Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 26
Offentligt
1823502_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
27.11.2017
2017-6119
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 24. november 2017 stillet
mig følgende spørgsmål vedrørende L 26
Forslag til lov om ændring af jern-
baneloven (Certificering af virksomheder, der udfører opgaver for andre end
jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere),
som jeg hermed skal besva-
re. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 16:
Ministeren bedes kommentere uddraget af henvendelsen til ordføreren, vedlagt
som bilag til dette spørgsmål, og forholde sig konkret til de enkelte punkter i
henvendelsen.
Svar:
Den henvendelse, som er vedlagt spørgsmålet, vedrører Banedanmarks krav
om, at alle der ønsker at udføre arbejde for Banedanmark, og som kører uden
for sporspærringer, skal have et sikkerhedscertifikat udstedt af Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen. Banedanmarks krav bygger på en administrativ beslutning
ikke på lovforslaget. Baggrunden for Banedanmarks krav er beskrevet i svaret
på spørgsmål 1 til lovforslaget.
Det er korrekt, som det fremgår af henvendelsen, at en entreprenørvirksomhed
bliver underlagt de samme sikkerhedsmæssige krav som jernbanevirksomhe-
der, hvis entreprenørvirksomheden lader sig sikkerhedscertificere efter jernba-
nelovens § 11. Det er retsstillingen i dag, og det vil også være retsstillingen
fremadrettet. En entreprenørvirksomhed, som er sikkerhedscertificeret efter §
11, vil kunne køre blandt den øvrige passager- og godtrafik på banen. Entrepre-
nørvirksomheden vil derfor skulle opfylde de samme sikkerhedsmæssige krav
som jernbanevirksomheder, herunder DSB eller DB Cargo. Det gælder også i
forhold til kravet om ansvarsforsikring. De sikkerhedsmæssige krav stilles for
at opretholde sikkerhedsniveauet på banen.
Som det fremgår af mine svar på spørgsmål 13 og spørgsmål 15 til lovforslaget,
kan udgifter til sikkerhedscertificering og ansvarsforsikring betyde, at nogle af
de nuværende entreprenører ikke kan eller vil lade sig certificere. Det fremgår
imidlertid samtidig, at de små entreprenører ikke udelukkes fra markedet. Hvis
en entreprenør vælger ikke at lade sig sikkerhedscertificere, vil entreprenøren
kunne indgå aftale med en jernbanevirksomhed eller en certificeret entrepre-
L 26 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om kommentar til uddrag af henvendelse til ordføreren, til transport-, bygnings- og boligministeren
1823502_0002.png
nørvirksomhed, om at jernbanevirksomheden eller den certificerede entrepre-
nørvirksomhed skal yde trækkraft til kørsel på Banedanmarks jernbaneinfra-
struktur, når entreprenøren kører uden for sporspærringer.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen