L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke indkomstgrupper der får mest gavn af den løsning på samspilsproblematikken, der vil blive indført, hvis lovforslaget vedtages, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
L 16
Offentligt

6. november 2017

J.nr. 2017-6648

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 16 - Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige

andre love (Målretning af aldersopsparing og regulering af fejlagtige pensionsindbetalin-

ger).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 10. oktober 2017. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Rene Gade (ALT).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

L 16 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke indkomstgrupper der får mest gavn af den løsning på samspilsproblematikken, der vil blive indført, hvis lovforslaget vedtages, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvilke indkomstgrupper der får mest gavn af den løsning på

samspilsproblematikken, der vil blive indført, hvis lovforslaget vedtages?

Svar

Siden 2013 har det uafhængigt af alder været muligt årligt at indbetale op til 30.200 kr.

efter skat (2018-niveau) til en aldersopsparing uden fradrags- og bortseelsesret. Da udbe-

talinger fra aldersopsparing ikke indgår i grundlaget for indkomstaftrapning af fx folke-

pensionens pensionstillæg, supplerende pensionsydelse (ældrecheck) eller boligydelse, vil

aldersopsparing ikke være omfattet af samspilsproblemet.

Aldersopsparing benyttes endnu kun i meget begrænset omfang i forbindelse med de

arbejdsgiveradministrerede arbejdsmarkedspensioner, mens den i 2016 er vokset til at

udgøre godt 1/3 af de samlede indbetalinger til privattegnede ordninger. Der er med de

nuværende regler derfor fortsat et betydeligt potentiale for omlægning af fradragsberetti-

gede pensionsindbetalinger til aldersopsparing. En generel omlægning mod aldersopspa-

ring under de gældende regler vil på længere sigt øge de offentlige udgifter til pensions-

ydelser og svække holdbarheden af de offentlige finanser.

Regeringen og Dansk Folkeparti er med

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

blevet enige om

at målrette aldersopsparingen således, at der gives mulighed for årligt at indbetale op til

51.100 kr. efter skat (i 2018-niveau, fuldt indfaset i 2023) på en aldersopsparingsordning

for personer med 5 år eller mindre til folkepensionsalderen. For personer, der har mere

end 5 år til folkepensionsalderen, kan der maksimalt indbetales 5.100 kr. (2018-niveau)

årligt efter skat til aldersopsparing.

Målretningen af aldersopsparingen tjener flere formål. Den høje grænse på 51.100 kr. vil

være tilstrækkelig til, at der kan omlægges fradragsberettigede pensionsindbetalinger for

ca. 19 pct. af indkomsten for personer, der har en indkomst svarende til topskattegrænsen

(efter omlægning). Det vil for de fleste, som ikke betaler topskat, betyde, at den samlede

pensionsindbetaling i årene umiddelbart før folkepensionsalderen kan foretages på al-

dersopsparing og dermed løse samspilsproblemet fra fem år før folkepensionsalderen,

hvor dette ellers er størst.

Den lave grænse på 5.100 kr. giver mulighed for at øge den gennemsnitlige gevinst ved

den del af pensionsopsparingen, som foretages op til fem år før folkepensionsalderen.

Forslaget er udformet som et fast kronebeløb pr. person, fordi det derved giver alle per-

soner samme mulighed for at anvende pensionsopsparing uden modregning i folkepensi-

onen. Det vil alt andet lige betyde, at en større andel af lavtlønnedes pensionsopsparing

kan placeres i aldersopsparingen, der ikke giver anledning til modregning i folkepensio-

nen. Den lave grænse vil isoleret set medføre en skatteforhøjelse for personer, som i fra-

vær af de nye lofter ville have indbetalt mere end 5.100 kr. til en aldersopsparing, hvis

alternativet til aldersopsparing er højere beskattet fri opsparing.

Side 2 af 3

Den lave grænse forebygger desuden en generel omlægning mod alderopsparing. En mo-

del for aldersopsparing, hvor udbredt udnyttelse af ordningen rent faktisk kan realiseres

uden at udgøre en betydelig udfordring for de offentlige finanser, kræver en begrænsning

af de maksimale indbetalinger over et helt arbejdsliv set i forhold til det hidtidige loft.

Det uholdbare omfang af en generel omlægning mod aldersopsparing under det hidtidige

loft kombineret med den nuværende meget begrænsede anvendelse i alderopsparing i

forbindelse med arbejdsgiveradministrerede arbejdsmarkedspensioner betyder, at gevin-

sterne ved målretningen af aldersopsparingen ikke kan sammenlignes med en situation,

hvor der omlægges under det hidtidige loft, men ved at omlægge fra fradragsberettigede

ordninger til aldersopsparing under de foreslåede lofter.

Personer, som ikke er topskatteydere på indbetalingstidspunktet, og som aftrappes i of-

fentlige ydelser på udbetalingstidspunktet, vil som udgangspunkt have gavn af at foretage

indbetalinger på en aldersopsparing. Gevinstens størrelse skal derfor ses i et livstidsper-

spektiv og vil både afhænge af livstidsindkomsten og en lang række øvrige forhold fra

første indbetaling til sidste udbetaling, herunder pensionsbidragsprocenter, sammensatte

marginalprocenter på hhv. ind- og udbetalingerne (dvs. boligforhold, ægtefællestatus,

formueforhold mv.), tilbagetrækningsalder mv.

Gevinsten vil isoleret set være større for personer med høje sammensatte marginalpro-

center på udbetalingstidspunktet, fx personer som aftrappes i både ældrecheck og bolig-

ydelse, end for personer, som fx

”kun”

aftrappes i pensionstillægget. Gevinsten vil isole-

ret set også være større for personer, hvor indbetalingen på alderopsparing inden for

lofterne udgør en relativ stor andel af den samlede indkomst, sammenholdt med perso-

ner, hvor indbetalingen udgør end mindre andel. Personer, som udskyder pensioneringen,

vil også kunne drager fordel af den høje grænse i flere år, sammenholdt med personer

som går tidligt på pension og kun kan udnytte den høje grænse i færre år.

Finansministeriet har i notat af 22. juni opsummeret virkningen på den disponible ind-

komst som pensionist for stiliserede typeeksempler, hvis der omlægges fradragsberettiget

arbejdsmarkedspension mod aldersopsparing under de foreslåede lofter, jf.

tabel 1.

Tabel 1. Ændrede disponible indkomster (før udgifter til bolig) som pensionist for stiliserede person-

typer ved omlægning af fradragsberettiget arbejdsmarkedspension til aldersopsparing

Kr. (2017-niveau)

Ved omlægning under ny model

HK’er

9.800

LO-arbejder

12.300

Funktionær

11.800

Direktør

-200

Anm.: Se kildehenvisningen for beskrivelse af forudsætninger.

Kilde:

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter

–

typeeksempler

(https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/06/ny-alderspensionkan-give-pensionister-op-til-12000-kr-mere-om-aaret).

Finansministeriet har endvidere i svar af 30. juni 2017 på spørgsmål 414 og svar af 29.

september 2017 på spørgsmål 495 til Finansudvalget vist virkningerne for stiliserede per-

sontyper ved omlægning under både det hidtidige loft og under de forslåede lofter.

Side 3 af 3