Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del Samrådsspørgsmål S
Offentligt
1874814_0001.png
Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Udenrigsministeren
3. april 2018
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Samrådsspørgsmål S
Mindst 15 palæstinensere er dræbt under fredagens uroligheder ved grænsen
til Gazastriben. Det oplyser sundhedsministeriet i Gaza ifølge nyhedsbureauet
AFP.
Mange tusinde palæstinensere demonstrerer ved grænsen mellem Gaza og
Israel. Både kvinder, mænd og børn deltager. Der er registreret over 1400 til-
skadekomne under protesterne. Over halvdelen (758) er ramt af skarpe skud,
mens resten har indåndet tåregas, eller er blevet beskudt med gummikugler,
siger ministeriet.
På den baggrund bedes ministeren på et samråd svare på følgende spørgs-
mål:
Hvad mener ministeren om israelernes brutale fremfærd i Gaza påskelørdag?
Hvad er den danske regerings holdning til drab og vold mod demonstranter-
ne?
Hvad har ministeren gjort for at orientere Israel om den danske regerings
holdning og for at få den israelske regering til at stoppe den brutale fremfærd?
Har ministeren påtænkt at tage diplomatiske initiativer ?
Hvad har ministeren gjort for at tage fælles initiativer med kolleger i EU og
FN?
Hvad kan regering og Folketing gøre for at fremme fredsforhandlinger mellem
Israel og Palæstina?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL), Holger K. Nielsen
(SF) og Rasmus Nordqvist (ALT).
På udvalgets vegne
Nick Hækkerup
formand
1/1