Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 26
Offentligt
1819136_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. november 2017
2017-6119
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 7. november 2017 stillet
mig følgende spørgsmål vedrørende L 26
Forslag til lov om ændring af jern-
baneloven (Certificering af virksomheder, der udfører opgaver for andre end
jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere), som jeg hermed skal besva-
re. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 15:
Kan ministeren afvise, at Banedanmarks krav om, at deres entreprenører skal
have sikkerhedscertificering og egen ansvarsforsikring, sammenholdt med de
økonomiske udgifter forbundet med dette, i praksis vil udelukke de små entre-
prenørvirksomheder fra at kunne fortsætte?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som oplyser følgende:
”Banedanmarks
krav om, at alle entreprenører, som pr. 1. januar 2018 ønsker
at udføre arbejde for Banedanmark, og som kører uden for sporspærringer, skal
have et sikkerhedscertifikat, er bl.a. stillet med henblik på at sikre en yderligere
professionalisering af samarbejdet med Banedanmarks eksterne entreprenører.
Der henvises i den forbindelse til svaret på udvalgets spørgsmål 1 til lovforsla-
get.
Banedanmark er bevidst om, at udgifter til sikkerhedscertificering og ansvars-
forsikring kan betyde, at nogle af de nuværende entreprenører ikke kan eller vil
lade sig certificere. De samme krav vil også kunne indebære omkostninger for
de entreprenører, der vælger at blive i markedet. Et modent og mere gennem-
sigtigt marked kan dog på sigt tiltrække flere entreprenører fra både Danmark
og udlandet. Det vil betyde et mere konkurrencedygtigt marked for levering af
ydelser på jernbaneområdet.
De små entreprenører udelukkes dog ikke fra markedet. Hvis en entreprenør
ikke har søgt om og fået et sikkerhedscertifikat fra Trafik-, Bygge- og Boligsty-
relsen efter 1. januar 2018, og entreprenøren ikke er omfattet af Banedanmarks
overgangsordning og dispensationsordning, vil entreprenøren kunne indgå
aftale med en jernbanevirksomhed eller en certificeret entreprenørvirksomhed
L 26 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm., om ministeren kan afvise, at Banedanmarks krav om, at deres entreprenører skal have sikkerhedscertificering m.v., til transport-, bygnings- og boligministeren
1819136_0002.png
om at yde trækkraft til kørsel på Banedanmarks jernbaneinfrastruktur, når
entreprenøren kører uden for sporspærringer.”
Side 2/2
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen