Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1828691_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
5. december 2017
J nr. 2017-2378
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 9. november 2017 stillet mig
følgende spørgsmål nr. 45 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra formand Mikkel Dencker (DF).
Spørgsmål 45
Ministeren bedes kommentere materiale fra Partnerskab for Bølgekraft i for-
bindelse med foretræde for udvalget den 9. november 2017, jf. EFK alm. del
- bilag 32 og 37.
Svar
Materialet som Partnerskab for Bølgekraft fremlagde på udvalgsmødet d. 9.
november er et strategipapir, som angiver deres opfattelse af vejen frem
mod udvikling af konkurrencedygtige bølgekraftkoncepter. Partnerskab for
Bølgekraft opstiller konkrete forslag til, hvordan regeringen kan forbedre
rammevilkår for branchen. Deres forslag kan opsummeres således:
-
-
-
-
-
Offentlig medfinansiering på 70 % til etablering af demonstrationsanlæg.
At Forsk-VE støtte modellen genoplives.
Tidbegrænsede og produktionsbegrænsede pristillæg (2,50 kr./kWh) til
prækommerciel bølgekraft.
Langsigtede bevillinger til eksisterende testsites.
Udpegning af konkrete offshore lokaliseringsmuligheder for bølgekraft-
værker i Danmark.
Det er regeringens opfattelse, at markedet generelt er bedst til at udpege,
hvilke teknologier der er bedst til at opfylde vores ambitioner omkring udbyg-
ning med vedvarende energi. Det bør vi fra politisk side ikke blande os for
meget i. Med det sagt kan der dog være behov for, at relativt umodne tekno-
logier får en statslig hjælpende hånd, når det handler om at udvikle nye inno-
vative teknologier i den indledende fase. Det er bl.a. baggrunden for, at rege-
ringen har prioriteret at øge bevillingen til EUDP med 200 mio. kr. ekstra til
næste år, og regeringen vil fremadrettet også gerne prioritere EUDP højere
som led i den danske deltagelse i Mission Innovation.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om kommentar til materiale fra Partnerskab for Bølgekrafts foretræde den 9/11-17, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1828691_0002.png
Støtte til test og demonstration af nye teknologier skal efter min opfattelse
komme fra de statslige fonde som fx EUDP og Innovationsfonden, som kan
vurdere og udvælge de mest lovende projekter, der kan være med til at un-
derstøtte den grønne omstilling i fremtiden. For bølgekraftprojekter er det
muligt at søge om støtte til udvikling og demonstration af projekter gennem
EUDP og Innovationsfonden, så jeg vil derfor opfordre til, at branchen benyt-
ter disse eksisterende muligheder.
Ud over de muligheder, der ligger i bl.a. EUDP-regi, kan bølgekraftsanlæg,
der er tilsluttet elnettet efter VE-loven og afhængigt af anlæggets størrelse få
støtte med fast afregningspris på enten 60 øre/kWh i 10 år eller 60 øre/kWh
de første 10 år og 40 øre/kWh de følgende 10 år. Ordningen er dog begræn-
set til 1 MW for perioden 2018-2020.
Partnerskab for Bølgekraft ønsker, at der udpeges konkrete offshore lokalite-
ter til test og demonstration af bølgekraftkoncepter. Der pågår p.t. et arbejde
i regi af Søfartsstyrelsen med at tilvejebringe grundlaget for Danmarks første
havplan. Jeg vil opfordre til, at Partnerskab for Bølgekraft rejser deres ønsker
til offshore testsites i forbindelse med den forestående proces for den første
havplan.
Det er min opfattelse, at vi i Danmark har relativt gode rammer for den fort-
satte udvikling af bølgekraftkoncepter, og jeg kan kun opfordre branchen til
at anvende dem.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2