Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt
1814701_0001.png
3. november 2017
Bilag til besvarelse af ERU alm. del - spm. 1
Autorisationsområdet
Bilag 2 til lovforslaget om lov om autorisation af virksomheder på el-,
vvs- og kloakinstallationsområdet, lov nr. 401 af 28. april 2014
Det fremgår af bilag 2 til lovforslaget, at aftaleparterne er enige om at se
på, om kvaliteten af elinstallationsrapporterne kan blive bedre, hvorfor
[erhvervsministeren] nedsætter en bredt sammensat arbejdsgruppe med
inddragelse af relevante parter. Arbejdsgruppen skal undersøge de sikker-
hedstekniske elementer ved Eleftersynsordningen, herunder kravene til
gennemgangen af bygningen og komme med konkrete anbefalinger, der
kan medvirke til at højne kvaliteten af elinstallationsrapporterne. Aftale-
parterne vil følge op på anbefalingerne og arbejdsgruppens rapport, når
denne foreligger i foråret 2015.
Afrapporteringen fra arbejdsgruppen er foretaget, og Sikkerhedsstyrelsen
er i gang med implementeringen af arbejdsgruppens anbefalinger.
Det fremgår endvidere af bilag 2, at aftaleparterne er enige om, at [er-
hvervsministeren] nedsætter en følgegruppe, som får til opgave at følge
erhvervsakademiernes praksis i forbindelse med de nye uddannelsesfor-
løb. De relevante organisationer og uddannelsesinstitutioner vil blive invi-
teret til at deltage i følgegruppen, som nedsættes for to år ad gangen. Af-
taleparterne vil på baggrund af arbejdet se på, om der er behov for æn-
dringer af reglerne.
Følgegruppens afrapportering forelå i 2016, og det blev på den baggrund
vurderet, at der allerede var kommet godt gang i processen med at oprette
delautorisationsuddannelser, og at følgegruppen dermed havde opfyldt sit
formål, hvorfor arbejdet afsluttedes.
Det finansielle område
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapir-
handel m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske penge og for-
skellige andre love, lov nr. 1287 af 19. december 2012
Af bemærkningerne i lovforslaget (L 87 FT 2012-2013) fremgår det, at
[erhvervsministeren] evaluerer Det Systemiske Risikoråd 3 år efter rådets
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en opdateret oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat revisionsbestemmelse, mv. til erhvervsministeren
2/7
etablering på basis af de hidtidige erfaringer med rådets funktion og den
internationale udvikling.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2013, og rådet blev nedsat i februar
2013. Der er udarbejdet en evaluering, der blev sendt til Folketingets Er-
hvervs-, Vækst- og Eksportudvalg den 22. maj 2017.
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel sta-
bilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om
værdipapirhandel m.v. og ligningsloven, lov nr. 334 af 31. marts 2015
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11, som er ved-
taget som § 1, nr. 12, at det er hensigten, at gældsbufferkravet på 2 pct. af
realkreditinstituttets samlede udlån skal evalueres frem til 2018, herunder
i lyset af de krav, der vil blive stillet til nedskrivningsegnede passiver til
danske SIFI-pengeinstitutter og udviklingen på markedet for gældsin-
strumenter i Europa.
Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., lovbekendtgø-
relse nr. 959 af 21. august 2015 med senere ændringer
Der er som del af en politik aftale nedsat en arbejdsgruppe om lige kon-
kurrencevilkår mellem penge- og realkreditinstitutter. Gruppen skal følge,
om lovændringen fører til ændringer i konkurrenceforholdene mellem
penge- og realkreditinstitutter.
Arbejdet er iværksat, og gruppen forventer at kunne afrapportere primo
2018.
Lov om betalingskonti, lov nr. 375 af 27. april 2016.
I forbindelse med besvarelse af spørgsmål 2 og 4 ved Folketingets be-
handling af loven (L 103 FT 2015-16) oplyste [erhvervsministeren], at
ministeren gennemfører en evaluering af lovgivningen, herunder særligt
pengeinstitutternes anvendelse af reglerne om fastsættelse af gebyr for
oprettelse af en betalingskonto 2 år efter lovens ikrafttræden.
Loven trådte i kraft den 1. juli 2018.
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investerings-
foreninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre
love, lov nr. 1549 af 13. december 2016
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 14, at [erhvervs-
ministeren] vil iværksætte en gennemgang af anvendelsen af de foreslåe-
de stk. 10 og 11, når bestemmelserne har fundet anvendelse i to år.
Bestemmelserne omhandler henholdsvis Finanstilsynets og Erhvervssty-
relsens mulighed for at foretage kontrolbesøg af virksomhederne, herun-
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en opdateret oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat revisionsbestemmelse, mv. til erhvervsministeren
1814701_0003.png
3/7
der på forretningsstedet eller hos evt. leverandører og underleverandører,
hvis det vedrører outsourcet aktivitet. Det er endvidere muligt at indhente
oplysninger til brug for de i loven nævnte myndigheder, herunder fx ES-
MA.
Loven trådte i kraft 1. januar 2017.
Lov om betalinger, lov nr. 652 af 8. juni 2017.
Det fremgår af lovens § 155, at erhvervsministeren skal fremsætte forslag
om revision af lovens § 81 i folketingsåret 2020-21.
§ 81 vedrører en betalingsmodtagers forpligtelse til at modtage betaling
med kontanter.
Formålet med revisionen er i henhold til bemærkningerne til et ændrings-
forslag stillet uden for betænkningen, at Erhvervsministeriet finder det
hensigtsmæssigt, at den nye ordning vurderes to år efter dens iværksættel-
se, når effekterne af de nye regler kan vurderes. Temaet for revisionen vil
være at tage udformningen af kontantreglen op til fornyet overvejelse,
herunder i hvilket tidsrum en betalingsmodtager skal være forpligtet til at
modtage betaling med kontanter.
Erhvervsministeren har endvidere i sin besvarelse af spørgsmål 70 ad L
157 (2016-2017) givet tilsagn om at evaluere lovens bestemmelser om
brug af betalingsoplysninger (§§ 124-125) to år efter lovens ikrafttræden.
Evalueringen vil have fokus på, om bestemmelsen opnår den ønskede
balance mellem på den ene side at give mulighed for at bruge behandling
af betalingsoplysninger til at tilbyde forbrugerne nye innovative tjenester
og på den anden side at sikre en passende forbrugerbeskyttelse.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Forbrugerområdet
Lov om ændring af lov om stormflod og stormfald, lov nr. 377 af 15.
april 2014
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at muligheden for erstat-
ning, herunder eventuel pristalsregulering af beløbsstørrelser, vil blive
evalueret senest i foråret 2015, hvor der i øvrigt skal ske evaluering af
lovens muligheder for erstatning for oversvømmelse fra vandløb og søer.
Evalueringerne har indgået i et udvalgsarbejde, som blev igangsat på bag-
grund af en politisk aftale om evaluering af stormflodsloven fra 26. marts
2014. Aftalen omfatter ikke en evaluering af stormfaldsordningen. Denne
ordning er dog også medtaget i udvalgsarbejdet. Udvalget afrapporterede
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en opdateret oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat revisionsbestemmelse, mv. til erhvervsministeren
1814701_0004.png
4/7
til erhvervsministeren i marts 2017. På baggrund heraf er der udarbejdet
et lovforslag, som følger op på udvalgets anbefalinger. Lovforslaget for-
ventes fremsat i indeværende samling.
Forbrugerklageloven, lov nr. 524 af 29. april 2015.
Af bemærkningerne til loven fremgår det, at loven er undergivet lovover-
vågning. Temaet for lovovervågningen er, om loven har medført et mere
smidigt og effektivt klagesystem.
Loven trådte i kraft 1. oktober 2015 og skal evalueres, når den har været i
kraft i to år.
Det immaterialretlige område
Lov om ændring af varemærkeloven og forskellige andre love, lov nr.
