Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 32:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Begrænsning af pligten til at erstatte sagsomkostninger i straffesager).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 04.10.2017).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet, og det er fru Trine Bramsen. Værsgo.

Lovforslaget her udmønter en vedtagelse fra foråret, som bl.a. vi i Socialdemokratiet var penneførere på. Formålet med lovforslaget er at give domstolene et større skøn til at vurdere, om det i konkrete straffesager er rimeligt, at personer, der som følge af deres psykiske tilstand idømmes andre foranstaltninger i stedet for almindelig straf, også skal betale sagens omkostninger.

Det betyder konkret, at retsplejelovens § 1008, stk. 4, 2. punkt om begrænsning af domfældtes ansvar for sagsomkostninger ændres, således at omkostningsansvaret efter omstændighederne kan begrænses for de her personer, som jeg omtalte før, altså dem, der som følge af deres psykiske tilstand idømmes andre foranstaltninger i stedet for den almindelige straf.

Vi synes, det er rimeligt, at personer, der er langt ude i tovene, for at sige det ligeud, og måske ikke ved, hvad de foretager sig, når de begår forseelsen, og dermed ikke kan idømmes en almindelig straf, heller ikke nødvendigvis pålægges omkostningerne. Dommeren har altså mulighed for at sige: Her er der tale om et tilfælde, hvor personen ikke på nogen måde er ved sine fulde fem og derved heller ikke kan pålægges de økonomiske omkostninger.

Det er selvsagt et forslag, vi kan støtte, da der er de her tilfælde, hvor det ikke giver mening at pålægge en foranstaltningsdømt store økonomiske regninger. Så der er opbakning fra Socialdemokratiet.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Peter Kofod Poulsen. Værsgo.

Tak for det. Forslaget her er jo en konsekvens af forslag til vedtagelse nr. V 82 til en debat om forespørgsel F 26 fra den sidste samling, hvor en bred kreds af partier, heriblandt Dansk Folkeparti, enedes om, at der skulle gøres noget for at sikre, at borgere, der idømmes andre foranstaltninger end fængselsstraf på grund af deres psykiske tilstand, ikke efterfølgende automatisk skal tvinges til at betale sagens omkostninger.

Debatten om det her emne tog jo for alvor fart, efter at Dagbladet Information sidste år skrev om, at Retten i Glostrup kom frem til, at en dement kvinde, der var dømt for at overfalde en hjemmehjælper, var for syg til at blive straffet, men ikke for syg til at betale for sagens omkostninger.

Fra Dansk Folkepartis side synes vi, at der var tale om en klar skævhed, når vi ser en sag som den fra Glostrup, og at der derfor var behov for at lave reglerne om. Jeg synes faktisk ikke, at vi kan være bekendt, at vi i dag siger til folk, der måtte være meget syge, måske med svær demens, at godt nok betragter vi dem som så syge, at vi ikke kan finde på at straffe dem, men vi vil gerne have deres penge alligevel. Der er jo tale om folk, der ikke længere er ved deres fulde fem. Derfor er det godt, at reglerne nu laves om.

I bemærkningerne fremgår det også, at der efter ministerens skøn vil være tale om et begrænset antal sager, og at der i mange af de sager også vil være den situation, at den dømtes betalingsevne vil være begrænset i forvejen, og der vil derfor ikke være sådan de store økonomiske konsekvenser forbundet med forslaget.

Noget af det positive er jo også, at der lægges vægt på, at det også i fremtiden vil være et udgangspunkt, at den dømte selv betaler for omkostningerne ved retssagen, og så tolker jeg det jo også sådan, at der alene vil være tale om et fåtal af sager, hvor dommerne så i de konkrete tilfælde, f.eks. sagen om den demente dame fra sidste år, vil kunne sige, at lige præcis i den her type sager vil man ikke kræve penge ind, og det synes jeg er fornuftigt. Så vi støtter forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er fru Britt Bager. Værsgo.

Det fremgår af retsplejeloven, at bliver man dømt i en straffesag, skal man betale sagens nødvendige omkostninger. I praksis taler vi her om forsvarssalær og udgifter til eventuelle tekniske undersøgelser.

