføjelse til, at energi-, forsynings- og
klimaministeren kan fastsætte regler, hvorefter omkostningerne betales af
brancheorganisationer m.v. aldrig har været anvendt og derfor bør det overvejes,
om denne beføjelse skal videreføres i den nye lov.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Drift og vedligehold af Ledningsejerregistret har været dækket af brugerbetaling i
hele systemets levetid.
Energi-, forsynings- og klimaministerens beføjelse til at fastsætte regler om, at drift
og vedligehold af Ledningsejerregistret finansieres af brancheorganisationer har
aldrig været anvendt. Da brancheorganisationerne ikke er interesseret i at overtage
driften af Ledningsejerregistret, er der derfor ikke behov for, at ministeren skal
kunne fastsætte regler om dette.
Side 29/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0030.png
Høringssvarene har givet anledning til at ophæve beføjelsen i lovforslagets § 1, nr.
23 til energi-, forsynings- og klimaministeren om at fastsætte regler om, at
Ledningsejerregistret kan finansieres af brancheorganisationer.
8.3 Finansiering af drift af koordinering af gravearbejder og
samføringsfunktion
TDC bemærker, at formuleringen af § 11, stk. 1, efterlader usikkerhed om, hvorvidt
benyttelsen af funktionerne til koordinering af gravearbejder og samføring er
dækket af gebyrbetaling for graveforespørgsler.
Geoforum mener, at løsningen med koordinering af gravearbejder og samføring
bliver for svag, hvis der skal betales gebyr for benyttelse af systemet, og det kun
bliver frivilligt at anvende.
KL mener, det er tvivlsomt, om funktionen til koordinering af gravearbejder vil blive
benyttet, hvis det er frivilligt at benytte, og der ydermere kræves gebyr for
benyttelse af systemet. KL tilføjer desuden, at Vejmyndighederne ikke bør skulle
betale for oplysningerne i funktionen til koordinering af gravearbejder.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Brugen af de kommende funktioner til koordinering af gravearbejder og samføring i
Ledningsejerregistret er vigtig for at afhjælpe graveaktørernes forpligtelse til at
koordinere gravearbejde. Det er desuden vigtigt at undgå, at graveaktører benytter
andre systemer til koordinering af gravearbejder, således at koordinering foregår
ensartet og med mulighed for integration med kommunernes og vejdirektoratets
vejforvaltningssystemer.
Etableringen af de to nye funktioner i Ledningsejerregistret dækkes af finansiering
på Finansloven (Digitaliseringsstrategien 2016-2020). Driften af funktionerne vil
fremadrettet være dækket af den almindelige brugerbetaling for graveforespørgsler,
og der vil derfor ikke være ekstra omkostninger forbundet med at benytte
funktionerne.
Høringssvarene har givet anledning til, at muligheden for at opkræve betaling for
adgangen til de to nye funktioner i Ledningsejerregistret tages ud af lovforslagets §
1, nr. 22 (lovens § 11, stk. 1). Høringssvarene har endvidere givet anledning til
ændringer og præciseringer i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.7.2.
9
Præcisering af begreber
9.1 Tracé
Dansk Fjernvarme, Dansk Energi, KL og TDC opfordrer til, at definitionen på tracé
ændres.
Side 30/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0031.png
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Der er tradition for at benytte begrebet tracé om en rende eller grav, hvori der ligger
en eller flere ledninger samlet. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vil derfor
afstemme definitionen, så den bedre dækker almenopfattelsen af begrebet.
Høringssvaret har således givet anledning til, at definitionen er taget ud af loven og
i stedet anvendt i lovbemærkningerne til § 1, nr. 17 (lovens § 8, stk. 5 og 6).
9.2 Begreberne koordineret gravearbejde og samføring
Geoforum opfordrer til, at begreberne
”samføring”
og
”koordineret
gravearbejde”
koordineres med Vejdirektoratet.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Definitionerne på
”Samføring”
og
”koordinering
af gravearbejder” er allerede
afstemt med Vejdirektoratet i det forslag, der blev sendt i høring. For så vidt angår
”samføring” følger denne definition fastsat i
lov om graveadgang, etablering og
udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af
infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v.
For så vidt angår ”koordinering af
gravearbejder” følger denne vejlovens definition.
Høringssvaret har givet anledning til, at definitionen er taget ud af loven og i stedet
anvendt i lovbemærkningerne til § 1, nr. 20, §§ 9 c og 9 d, pkt. 2.4.2.
10 Indtegning af tracé med flere ledninger
Dansk Energi bemærker, at det er en udbredt praksis blandt ledningsejere at tegne
flere ledninger i et tracé forskudt fra hinanden for at vise antallet af ledninger og
derfor ikke den geografiske placering. Dansk Energi ønsker at fortsætte med denne
praksis, da det ikke er muligt at genskabe hver enkelt lednings geografiske
placering.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Hensigten med den nye sammenstilling gennem Ledningsejerregistret er, at
ledningernes placering så vidt muligt repræsenterer virkeligheden. Ledningsejeren
skal fremsende de nødvendige ledningsoplysninger, der er umiddelbart
anvendelige til gravearbejdet. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at enkelte
ledningstyper er fortegnet over f.eks. hele vejen, hvis ledningerne ligger samlet i et
tracé.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
11 Beføjelser til energi-, forsynings- og klimaministeren
Dansk Fjernvarme, Dansk Ledningsejerforum og Geoforum er bekymret over
antallet af beføjelser til energi-, forsynings- og klimaministeren, fordi dette skaber
utryghed hos aktørerne i branchen.
Side 31/32
L 37 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1796765_0032.png
Geoforum foreslår derfor, at forsyningsbranchen får en plads i styregruppen og ikke
kun i følgegruppen.
Dansk Fjernvarme og Dansk Ledningsejerforum mener, at det er vigtigt, at
aktørerne inddrages tæt i de faglige afgørelser omkring form og indhold af
ledningsoplysninger, når beføjelserne skal udmøntes. Dansk Ledningsejerforum
ønsker derfor, at ledningsejere og graveaktører tildeles mere både formel og reel
indflydelse på de nærmere afklaringer.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommentar:
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er opmærksom på beføjelserne til energi-,
forsynings- og klimaministeren i lovforslaget.
Beføjelserne vil blive udmøntet med inddragelse af følgegruppen. Gennem
inddragelse af relevante aktører fra branchen og de myndigheder, der berøres af
reglerne, søger ministeriet at sikre en hensigtsmæssig udvikling af regler og
systemer for aktørerne. Dette kan f.eks. være udmøntningen af den standard,
ledningsoplysninger skal udveksles efter, eller hvilke krav der skal stilles til de nye
funktioner, der skal udvikles til Ledningsejerregistret.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Side 32/32