1548 af 13. december 2016.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at der i for-
hold til Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrer bemærkes, at styrelsen
ikke har pris- og lønreguleret disse siden 2002. [Erhvervsministeriet] vil
løbende, og i dialog med Finansministeriet, gennemgå Patent- og Vare-
mærkestyrelsens gebyrer med henblik på at sikre en hensigtsmæssig ge-
byrstruktur, herunder etablere en fremadrettet effektiviseringsmodel.
Konkurrenceområdet
Udbudsloven, lov nr. 1564 af 15. december 2015.
Af lovforarbejderne fremgår, at bestemmelser om opdeling af kontrakter i
delkontrakter efter følg- eller forklar-princippet vil blive evalueret primo
2017.
Evalueringen findes på:
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/ERU/bilag/220/index.htm
Samlet evaluering af udbudsloven vil blive gennemført i 2020.
Planområdet mv.
Lov om ændring af næringsloven, lov nr. 549 af 8. juni 2006
§ 2 i loven fastsætter, at [erhvervsministeren] fremsætter forslag om revi-
sion af loven senest i folketingsåret 2009-10. Revisionen er foretaget.
Lov om beskikkede bygningssagkyndige, lov nr. 1532 af 21. december
2010.
§ 18 i loven fastsætter, at nævnet evalueres senest 3 år efter lovens ikraft-
træden.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en opdateret oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat revisionsbestemmelse, mv. til erhvervsministeren
1814701_0005.png
5/7
Evalueringen har til formål at vise, om man har opnået målet med sam-
menlægning af de to nævn: større ensartethed i nævnsbehandlingen, bedre
tilstandsrapporter og et mere logisk og gennemskuelig system set fra bru-
gernes synspunkt.
Da lovens ikrafttræden var i 2010 blev denne evaluering foretaget i 2013.
Evalueringen findes på:
http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/byb/bilag/33/1318070.pdf
Lov nr. 221 af 3. marts 2015 om ændring af lov om planlægning og
lov om almene boliger m.v. (Blandet boligsammensætning) jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015, som senest ændret ved §
25 i lov nr. 615 af 8. juni 2016.
§ 2, stk. 2 i loven fastsætter, at [erhvervsministeren] fremsætter forslag
om revision af loven.
Af bemærkningerne til loven indføres planlægningsmuligheden for alme-
ne boliger som en 10-årig forsøgsordning. Revisionen skal ske i tæt sam-
arbejde med [miljø- og fødevareministeren] i folketingsåret 2024-25.
Lov nr. 539 af 29. april 2015 om ændring af lov om planlægning
(Midlertidige opholdssteder til flygtninge) jf. lovbekendtgørelse nr.
1529 af 23. november 2015, som senest ændret ved § 25 i lov nr. 615
af 8. juni 2016.
§ 2, stk. 2 i loven fastsætter, at [erhvervsministeren] fremsætter forslag til
revision af loven i folketingsåret 2017-18.
Af bemærkningerne skal der tages stilling til ophævelse af bestemmelser-
ne, herunder på baggrund af den på det tidspunkt aktuelle flygtningesitua-
tion og kommunernes indkvarteringsbehov m.v.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2015.
Lov om ændring af lov om planlægning og lov om midlertidig regule-
ring af boligforholdene, lov nr. 1879 af 29. december 2015.
Af forarbejderne fremgår det, at udvidelsen af flexboligordningen evalue-
res to år efter, at den er trådt i kraft med henblik på at vurdere effekten af
ændringen og eventuelt afledte konsekvenser.
Loven trådte i kraft 1. januar 2016.
Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning.
Det fremgår af forarbejderne til loven, at den nye planlovgivning vil blive
evalueret inden den 1. juli 2020. Frem til evalueringen vil kommunernes
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en opdateret oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat revisionsbestemmelse, mv. til erhvervsministeren
1814701_0006.png
6/7
anvendelse af de nye muligheder, herunder byvækst og detailhandel, blive
fulgt af Erhvervsministeriet og indgå i en årlig redegørelse til aftalepar-
terne og til Folketinget.