Der har imidlertid vist sig situationer, hvor det kan være urimeligt, at den skyldige bærer sagens nødvendige omkostninger. Hvis man er en person, der er omfattet af straffelovens § 16 eller § 69, dvs. en person, der er utilregnelig på grund af sindssygdom, mental retardering, mangelfuld psykisk udvikling m.v., bliver man dømt skyldig i ens gerninger, men man bliver ikke straffet i traditionel forstand. Man vil sandsynligvis blive idømt en foranstaltning af en eller anden art, måske en indlæggelse på et psykiatrisk hospital eller lignende. På den baggrund kan det i mange tilfælde virke misvisende, at den pågældende, som ikke kan straffes, alligevel kan udstyres med en bødelignende udgift i form af sagsomkostninger.

Med forslaget her giver vi domstolene et større skøn over, om det er rimeligt, at eksempelvis en psykisk handicappet, der ikke kan straffes, alligevel skal betale fulde sagsomkostninger. Det synes vi i Venstre er fornuftigt. Vi giver domstolene et instrument til at lempe domfældtes omkostningsansvar.

Venstre støtter det her forslag, og jeg skulle hilse fra Konservative og sige, at det gør de også.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Rune Lund. Værsgo.

Formålet med det her lovforslag er jo at give domstolene et større skøn til at vurdere, om det i en konkret straffesag er rimeligt, at en person, der som følge af sin psykiske tilstand idømmes andre foranstaltninger i stedet for almindelig straf, også skal betale sagens omkostninger.

Det er et forslag, vi kan støtte, og jeg har for så vidt ikke noget at tilføje i forhold til de ting, som andre ordførere har været oppe på talerstolen at sige. Jeg vil dog bare lige supplerende referere til et par høringssvar. Det første er fra Advokatrådet, som anfører, at den nuværende praksis i relation til sagsomkostninger har negative konsekvenser, specielt for udsatte grupper, f.eks. unge, og Advokatrådet opfordrer til, at en bredere kreds af domfældte bliver omfattet af den lempelse for betaling af sagsomkostningerne, der lægges op til med lovforslaget her.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører i deres høringssvar, at der også i forhold til andre grupper, navnlig unge under 18 år, kunne være god grund til at give domstolene tilsvarende mulighed for at begrænse domfældtes ansvar for sagsomkostninger, og Landsforeningen for Forsvarsadvokater opfordrer til, at ordningen derfor evalueres efter en given periode.

Jeg vil bare sige, at vi støtter lovforslaget, men jeg tror, at det vil være en god idé – det er vores holdning i hvert fald – at vi mere generelt kigger på, hvordan sagsomkostninger kan være en byrde for folk, der bliver dømt, i forhold til at tage en gæld med sig, når man f.eks. har afsonet sin straf, og at der derfor også skal ses på muligheden for, hvordan man under nogle bestemte forudsætninger, f.eks. at der er gået et vist stykke tid, hvor man ikke har begået kriminalitet, kan få f.eks. en gældseftergivelse, som gør, at det bliver nemmere at træde ind som en god og lovlydig borger efter endt straf. Det er en diskussion, som jeg synes vi bør tage, men som dog ikke ændrer ved, at vi støtter det her lovforslag, sådan som det ligger.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er fru Christina Egelund. Værsgo.

Tak. Med det her lovforslag tildeles domstolene et større skøn til at vurdere, om det i en konkret straffesag er rimeligt, at en person, som grundet sin psykiske tilstand ikke idømmes almindelig straf, alligevel skal betale sagens omkostninger. Det er et helt grundlæggende princip i vores retsstat, at man som skyldig er pligtig til at godtgøre det offentlige de udgifter, der er medgået til sagens behandling, og det er et godt princip.

Det her lovforslag omhandler så de tilfælde, hvor den dømte som følge af sin psykiske tilstand idømmes andre foranstaltninger i stedet for almindelig straf. Jeg mener, at det er både meningsfyldt og rimeligt at give domstolene mulighed for at foretage et skøn, som kan fritage de her personer fra at betale sagens omkostninger, og på den baggrund støtter Liberal Alliance lovforslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og vi går videre til Alternativets ordfører, og det er fru Ulla Sandbæk. Værsgo.

Mange tak. Alternativet kan også tilslutte sig alt det, som er blevet sagt af de tidligere ordførere. Men vi havde ligesom hr. Rune Lund også gerne set, at lovforslaget omfattede en større personkreds. Her tænker vi særlig på unge under 18 år, som ikke har mulighed for at betale advokatomkostninger og andre omkostninger i forbindelse med en retssag. Vi risikerer at gældsætte unge lovovertrædere, hvilket vil påvirke dem mange år ud i fremtiden.

