Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1824292_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Den 27. november 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 26 (EFK alm. del) stillet d. 27. oktober 2017
af Udvalget.
Spørgsmål nr. 26 (EFK alm. del)
”Ministeren
bedes kommentere materiale fra Dansk Brøndejerforening i forbindelse med foretræde for
udvalget den 26. oktober 2017, jf. EFK alm. del
bilag 13 og 21.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Dansk Brøndejerforenings materiale drejer sig om, at kommunerne efter foreningens opfattelse giver
vandværkerne monopol på at levere vand, når de giver vandindvindingstilladelser efter
vandforsyningslovens § 20. Når der gives afslag til landbrugsbedriften, bliver de derved tvunget til at
aftage vand fra vandværker til en højere pris end vand fra egen boring ville koste.
Dansk Brøndejerforening fremhæver i materialet en række afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet
(nu Miljø- og Fødevareklagenævnet) i klagesager om tilladelse/afslag efter vandforsyningslovens § 20
til vandindvinding fra egen boring samt flere selvstændige forhold om forsyningssikkerhed og
drikkevandskvalitet. Det fremgår af materialet, at Brøndejerforeningen ønsker, at det skal være lettere
for landbrug og andre fritliggende ejendomme i landzone at etablere og bevare vandindvinding fra
egen boring.
Danske Vandværker og DANVA har i forbindelse med Dansk Brøndejerforening’s foretræde for
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget fremført vandbranchens synspunkter. Vandbranchen giver i
den forbindelse udtryk for, at landmænds afkobling fra vandværker går ud over pris og kvalitet. Ifølge
vandbranchen kan dette have stor betydning for de tilbageværende forbrugere, som kan blive ramt af
prisstigninger, hvis kommunen giver landmænd tilladelse til egen indvinding. Vandbranchen vurderer
ligeledes, at forbrugerne kan blive ramt på kvaliteten af deres drikkevand, idet forsyningernes
ledningsnet er dimensioneret til et større vandforbrug. Derved kan der, ifølge vandbranchen, opstå
stillestående vand med deraf følgende kvalitetsproblemer for forbrugerne.
Efter de gældende regler er det op til den enkelte kommunalbestyrelse dels at udarbejde en
vandforsyningsplan, dels at meddele eller afslå konkrete ansøgninger om vandindvinding.
Kommunerne skal i deres administration lægge vægt på blandt andet vandforekomsternes omfang
samt befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende
vandforsyning.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om kommentar til materiale fra Dansk Brøndejerforenings foretræde den 26/10-17, til miljø- og fødevareministeren
En kommunal vandforsyningsplan skal tilrettelægge, hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke
forsyningsområder de enkelte anlæg skal have for at sikre en hensigtsmæssig vandforsyning.
Ifølge vandforsyningslovens § 29, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om, at en eller flere ejendomme skal tilsluttes en bestående almen vandforsyning, hvis
tilslutningen findes ønskelig ud fra en samlet vurdering af forholdene i et område eller ud fra den
enkelte ejendoms forhold.
Landmændene har mulighed for at påklage kommunalbestyrelsens afgørelser til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, idet der retssikkerhedsmæssigt er klageadgang på området.”
Det fremgår af ovenstående, at såvel planlægningen af vandforsyningens udbygning i et område, som
meddelelse af tilladelser til vandindvinding til f.eks. landbrug, er kommunernes ansvarsområde. Jeg
har tillid til kommunernes håndtering af deres myndighedsopgaver, herunder også at de afvejer de
hensyn, som fremgår af reglerne.
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
2