Selskabslovgivning mv.
Lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven og forskellige
andre love, lov nr. 1383 af 23. december 2012.
Af lovbemærkningerne til loven fremgår det, at Erhvervsstyrelsen vil fo-
retage en årlig evaluering af virksomhedernes afrapporteringer om måltal
og politikker om kvinder i ledelse i de kommende år.
Der gennemføres endvidere en evaluering af reglerne efter 3-4 år med
henblik på at se, om der er sket reelle fremskridt i udviklingen af andelen
af kvinder i virksomhedernes bestyrelser, herunder om der er behov for en
revision af loven. For at kunne følge udviklingen efter indførelsen af de
nye krav til virksomhederne, vil der ved evalueringen blive foretaget en
gennemgang af de årsrapporter, der er modtaget siden lovens vedtagelse.
Loven trådte i kraft den 1. april 2013 og gælder også for det finansielle
område.
Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder, lov nr. 711 af
25. juni 2014.
Af de almindelige lovbemærkninger fremgår det, at loven skal evalueres
tre år efter ikrafttrædelsen. Dette sker med henblik på en vurdering af, om
loven eller dens enkelte bestemmelser har opfyldt formålet. Evalueringen
vil ske under inddragelse af de væsentligste interessenter.
Loven trådte i kraft 1. januar 2015.
Lov om medarbejderinvesteringsselskaber, lov nr. 1284 af 9. decem-
ber 2014.
§ 48 i loven fastsætter, at [erhvervsministeren] fremsætter forslag om re-
vision af loven senest i folketingsåret 2017-18. Lovforslaget forventes
fremsat i indeværende samling.
Årsregnskabsloven, lov nr. 738 af 1. juni 2015.
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget L 117, fremgår det, at
det er hensigten, at der vil blive foretaget en evaluering af erfaringerne
med anvendelsen af bestemmelsen for mellemstore dattervirksomheder
for på den baggrund at kunne vurdere, om der er grundlag for at ændre
bestemmelsen, herunder udvide muligheden til store dattervirksomheder.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en opdateret oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat revisionsbestemmelse, mv. til erhvervsministeren
1814701_0007.png
7/7
Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), lovbekendtgørelse
nr. 1089 af 14. september 2015
§ 374 i loven fastsætter, at [erhvervsministeren] evaluerer hele eller dele
af selskabsloven 2 år efter ikrafttrædelsen af bestemmelserne i § 4. Denne
evaluering er foretaget.
Lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, lov nr. 631
af 8. juni 2016.
§ 14 i loven fastsætter, at [erhvervsministeren] fremsætter forslag om re-
vision af hele eller dele af loven 2 år efter lovens ikrafttræden.
Forslag om revision af hele eller dele af loven fremsættes i folketingsåret
2018-2019.
Lov om ændring af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevil-
linger m.v., lov nr. 386 af 26. april 2017.
Af betænkningen fremgår det, at erhvervsministeren har tilkendegivet, at
bestemmelsen om unges beskæftigelse i restaurationslovens § 27 vil blive
evalueret med henblik på oversendelse af evalueringen til udvalget senest
2 år efter lovens ikrafttræden, dvs. senest den 1. juli 2019.
Det søretlige område
Lodsloven, lov nr. 352 af 12. april 2016.
Det følger af bemærkningerne til lovforslaget (L 176 FT 2013-2014) til
lodsloven, at der startes en gradvis konkurrenceudsættelse på lodsområdet
fra 2016 med henblik på fuld konkurrence den 1. januar 2020.
Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at moderniseringen, herunder
effekterne for DanPilots økonomi, vil blive evalueret første gang i 2018.
Samtidig vil behovet for yderligere ændringer i lodsloven blive vurderet.
Turismeområdet
Lov om dansk turisme, lov nr. 1359 af 16. december 2014.
Af bemærkningerne til § 12 fremgår, at [Erhvervsministeriet] påtænker at
evaluere loven efter en periode på ca. fem år med henblik på at undersøge
effekten af den nye organisering af den offentlige turismefremmeindsats.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2015.