Alternativet støtter ubetinget lovforslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Andreas Steenberg. Jeg ser ham ikke lige, så vi går videre til SF's ordfører, og det er hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Borgernes forudsætninger for at kunne mestre tilværelsen er jo så forskellige. Nogle lovovertrædelser begås af mennesker, som ikke er i stand til at vurdere, hvad det er, de gør, og konsekvenserne af deres egne handlinger. Hvis borgere på grund af demens eller andre mentale udfordringer ikke kan idømmes en straf på lige fod med andre borgere, skal de naturligvis heller ikke hænge på en regning for handlinger, som de ikke kunne kontrollere. På den baggrund kan SF støtte lovforslaget.

Så vil jeg alligevel tilføje, at lovforslaget er meget begrænset, for der er store problemer med sagsomkostninger for andre udsatte grupper – hvad der jo også peges på i flere af høringssvarene. Der er brug for en meget bredere undersøgelse af retshjælp og fri proces – også bredere end den undersøgelse, som er i gang i Justitsministeriet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og så er Det Radikale Venstres ordfører kommet, så vi giver ordet til hr. Andreas Steenberg. Værsgo.

Jeg beklager over for formanden, men vi fik jo kun 8 mandater, så der skal passes mange ting på samme tid. Men tak for, at jeg måtte komme på her til sidst.

Det er normalt fru Zenia Stampe, der er ordfører på retsområdet – undskyld, at jeg er forpustet, men jeg måtte igen løbe; man kommer i god form af at være medlem af Folketinget, og det er godt nok; eller også gør man det ikke, men det var i hvert fald en god løbetur – men jeg skal holde ordførertalen i hendes fravær.

Formålet med lovforslaget er at give domstolene et større skøn til at vurdere, om psykisk syge personer, der idømmes andre foranstaltninger, skal betale sagens omkostninger. Forslaget udspringer af en forespørgselsdebat her i Folketinget og et fælles forslag til vedtagelse om psykisk syge i retssystemet.

Radikale Venstre finder forslaget både sympatisk og fornuftigt og opfordrer til, at man overvejer en mere generel reform af systemet for betaling af sagsomkostninger. Det kan overvejes, om andre grupper, unge f.eks., skal omfattes af muligheden for at blive undtaget fra at skulle betale sagsomkostninger, eller om man skal gøre betaling af sagsomkostninger mere afhængig af den dømtes indkomst.

Men dette forslag er et godt første skridt på vejen, og Radikale Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og så giver vi ordet til justitsministeren.

Tak for det. Det der med at komme i god form af at komme i Folketinget ved jeg ikke om jeg fuldt og helt kan skrive under på, men det er nok godt for nogle.

Igen tak for de positive tilkendegivelser fra ordførerne. Lovforslaget er jo en opfølgning, som det også har været nævnt, på forslag til vedtagelse nr. V 82, som Folketinget vedtog i slutningen af april. Alle partier stemte for forslaget til vedtagelse undtagen Enhedslisten, som stemte blankt, og jeg er glad for, at man, efter at have set forslaget, har besluttet at stemme for i dag.

Det er et grundlæggende princip, at den dømte i en straffesag skal betale sagens omkostninger. I dag gælder det også det, der sådan i terminologien hedder psykisk afvigende personer, som frifindes for straf på grund af utilregnelighed på gerningstidspunktet, men som f.eks. dømmes til behandling eller anbringelse på en institution. Det vil dog være rimeligt at give domstolene en mulighed for at fritage for pligten til at betale sagsomkostningerne for disse personer, som har begået kriminalitet og dømmes for det, men som ikke får en almindelig straf, men f.eks. en behandlingsdom. Lovforslaget går derfor ud på, at domstolene efter et konkret skøn kan begrænse omkostningsansvaret for en domfældt, der som følge af sin psykiske tilstand idømmes andre foranstaltninger i stedet for almindelig straf, når ansvaret ellers ville komme til at stå i et åbenbart misforhold til domfældtes skyld og vilkår.

Med de bemærkninger vil jeg takke ordførerne for indlæggene og står selvfølgelig til rådighed i den kommende udvalgsbehandling.

Tak til justitsministeren. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det vedtaget.