Retsudvalget 2017-18
L 31
Offentligt
1846418_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. december 2017
Formueretskontoret
Mathias Mikkelsen
2017-0037-0009
600115
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer, lov om erstatnings-
ansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Ophævelse
af forældelsesfrister for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt
misbrug af børn og for erstatningskrav mod forvaltningsmyndigheder for
svigt i sager om overgreb mod børn, forhøjelse af niveauet for tortgodtgø-
relse for seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72-timersreglen i sager om
voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn m.v.) (L 31), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. december 2017. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 31 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om det nævnte ændringsforslag i den foreliggende form vil være et ekspropriativt indgreb over for de pågældende eksempelvis selvejende institutioner, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 3 (L 31) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, idet det lægges til grund, at en fordring er for-
ældet – og dermed bortfaldet – redegøre for om Folketinget så
ved lovgivning med tilbagevirkende kraft kan ”genoplive for-
dringen”, så debitor, hvis eventuelle gæld var forældet og der-
med bortfaldet, ved folketingets mellemkomst igen skylder pen-
gene til kreditor, og vil ministeren i bekræftende fald give en
nærmere belysning af eventuelle ekspropriationsmæssige be-
tragtninger i denne forbindelse?”
Svar:
Justitsministeriet ydede ved besvarelsen af spørgsmål nr. 2 til lovforslaget
teknisk bistand til et ændringsforslag, som indebærer, at ophævelsen af for-
ældelsesfristerne for erstatnings- og godtgørelseskrav mod forvalt-
ningsmyndigheder for svigt i sager om overgreb mod børn får tilbagevir-
kende kraft.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at en sådan ophævelse af forældelses-
fristerne for erstatnings- og godtgørelseskrav med tilbagevirkende kraft, så
allerede forældede krav genoplives, rejser spørgsmål i forhold til grund-
lovens § 73 om ekspropriation. Det skyldes, at der med et sådant lovforslag
gøres indgreb i en allerede erhvervet ret for skyldneren til (på grund af ind-
trådt forældelse) ikke at skulle yde erstatning eller godtgørelse. En sådan al-
lerede erhvervet rettighed er efter Justitsministeriets opfattelse omfattet af
rettighedsbegrebet i grundlovens § 73.
Det er almindeligt antaget i den statsretlige litteratur, at både private rets-
subjekter og offentlige retssubjekter som staten og kommuner er omfattet af
den kreds af rettighedshavere, der er beskyttet mod ekspropriation efter
grundlovens § 73, jf. bl.a. Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret 3 (2003), side
190 f.
I praksis vil krav om godtgørelse og erstatning i de sager, der er omfattet af
lovforslaget, typisk blive rettet mod kommunerne, der fører tilsyn med børn
og unge og har de umiddelbare forpligtelser over for barnet.
I forhold til grundlovens § 73 må kommuner anses for ringere beskyttet end
rent private ejere. Det antages således, at lovgivningsmagten – inden for de
grænser, der er fastsat af grundlovens § 82 – kan foretage en meget intensiv
regulering af de kommunale styrelsesforhold, herunder pålægge kommu-
2
L 31 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om det nævnte ændringsforslag i den foreliggende form vil være et ekspropriativt indgreb over for de pågældende eksempelvis selvejende institutioner, til justitsministeren
nerne udgiftskrævende opgaver, som kommunerne selv skal finansiere, jf.
herved f.eks. Martin Basse og Oluf Jørgensen, Det kommunale folkestyre
(1989), side 24 f, Bent Christensen, Forvaltningsret, forvaltningens opgaver
og organisation (1987), side 182 ff., og Erik Harder, Dansk Kommunalfor-
valtning II, Opgaver (1987), side 13 f.
En ophævelse af forældelsesfristerne for krav på erstatning og godtgørelse
mod kommunerne med tilbagevirkende kraft, så tidligere forældede krav
genoplives, kan ikke antages at udgøre et ekspropriativt indgreb over for
kommunerne. Der er herved lagt vægt på, at der vil være tale om en generel
lovændring, der kan indebære, at borgerne kan gøre krav på godtgørelse og
erstatning gældende mod kommunen. En sådan lovændring svarer til den
helt sædvanlige situation, at der ved lov gives borgerne krav på en ydelse,
som det pålægges kommunerne at udbetale.
For så vidt angår eventuelle krav, der rettes mod andre forvaltningssubjek-
ter, herunder selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning,
vil det bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om en ophævelse
af forældelsesfristerne med tilbagevirkende kraft vil indebære ekspropria-
tion over for det pågældende forvaltningssubjekt. Hvis Folketinget vedtager
ændringsforslaget, der fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 2 til lovfor-
slaget, vil der således kunne opstå tilfælde af ekspropriation. Den endelige
afgørelse henhører under domstolene. I det omfang, der i det enkelte tilfælde
måtte foreligge et ekspropriativt indgreb, vil det pågældende forvaltnings-
subjekt have krav på fuldstændig erstatning fra staten. Kravet vil i givet fald
kunne støttes direkte på grundlovens § 73.
3