Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt
1820076_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
17. november 2017
Besvarelse af spørgsmål 24 alm. del stillet af udvalget den 2. novem-
ber 2017 efter ønske fra Rune Lund (EL) og Lisbeth Bech Poulsen
(SF).
Spørgsmål:
Hvilke sanktionsmuligheder og pligter har Finanstilsynet og andre offent-
lige myndigheder, når de bliver opmærksomme på, at en udenlandsk filial
af en dansk moderbank medvirker til eller mistænkes for at medvirke til
ulovlige transaktioner i form af hvidvask, skatteunddragelse, terrorfinan-
siering o. lign.? Spørgsmålet bedes besvaret i forhold til gældende regler
og i forhold til de regler, der var gældende for transaktioner, som har fun-
det sted i 2012-14.
Svar:
Det er tilsynsmyndigheden i det land, hvor datterselskabet eller filialen er
beliggende, der har ansvaret for at føre tilsyn med overholdelse af hvid-
vaskreglerne for de enheder, der er beliggende i det pågældende land. Det
betyder, at de transaktioner, som udelukkende sker via en dansk virksom-
heds udenlandske datterselskab eller filial, hører under det pågældende
lands hvidvasktilsyn.
En eventuel overtrædelse af hvidvaskreglerne i værtslandet vil medføre
reaktioner over for datterselskabet eller filialen fra de lokale myndighe-
der. Finanstilsynet kan gribe ind, hvis overtrædelse af hvidvaskreglerne
skyldes mangelfuld styring eller kontrol fra den danske virksomheds side.
I forhold til forskellen mellem de regler, der er gældende i dag og de reg-
ler, som var gældende i perioden 2012-2014, er der som nævnt i min be-
svarelse af spørgsmål 19 og 22 med hvidvaskloven indført et eksplicit
ansvar for virksomhederne til at sikre, at en filial i et andet EU- eller
EØS-land overholder det pågældende lands bestemmelser om hvidvask.
Indførelsen af den eksplicitte forpligtelse betyder, at Finanstilsynet lettere
kan håndhæve reglerne om, at en dansk virksomhed skal sikre, at en filial
overholder hvidvasklovgivningen.
Skatteministeriet har oplyst, at dansk skatteunddragelse ved forsæt eller
grov uagtsomhed kan straffes med bøde eller fængsel. På samme måde
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om, hvilke sanktionsmuligheder og pligter Finanstilsynet og andre offentlige myndigheder har, når de bliver opmærksomme på, at en udenlandsk filial af en dansk moderbank medvirker til eller mistænkes for at medvirke til ulovlige transaktioner i form af hvidvask, skatteunddragelse, terrorfinansiering o.lign. til erhvervsministeren
2/2
kan medvirken til dansk skatteunddragelse straffes. Det også var gælden-
de i perioden 2012-2014.
Finanstilsynet og skattemyndighederne skal ved mistanke om hvidvask
eller terrorfinansiering
underrette SØIK’s Hvidvasksekretariat.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen