Undervisningsudvalget 2017-18
L 107 Bilag 3
Offentligt
1826527_0001.png
Undervisningsministeriet
November 2017
Supplerende høringsnotat
om
Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens
voksenuddannelsesstøtte
(Nedsættelse af VEU-bidrag, fuld arbejdsgiverfinansieret VEU-godtgørelse m.v., forbedret praktikbonus til
arbejdsgivere samt forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.)
1. Indledning
Høringsnotat over lovforslaget (lovforslag nr. L 107 af 16. november 2017) er sendt til Undervisningsudvalget den 28.
november 2017 (L 107 - Bilag 1).
2. Senere indkomne høringssvar
Undervisningsministeriet har den 22. november 2017 modtaget supplerende høringssvar fra DA over lovforslaget (L
107).
DA bemærker, at formuleringen i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag § 21 a, stk. 2, pkt. 3, er upræcis. Den
kan således give anledning til den tolkning, at en arbejdsgiver er omfattet af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag,
når arbejdsgiveren
har haft ”ét” erhvervsuddannet
årsværk i det foregående kalenderår. DA bemærker, at
arbejdsgiveren skal
have ”mere end en” medarbejder for at være omfattet af
den ordinære AUB-ordning. Det er DA’s
klare opfattelse, at trepartsaftalen fra august 2016 bygger på konsistens mellem i den ordinære AUB-ordning og det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag, således at virksomheder med én medarbejder er undtaget fra begge ordninger. I
modsat tilfælde vil reglerne for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag indebære, at virksomheder, der i dag er
undtaget fra at betale bidrag i den ordinære AUB-ordning, fremadrettet vil være omfattet af det praktikpladsafhængige
AUB-bidrag. Dermed vil aftalen indebære nye byrder for en ny gruppe af små virksomheder. DA vil derfor stærkt
opfordre til, at det i loven præciseres, at det praktikpladsafhængige AUB-bidrag
omfatter virksomheder med ”mere
end ét” erhvervsuddannet årsværk.
Ministeriets bemærkninger:
Det er korrekt, at den eksisterende ordlyd af bestemmelsen, der blev vedtaget med lov nr. 706 af 8. juni 2017, ikke
indebærer en fuld parallelitet i forhold til øvrige elementer i regelsættet om AUB. Ministeriet vil imødekomme DA’s
ønske om større parallelitet.
Høringssvaret giver således anledning til, at Undervisningsministeriet vil fremsætte ændringsforslag.
1